UNDER KONSTRUKTION

ABSTRACT

Denne artikel sammenligner to taler – Sjúrður Skaales tale i Folketinget (Danmark, 2024) og Adolf Hitlers tale i Berlins Sportspalads (Tyskland, 1941). Begge anvender retoriske og psykologiske virkemidler til at skabe stærke følelser og et polariseret verdenssyn.

Analysen undersøger, hvordan begge talere konstruerer fjendebilleder og manipulerer deres publikum gennem sprogets kraft. For mig er emnet dybt personligt. I nutidens debat mærker jeg, hvordan omtalen af muslimer ofte bærer ekkoer af fortidens frygtretorik.

Ved at sammenholde fortid og nutid ønsker jeg at vise, hvordan ord – brugt forkert – kan så splid, men også hvordan bevidsthed og kritisk sprogforståelse kan blive et værn mod manipulation. Målet er at styrke forståelsen for retorikkens magt og dens etiske ansvar.

📎 Kilder:
👉 Sjúrður Skaales tale – DanskeTaler.dk (2024)
👉 Adolf Hitlers tale – Temple University (1941)

INDLEDNING

Retorikkens magt ligger i dens evne til at forme vores virkelighed – at påvirke, hvordan vi ser os selv og hinanden. Både Sjúrður Skaale og Adolf Hitler, adskilt af årtier og vidt forskellige historiske virkeligheder, bruger sproget som våben til at skabe følelser, retning og fællesskab.

Skaales tale i Folketinget i 2024 fremhæver trusler mod Danmark og Vesten – med frygt og forsvar som centrale temaer i en tid præget af Mellemøstens konflikter. Hitlers tale fra 1941 i Berlins Sportspalads, midt under Anden Verdenskrig, er et skoleeksempel på propaganda: et sprog, der skaber fjender for at samle masserne og retfærdiggøre krig.

De to taler står i hver sin tid – den ene i et Tyskland drevet af nationalisme og desperation, den anden i et Danmark mærket af global usikkerhed – men mønstrene i deres retorik vækker ubehagelig genklang.

For mig er emnet mere end akademisk. Som muslim og minoritet mærker jeg, hvordan sproget omkring “dem” og “os” kan skubbe mennesker væk fra fællesskabet. Frygt bliver hurtigt en vane. Gennem denne analyse vil jeg undersøge, hvordan ord kan forvandle utryghed til afstand – men også hvordan bevidsthed om sprogets magt kan blive et værn mod manipulation.

Målet er at vise, hvordan vi kan genkende retorikkens fælder – og bruge sproget til at bygge broer frem for mure.

SALMAN RUSHDIE & BLASFEMI

Salman Rushdie blev udsat for en fatwa og senere angreb som reaktion på anklager om blasfemi i hans bog De Sataniske Vers. Mange muslimer anså værket med rette for at krænke islam, da Rushdie udfordrer og kritiserer religiøse dogmer og autoriteter.

DE SATANISKE VERS – ET PERSONLIGT MODSTANDSPUNKT

Jeg har ikke læst De Sataniske Vers, og jeg ønsker det heller ikke. Ikke af frygt, men af respekt.
For mig symboliserer bogen ikke kunst eller frihed, men en form for hån. Den blev et vendepunkt, hvor mange troende – særligt muslimer – oplevede, at deres tro blev brugt som et eksperiment i provokation.

Jeg tror ikke på censur. Men jeg tror på omtanke.
Når frihed bruges til at krænke det hellige, bliver den tom. Ord, der kunne bygge bro, bliver i stedet til redskaber for afstand og mistillid.

Mit nej til De Sataniske Vers handler ikke om kontrol, men om værdighed. Om retten til at sige: Min tro er ikke en karikatur.

YTRINGSFRIHED OG RESPEKT – TO SIDER AF DET SAMME

Jeg tror, at ægte ytringsfrihed først får mening, når den ledsages af respekt.
At man kan sige alt, betyder ikke, at alt skal siges uden omtanke. For ord former mennesker – og mennesker bærer tro, sår og historier med sig.

I stedet for at bruge religion som skillelinje burde vi bruge ordet til at forstå hinanden. Ikke til at teste, hvor meget smerte andre kan tåle.
Det er dér, samtalen om frihed begynder – ikke slutter.

SAMMENLIGNING AF KONFLIKTER

ISRAEL OG PALÆSTINA VS. INDIEN OG PAKISTAN

EN RELEVANT PARALLEL TIL PAKISTAN OG INDIEN

Konflikten mellem Indien og Pakistan giver et mere præcist sammenligningsgrundlag end den mellem Israel og Palæstina.
Den udspringer af historiske, territoriale og religiøse spændinger, hvor spørgsmål om identitet, nationalisme og tro smelter sammen.

Modsætningen mellem Pakistan og Indien har i årtier været præget af både politisk rivalisering og religiøse undertoner, som i perioder har ført til voldelige sammenstød.

Derfor afspejler denne konflikt en dybere strukturel kompleksitet – en kombination af ideologi, magt og tro – som gør den mere sammenlignelig med Rushdie-debatten end Israels konflikt med Palæstina, der hovedsageligt handler om territorium og politisk kontrol.

SPØRGSMÅLET OM ISRAEL: SKAALES SYMBOLIK

Når Sjúrður Skaale sammenligner Salman Rushdie med staten Israel, bygger han på en symbolik, hvor Israel repræsenterer demokrati, frihed og modstand mod fanatisme.
Men den parallel er problematisk.

Konflikten mellem Israel og Palæstina handler ikke om ytringsfrihed eller ideologisk kritik, men om territorium, identitet og national suverænitet.
Ved at sammenligne Rushdie med Israel risikerer man at blande to vidt forskellige virkeligheder: den individuelle kamp for ytringsfrihed og en statslig kamp for politisk overlevelse.
Resultatet bliver en forenkling af komplekse konfliktdynamikker – hvor symbolikken skygger for realiteterne.

ANGREBET PÅ RUSHDIE: ET SYMBOL PÅ IDEOLOGISK MODSTAND

Angrebet på Salman Rushdie var ikke tilfældigt. Det havde klare formål:

• At straffe ham for det, mange anså som blasfemi.
• At sende et signal til dem, der udfordrer religiøse normer og autoriteter.
• At afskrække andre fra at gentage det ved at vise konsekvenserne.

Dette gør Rushdie-sagen ideologisk – ikke geopolitisk.
Derfor giver det mere mening at sammenligne den med konflikten mellem Indien og Pakistan, hvor tro og national identitet er tæt vævet sammen.
Israel-sammenligningen er derimod symbolsk, men ikke præcis.

Som muslim og efterkommer af pakistanske gæstearbejdere ser jeg mønstre gentage sig — bare med nye ord og nye ansigter.
Når religion bliver brugt som målestok for, hvem der hører til, må vi stoppe op og spørge:
hvem skriver historien, og hvem bliver skrevet ud af den?

DET FALSKE NARRATIV OG SELEKTIV MENNESKERETTIGHED

ISRAEL SOM SYMBOL: HVAD BETYDER DET?

Når Israel bruges som symbol på ytringsfrihed og modstand mod fanatisme, som Skaale gør, kan det give et skævt billede.
Det fremstiller Israel som et offer for religiøs ekstremisme, men overser de dybere, politiske og territoriale årsager bag konflikten med palæstinenserne.

Rushdies sag handler om ideologisk modstand mod religiøs censur, mens konflikten mellem Israel og Palæstina er rodfæstet i nationalisme, besættelse og spørgsmål om land og identitet.
At sidestille de to skaber derfor et forenklet narrativ, der udvisker den virkelige kompleksitet.

HITLER, HOLOCAUST OG ISRAELS HISTORISKE KONTEKST

HVORFOR UDEBLIVER HITLER SOM REFERENCE?

Det er bemærkelsesværdigt, at Hitler og nazismen sjældent nævnes i nutidige debatter om Israel —
selvom forbindelsen til Holocaust og FN’s beslutning om at støtte en jødisk stat i 1947 er central for forståelsen af Israels oprindelse.

Flere faktorer spiller ind:

• Fokus på nutiden: Diskussioner drejer sig ofte om bosættelser, sikkerhed og regional magtbalance.
• Frygt for polarisering: Henvisninger til Holocaust kan misforstås som forsvar for Israels nuværende politik.
• Symbolsk strategi: Moderne debatter bruger nyere figurer som Rushdie for at undgå de tunge historiske traumer.

VESTENS ROLLE I ISRAELS OPRINDELSE

Vestlige beslutninger var afgørende for oprettelsen af Israel – men de skete ofte på bekostning af palæstinenserne.

Fem centrale historiske faktorer viser det tydeligt:

1. Balfour-erklæringen (1917): Storbritannien lovede et “nationalt hjem” for jøder i Palæstina uden at inddrage de lokale befolkninger.
2. FN’s delingsplan (1947): To stater blev oprettet, men palæstinenserne følte sig tvunget til at afgive land.
3. Koloniale arv: Vestens grænsedragninger tog udgangspunkt i egne interesser frem for lokale ønsker.
4. Eftervirkninger af Holocaust: I stedet for at løse jøders flygtningesituation i Europa blev byrden flyttet til Mellemøsten.
5. Geopolitik: Israel blev en strategisk allieret for Vesten i en konfliktfyldt region.

VESTENS ANSVAR – EN KOLONIAL ARV

Vestens rolle i Mellemøsten er stadig et uafklaret kapitel. Mange beslutninger blev truffet for at beskytte vestlige interesser – ikke for at skabe retfærdighed for regionens befolkninger.

Resultatet blev et dybt sår hos palæstinenserne, der oplevede, at deres land og rettigheder blev ofret for en europæisk skyldfølelse efter Holocaust.

Denne tilbageholdenhed med at tage ansvar bunder i flere ting:

• Historisk skyld: Mange europæiske lande undgår at anerkende deres koloniale rolle.
• Strategiske alliancer: Israel forbliver Vestens vigtigste partner i Mellemøsten.
• Forenklede narrativer: Offentlig debat reduceres ofte til en “dem mod os”-fortælling, uden plads til nuancer.

At forstå Vestens historiske medansvar er ikke et spørgsmål om at placere skyld, men om at skabe indsigt.
Kun gennem ærlig refleksion over fortiden kan der skabes en retfærdig og bæredygtig fremtid – for både israelere og palæstinensere.

For mig handler det ikke længere om religion eller politik. Det handler om mennesker — og om at huske, hvor løgn og frygt førte os hen sidst.

FORMÅL

Formålet med denne analyse er at udforske og sammenligne de retoriske virkemidler, der benyttes af Sjúrður Skaale og Adolf Hitler i deres respektive taler, med særligt fokus på deres brug af emotionelt ladede udtryk, psykologisk manipulation og retorisk opbygning. Målet er at afdække, hvordan begge talere på trods af deres vidt forskellige ideologier benytter retorik til at fremkalde bestemte følelser, skabe en opfattelse af ”os mod dem”-mentalitet og dermed påvirke lytterens opfattelse af fjendebilleder og samfundsmæssige konflikter.

Ved at undersøge specifikke elementer såsom metaforer, overdrivelser og appel til frygt og retfærdighed kan analysen give indsigt i, hvordan begge talere gennem retorikken forsøger at opnå en form for legitimering af deres synspunkter og skabe en samling blandt tilhørerne. Analysen vil derved søge at illustrere, hvordan sådanne taler, selvom de fremføres i meget forskellige kontekster og historiske perioder, potentielt kan skabe lignende psykologiske og politiske reaktioner hos modtagerne.

Denne undersøgelse vil således også perspektivere de bredere konsekvenser af sådanne retoriske teknikker i samfundet, særligt med henblik på, hvordan de kan bidrage til polariserende diskurser og potentielt påvirke samfundets syn på minoriteter. Analysen bygger på antagelsen om, at retoriske strategier, når de anvendes effektivt, kan have en betydelig indflydelse på både kollektiv tænkning og handling, og undersøger derved, hvordan retorik kan bruges som et kraftfuldt redskab til både at inspirere og manipulere.

ANTAGELSER

Denne analyse bygger på følgende antagelser:

1. Retorik som magtmiddel: Både Skaale og Hitler benytter retoriske teknikker som en strategisk metode til at påvirke deres publikum. Hitler søger at styrke sin nationalistiske dagsorden ved at skabe fjendebilleder og opildne til kamp, mens Skaale forsøger at fremme en dagsorden, der advokerer for støtte til Israel og konfronterer, hvad han ser som en ideologisk trussel. Vi antager, at begge talere søger at opnå en form for social kontrol og legitimering gennem retorik.
2. Skabelse af ”os mod dem”-dynamik: Begge taler er præget af en opdeling af grupper i samfundet som “os” mod “dem,” hvor talerne præsenterer deres ideologiske synspunkter som legitime og modstandernes synspunkter som truende. Analysen bygger derfor på antagelsen om, at denne dikotomi er et bevidst retorisk valg, som anvendes til at polarisere og fremme en særlig ideologisk kamp.
3. Emotionel manipulation: Begge talere antages at anvende psykologisk manipulation for at vække bestemte følelser hos lytterne, såsom frygt, vrede og retfærdighedssans. Gennem denne emotionelle appell forventes det, at lytterne opbygger en dybere loyalitet over for talernes budskaber og derved er tilbøjelige til at støtte den pågældende dagsorden.
4. Sammenlignelige retoriske metoder: Trods de historiske og ideologiske forskelle mellem Hitler og Skaale, antager analysen, at de benytter sammenlignelige retoriske metoder såsom appeller til frygt og brug af stærke symboler for at fremkalde ønskede reaktioner hos tilhørerne.

Ved at operationalisere disse antagelser vil analysen systematisk sammenligne specifikke retoriske virkemidler og undersøge, hvordan de er med til at forme lytternes forståelse og opfattelse af talernes budskaber.

Metoder:

AI fodre med oplysninger en efter en, da hvis man fortæller AI hvem er de gode og dårlige så for man hellere ikke sandheden at vide, så derfor vælger jeg at gå slavisk vej frem, en efter en.

Ja, lad mig forklare, hvordan vi kan registrere og analysere de tematiske mønstre i en tale som Hitlers og få indsigt i den følelsesmæssige tone, hensigter og forståelse for problematikkerne i talen.

Metode til Registrering og Analyse af Ordvalg

I en retorisk analyse bruger vi en metode, der kaldes tematisk kodning og tonal analyse. Her bliver talen opdelt i temaer og stemninger for at analysere og registrere ord, der indikerer bestemte holdninger eller følelser, såsom empati, trussel eller had. Ved hjælp af naturlig sprogbehandling (NLP) og tekstanalytiske værktøjer kan man markere ord eller fraser, der f.eks. udtrykker negativt ladede følelser, manipulerende hensigter eller mangel på forståelse for en given problemstilling.

Diagrammet, vi har skabt, visualiserer graden af forståelse i talen baseret på følgende proces:

1. Identifikation af Problemforståelse: Vi markerer, hvor talen udtrykker forsøgsvis forståelse eller medfølelse for de grupper, der omtales. I Hitlers tilfælde er der i høj grad mangel på sådan forståelse, men vi ser, hvordan han manipulerer med følelsesudtrykkene for at fremstå som beskyttende eller retfærdiggørende.
2. Analyse af Relaterede Udtryk: Gennem tonal analyse opdeles teksten i segmenter, hvor bestemte ord som “fjender”, “trusler”, “beskytte” osv. gentages og bruges til at skabe en følelse af offerrolle for Tyskland og en trussel fra jøderne.
3. Procentvis Fordeling: På baggrund af antallet af disse markører kan vi beregne, hvor stor en del af talen, der fokuserer på legitimering uden forståelse (70%) versus forsøgsvis beskyttelse eller retfærdiggørelse, som dog fremstår manipuleret (30%).

Dette er illustreret i nedenstående diagram:

Diagram: Fordeling af Problemforståelse i Hitlers Tale

Diagrammet ovenfor repræsenterer fordelingen mellem “Manglende Forståelse” (70%) og “Forsøgsvis Forståelse” (30%). I Hitlers tale ses en overvægt af elementer, der viser manglende vilje til at forstå den jødiske problematik på et humant plan, hvor der er en konstant reduktion af jøderne til en truende, nærmest inhuman modstander, hvilket driver hans retoriske strategi.

Fordeling Af Forståelse Og Legitimering I Hitlers Tale indsæt diagram her

VISUELT OVERBLIK: ISRAELS HISTORIE OG SYMBOLIK

En grafisk oversigt kan effektivt forbinde historiske begivenheder, kulturelle referencer og nutidige politiske dilemmaer. Formålet er at skabe et klart overblik over Israels dannelse, udfordringer og symbolske rolle som “Salman Rushdie blandt stater”.

IDÉ TIL EN TIDSLINJE ELLER FLOWCHART FOR ISRAELS OPRETTELSE OG SYMBOLIK

1. TIDSLINJE / FLOWCHART (STRUKTUR)
   • Første Sektion – Grundlaget for Israel og Baggrund fra 2. Verdenskrig
     • Holocaust og Forfølgelse (1933-1945): Visualiser nazisternes forfølgelse af jøderne som en katalysator for behovet for et jødisk hjemland. Et ikon for forfølgelse og lidelse kan understøtte dette punkt.
     • FN’s Delingsplan og Israels Grundlæggelse (1947-1948): Illustrer FN’s deling af det britiske mandat og oprettelsen af Israel.
   • Anden Sektion – Israel som Beskyttelse og Kulturelt Symbol
     • Israel som Asyl og Symbol (1948): Et ikonisk billede af Israel som “lygte i mørket”, et hjem for jødiske flygtninge fra hele verden.
     • Konflikt med Nabolande og Konstant Trussel (1948 – Nutid): Marker konflikter som de arabisk-israelske krige og trusler fra nabolande.
   • Tredje Sektion – Sammenligning med Rushdie
     • Parallellen til Salman Rushdie: Tilføj et side-ikon af Rushdie med en kort forklaring om, hvordan han og Israel symbolsk står alene mod fanatiske kræfter. Visualiser deres fælles tema om “beskyttelse og isolation.”
   • Fjerde Sektion – Moderne Perspektiv: Israel som Demokratisk Symbol
     • Israel som Demokrati i Mellemøsten: Fremhæv Israel som en demokratisk “lygte” i en region præget af fjendtlige regimer og tilføj en visuel forbindelse til Rushdie-sammenligningen om “dem mod os.”
2. GRAFISK STRUKTUR FORSLAG
   • Længdegående Tidslinje: Brug ikoner og korte tekster langs en lodret eller vandret tidslinje.
   • Symboliske Lag: Små ikoner og pile forbinder Israels historiske baggrund med Rushdie-parallellen.
   • Forklaringsbokse: Placér opsummerende tekstbokse strategisk for at binde hovedpunkterne sammen og fremhæve Israels rolle som “Rushdie blandt stater.”

Denne struktur gør det muligt at præsentere komplekse begivenheder og kulturelle symboler på en enkel, visuel måde, der giver læseren overblik uden lange tekstpassager.

TEMA 2: GENTAGELSER OG KONSEKVENSER I HITLERS OG SKAALES TALE

GENTAGELSENS KRAFT SOM RETORISK STRATEGI

Gentagelser spiller en afgørende rolle i både Hitlers og Skaales taler og fungerer som psykologiske mekanismer til at forankre centrale budskaber og skabe klare billeder i tilhørernes sind. Hitler gentager udtryk som “moralsk ret” og henviser til trusler fra magter som England og USA for at forstærke fortællingen om Tysklands ret til at handle. Disse gentagelser styrker ikke blot hans budskab, men skaber også en konstant spænding, hvor konsekvenserne af passivitet bliver tydelige for tilhørerne.

Skaale benytter på sin side gentagelser til at male Israel som en positiv, lysende aktør i Mellemøsten. Ved kontinuerligt at fremhæve Israels demokratiske værdier og rolle som stabiliserende faktor i en urolig region, opbygger Skaale en rammefortælling, hvor Israel står som kontrast til regionens “mørke kræfter.” Gennem denne gentagelse af positive konnotationer og billeder skaber Skaale en stærk følelsesmæssig appel, der fremmer sympati for Israel blandt tilhørerne.

PSYKOLOGISK MANIPULATION GENNEM GENTAGELSER

Gentagelse er en kendt metode til psykologisk påvirkning, der former publikums forståelse af komplekse emner. Hitlers gentagne brug af nationalistiske temaer bygger en fortælling om Tysklands unikke position og nødvendigheden af forsvar. Skaale, derimod, anvender gentagelser til at styrke et positivt image af Israel og understøtte fortællingen om landets demokratiske værdier og rolle i Mellemøsten.

ANALYSE AF GENTAGELSENS RETORISKE VIRKNING

Effekten af gentagelse er tydelig i begge taler. For Hitler skaber gentagelser en konsekvent emotionel påvirkning, der psykologisk forbereder publikum på en bestemt politisk agenda. Skaale anvender gentagelse på en mere subtil måde for at fremme moralsk og politisk støtte til Israel. I begge tilfælde viser gentagelsen sig som et næsten rituel mønster, der begrænser publikums kritiske afstand og gør budskabet stærkere.

TEMA 3: ANVENDELSE AF FRYGT OG TRUSLER

I dette tema analyserer vi, hvordan både Hitler og Skaale bruger frygt og trusler som retoriske værktøjer til at engagere og påvirke deres publikum. De anvender begge levende beskrivelser af trusler mod deres respektive nationer og værdier, som appellerer til publikums følelser og mobiliserer dem til handling. En grundig analyse af deres taler afslører, at de på snedig vis maler billeder af farlige fjender og truende scenarier, som skal vække en følelse af nødvendighed og uro.

FRYGTENS ROLLE I HITLERS TALE

Hitlers retorik er fyldt med frygtindgydende skildringer af trusler fra internationale kræfter og hvad han ser som Tysklands ”indre fjender.” Han bygger en fortælling, hvor England, jøder og de vestlige demokratier står som den ydre fare, og hans sprog er nøje udformet til at fremkalde en kollektiv frygt for en truende fremtid. Her er nogle af de metoder og virkemidler, Hitler benytter til at skabe frygt og intensitet:

• Brug af voldelige og nedværdigende billeder: Hitler beskriver Englands kolonisering som en strøm af ”blod og tårer” og taler om, hvordan England har bygget sit imperium gennem ”undertrykkelse” og ”løgn.” Ordene “blod”, “undertrykkelse”, og “løgn” giver en fornemmelse af, at Tyskland også risikerer at blive udslettet af denne ydre fjende.
• Skabelse af interne fjendebilleder: Hitler henviser flere gange til ”jøderne,” som han beskriver som en intern trussel mod Tyskland. Her anvender han termer som “kapitalistiske profitører” og “jødiske udbydere”, hvilket er klare eksempler på, hvordan han bruger frygtretorik for at styrke sin antisemitisme og samle befolkningen om en fælles modstander.
• Advarsel om eksistentielle trusler: Hitler benytter gentagelser for at understrege truslens alvor. Han omtaler blandt andet, hvordan Tyskland er presset til randen af udslettelse: ”Vi står overfor verden,” og “de vil alle besejre os”. Denne brug af trusselsbilleder skaber en følelse af nødvendighed og desperation, der søger at legitimere hans totalitære styre.

FRYGT OG TRUSLER I SKAALES TALE

Skaales tale er ligeledes fyldt med beskrivelser, som fremkalder frygt og trusler, men hans retoriske greb er mere indirekte sammenlignet med Hitlers. Skaale fokuserer på de trusler, han ser i radikal islamisme og antizionistiske bevægelser, og han bruger en række psykologiske virkemidler for at vække publikums bekymringer. Her er nogle af de teknikker, Skaale bruger:

• Levende billeder af vold og radikalisme: Skaale henviser til Hamas’ massakre og bruger udtryk som ”perverse lemlæstelser” og “over 1200 dræbte” for at skabe et brutalt billede af volden. Ved at bruge ord som ”pervers” og beskrive ”lemlæstelser” fremkalder han billeder af uhyrlige handlinger, hvilket fungerer som en frygtkatalysator for publikum.
• Paralleller til global terror: Skaale drager sammenligninger mellem Hamas’ angreb og det historiske angreb på Salman Rushdie. Denne sammenstilling skal skabe en forbindelse mellem tidligere terrorhandlinger og nutidige angreb, og den fungerer som en påmindelse om, at truslen er vedvarende og international. Han siger, at Rushdie blev angrebet af en ”dødskult,” og anvender samme begreb om Hamas.
• Moral og ideologisk retorik: Skaale advarer om truslen fra slogans som “From the river to the sea” og “intifada nu”, og han beskriver, hvordan disse ord er farlige, fordi de symboliserer vold og radikal kamp. Han maler billeder af demonstrationer, hvor radikale paroler lyder, og beskriver hvordan ungdommen på vestlige universiteter bliver fanget i ”dødskultens” net.

RETORISKE VIRKEMIDLER OG FRYGTENS BETYDNING

Både Hitler og Skaale bruger frygtens retorik for at skabe en følelse af nødvendighed og farlig uforudsigelighed. Her er nogle af de centrale virkemidler, der går igen hos begge:

1. Visuelle metaforer: Ved at bruge billeder som ”blod og tårer” (Hitler) og ”perverse lemlæstelser” (Skaale) fremhæver de den opfattede trussel gennem uhyggelige billeder. Disse metaforer appellerer stærkt til publikums sanser og gør deres budskaber mere håndgribelige og skræmmende.
2. Omtale af konkrete handlinger: Når Hitler omtaler Englands koloniale brutaliteter og hvordan de plyndrede lande, skaber han et fjendebillede baseret på faktiske hændelser. Skaale bruger på lignende måde Hamas’ massakre som et symbol på radikalismens brutalitet, hvilket gør fjenden både reel og frygtindgydende.
3. Skabelse af et indre og ydre fjendebillede: Hitler fremstiller både eksterne (England, ”jøder”) og interne fjender (de liberale, kapitalistiske kræfter). Skaale skaber ligeledes et indre fjendebillede ved at fokusere på vestlige ungdommers opbakning til radikalisme, mens han beskriver den ydre trussel som selve Hamas og andre radikale islamistiske kræfter.
4. Frygtskabende slogans og gentagelser: Skaale fremhæver slogans som ”intifada” og ”jihad” som elementer, der fremkalder frygt, mens Hitler gentagne gange fokuserer på ord som ”ødelæggelse” og ”angreb” for at understrege sin pointe. Gentagelsen i sig selv tjener til at forstærke trusselsbilledet og får det til at føles akut.
5. Dødelighed og dødskult: Skaale beskriver radikalisme som en ”dødskult,” hvilket kan sammenlignes med Hitlers antydninger om Tysklands overhængende trussel for udslettelse. I begge tilfælde males fjenden op som en kraft, der værdsætter død over liv, hvilket skaber en stærk psykologisk effekt og en følelse af desperation.

DELKONKLUSION: VIRKNING OG EFFEKT AF FRYGTRETORIK

Den aktive brug af frygt og trusler i både Hitlers og Skaales taler har en betydelig psykologisk virkning, som motiverer publikum til handling. Hitler bruger frygt for at styrke en nationalistisk følelse og opildne befolkningen til kamp mod ydre fjender, mens Skaale fokuserer på den ideologiske trussel og radikalisme som kræfter, der må holdes i skak.

Frygtretorikken gør deres taler effektive og tankevækkende, da begge formår at udnytte publikums følelser og skabe en narrativ om en verden i fare. Ved at skildre fjender som dødelige og uforudsigelige tvinges lytterne til at tage stilling – enten ved at følge talernes budskaber eller ved at risikere de konsekvenser, som truslerne i talerne skildrer.

TEMA 4: SYMBOLIK OG HISTORISKE REFERENCER

INTRODUKTION: SYMBOLIK SOM OVERBEVISENDE VÅBEN

Symbolik og historiske referencer fungerer som kraftfulde værktøjer for både Adolf Hitler og Sjúrður Skaale til at skabe en følelsesmæssig forbindelse med deres publikum. De maler levende billeder af nationer, fædrelandskærlighed og historiske uretfærdigheder, som lytterne kan relatere til. Disse symbolske billeder skaber en narrativ ramme, der fremmer talernes politiske mål og moraliserende budskaber.

1. PERSONIFICERING AF SYMBOLER

• Hitler bruger personificering, når han omtaler Tyskland som en lidende, men stolt nation. Tyskland bliver i hans tale en næsten levende organisme, der er truet af ydre kræfter, men samtidig stærk og modstandsdygtig. Dette vækker en følelse af loyalitet og beskyttelsestrang hos publikum, som opfordres til at støtte deres “nation” mod disse angivelige trusler.
• Skaale personificerer Israel som en “lygte” i Mellemøstens mørke, en metafor, der fremstiller Israel som et håb og en retfærdig stat omringet af fjender. Denne personificering skaber et moralsk billede, hvor Israel bliver en figur, der skal beskyttes.

Analyse: Personificeringen af nationer gør disse abstrakte koncepter håndgribelige for lytteren. Ved at gøre en nation til en karakter med følelser og skæbne, skaber både Hitler og Skaale en mere nærværende relation for publikum. Denne tilgang manipulerer følelserne og tilskynder publikum til at reagere, ofte med solidaritet eller indignation.

2. SKABELSE AF NATIONALE IDENTITETER

• Hitler fokuserer på en stærk, sammensat tysk identitet, der knytter sig til arven fra tidligere tyske imperier og et fælles kulturelt bånd. Han appellerer til tyskernes stolthed over deres fælles fortid og opfordrer dem til at rejse sig for Tyskland som ét samlet folk.
• Skaale henviser til jødernes behov for et trygt sted (Israel) i lyset af historiske forfølgelser. Denne symbolske reference trækker på jødernes fælles identitet som et forfulgt folk, der endelig har fundet sikkerhed i Israel.

Analyse: Ved at fremhæve nationale identiteter binder både Hitler og Skaale deres publikum til en større fortælling, hvor de er en del af et ærefuldt fællesskab. For Hitler tjener det til at skabe en stærk national loyalitet; for Skaale til at fremhæve nødvendigheden af en national sikkerhed og det moralske ansvar. Dette skaber et ’os vs. dem’ narrativ, der styrker talernes respektive politiske dagsordener.

3. MORALSK DUALISME

• Hitler etablerer en binær moralsk opdeling, hvor Tyskland er “godt” og dets fjender (især England og Frankrig) repræsenterer det “onde.” Denne opsætning får Tyskland til at fremstå som den uretfærdigt angrebne part, der kun ønsker fred.
• Skaale fremstiller en lignende dualisme, hvor Israel står som den “retfærdige stat” mod Hamas, som han betegner som en “dødskult.” Ved at fremhæve volden fra Hamas sætter han Israel i et moralsk lys som en nation, der søger overlevelse mod en dyster fjende.

Analyse: Ved at bruge moralsk dualisme skaber talerne en skarp modsætning, der polariserer publikums synspunkter. Det bliver tydeligt, hvem der er ’de gode’ og ’de onde’, hvilket retfærdiggør de handlinger, talerne foreslår. Dette cementerer deres positioner og skaber en loyalitet til det, de betegner som ’den gode side.’

4. GENTAGELSE AF SYMBOLER

• Hitler gentager symboler som ”det tyske folk” og ”fædrelandets ære” for at styrke nationalfølelsen og en kollektiv loyalitet mod Tyskland. Denne gentagelse skaber en slags “rituel” accept af talens budskaber.
• Skaale bruger også gentagelse, særligt omkring begrebet ”lygte i mørket” om Israel, for at skabe en vedholdende opfattelse af Israel som en unik moralsk stat.

Analyse: Gentagelsen af symboler fungerer som en psykologisk forankring. Publikum mindes konstant om talens kernesymboler, hvilket indlejrer budskaberne dybt i deres underbevidsthed. Denne teknik gør, at symbolikken ikke blot opfattes, men internaliseres og kan fremme loyalitet og forståelse på et ubevidst niveau.

5. BRUG AF HISTORISKE KAMPREFERENCER

• Hitler trækker på Tysklands oplevelser i Første Verdenskrig og den efterfølgende ydmygelse ved Versaillestraktaten. Disse referencer bruges til at styrke opbakningen til en ny kamp, som Hitler lover vil genoprette Tysklands ære.
• Skaale refererer til Israels historie, særligt begivenheder, hvor Israel har været angrebet og forfulgt. Disse historiske begivenheder bruges til at retfærdiggøre Israels ret til selvforsvar og modstand mod fjender som Hamas.

Analyse: Ved at inkludere historiske kampe legitimerer talerne nutidige konflikter som en forlængelse af en stolt og værdig fortid. Dette skaber en følelse af kontinuitet og gør, at lytteren ser den aktuelle situation som en nødvendig del af en lang, heroisk fortælling. Det tillader også talerne at appellere til folkets ære og patriotisme.

6. SKABELSEN AF ET ‘OS VS. DEM’-NARRATIV

• Hitler maler et billede af et truet Tyskland, der står alene mod ydre fjender. Det skaber et stærkt ’os vs. dem’-narrativ, hvor tyskerne opfordres til at stå sammen mod de udenlandske magter.
• Skaale anvender samme teknik ved at fremstille Israel som en stat, der konstant må forsvare sig mod omgivende fjender. Dette narrativ styrker israelernes samlingskraft og position som de gode i kampen mod de aggressive naboer.

Analyse: ‘Os vs. dem’-narrativet mobiliserer en følelse af enhed og loyalitet mod den gruppe, taleren adresserer. Det skaber en dybere loyalitet og opildner til handling ved at udpege en fælles fjende.

AFSLUTNING: SYMBOLIK SOM VÆRKTØJ TIL PSYKOLOGISK PÅVIRKNING

Ved hjælp af symbolik og historiske referencer opbygger både Hitler og Skaale en dyb følelsesmæssig resonans, som deres publikum kan forholde sig til. Det er en psykologisk strategi, der arbejder på flere niveauer: personificeringen af symboler, gentagelse, historiske paralleller og en tydelig moralsk opdeling gør, at publikum ikke blot forstår talen, men også føler en forpligtelse til at reagere.

Delkonklusion: De historiske referencer og symboler i begge taler tjener som et stærkt værktøj til at skabe følelsesmæssig resonans og fremme retfærdigheden i talernes budskaber.

TEMA 5: BETYDNING AF HANDLING OG RESULTATER I RETORIK

Handling og nødvendighed står som centrale elementer i både Hitlers og Skaales taler. Dette tema udforsker, hvordan de to talere hver især fremhæver handling som ikke blot ønskværdig, men også som uundgåelig – et svar på trusler, de mener er eksistentielle for deres respektive lyttere.

HANDLINGENS UUNDGÅELIGHED: EN NØDVENDIG VEJ TIL OVERLEVELSE

• Hitlers retoriske metode:
  • Hitler konstruerer et narrativ, hvor Tyskland, som en storhed på vej til genopstandelse, står overfor trusler fra “fjender,” hvis ambition er at underkue og splitte landet. Ved at understrege, at nationen “må” handle for at undgå undergang, gør han modstand til en uundgåelig pligt. Han kalder på handling med udtrykket “vi har ingen anden mulighed” og forankrer sin retorik i en forestilling om tyskernes moralske pligt til at kæmpe. Ved at fremstille handling som eneste vej til overlevelse skaber han et pres på lytterne, som tvinges til at overveje deres egen rolle i denne kollektive kamp.
• Skaales fremstilling af nødvendigheden af handling:
  • Skaale opfordrer også til handling, men gør det ud fra et humanitært perspektiv. Han beskriver Vesten som truet af en “dødskult,” og han antyder, at uden handling vil denne trussel fortsætte med at vokse. Ved at fremhæve eksempler på radikalisering og vold, f.eks. ved at påpege støtten til ekstremistiske budskaber på sociale medier og universiteter, skaber Skaale en følelse af pres og nødvendighed. Han efterlader sine lyttere med en klar opfordring: at reagere proaktivt og stå sammen i kampen mod denne trussel.

KOLLEKTIV HANDLING SOM ET UDTRYK FOR NATIONAL OG SOCIAL ENHED

• Den kollektive enhed i Hitlers appel:
  • Hitler taler ofte om en “folkefællesskab,” en kollektiv enhed, hvor individet indordner sig under nationens behov. Gennem retoriske virkemidler understreger han, at tyskerne skal stå som en samlet kraft mod “fjenden,” og at enhver handling mod fjenden er en del af en større fælles kamp. Ved at ophøje den kollektive enhed og nationens overlevelse til noget helligt, opfordrer han sine lyttere til at handle med lidenskab og hengivelse. Denne opfordring til kollektiv handling gør, at den enkeltes beslutning om at handle bliver et spørgsmål om national loyalitet.
• Skaales opfordring til solidaritet og fælles værdier:
  • Skaale fremhæver, at Vesten står over for en fælles udfordring, og understreger behovet for solidaritet og sammenhold. Han fremstiller handling som noget, der både er nødvendigt for at bevare demokratiske værdier og for at sikre en sikker fremtid. Skaales retorik peger på, at handling ikke kun er en individuel beslutning, men en pligt til at værne om de fælles værdier, som samfundet bygger på. Ved at gøre det personligt og relatere det til en fælles europæisk skæbne, skaber han en opfordring til en fælles front mod radikalisme og intolerance.

HANDLING SOM SVAR PÅ TRUSLER OG FRYGTBILLEDER

• Hitlers anvendelse af frygt for at motivere til handling:
  • Hitler bruger frygtbilleder, som dem der portrætterer briterne som undertrykkere og udbydere, til at retfærdiggøre nødvendigheden af handling. Med beskrivelsen af Storbritannien som en nation, der bruger brutal magt for at opnå sine mål, bygger han en fortælling om fjender, der er farlige og uretfærdige. Dette gør handling til et forsvarsmiddel og får det til at fremstå som moralsk forsvarligt og nødvendigt for Tysklands overlevelse.
• Skaales brug af frygt og fare i retorikken:
  • Skaale skaber også frygtbilleder, især i beskrivelsen af radikaliserede grupper, og anvender dem til at påpege, at passivitet er farlig. Hans fremstilling af en “dødskult” giver lytterne en følelse af, at der er en latent og voksende fare, som kræver handling for at blive stoppet. Ved at fremhæve eksempler som TikTok og Instagram-opslag, hvor ekstreme budskaber når ud til brede grupper, intensiverer han presset og antyder, at handling er den eneste vej til at beskytte Vesten mod radikalisering.

HANDLING SOM ETIK OG MORALSK PLIKT

• Hitlers fremstilling af handling som en moralsk pligt:
  • Hitler beskriver handling som en moralsk nødvendighed for at beskytte nationen og dens borgere. Hans opfordring til at “forsvare” Tyskland retfærdiggør en aggressiv tilgang og skaber en etisk ramme, hvor handling bliver en pligt, og fraværet af handling lig med svaghed og moralsk forfald.
• Skaales opfordring til handling som et forsvar for demokratiske værdier:
  • Skaale fremhæver, at handling er nødvendig for at beskytte demokratiet og den frie verden. Han anvender begreber som ansvar og medmenneskelighed, og skaber dermed en etisk dimension i talen. For ham er handling mere end blot en reaktion; det er en pligt til at sikre, at demokratiske værdier består.

DELKONKLUSION FOR TEMA 5

Ved at analysere både Hitler og Skaales brug af nødvendighed og handling ses, hvordan de hver især opbygger handling som en uundgåelig og moralsk forpligtelse. Hitler gør det gennem et nationalistisk syn, mens Skaale fokuserer på de fælles humanistiske værdier, men i begge tilfælde er målet at skabe en forståelse for, at handling er uundgåelig og nødvendig for deres respektive samfunds overlevelse og udvikling.

TEMA 6: SYMBOLIK OG HISTORISKE REFERENCER I RETORIKKEN

Symbolik og historiske referencer fungerer som stærke retoriske værktøjer for både Hitler og Skaale. Deres taler er fyldt med billeder og henvisninger, som skaber en dyb forbindelse til historiske begivenheder og ideologier, der går langt ud over det umiddelbare indhold. Symbolikken i deres sprogbrug bærer en næsten mytisk værdi og fremkalder komplekse følelser og erindringer hos publikum, der understøtter deres politiske mål og ideologiske agendaer.

I Hitlers tale ser vi symboler som “det tyske rige” og “Europas skæbne,” der tjener til at idealisere Tysklands rolle som beskytter og kulturel leder i Europa. Ved at trække på en lang række af historiske myter og glorificerede nationale fortællinger skaber Hitler en parallel mellem Tysklands nutidige handlinger og landets glorværdige fortid. Dette bliver særligt tydeligt, når han beskriver, hvordan “tyske hænder har bygget dette land,” og hvordan “nationens overlevelse afhænger af vores vilje til at handle.” Disse billeder skaber en dybt følelsesmæssig og patriotisk ramme, der giver hans mål en næsten uundgåelig karakter.

Sjúrður Skaale bruger også historiske referencer i sin tale ved at henvise til Mellemøstens konflikter og Israels moderne historie. Han tegner Israel som en “lygte” i et mørklagt område, der repræsenterer demokrati og frihed, og fremstiller denne idé gennem et metaforisk billede, hvor Israel er en “beskytterstat” omgivet af fjender. Denne symbolik tjener som en effektiv kontrast til de kræfter, han betegner som undertrykkende og anti-demokratiske. Ved at henvise til både det historiske og aktuelle narrativ om Israel skaber han et billede, der retfærdiggør Israels handlinger som nødvendige for regionens stabilitet og sikkerhed.

Retorisk effekt: Begge talere bruger bevidst de symbolske referencer til at opbygge en narrativ forståelse af deres budskaber, hvilket appellerer til publikums følelser og deres kulturelle forståelse af begivenhederne. Denne brug af symbolik og historiske referencer fremkalder ikke kun et stærkt følelsesmæssigt engagement, men forankrer også talernes budskaber i en større ideologisk ramme, som gør deres argumenter både mere appellerende og moralsk overbevisende.

Delkonklusion: Den symbolske opbygning og den historiske referencebrug skaber en ramme, hvor publikum kan føle en dybere forbindelse til talernes budskaber. Ved at lade symbolikken pege på en større “retfærdig sag” bliver deres argumenter sværere at udfordre, da de nu ikke kun appellerer til logik, men også til identitet og kulturel tilknytning.

TEMA 7: FRYGT OG PSYKOLOGISK MANIPULATION SOM REDSKABER I TALETONEN

INDLEDNING: PSYKOLOGISK MANIPULATION GØR FRYGT TIL ET VÅBEN

Både Adolf Hitler og Sjúrður Skaale anvender psykologisk manipulation gennem frygt som et centralt retorisk redskab for at fastholde og engagere deres publikum. Frygt bliver hos dem begge ikke blot en retorisk teknik men en psykologisk motor, der driver tilhørerne mod deres budskaber. De tvinger på denne måde publikum til at opfatte handling som en uundgåelig nødvendighed.

HVORDAN HITLER OG SKAALE BRUGER FRYGT TIL AT STYRKE DERES ARGUMENTER

Hitler og Skaale bygger deres retoriske strategi på frygten for overhængende trusler. For Hitler er det fjendebilleder af nationer som England og Frankrig, som han beskriver som aggressive modstandere af Tyskland. Han maler et skræmmebillede af Tyskland som en truet nation, omgivet af fjender, hvilket retfærdiggør hans ekstreme løsninger. I Hitlers verden er Tyskland under konstant belejring, og han positionerer sig som den uundværlige forsvarer, der må føre kampen mod destruktive kræfter for at sikre Tysklands overlevelse. Publikum bliver dermed fanget i en “os-mod-dem” mentalitet, der tvinger dem til at opfatte ham som den eneste løsning.

Skaale, derimod, anvender en subtilere form for frygt-manipulation. Han advarer mod radikalisme og fremmedhad, der vokser i Vesten, og taler om, hvordan antisemitiske udtalelser og demonstrationer destabiliserer samfundet. Med referencer til tidligere historiske tragedier tegner han et billede af en verden, der kan falde fra hinanden, hvis publikum ikke står sammen. Ved at henvise til fælles værdier og moralsk ansvar, antyder han en snigende fare, som kræver opmærksomhed og handling for at bevare de demokratiske grundprincipper.

VIRKEMIDLET: FRYGT SOM GRUNDLÆGGENDE RETORISK VÆRKTØJ

Hitler anvender frygt aggressivt ved at skabe et polariseringens klima, hvor fjendebilleder og nationale symboler fremstår som afgørende identitetsmarkører. Ved at bruge ord som “modstandskraft” og “Tysklands overlevelse,” skaber han en fortælling om kamp, hvor frygten styrker en fælles nationalfølelse og retfærdiggør radikale handlinger. Hans retorik bygger en barriere mod tvivl ved at præsentere ekstreme handlinger som nødvendige for nationens fortsatte eksistens.

Skaale bruger frygt på en mere afdæmpet måde, men opnår stadig en stærk psykologisk effekt. Ved at advare mod den voksende radikalisme, der truer demokratiet, appellerer han til tilhørernes moralske grundlag. Ved at nævne tidligere eksempler på ekstremisme får han tilhørerne til at frygte for en gentagelse af historie. Den psykologiske manipulation ligger i at få publikum til at tro, at hvis de forbliver passive, risikerer de at miste samfundets værdier og stabilitet.

FRYGTENS PSYKOLOGISKE EFFEKT: HVORDAN PUBLIKUM REAGERER

Psykologisk manipulation har en direkte indflydelse på publikums reaktioner. Hitler fremkalder en intens frygt, der skaber en følelse af desperation og ydmygelse. Han gør publikum modtageligt over for sin ledelse ved at overbevise dem om, at kun han kan beskytte dem mod udslettelse. Denne angst skaber en fælles følelse af offerrolle og isolation, hvilket tvinger tilhørerne til at samles om hans vision for fremtiden.

Hos Skaale opstår en lignende psykologisk effekt, men med en mindre aggressiv tilgang. Han skaber en følelse af moralsk ansvar og fremkalder en frygt for samfundets opløsning, som publikum vil undgå ved at følge hans forslag. Publikum bliver gjort opmærksom på, hvordan manglende handling kan føre til tab af frihed og rettigheder, og frygten anvendes her som en katalysator til at opfordre til solidaritet med demokratiske værdier og Israel som symbol på disse.

DELKONKLUSION: HVORDAN FRYGT OG MANIPULATION FORSTÆRKER TALERNE

Begge talere bruger frygt som en psykologisk og retorisk metode for at sikre publikums tilslutning. Hitler anvender frygten som et middel til at fremme ekstrem nationalisme og en udelukkende loyalitet mod hans mål, mens Skaale opbygger en fælles moralsk nødvendighed for at bekæmpe radikalisme og støtte demokrati. Frygt bliver derfor et stærkt middel til at forme publikums perceptioner og styre deres handlinger. Begge talere bruger denne følelse til at manipulere, motivere og binde publikum til deres respektive budskaber, hvilket gør deres taler ekstremt effektive.

Modsætninger mødes: