NATASHA HAUSDORFF AFVISER FOLKEDRAB – MEN IGNORERER BEVISERNE?

JURA I FRONTLINJEN

TO BRITISKE JURISTER – TO MODSATTE DOMME OVER ISRAEL

To vidt forskellige verdener mødtes i København og Haag. Men de stopper ikke der. I dette tillæg lægger vi endnu et lag til analysen af internationale juridiske stemmer i konflikten mellem Israel og Palæstina.

Mens Natasha Hausdorff fremlagde sit synspunkt til fordel for Israels militære politik og kaldte anklager om folkedrab en “blodanklage” og “juridisk manipulation”, er en af hendes juridiske kolleger i London, barrister Daniel Grütters, gået den stik modsatte vej.

Han har været med til at udforme den juridiske appel til den britiske indenrigsminister, hvor Hamas beder om at blive fjernet fra Storbritanniens terrorliste.

LÆS OGSÅ: FORDELLEN VED AT ANNULERE ISRAEL

( denne link bliver aktiveret om ik så længe, så hold øje med siden)

NINA BONDE – ET MØNSTER AF PARTISKHED?

Inden du dykker ned i Natasha Hausdorffs 10 pointer, så husk: Hun er ikke den eneste jurist, der anklages for at forsvare Israel med juridisk spin. I en anden sag har Nina Palesa Bonde, dommerfuldmægtig og tilhænger af Jotam Confino, skabt dyb debat ved at angribe Amnesty og støtte én part i en verserende sag. Læs mere om Ninas angreb på Amnesty og hendes rolle i retssystemet her:
Gå til artiklen: “Underminerer Nina Palesa Bonde Det Danske Retssystem?”

VIL DU LÆSE MERE?

For dig, der vil dykke dybere ned i temaer som hasbara, informationskrig og den retoriske kamp i Israel-Palæstina-konflikten, kan du læse videre her:

🔗 Informationskrigen og Hamas’ charter
🔗 Sjúrður Skaale: Retorisk analyse af hadtale – fra Hitler til Palæstina
🔗 Sjúrður Skaale: Er Hamas et spejlbillede?
🔗 Christian Holst Vigilius og Hasbara: Informationskrig i KU’s debat om Israel og Palæstina

Disse artikler giver dig baggrund, kontekst og nye perspektiver, når sprog og propaganda bliver politiske våben. Har du spørgsmål om KU-debatten og folkedrab? ➤ Gå direkte til FAQ

FAQ: OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

DET, DU IKKE MÅ VIDE

NATAHA HAUSDORFF, HASBARA & DEN ISRAEL-PALESTINA DEBAT

Natasha Hausdorff spiller en central rolle i den internationale debat om Israel og Palæstina. Som en markant pro-israelsk jurist har hun gentagne gange forsøgt at afvise eller nedtone anklager om krigsforbrydelser og folkedrab i Gaza – ofte ved at beskylde kritikere for antisemitisme eller juridisk manipulation. Senest den 23. april 2025 i UK.

I lyset af den voksende kritik af Israels militærpolitik og behandlingen af palæstinensere, bliver begreber som Hasbara, information warfare og propagandastrategier centrale. Flere eksperter og organisationer mener, at det, vi ser i dag, er en fortsættelse af en længere historisk linje, hvor massakrer og overgreb har fundet sted – og siden forsøgt enten retfærdiggjort eller usynliggjort.

Herunder har vi samlet en oversigt over nogle af de mest omtalte massakrer i konflikten, som mange anser som eksempler på systematiske brud på international humanitær ret.

HVORFOR TÆLLER MASSAKRERNE STADIG?

I april 2025 blev Natasha Hausdorff udfordret af britiske politikere, der krævede svar på hendes afvisning af anklager om folkedrab i Gaza. Måneden efter står hun på en ny scene – denne gang i København – og forsøger at kontrollere fortællingen gennem juridisk spin, hasbara og politisk framing.

Det er i dét lys, hendes liste med “10 pointer” skal forstås. De indgår i en større kommunikationsstrategi, hvor fakta og propaganda blandes – og hvor tidligere massakrer enten ignoreres eller afvises som irrelevant historie.

CRY ME A RIVER

HVORFOR SIDDER HUN MED PERLER?

Du undrer dig måske. Hvorfor sidder hun dér og samler små farverige kugler mens hun græder og drukner i “river”? Er det en halskæde? Et nødråb? Et performanceværk?

Bare rolig – vi kommer til det.

Men inden vi dykker ned i Nina, hendes perler og det store følelsesregister (som Jonatan Ofir så præcist opsummerede med “Cry Me A River”),
så lad os lige tage et kig på hendes wingwoman – advokaten Natasha Hausdorff – og det arsenal af juridisk spin, hun rullede ud i Fællessalen den 26. maj.

FRA PERLER TIL TÅRER

For at forstå tårerne, perlerne og det politiske teater, må vi begynde der, hvor manuskriptet blev skrevet.

Natasha Hausdorff præsenterede sine 10 pointer under en debat på Københavns Universitet d. 26. maj 2025.
Med sig havde hun støtte fra blandt andre jurist Nina Palesa Bonde i salen – mens Amnesty International stod for skud.

Debatten blev modereret af Martin Krasnik, og reaktionerne i rummet var alt andet end neutrale. Der blev rystet på hoveder. Der blev læst højt fra ICJ. Der blev tavshed. Og der blev klappet.

For at forstå de 10 punkter, må vi også forstå situationen, dynamikken, og de politiske undertoner bag ordene. For som én deltager formulerede det:

“Magtens krop taler højere end dens ord.”

Herunder får du punkterne – sammen med kontekst og kritiske svar.

DE 10 PUNKTER FRA NATASHA HAUSDORFF

1. Anklagen om folkedrab er en “afskyelig løgn”

Hun kalder det en farlig og falsk anklage, som skader både sandheden og international lov.

Svar: Det er ikke en “blodanklage” at påberåbe sig retten til at undersøge, om et muligt folkedrab finder sted. FN’s folkedrabskonvention forpligter alle stater til netop det. Det, der er farligt, er at afvise undersøgelser på forhånd – især når tusinder af civile dræbes systematisk.

2. Misbrug af international lov

Ifølge hende bliver begreber som “folkedrab”, “apartheid”, “kolonialisme” og “besættelse” forvredet af NGO’er og politiske aktører som Amnesty International.
Natasha: “Begreber som folkedrab og apartheid bliver misbrugt af NGO’er.”

Svar: Både Human Rights Watch og Amnesty har baseret deres konklusioner på grundige undersøgelser. Det samme har FN-eksperter. Hvis man påstår, at de alle misbruger jura, bør man forholde sig til dokumentationen – ikke bare afvise den som manipulation.

3. Angreb på Amnesty International

Hun beskylder Amnesty for at tage partisk information direkte fra Hamas og PFLP.
Amnesty fremstilles som en aktør, der bevidst beskytter Hamas og dæmoniserer Israel.

Svar: Amnesty dokumenterer menneskerettighedskrænkelser – uanset hvem der begår dem. De har også kritiseret Hamas. Men menneskerettigheder er ikke en popularitetskonkurrence. Israels statsmagt har et helt andet ansvar ifølge international lov, fordi den besætter og kontrollerer området.

4. Mangel på objektivitet og metodologi

Hun påstår, at Amnesty:

Ikke anvender samme standard for alle parter

Ikke har adgang til de efterretninger, Israel bygger sine militære beslutninger på

Derfor er ude af stand til at vurdere proportionalitet og militære mål korrekt

Svar: Amnesty arbejder med mange kilder – herunder øjenvidner, satellitdata og uafhængige verificeringer. At nogle kilder bor i Gaza og derfor må tale med lokale myndigheder, gør ikke deres udsagn ugyldige. Der findes ikke neutrale statsinstitutioner i en krigszone.

5. Israels militære etik og teknologi

Hun fremhæver:

Smart ammunition

Præcisionsangreb fra bestemte vinkler

Advarsler før angreb

Ekstra hensyn til civile – mere end hvad international lov kræver, ifølge hende

Svar: Det er forkert. Amnesty kritiserer både statslige og ikke-statslige aktører. Men der er en juridisk forskel: En stat har pligt til at beskytte civile og overholde international lov. Derfor vurderes Israel på sin rolle som besættelsesmagt.

6. Humanitær hjælp og manglende kritik af Hamas

Hun spørger:

Hvor bliver al nødhjælpen af?

Israel har sendt over 25.000 lastbiler med nødhjælp, siger hun

Hvorfor kritiserer NGO’erne ikke Hamas, hvis de stjæler hjælpen?

Svar: 55.000+ (27/5/2025) døde, langt størstedelen civile, herunder børn – det modsiger intentionerne. Teknologi og varsler nytter ikke, hvis man bomber områder, hvor folk ikke kan flygte. Proportionalitetsprincippet i krigens lov er brudt gang på gang.

7. Folkedrabskonventionen og “intention”

Hun siger, Amnesty ignorerer det vigtigste krav i definitionen af folkedrab: intentionen om at udrydde en gruppe.
Det er ikke nok med konsekvenser – det handler om bevidst vilje.

Svar: Det er netop dét, Den Internationale Domstol skal vurdere. Og FN’s dommere vurderede i januar 2024, at der er “rimelig sandsynlighed” for, at sådanne hensigter kan være til stede – og krævede derfor forebyggende foranstaltninger.

8. 7. oktober som ægte folkedrab

Ifølge hende begik Hamas folkedrab den 7. oktober.
Hun kalder det en direkte videreførelse af antisemitisme og Holocaust.

Svar: De to ting udelukker ikke hinanden. At Hamas begik frygtelige forbrydelser 7. oktober giver ikke Israel carte blanche til at bryde international lov i månedsvis bagefter. Man kan ikke forsvare én forbrydelse med en anden.

9. Konsekvenser af falsk narrativ

Falske anklager fører ifølge hende til vold mod jøder og henrettelser af israelske statsborgere.
Hun kalder det en blodanklage – en betegnelse brugt historisk om antisemitiske løgne.

Svar: FN og flere hjælpeorganisationer har netop advaret om den blokade Israel opretholder og de militære angreb, som forhindrer hjælp i at nå frem. At Hamas kan misbruge hjælp betyder ikke, at Israel kan forhindre den i at blive leveret.

10. Israel er damned if you do, damned if you don’t

Uanset hvad Israel gør, bliver det kritiseret.

Hvis de angriber: drab på civile

Hvis de advarer og evakuerer: tvangsforflyttelse
Hun kalder det latterligt og dobbeltmoral

Svar: Det er ikke dobbeltmoral – det er ansvar. Når en stat har det største militære overtag, og når den besætter et folk, så er kravene større. Det er ikke kritik i sig selv, der er problemet – det er handlingerne, der udløser kritikken.

ISRAELS BESÆTTELSE ER ULOVLIG I SIN KERNE

TO VERDENER – TO JURISTER – TO SANDHEDER?

HAUSDORFF FORSVARER ISRAEL – MENS RALPH WILDE HOLDER FAST I FOLKERETTEN

Den 5. maj 2025 talte Natasha Hausdorff i Fællessalen på Christiansborg. Som britisk advokat med speciale i international ret fremlagde hun en teknisk, juridisk forsvarstale på vegne af Israel, hvor hun beskrev anklager om folkedrab som “blodanklager” og “misbrug af jura”.

Men hendes rolle er ikke neutral.

Hausdorff arbejder for NGO’en UKLFI (UK Lawyers for Israel) og fungerer som juridisk rådgiver for pro-israelske interesser. Hendes klient er staten Israel – og hendes opgave er at legitimere dets handlinger i Gaza og mod Palæstina.

I skarp kontrast står stemmer som Ralph Wilde, professor i international ret og tidligere rådgiver ved Den Internationale Domstol i Haag. Han har gentagne gange udtalt, at der er juridisk belæg for at efterforske Israel for mulige forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab – og understreger, at det internationale samfund har en pligt til at handle, ikke blot diskutere semantik.

“Det handler ikke om intentioner – det handler om konsekvenser og ansvar,” har Wilde udtalt.
Hans analyser bygger på folkeretlige principper – ikke politisk spin.

Selv Piers Morgan, som i starten bakkede op om den israelske linje, virker til sidst frustreret over Hausdorffs unuancerede forsvar. Se selv og bedøm selv. Edicate yourself Ladies and Gentlemen.

Tabellen illustrerer, hvordan Natasha Hausdorff og Ralph Wilde repræsenterer to modsatrettede syn på folkeretten, international humanitær lov og anklager om folkedrab i Israel-Palæstina-konflikten. Det handler ikke kun om fakta – men også om, hvem der styrer fortællingen.

ANTAL GANGE ORDENE BLIVER BRUGT

HVOR MANGE GANGE SIGER NATASHA “HAMAS”, “HAMAS-TERRORISTER” OG “IDF” – OG HVORFOR DET BETYDER NOGET

Når jeg analyserer denne tale, er det tydeligt, at Natasha forsøger at bruge HAMAS som et strategisk frygtord – et greb direkte alignet med hasbara-manualen og den propaganda, der søger at male ét entydigt fjendebillede.

Ved at gentage “Hamas” og især “Hamas-terrorister” igen og igen, skaber hun et psykologisk mønster, der gør Hamas til et mareridtsbillede – og samtidig fremstår IDF (den israelske hær) som nærmest fraværende i konflikten.

Herunder ses fordelingen:

DANIEL GRÜTTERS

EN ANDEN STEMME FRA BRITISK RETSSTAT

Men Natasha Hausdorff står ikke alene med juridiske holdninger – og hun står bestemt ikke uimodsagt. I London taler en anden britisk jurist, Daniel Grütters, med en helt anden vinkel.

Daniel Grütters er britisk barrister med speciale i folkeret og menneskerettigheder. I april 2025 fremlagde han, som en del af et juridisk team, et opsigtsvækkende argument over for det britiske indenrigsministerium: Fjern Hamas fra terrorlisten.

“Dette handler ikke om støtte – det handler om juridisk forpligtelse,” forklarede Grütters i et interview den 11. april 2025.

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

Det viser, at selv højtuddannede jurister i det britiske retssystem er dybt uenige om, hvad der udgør lovbrud, menneskerettigheder – og folkemord.

Daniel Grütters understreger selv i interviewet:

“Dette handler ikke om at udtrykke støtte til Hamas. Det er et spørgsmål om lovens processer og statens ansvar for at overholde international ret.”

Han forklarer, at ansøgningen bygger på tre hovedpunkter:

1. Storbritannien bryder sin folkeretlige forpligtelse ved at støtte (direkte/indirekte) et muligt folkedrab
2. Terrorlovgivningen kriminaliserer ytringer og lammer åben debat
3. Hamas-forbuddet er ude af proportioner – og rammer også Gazas civile

Han argumenterer yderligere:

“Selv hvis der ikke er tale om folkedrab, er der så mange indicier, at pligten til at forebygge er udløst.”

Og han gør det klart, at det ikke er unikt for Hamas:

“Efter definitionen af terrorisme, kunne det britiske indenrigsministerium også klassificere Israels hær eller Ukraines kamp mod Rusland som terrorhandlinger. Det handler om, hvordan staten vælger at bruge sin skønsret.”

ET ARMBÅND – ET STANDPUNKT

Gør noget godt. For dig selv. For andre.

Et armbånd kan være mere end pynt. Det kan være en påmindelse. En gestus. Et standpunkt.

Bær det som et symbol – når du giver en almisser, en zakat, en sadka,
når du møder en hjemløs, eller bare vil vise, at du ikke er ligeglad.

Du kan også lave dit eget: et stykke snor, en perle, en makramé – det er nok. Små ting. Stærke signaler.

HVAD BETYDER DETTE FOR DIG?

To jurister – to fortolkninger – samme lov. Det rejser ét stort spørgsmål: Hvem definerer ret, når retten bliver politik?

REFLEKSION: MIN STEMME SOM DANSK-PAKISTANER

Jeg er født og opvokset i Danmark, men har tilknytning til Pakistan og er registreret med et NADRA-kort – det nationale identifikationskort. I Pakistan opfattes Hamas ikke som en terrororganisation, men som en modstandsbevægelse mod besættelse. Omvendt betragtes Israels handlinger af mange i mit kulturelle og juridiske bagland som statssanktioneret vold – og kan derfor juridisk betegnes som terrorisme ud fra en anden retslig forståelse. Det skaber et dilemma for mig:

Hvordan kan jeg udtrykke min juridiske virkelighed – uden at blive kriminaliseret i Europa?

Jeg står mellem to verdener. Og derfor mener jeg:

Ytringsfrihed bør gælde alle – ikke kun dem, vi er enige med.

Tak fordi du læser med. Del gerne – og vær med til at sikre, at fakta og retssikkerhed ikke bliver et spørgsmål om geografi.

EN ÅBEN DISKUSSION – IKKE EN BESKYLDNING

Daniel Grütters udtaler sig ikke som aktivist. Han er barrister med baggrund i international humanitær ret og forvaltningsret. Han understreger:

“Dette er en juridisk prøvelse af et statsligt valg. Ikke en kampagne for en organisation.”

Og det er vigtigt. For mange frygter (med god grund), at diskussioner som denne kan misforstås som støtte til voldelige handlinger. Men det modsatte er tilfældet:

“Det handler om retssikkerhed, due process og internationale forpligtelser – og retten til at ytre sig om politiske organisationer uden at blive kriminaliseret.”

DISKLAIMER & PERSPEKTIV

HVEM BESKYTTER RETTEN, NÅR DOMMEREN BESKYTTER ISRAEL?

KU-DEBAT 10. APRIL 2025: Dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde kritiserer Amnesty – og ignorerer ICJ’s vurdering af Israel-Palæstina-konflikten.

Under en offentlig debat på Københavns Universitet, 10. april 2025, ser vi et opsigtsvækkende øjeblik:
Dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde stiller et retorisk spørgsmål til Amnesty International – og forsøger at flytte fokus væk fra Israels handlinger i Gaza og over på dem, der dokumenterer krigsforbrydelser.

TIDSMÆRKE: 1:26:45 i optagelsen

“Hvis ICJ en dag frikender Israel, vil folk så ikke føle sig vildledt – og vende sig til vold, fordi Amnesty kaldte det folkedrab?”

Men faktum er: ICJ har allerede vurderet, at der foreligger “plausible rettigheder og risiko for uoprettelig skade på palæstinenserne i Gaza.”

Amnesty svarede sobert og mindede om:

FN’s Folkedrabskonvention forpligter til at advare før dommen – når risikoen er plausibel, ikke først når det er for sent.

Nina Bonde forholdt sig ikke. Hun blev tavs. Kroppen talte. Kameraet fangede det.

DOMMERENS DUALITET – HVOR GÅR GRÆNSEN?

Det, vi så 26. maj 2025 under en offentlig debat om Israel og Palæstina på Københavns Universitet, var ikke et enkeltstående øjeblik.

Nina Palesa Bonde, dommerfuldmægtig i det danske retsvæsen, stillede et retorisk angreb mod Amnesty International – og forsøgte at flytte ansvaret for potentiel civil uro væk fra Israel og over på dem, der dokumenterer krigsforbrydelser:

“Hvis ICJ en dag frikender Israel, vil folk så ikke føle sig vildledt – og vende sig til vold, fordi Amnesty kaldte det folkedrab?”
– Nina Palesa Bonde, KU-debat 26. maj 2025

Men faktum er: ICJ har allerede vurderet, at der foreligger “plausible rettigheder og risiko for uoprettelig skade på palæstinenserne i Gaza.”

Amnesty svarede sobert og mindede om:

FN’s Folkedrabskonvention forpligter til at advare før dommen – når risikoen er plausibel, ikke først når det er for sent.

Nina Bonde forholdt sig ikke. Hun blev tavs. Kroppen talte. Kameraet fangede det.

Og det er ikke første gang, hendes udtalelser vækker undren – eller afslører en retorisk dobbelthed, der klinger hult i en debat om Israel Palæstina og menneskerettigheder.

På sin offentlige X-profil den 24. oktober 2024, skrev hun følgende.

“Og til alle de søde, som skriver også særligt bagom. Min puls steg mere, da jeg sorterede perler, end da jeg så hjemmesiden ❤️”
– Nina Palesa Bonde, X (tidl. Twitter), 24. okt. 2024

En kommentar, der af flere blev opfattet som en subtil nedsættende bemærkning – særligt fordi “perler” ofte er blevet brugt om unge med mellemøstlig baggrund i en stereotyp kontekst.

EN BRUGER SVAREDE

“Er ‘perler’ ikke blevet et racistisk bandeord?”
– Mike Hunt (@MikeHuntHurts89), 25. okt. 2024

Denne episode kaster yderligere lys over, hvordan Bonde – selv i små kommentarer – benytter en form for kodesprog, som underminerer hendes troværdighed som neutral juridisk aktør i debatter om race, politik og menneskerettigheder.

Det rejser spørgsmålet:

Hvem beskytter domstolens uafhængighed, når dem med dømmende funktioner ikke længere skjuler deres ideologiske slagside?

NINA PALESA BONDE

TAK FOR DIN OMSORG FOR GENOCIDEBEGREBET, NINA

Det er virkelig betryggende, at du bekymrer dig mere for ordets integritet end for menneskeliv. Men bare rolig – det Internationale Domstolssystem er næppe så skrøbeligt, at Amnestys ordvalg på LinkedIn vælter hele folkeretten.

Vi taler ikke om semantik her. Vi taler om etnisk udrensning i realtid.

Og som Daniel Grütters forklarede: pligten til at handle opstår netop når der er plausible indicier – ikke når hele verdensdomstolen i Haag er blevet færdig med PowerPointen.

Juristen Nina Palesa Bonde advarer mod for tidlige folkedrabsord – men hvad skal vi vente på? At dødstallet bliver mere “overbevisende”? 26. Maj 2025 KU, København

NINA BONDEBASTISK PALESA

JURISTEN NINA KRITISERER AMNESTY FOR AT BRUGE ORD SOM “FOLKEDRAB” FØR ICJ HAR AFSAGT DOM

Juristen Nina Bonde Palesa stiller et spørgsmål til Amnesty og sætter spørgsmålstegn ved, om de risikerer at skade begrebet folkedrab, hvis ICJ senere ikke konkluderer det samme.

NÅR BÅND BLIVER SYMBOLER…

Nina samler perler, men hvad binder os egentlig sammen – og hvem binder hvem?

Når retten bliver teater – og marionetterne taler om folkeret med stramme snore.

FRA MARIONET TIL MANDAT

Når ret bliver teater, og sandheden holdes i kort snor.
Velkommen til Dansk Dukketeater – anno 2025.

Nina & Jotam – Dukketeater for voksne

Når ret og retorik bliver til performance. Satirisk kommentar til den offentlige debat om Israel og Palæstina – og hvem der (måske) trækker i trådene.Har du viden, erfaringer eller dokumentation, der kan belyse lignende forbindelser? Kontakt os trygt og anonymt.
Med venlig hilsen – ZLC Team

EFTERSPILLET

HUN FORLOD KØBENHAVN – OG GIK DIREKTE TIL ANGREB

26. maj stod Natasha Hausdorff på KU. Tre dage senere, den 29. maj, sad hun i Oslo – i en podcast, hvor hun offentligt kritiserede dansk debatkultur og udskammede Amnesty Danmark.

Hun beskrev KU-debatten som “skuffende”, anklagede Amnesty for “at forsøge at omskrive folkeretten” og antydede, at Danmark repræsenterede en farlig tavshed over for “jødehad forklædt som menneskerettigheder”.

Hun var altså ikke færdig, da hun forlod Danmark – tværtimod: Det var her, kampagnen for alvor begyndte.

EFTER KU OG FOLKETINGET

NU ANKLAGER HUN DANMARK

Tre dage efter sin optræden i Folketinget og på KU, deltager Natasha Hausdorff i dette webinar, hvor hun:

Klager over danske debattører og Amnesty

Påstår at “jøder ikke kan få en fair debat” i Danmark

Gentager anklagen om, at FN og NGO’er spreder “blodanklager”

Forsvarer Israels handlinger i Gaza som “selvforsvar”

Afviser ICJ’s vurdering af risiko for folkedrab

Samme mønster. Samme talepunkter. Bare et nyt publikum.

INGEN BÅND – BARE NARRATIVKONTROL?

Mens Natasha Hausdorff den 26. maj 2025 stod på Københavns Universitet og kaldte FN og Amnesty for “politiske aktører” og afviste folkedrab som “misbrug af folkeretten”, kørte der i Storbritannien en parallel kampagne mod irske rappere i gruppen Kneecap. Hvorfor?

En dokumentar fra DoubleDown News har afsløret, at det ikke er tilfældigt: Musikere, aktivister og organisationer, der kritiserer Israel, bliver i stigende grad mål for censur, arrestation og delegitimering – ofte med direkte støtte fra lobbyorganisationer som Creative Community for Peace, der opererer med fuld adgang til Hollywood og israelske diplomater.

Hausdorffs påstande følger nøje den strategi, som Israel selv formulerede i manualen Global Language Strategy (2009), hvor man lærer, hvordan man udskifter ord som “besættelse” med “selvforsvar” – og sætter kritikere i bås som “sympatisører med terror”.

Og mens musikere som Kneecap bliver anklaget for “terrorstøtte”, viser videooptagelser, at britiske statsborgere kæmper i IDF, dokumenterer ydmygelser, og griner i palæstinensiske hjem – uden retsforfølgelse.

Så hvorfor tier danske medier? Hvorfor får lobbyister adgang til Udenrigspolitisk Nævn bag lukkede døre – mens Amnesty og FN stemples som ekstremister?

LEVIATHANS SKYGGE OVER DEMOKRATIET

HVEM INVITEREDE NATASHA HAUSDORFF

OG HVORFOR BAG LUKKEDE DØRE?

OPFORDRING: BRUG DIN RET – SØG AKTINDSIGT I FOLKETINGET

Mandag den 26. maj 2025 blev den britisk-israelske jurist Natasha Hausdorff inviteret ind bag lukkede døre i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn – uden presse, uden offentlighed og uden kritiske spørgsmål.

Samme dag stod hun på talerstolen på Københavns Universitet og kaldte billeder af sultende børn i Gaza for “propaganda”. Hun beskyldte både Amnesty International og FN for politisk bias og hævdede, at det er dem – ikke Israel – der har blod på hænderne.

Men:

Hvem besluttede at give hende adgang til det danske parlament?

Var det en officiel høring – eller et lukket rådgivningsmøde?

Blev der inviteret stemmer med modstridende juridiske perspektiver?

Det er her du kommer ind i billedet.

BRUG DIT DEMOKRATI – SØG AKTINDSIGT

Eksempeltekst:

Jeg anmoder hermed om aktindsigt i mødet den 26. maj 2025 i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, hvor jurist Natasha Hausdorff deltog.

Jeg ønsker oplyst:
• Hvem der foreslog eller inviterede Natasha Hausdorff
• Om mødet blev afholdt som en partshøring
• Hvilke øvrige aktører (hvis nogen) med modsatrettede juridiske vurderinger blev inviteret
• Hvorvidt mødet havde karakter af politisk rådgivning vedr. Danmarks udenrigspolitik i Israel-Palæstina-konflikten

SEND DIN FORESPØRGSEL TIL:

folketinget@ft.dk
Eller direkte via Udenrigspolitisk Nævn:
https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/udenrigspolitisk-naevn

BRAINWASHING

HVEM ER CHRISTIAN HOLST VIGILIUS – OG HVORFOR BØR DET VÆKKE BEKYMRING?

NÅR UNGDOMSPOLITIK MØDER MAGTENS MIDTE

Christian Holst Vigilius, formand for Konservativ Ungdom, deltog i KU-debatten den 26. maj 2025 sammen med Natasha Hausdorff. I sit eget Facebook-opslag efter debatten fremfører han markante synspunkter:

Han afviser, at Israels handlinger i Gaza kan betegnes som folkedrab – og kalder Amnestys anklager “anti-israelske”.

Han udtrykker støtte til Israels militære strategi og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor Hamas ikke betegnes som folkedrabstrussel.

Han beskriver stemningen på Københavns Universitet som “pro-israelsk” og kritiserer Amnesty for at være “forudindtaget og useriøs”.

Inden vi når til reaktionerne, er det værd at spørge:
Hvilken rolle spiller ungdomspolitikere i statsinstitutioner og diplomatiske debatter – når de samtidig deltager i pro-israelske studieture og hasbara-aktiviteter?

“HASBARA” OG ROS FRA SF’S TOP

Under videoen bringes her en opsigtsvækkende reaktion fra Jonathan Ofir, der stiller skarpt på Vigilius’ rolle – og det politiske signal, det sender, at SF’s særlige rådgiver Claus Perregaard offentligt roser ham:

“Vigilius har bortforklaret Israels folkedrab som ‘højst usandsynligt’, selvom ICJ har erkendt risiko for folkedrab. […] SF’s særlige rådgiver synes, at det var godt. Det siger ikke så lidt om, hvor SF er henne ift. Palæstina-Israel-spørgsmålet.”

Ofir går videre og dokumenterer Vigilius’ tidligere deltagelse i en hasbara-rejse til Israel arrangeret af Dansk Zionistforbund – og kobler det til en længere udvikling, hvor unge debattører bliver talerør for en statsstyret israelsk kommunikationsstrategi.

Det centrale spørgsmål, Ofir rejser, er:
Hvor går grænsen mellem åben debat og udenlandsk påvirkning?

I NEVER DENIED THAT

NATASHA AFSLØRER SIG SELV: LYD DOKUMENTERER AFBRYDELSE OG DEBATKULTUR

I dette klip fra en norsk paneldebat om folkeret, folkedrab og informationskrig, ser vi et tydeligt eksempel på, hvordan Natasha Hausdorff afbryder en anden deltager midt i hans oplæg. Han forsøger at redegøre for problemet med manglende presseadgang i Gaza, og hvordan begrebet “Pallywood” bruges til at delegitimere palæstinensiske vidnesbyrd.

Hausdorffs indgriben er ikke blot uprofessionel – den illustrerer den retoriske dominans, der ofte kendetegner hasbara-kommunikation, hvor formålet er at forstyrre, afspore og afmontere kritik.

Vi opfordrer til, at du selv lytter og vurderer – og stiller spørgsmål ved, hvilken debatkultur der tillades i offentlige fora.

THE RULE OF WAR & HASBARA

In war, lying about enemies is legal? That’s a war crime. Info war is real.” #InformationWar #Hasbara #IsraelPalæstina

HVAD ER INFORMATIONSKRIG?

I debatten om Israel og Palæstina bruges propaganda som våben. Når aktører som Natasha Hausdorff benægter folkedrab og angriber NGO’er, er det en del af en større informationskrig.

I krig er det lovligt at lyve om sin fjende – men vi må ikke acceptere det i demokratiet.

Det kaldes Hasbara – og det bruges til at fordreje sandheden under dække af jura og sikkerhed.

Stil spørgsmål. Kræv aktindsigt. Demokratiet dør i mørke. Free Palæstine.

DANISH GENOCIDE DESIGN

EDUCATE YOURSELF LADIES & GENTLEMENTS