[spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
Hvor mange gange blev Hamas n\u00e6vnt i retten i sagen mellem Omar Marzouk og Jotam Confino?<\/strong><\/p>\n Denne artikel unders\u00f8ger, hvor mange gange ordet \u201cHamas\u201d blev n\u00e6vnt under krydsforh\u00f8ret i retssagen mellem Omar Marzouk og Jotam Confino<\/a> den 20.bog 23. februar 2026. Form\u00e5let er at registrere den faktiske forekomst og analysere begrebets funktion i en retlig kontekst.<\/p>\n I en retssal indg\u00e5r sproget som en del af bevisf\u00f8relsen og den samlede indtryksdannelse. Gentagelse kan p\u00e5virke den sproglige rammes\u00e6tning og dermed den kontekst, hvori udsagn forst\u00e5s. Analysen fokuserer derfor p\u00e5 tre parametre: hyppighed, talerposition og kontekst.<\/p>\n Den sproglige dimension kan desuden ses i sammenh\u00e6ng med den strategiske kommunikation, der analyseres i Global Language Dictionary (2009)<\/strong><\/a>, hvor gentagelse og entydig ansvarsplacering beskrives som kommunikative greb.<\/p>\n Krydsforh\u00f8ret indg\u00e5r i den bredere retssag mellem Omar Marzouk og Jotam Confino<\/a>, hvor sp\u00f8rgsm\u00e5l om journalistisk praksis, terrorklassifikation og sproglig etikettering har v\u00e6ret centrale.<\/p>\n Analysen bygger p\u00e5 gennemgang af retsm\u00f8det den 20. februar 2026. Der registreres udelukkende eksplicitte forekomster af ordet \u201cHamas\u201d.<\/p>\n Opt\u00e6llingen er afgr\u00e6nset til sags\u00f8gers egne mundtlige svar i de sektioner, hvor han direkte bliver adspurgt om Hamas. Opl\u00e6sning af bilag, tidligere opslag samt advokaternes procedurer indg\u00e5r ikke i registreringen.<\/p>\n Form\u00e5let er at analysere anvendelsen i partsforklaringen \u2013 ikke at kortl\u00e6gge samtlige forekomster i hele retsm\u00f8det.<\/p>\n I en sektion sent i krydsforh\u00f8ret, hvor sags\u00f8gers advokat, Heidi H\u00f8jmark Helveg, sp\u00f8rger ind til Al Jazeera og Electronic Intifada, indg\u00e5r begrebet \u201cHamas\u201d i sags\u00f8gers svar.<\/p>\n Her karakteriseres Al Jazeera som qatarsk statsst\u00f8ttet, og mediet forbindes med Hamas. Den engelske version omtales som mindre propagandistisk end den arabiske. Electronic Intifada beskrives som et nichemedie.<\/p>\n P\u00e5 denne baggrund foretages en konkret registrering af forekomsten af begrebet i denne sektion.<\/p>\n I en afgr\u00e6nset sektion af krydsforh\u00f8ret (ca. 2 minutter) blev \u201cHamas\u201d n\u00e6vnt 4 gange i sags\u00f8gers egne svar. Gentagelsen sker i forbindelse med vurdering af medier og trov\u00e6rdighed.<\/p>\n Se ogs\u00e5: Krydsforh\u00f8ret i retssagen<\/strong><\/a> hvor begrebsbrug og retorik analyseres i detaljer.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Opt\u00e6llingen vedr\u00f8rer udelukkende den afgr\u00e6nsede del af krydsforh\u00f8ret, hvor sags\u00f8gers advokat, Heidi H\u00f8jmark Helveg, sp\u00f8rger ind til Al Jazeera og Electronic Intifada.<\/p>\n Antal eksplicitte n\u00e6vnelser:<\/strong> 4 Registreringen omfatter alene fuldt udtalte forekomster af ordet \u201cHamas\u201d. Indirekte henvisninger og tematiske referencer indg\u00e5r ikke.<\/p>\n Sektionen (ca. 2 minutter) indledes med sp\u00f8rgsm\u00e5l om de to mediers trov\u00e6rdighed.<\/p>\n Sags\u00f8ger afviser, at han anser dem for seri\u00f8se. Al Jazeera beskrives som qatarsk statsst\u00f8ttet og karakteriseres som en \u201cpropagandakanal\u201d for Hamas. Den engelske version betegnes som mindre propagandistisk end den arabiske, som omtales som \u201cmeget meget slem\u201d.<\/p>\n Electronic Intifada betegnes som et nichemedie og beskrives i samme sammenh\u00e6ng som kritisk over for Hamas.<\/p>\n Afsnittet gengiver sags\u00f8gers egne udsagn.<\/p>\n Analysen vurderer, om brugen af begrebet i denne sektion fremst\u00e5r som svar p\u00e5 det konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l eller samtidig virker rammes\u00e6ttende.<\/p>\n Kapitel 4 i The Israel Project\u2019s Global Language Dictionary<\/em> beskriver en strategi, hvor Hamas isoleres gennem systematisk fremh\u00e6velse og gentagelse. Referencen anvendes som analytisk sammenligningsgrundlag.<\/p>\n Unders\u00f8gelsen fokuserer p\u00e5 sproglig funktion i retten og tager ikke stilling til politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n Registreringen viser et begr\u00e6nset antal eksplicitte forekomster i den analyserede sektion. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er derfor ikke alene hyppighed, men funktion.<\/p>\n En samlet vurdering foruds\u00e6tter tilsvarende registrering af den efterf\u00f8lgende afh\u00f8ring ved sags\u00f8gtes advokat.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Efter sags\u00f8gers advokats afh\u00f8ring overtog sags\u00f8gtes advokat, Tyge Trier, krydsforh\u00f8ret. Denne del varede ca. 15 minutter og bev\u00e6gede sig fra medied\u00e6kning og terrorbetegnelser til sprogbrug i den offentlige debat.<\/p>\n Under afh\u00f8ringen blev sags\u00f8ger spurgt ind til sin egen brug af betegnelsen \u201cterrorsympatis\u00f8r\u201d. Han forklarede, at han tidligere havde anvendt betegnelsen om andre personer, herunder Muhammed Khanni, som efter hans opfattelse havde udvist st\u00f8tte til Hizbollah og iranske missilangreb.\u00a0 Og derfor har han kaldt andre personer der “hyler terrorister”.<\/p>\n Advokaten pr\u00e6ciserede, at sagen vedr\u00f8rer Omar Marzouk og ikke andre personer. Sags\u00f8ger forklarede herefter, at hans omtale af andre ikke var rettet mod Omar Marzouk som terrorleder, men indgik i en bredere debatkontekst.<\/p>\n Krydsforh\u00f8ret bev\u00e6gede sig herefter over i sags\u00f8gers offentlige omtale af terrorforsker Tore Refslund Hamming.<\/p>\n Sags\u00f8ger bekr\u00e6ftede, at han havde skrevet, at Hamming burde \u201cg\u00e5 tilbage til sit arbejde i Novo\u201d og forklarede, at kritikken udsprang af faglig uenighed om vurderingen af Hamas\u2019 aktiviteter i Europa.<\/p>\n Han udtalte, at han fandt Hammings analyser utilstr\u00e6kkelige, herunder i relation til vurderingen af Hamas\u2019 tilstedev\u00e6relse i Europa og konkrete sager om v\u00e5benlagre.<\/p>\n Da advokaten konfronterede ham med formuleringen \u201cidiot\u201d, bekr\u00e6ftede sags\u00f8ger, at han havde anvendt betegnelsen.<\/p>\n Sags\u00f8ger anerkendte, at han ikke er en \u201cperfekt debatt\u00f8r\u201d, men fremh\u00e6vede, at han ser forskel p\u00e5 h\u00e5rd sprogbrug og egentlige anklager om st\u00f8tte til terror.<\/p>\n Denne del af krydsforh\u00f8ret belyser sags\u00f8gers egen brug af st\u00e6rkt v\u00e6rdiladede betegnelser i den offentlige debat.<\/p>\n Sektionen indg\u00e5r ikke direkte i opt\u00e6llingen af forekomster af ordet \u201cHamas\u201d, men er relevant for den samlede vurdering af sproglig symmetri og proportionalitet i sagen.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_raw_html width=”1\/1″ el_position=”first last”]JTNDYmxvY2txdW90ZSUyMGNsYXNzJTNEJTIydHdpdHRlci10d2VldCUyMiUyMGRhdGEtdGhlbWUlM0QlMjJkYXJrJTIyJTNFJTNDcCUyMGxhbmclM0QlMjJkYSUyMiUyMGRpciUzRCUyMmx0ciUyMiUzRVNpa2FuZGFyJTIwZXIlMjBwcm90b3R5cGVuJTIwcCVDMyVBNSUyMGVuJTIwMi5nZW5lcmF0aW9uc2luZHZhbmRyZXIuJTIwSGFkZWZ1bGQlMjBtb2QlMjBkZXQlMjBkZW1va3JhdGlza2UlMjBsYW5kJTIwbWFuJTIwYm9yJTIwaSUyMG9nJTIwaHlsZG5pbmclMjBhZiUyMGlzbGFtcyUyMGRva3RyaW5lci4lMjBTaWthbmRhciUyMGhhciUyMGVuZGRhJTIwc2thYnQlMjBldCUyMGlzbGFtaXN0LXBhcnRpJTIwbWVkJTIwZGV0JTIwc3Bpc2VsaWdlJTIwbmF2biUyNnF1b3QlM0JGcmllJTIwR3IlQzMlQjhubmUlMjZxdW90JTNCJTJDaHZpbGtldCUyMGhlbGRpZ3ZpcyUyMGJsZXYlMjBlbiUyMGZ1c2VyLiUyMEVuJTIwaW50ZWdyZXJldCUzRiUzRiUzRiUzRiUzRiUzRiUzRiUzQyUyRnAlM0UlMjZtZGFzaCUzQiUyMExvdHRlJTIwQ2hyaXN0ZW5zZW4lMjAlMjglNDBMb3R0ZUNocmlzNTM2MTYlMjklMjAlM0NhJTIwaHJlZiUzRCUyMmh0dHBzJTNBJTJGJTJGdHdpdHRlci5jb20lMkZMb3R0ZUNocmlzNTM2MTYlMkZzdGF0dXMlMkYxODM5NTkwOTcxMzQxNjgxMDczJTNGcmVmX3NyYyUzRHR3c3JjJTI1NUV0ZnclMjIlM0VTZXB0ZW1iZXIlMjAyNyUyQyUyMDIwMjQlM0MlMkZhJTNFJTNDJTJGYmxvY2txdW90ZSUzRSUyMCUzQ3NjcmlwdCUyMGFzeW5jJTIwc3JjJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZwbGF0Zm9ybS50d2l0dGVyLmNvbSUyRndpZGdldHMuanMlMjIlMjBjaGFyc2V0JTNEJTIydXRmLTglMjIlM0UlM0MlMkZzY3JpcHQlM0U=[\/spb_raw_html] [spb_image image=”59802″ image_size=”full” frame=”borderframe” caption=”Billedet stammer fra en kronik offentliggjort 2. marts 2024, hvor Jotam Confino beskriver den str\u00f8m af hadebeskeder, han modtog efter sin rapportering om krigen i Gaza.” caption_pos=”below” remove_rounded=”yes” fullwidth=”no” overflow_mode=”none” link_target=”_self” lightbox=”no” intro_animation=”none” animation_delay=”200″ width=”1\/1″ el_position=”first last”][\/spb_image] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Som analytisk reference anvendes kapitel 4 i The Israel Project\u2019s Global Language Dictionary<\/em> (2009). Kapitlet beskriver en kommunikationsstrategi, hvor Hamas isoleres som central fredshindring gennem systematisk fremh\u00e6velse og retorisk adskillelse fra den pal\u00e6stinensiske befolkning.<\/p>\n Manualen anvendes her udelukkende som sammenligningsgrundlag for at unders\u00f8ge, om tilsvarende diskursive strukturer kan identificeres i den konkrete retssalssituation.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_image image=”59779″ image_size=”full” frame=”borderframe” caption=”Kapitel 4 beskriver en strategisk tilgang til at isolere Hamas som central fredshindring i offentlig kommunikation.” caption_pos=”below” remove_rounded=”yes” fullwidth=”no” overflow_mode=”none” link_target=”_self” lightbox=”no” intro_animation=”none” animation_delay=”200″ width=”1\/1″ el_position=”first last”][\/spb_image] [spb_toggle element_name=”GLOBAL LANGUAGE KAPITEL 4″ title=”GLOBAL LANGUAGE KAPITEL 4″ open=”false” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Kapitel 4 i The Israel Project\u2019s Global Language Dictionary<\/em> (2009) beskriver en kommunikationsstrategi vedr\u00f8rende Hamas i offentlig debat. Form\u00e5let er at rammes\u00e6tte Hamas som en central hindring for fred og adskille organisationen fra den pal\u00e6stinensiske befolkning.<\/p>\n Kapitlet anbefaler en tydelig sproglig differentiering mellem Hamas\u2019 ledelse og pal\u00e6stinensiske civile samt en systematisk fremh\u00e6velse af Hamas\u2019 politiske og milit\u00e6re positioner i kommunikationen.<\/p>\n Dokumentet anvendes i denne artikel som analytisk reference for at unders\u00f8ge, om tilsvarende diskursive strukturer kan identificeres i retssalens sprogbrug.<\/p>\n [\/spb_toggle] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n 5 eksplicitte n\u00e6vnelser af \u201cHamas\u201d p\u00e5 under 60 sekunder. I Chapter 4 i Global Language Dictionary<\/em> anbefales det eksplicit at \u201cisolere Hamas\u201d gennem gentagelse og sproglig fremh\u00e6velse som central fredshindring. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om denne sekvens f\u00f8lger samme rammestruktur.<\/p>\n Kilde: The Israel Project, Global Language Dictionary (2009), Kapitel 2: \u201cWords That Work\u201d, side 21.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_raw_html width=”1\/1″ el_position=”first last”]JTNDZGl2JTIwc3R5bGUlM0QlMjJwb3NpdGlvbiUzQSUyMHJlbGF0aXZlJTNCJTIwcGFkZGluZy1ib3R0b20lM0ElMjAxNzcuNzglMjUlM0IlMjBoZWlnaHQlM0ElMjAwJTNCJTIwb3ZlcmZsb3clM0ElMjBoaWRkZW4lM0IlMjBtYXgtd2lkdGglM0ElMjA1MDBweCUzQiUyMG1hcmdpbiUzQSUyMDAlMjBhdXRvJTNCJTIyJTNFJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwJTNDaWZyYW1lJTIwJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwc3JjJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cueW91dHViZS5jb20lMkZlbWJlZCUyRmtmQ2RQaDRpUi00JTIyJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwdGl0bGUlM0QlMjIlMjdJbiUyMHdhcnMlMjBtaXN0YWtlcyUyMGFyZSUyMHNvbWV0aW1lcyUyMG1hZGUlMjclMjIlMEElMjAlMjAlMjAlMjAlMjAlMjAlMjAlMjBmcmFtZWJvcmRlciUzRCUyMjAlMjIlMEElMjAlMjAlMjAlMjAlMjAlMjAlMjAlMjBhbGxvdyUzRCUyMmFjY2VsZXJvbWV0ZXIlM0IlMjBhdXRvcGxheSUzQiUyMGNsaXBib2FyZC13cml0ZSUzQiUyMGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYSUzQiUyMGd5cm9zY29wZSUzQiUyMHBpY3R1cmUtaW4tcGljdHVyZSUzQiUyMHdlYi1zaGFyZSUyMiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMHN0eWxlJTNEJTIycG9zaXRpb24lM0ElMjBhYnNvbHV0ZSUzQiUyMHRvcCUzQTAlM0IlMjBsZWZ0JTNBMCUzQiUyMHdpZHRoJTNBMTAwJTI1JTNCJTIwaGVpZ2h0JTNBMTAwJTI1JTNCJTIyJTNFJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwJTNDJTJGaWZyYW1lJTNFJTBBJTNDJTJGZGl2JTNF[\/spb_raw_html] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n \u201cWe have all made mistakes.\u201d People do not expect Israel to be 100 percent successful in all their efforts to stop terrorism. Admitting that Israel has and continues to make mistakes does not undermine the overall justice of Israel\u2019s goals: peace and security and a better quality of life for everyone. It does gain you much needed credibility.<\/em><\/strong><\/p><\/blockquote>\n Citatet beskriver en anbefalet formulering, hvor erkendelse af fejl fremstilles som et middel til at opn\u00e5 trov\u00e6rdighed, uden at sv\u00e6kke den overordnede politiske m\u00e5ls\u00e6tning, og forts\u00e6tte den etniske udrensning af pal\u00e6estinenserne.<\/p>\n I 2009 udarbejdede The Israel Project<\/strong> en intern kommunikationsmanual med titlen Global Language Dictionary<\/em>. Dokumentet blev ikke skrevet som politisk analyse, men som vejledning i, hvordan konflikten skulle formidles til vestlige medier og offentlighed. Og blev leaked.<\/p>\n Nedenfor gennemg\u00e5s de centrale retoriske strategier i dokumentet, og hvorfor de fortsat er relevante i dag.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_toggle element_name=”GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY: STRATEGIEN BAG SPROGET” title=”GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY: STRATEGIEN BAG SPROGET” open=”false” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Global Language Dictionary<\/em> er ikke en udenrigspolitisk redeg\u00f8relse. Det er en kommunikationsmanual. Form\u00e5let er ikke at afklare fakta, men at forme fort\u00e6llingen.<\/p>\n Dokumentet instruerer talspersoner i at begynde med empati: Israel skal fremstilles som en akt\u00f8r, der \u00f8nsker fred for b\u00e5de israelere og pal\u00e6stinensere. Empatien fungerer som en indledning, der skaber trov\u00e6rdighed, f\u00f8r argumentationen bev\u00e6ger sig over i sikkerhed og terror. Det er en bevidst struktur.<\/p>\n En central teknik er den s\u00e5kaldte \u201cif-strategi\u201d. Fred g\u00f8res betinget: Konflikten fremstilles dermed som afh\u00e6ngig af modpartens handlinger. Der opstilles ikke tilsvarende betingelser for israelsk politik. Det skaber en asymmetrisk ramme, hvor ansvar prim\u00e6rt placeres hos den ene side.<\/p>\n Dokumentet anbefaler ogs\u00e5 systematisk at koble Hamas til Iran. Talspersoner instrueres i ikke blot at sige \u201cHamas\u201d, men \u201cIran-backed Hamas\u201d. Denne sproglige kobling flytter konflikten fra et territorielt og politisk sp\u00f8rgsm\u00e5l til en bredere sikkerhedsdiskurs om regional trussel. Iran fungerer som forst\u00e6rkerord i vestlig offentlighed.<\/p>\n En anden strategi er at indr\u00f8mme fejl i begr\u00e6nset omfang. Manualen anbefaler, at man anerkender, at Israel \u201char beg\u00e5et fejl\u201d, men samtidig fastholder den overordnede fort\u00e6lling om retf\u00e6rdige m\u00e5l: fred, sikkerhed og bedre liv for alle. Indr\u00f8mmelsen skal \u00f8ge trov\u00e6rdigheden uden at \u00e6ndre den grundl\u00e6ggende ramme.<\/p>\n Endelig introduceres formuleringen \u201cpeace first, political boundaries second\u201d. R\u00e6kkef\u00f8lgen vendes om. I stedet for at definere gr\u00e6nser og suver\u00e6nitet som foruds\u00e6tning for fred, g\u00f8res fred betinget af sikkerhedsm\u00e6ssige forhold. Det betyder i praksis, at den eksisterende situation opretholdes, indtil modparten opfylder kravene.<\/p>\n Det afg\u00f8rende ved dokumentet er ikke dets alder. Det afg\u00f8rende er strukturen. N\u00e5r man l\u00e6ser nutidig retorik om \u201cIran-backed terror\u201d, betinget fred og sikkerhed f\u00f8r rettigheder, genkender man de samme sproglige greb.<\/p>\n Manualen viser, hvordan ordvalg kan forme forst\u00e5elsen af konflikten. Den fungerer som en n\u00f8gle til at analysere, hvordan fort\u00e6llinger konstrueres \u2013 ikke kun i 2009, men ogs\u00e5 i dag.<\/p>\n [\/spb_toggle] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_raw_html width=”1\/1″ el_position=”first last”]JTNDZGl2JTIwc3R5bGUlM0QlMjJwb3NpdGlvbiUzQXJlbGF0aXZlJTNCcGFkZGluZy1ib3R0b20lM0E1Ni4yNSUyNSUzQmhlaWdodCUzQTAlM0JvdmVyZmxvdyUzQWhpZGRlbiUzQm1heC13aWR0aCUzQTEwMCUyNSUzQiUyMiUzRSUwQSUyMCUyMCUzQ2lmcmFtZSUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHNyYyUzRCUyMmh0dHBzJTNBJTJGJTJGd3d3LnlvdXR1YmUuY29tJTJGZW1iZWQlMkZYSi1ub2xWaFpGTSUyMiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHRpdGxlJTNEJTIyVGhlJTIwSXNyYWVsJTIwUHJvamVjdCUyN3MlMjAyMDA5JTIwR2xvYmFsJTIwTGFuZ3VhZ2UlMjBEaWN0aW9uYXJ5JTIwYnklMjBGcmFuayUyMEx1bnR6JTIwJTdDJTIwUGFsZXN0aW5lJTIwQm9va3NoZWxmJTIyJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwc3R5bGUlM0QlMjJwb3NpdGlvbiUzQWFic29sdXRlJTNCdG9wJTNBMCUzQmxlZnQlM0EwJTNCd2lkdGglM0ExMDAlMjUlM0JoZWlnaHQlM0ExMDAlMjUlM0Jib3JkZXIlM0EwJTNCJTIyJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwYWxsb3clM0QlMjJhY2NlbGVyb21ldGVyJTNCJTIwYXV0b3BsYXklM0IlMjBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGUlM0IlMjBlbmNyeXB0ZWQtbWVkaWElM0IlMjBneXJvc2NvcGUlM0IlMjBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUlM0IlMjB3ZWItc2hhcmUlMjIlMEElMjAlMjAlMjAlMjBhbGxvd2Z1bGxzY3JlZW4lM0UlMEElMjAlMjAlM0MlMkZpZnJhbWUlM0UlMEElM0MlMkZkaXYlM0U=[\/spb_raw_html] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_toggle element_name=”HAMAS CHARTER 2017″ title=”HAMAS CHARTER 2017″ open=”false” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n F\u00f8lgende oversigt gengiver strukturen og hovedindholdet i Hamas\u2019 politiske dokumentMETODE OG AFGR\u00c6NSNING<\/h2>\n
AFGR\u00c6NSET SEKTION<\/h2>\n
4 GANGE HAMAS P\u00c5 2 MINUTTER<\/h2>\n
5 GANGE HAMAS P\u00c5 UNDER 60 SEKUNDER<\/h2>\n
4 x HAMAS UNDER AL JAZEERA<\/h2>\n
S\u00c5 MANGE GANGE BLEV \u201cHAMAS\u201d N\u00c6VNT<\/h3>\n
\nSamtlige forekomster fremkommer i sags\u00f8gers egne svar.<\/p>\nAFGR\u00c6NSET SEKTION<\/h3>\n
ANALYSE OG TEORETISK PERSPEKTIV<\/h3>\n
MIDLERTIDIG AFSLUTNING<\/h2>\n
KRYDSFORH\u00d8R VED SAGS\u00d8GTES ADVOKAT<\/h2>\n
BRUG AF BETEGNELSEN \u201cTERRORSYMPATIS\u00d8R\u201d<\/h3>\n
KONFLIKTEN MED TORE HAMMING<\/h3>\n
RELEVANS FOR ANALYSEN<\/h3>\n
OFFENTLIG SPROGBRUG: \u201cHAMAS TERRORIST\u201d OG \u201cTERRORSYMPATIS\u00d8R\u201d<\/h2>\n
<\/h2>\n
TEORETISK REFERENCE: GLOBAL LANGUAGE DICTIONARY (2009)<\/h2>\n
Chapter 4: Isolating Iran-Backed Hamas as an Obstacle to Peace<\/h3>\n
\nSe kapitel 4 i Global Language Dictionary (PDF)
\n<\/a><\/p>\nHVAD HANDLER KAPITEL 4 OM?<\/h3>\n
STRATEGISKE ELEMENTER<\/h4>\n
\n
MISTAKES WERE MADE AND 5X HAMAS USE<\/h2>\n
Sekvensen taler for sig selv.<\/strong><\/p>\nKAPITEL 2 \u2013 \u201cWORDS THAT WORK\u201d<\/h2>\n
Hvis Hamas reformerer.
Hvis Hamas anerkender Israel.
Hvis Hamas afviser terror.<\/p>\nHAMAS\u2019 POLITISKE DOKUMENT (2017) \u2013 STRUKTUREL OVERSIGT (1\u201342)<\/h3>\n
\n\u201cA Document of General Principles and Policies\u201d<\/em> (1. maj 2017).
\nOversigten er en kondenseret gennemgang af alle 42 punkter.<\/p>\n\n