[spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
Denne artikel analyserer barmhjertighed som politisk praksis<\/strong> \u2013 ikke som f\u00f8lelse, men som metode i demokrati, magt og offentlig debat. Med afs\u00e6t i Svend Aukens sidste tale og nutidige konflikter unders\u00f8ges, hvordan politisk retorik bev\u00e6ger sig fra jura og regels\u00e6t mod sp\u00f8rgsm\u00e5l om menneskesyn, lytning og ansvar. Artiklen s\u00f8ger ikke at afg\u00f8re, hvem der har ret, men at belyse hvordan magt ud\u00f8ves<\/strong>, n\u00e5r konflikter spidser til.<\/p>\n Margrete Auken har peget p\u00e5, at den politiske retorik i dag er blevet markant h\u00e5rdere. I sine refleksioner over den offentlige debat beskriver hun, hvordan sproget ofte bev\u00e6ger sig v\u00e6k fra saglig uenighed og over i former, der opleves som intimiderende. Kritikken retter sig ikke mod politisk konflikt i sig selv, men mod frav\u00e6ret af etisk ansvar i den m\u00e5de, uenighed formuleres og forvaltes p\u00e5 i et demokrati.<\/p>\n Hun relaterer denne udvikling til sin bror, Svend Auken, og hans sidste tale p\u00e5 K\u00f8benhavns R\u00e5dhus i 2009, hvor han understregede, at politik i sidste ende ikke kun handler om love og paragraffer, men om barmhjertighed. Udsagnet blev internt i familien m\u00f8dt med skepsis; deres far afviste det som forvr\u00f8vlet og betragtede barmhjertighed som et kristent begreb og en sammenblanding af forskellige st\u00f8rrelser. Netop denne uenighed synligg\u00f8r en grundl\u00e6ggende sp\u00e6nding i politisk t\u00e6nkning: mellem et sn\u00e6vert juridisk syn p\u00e5 politik og et bredere, v\u00e6rdib\u00e5ret perspektiv, hvor barmhjertighed forst\u00e5s som et menneskeligt og demokratisk princip \u2013 ikke et religi\u00f8st.<\/p>\n I en podcast beskriver Frederik Vad sin bekymring for det, han opfatter som en institutionaliseret n\u00e6stek\u00e6rlighed<\/em> i politik \u2013 en tilgang, han karakteriserer som v\u00e6rdim\u00e6ssigt absolut i relation til udenrigs- og migrationspolitikken. Bekymringen handler if\u00f8lge ham ikke om enkeltpersoner, men om hvorvidt indvandring kan udfordre den sociale sammenh\u00e6ngskraft og forandre samfundets grundstruktur.<\/p>\n Samtidig fors\u00f8ger han at forankre sin position f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt og biografisk gennem personlige erindringer og ved at placere sig i relation til tidligere socialdemokratiske skikkelser. Han anerkender eksempelvis Mogens Lykketoft som en af Danmarks st\u00e6rkeste finansministre, men afviser hans tilgang til udenrigspolitik. Dermed forskydes argumentationen fra analyse til identitet \u2013 fra hvad politik g\u00f8r, til hvem der anses for at have den \u201crette\u201d tilgang. Netop her bliver barmhjertighedens rolle uklar: ikke som princip, men som noget, der fremstilles som en risiko.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_raw_html width=”1\/1″ el_position=”first last”]JTNDaWZyYW1lJTIwc3JjJTNEJTI3aHR0cHMlM0ElMkYlMkZyYWRpbzQuZGslMkZlbWJlZCUyRjUzMWEyMWQxLTg5N2QtNGM4Yi1hZTc3LWIzYmYwMGJiMWEyOCUyNyUyMHdpZHRoJTNEJTI3NjAwJTI3JTIwaGVpZ2h0JTNEJTI3MTMwJTI3JTIwZnJhbWVib3JkZXIlM0QlMjcwJTI3JTNFJTNDJTJGaWZyYW1lJTNF[\/spb_raw_html] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n En episode fra 2005, hvor Frederik Vad offentligt blev f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ber\u00f8rt, bruges i dag som reference i en bredere politisk sammenh\u00e6ng. Analysens fokus er ikke h\u00e6ndelsen i sig selv, men hvad den illustrerer om gr\u00e6nsen mellem personlig erfaring og politisk rolle, n\u00e5r konflikter intensiveres.<\/p>\n Kritikken fra Mogens Lykketoft peger p\u00e5 en intern uenighed om politisk metode og v\u00e6rdigrundlag snarere end p\u00e5 enkeltst\u00e5ende episoder. Uenigheden handler mindre om person og mere om tilgang: hvordan politiske konflikter b\u00f8r forst\u00e5s, h\u00e5ndteres og kommunikeres. En mere udfoldet samtale om denne sp\u00e6nding findes i podcasten Tog jeg fejl<\/em>, hvor konteksten bredes yderligere ud.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_raw_html width=”1\/1″ el_position=”first last”]JTNDYmxvY2txdW90ZSUyMGNsYXNzJTNEJTIydGlrdG9rLWVtYmVkJTIyJTIwY2l0ZSUzRCUyMmh0dHBzJTNBJTJGJTJGd3d3LnRpa3Rvay5jb20lMkYlNDBmcmVkZXJpay52YWQlMkZ2aWRlbyUyRjc2MDI2MzIzMDQ3MjQzNjQ1NjYlMjIlMjBkYXRhLXZpZGVvLWlkJTNEJTIyNzYwMjYzMjMwNDcyNDM2NDU2NiUyMiUyMHN0eWxlJTNEJTIybWF4LXdpZHRoJTNBJTIwNjA1cHglM0JtaW4td2lkdGglM0ElMjAzMjVweCUzQiUyMiUyMCUzRSUyMCUzQ3NlY3Rpb24lM0UlMjAlM0NhJTIwdGFyZ2V0JTNEJTIyX2JsYW5rJTIyJTIwdGl0bGUlM0QlMjIlNDBmcmVkZXJpay52YWQlMjIlMjBocmVmJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cudGlrdG9rLmNvbSUyRiU0MGZyZWRlcmlrLnZhZCUzRnJlZmVyJTNEZW1iZWQlMjIlM0UlNDBmcmVkZXJpay52YWQlM0MlMkZhJTNFJTIwUyVDMyVBNSUyMGslQzMlQTZyZSUyMElzYW0lMjBCJTNBJTIwRGV0JTIwZXIlMjB2aWd0aWd0JTJDJTIwYXQlMjB2aSUyMGZvcmhvbGRlciUyMG9zJTIwdGlsJTIwZmFrdGElMkMlMjBuJUMzJUE1ciUyMHZpJTIwZGlza3V0ZXJlciUyMHVkbCVDMyVBNm5kaW5nZXBvbGl0aWslRjAlOUYlOTglODklMjAlM0NhJTIwdGl0bGUlM0QlMjJkYW5za3BvbGl0aWslMjIlMjB0YXJnZXQlM0QlMjJfYmxhbmslMjIlMjBocmVmJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cudGlrdG9rLmNvbSUyRnRhZyUyRmRhbnNrcG9saXRpayUzRnJlZmVyJTNEZW1iZWQlMjIlM0UlMjNkYW5za3BvbGl0aWslM0MlMkZhJTNFJTIwJTNDYSUyMHRpdGxlJTNEJTIyZGtwb2wlMjIlMjB0YXJnZXQlM0QlMjJfYmxhbmslMjIlMjBocmVmJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cudGlrdG9rLmNvbSUyRnRhZyUyRmRrcG9sJTNGcmVmZXIlM0RlbWJlZCUyMiUzRSUyM2RrcG9sJTNDJTJGYSUzRSUyMCUzQ2ElMjB0aXRsZSUzRCUyMmRhbm1hcmslMjIlMjB0YXJnZXQlM0QlMjJfYmxhbmslMjIlMjBocmVmJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cudGlrdG9rLmNvbSUyRnRhZyUyRmRhbm1hcmslM0ZyZWZlciUzRGVtYmVkJTIyJTNFJTIzZGFubWFyayUzQyUyRmElM0UlMjAlM0NhJTIwdGl0bGUlM0QlMjJkYW5tYXJrJTIyJTIwdGFyZ2V0JTNEJTIyX2JsYW5rJTIyJTIwaHJlZiUzRCUyMmh0dHBzJTNBJTJGJTJGd3d3LnRpa3Rvay5jb20lMkZ0YWclMkZkYW5tYXJrJTNGcmVmZXIlM0RlbWJlZCUyMiUzRSUyM2Rhbm1hcmslM0MlMkZhJTNFJTIwJTNDYSUyMHRpdGxlJTNEJTIyc29jaWFsZGVtb2tyYXRpZXQlMjIlMjB0YXJnZXQlM0QlMjJfYmxhbmslMjIlMjBocmVmJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cudGlrdG9rLmNvbSUyRnRhZyUyRnNvY2lhbGRlbW9rcmF0aWV0JTNGcmVmZXIlM0RlbWJlZCUyMiUzRSUyM3NvY2lhbGRlbW9rcmF0aWV0JTNDJTJGYSUzRSUyMCUzQ2ElMjB0YXJnZXQlM0QlMjJfYmxhbmslMjIlMjB0aXRsZSUzRCUyMiVFMiU5OSVBQyUyMG9yaWdpbmFsJTIwbHlkJTIwLSUyMEZyZWRlcmlrJTIwVmFkJTIyJTIwaHJlZiUzRCUyMmh0dHBzJTNBJTJGJTJGd3d3LnRpa3Rvay5jb20lMkZtdXNpYyUyRm9yaWdpbmFsLWx5ZC03NjAyNjMyMzIyNDgwODE4OTY2JTNGcmVmZXIlM0RlbWJlZCUyMiUzRSVFMiU5OSVBQyUyMG9yaWdpbmFsJTIwbHlkJTIwLSUyMEZyZWRlcmlrJTIwVmFkJTNDJTJGYSUzRSUyMCUzQyUyRnNlY3Rpb24lM0UlMjAlM0MlMkZibG9ja3F1b3RlJTNFJTIwJTNDc2NyaXB0JTIwYXN5bmMlMjBzcmMlM0QlMjJodHRwcyUzQSUyRiUyRnd3dy50aWt0b2suY29tJTJGZW1iZWQuanMlMjIlM0UlM0MlMkZzY3JpcHQlM0U=[\/spb_raw_html] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n F\u00f8r var barmhjertighed ikke et sentimentalt eller religi\u00f8st till\u00e6g til politik, men et grundl\u00e6ggende menneskeligt princip. I sin sidste tale p\u00e5 K\u00f8benhavns R\u00e5dhus i 2009 understregede han, at politik i sidste ende ikke blot handler om love og paragraffer, men om barmhjertighed. Pointen var, at et demokrati ikke alene m\u00e5les p\u00e5 sine regler, men p\u00e5 sin evne til at lytte til mennesker \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r uenigheden er reel og vanskelig.<\/p>\n Denne forst\u00e5else st\u00e5r i kontrast til den samtaleform, der udfolder sig i det aktuelle lydklip. Her anf\u00f8rer Frederik Vad, at Isam B ikke forholder sig til de statistikker og analyser, der pr\u00e6senteres for ham. Samtidig fastholder Vad, at dialogen foreg\u00e5r civiliseret, mens han gentagne gange udtrykker frustration over manglende svar og beskriver samtalen som g\u00e5ende i \u00f8st og vest. Dermed opst\u00e5r et centralt analytisk sp\u00f8rgsm\u00e5l: hvem er det i praksis, der ikke lytter efter?<\/p>\n N\u00e5r Isam fremh\u00e6ver behovet for faglighed, ekspertise og af-d\u00e6monisering, m\u00f8des disse pointer ikke med refleksion, men med gentagne krav om bestemte typer svar. Lytning reduceres s\u00e5ledes til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at f\u00e5 bekr\u00e6ftet allerede opstillede pr\u00e6misser. I dette lys bliver barmhjertighed ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tone eller h\u00f8flighed, men om viljen til faktisk at modtage og bearbejde det, der bliver sagt. Hvor Auken forstod barmhjertighed som en demokratisk styrke, viser nutidens debat, hvor let den kan fortr\u00e6nges, n\u00e5r retorisk kontrol f\u00e5r forrang over eftertanke.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_raw_html width=”1\/1″ el_position=”first last”]JTNDZGl2JTIwY2xhc3MlM0QlMjJ2aWRlby13cmFwJTIyJTNFJTBBJTIwJTIwJTNDaWZyYW1lJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwc3JjJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cueW91dHViZS5jb20lMkZlbWJlZCUyRkM4Q0xXMHZiR2FzJTIyJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwdGl0bGUlM0QlMjJGcmVkZXJpayUyMFZhZCUzQSUyMGtyJUMzJUE2bmtlbHNlciUyQyUyMERTVSUyMG9nJTIwcmVqc2VyJTIwdGlsJTIwSXNyYWVsJTIwJUUyJTgwJTkzJTIwaHZlbSUyMGJldGFsdGUlMjBodmFkJTNGJTIyJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwZnJhbWVib3JkZXIlM0QlMjIwJTIyJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwYWxsb3clM0QlMjJhY2NlbGVyb21ldGVyJTNCJTIwYXV0b3BsYXklM0IlMjBjbGlwYm9hcmQtd3JpdGUlM0IlMjBlbmNyeXB0ZWQtbWVkaWElM0IlMjBneXJvc2NvcGUlM0IlMjBwaWN0dXJlLWluLXBpY3R1cmUlM0IlMjB3ZWItc2hhcmUlMjIlMEElMjAlMjAlMjAlMjByZWZlcnJlcnBvbGljeSUzRCUyMnN0cmljdC1vcmlnaW4td2hlbi1jcm9zcy1vcmlnaW4lMjIlMEElMjAlMjAlMjAlMjBhbGxvd2Z1bGxzY3JlZW4lMEElMjAlMjAlMjAlMjBsb2FkaW5nJTNEJTIybGF6eSUyMiUwQSUyMCUyMCUzRSUzQyUyRmlmcmFtZSUzRSUwQSUzQyUyRmRpdiUzRSUwQSUwQSUzQ3N0eWxlJTNFJTBBJTIwJTIwLnZpZGVvLXdyYXAlN0IlMEElMjAlMjAlMjAlMjB3aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMG1heC13aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGFzcGVjdC1yYXRpbyUzQSUyMDE2JTIwJTJGJTIwOSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHBvc2l0aW9uJTNBJTIwcmVsYXRpdmUlM0IlMEElMjAlMjAlN0QlMEElMjAlMjAudmlkZW8td3JhcCUyMGlmcmFtZSU3QiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHBvc2l0aW9uJTNBJTIwYWJzb2x1dGUlM0IlMEElMjAlMjAlMjAlMjBpbnNldCUzQSUyMDAlM0IlMEElMjAlMjAlMjAlMjB3aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGhlaWdodCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGJvcmRlciUzQSUyMDAlM0IlMEElMjAlMjAlN0QlMEElMEElMjAlMjAlMkYlMkElMjBmYWxsYmFjayUyMHRpbCUyMCVDMyVBNmxkcmUlMjBicm93c2VyZSUyMCUyQSUyRiUwQSUyMCUyMCU0MHN1cHBvcnRzJTIwbm90JTIwJTI4YXNwZWN0LXJhdGlvJTNBJTIwMTYlMjAlMkYlMjA5JTI5JTdCJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwLnZpZGVvLXdyYXAlN0IlMjBoZWlnaHQlM0ElMjAwJTNCJTIwcGFkZGluZy10b3AlM0ElMjA1Ni4yNSUyNSUzQiUyMCU3RCUwQSUyMCUyMCU3RCUwQSUzQyUyRnN0eWxlJTNFJTBB[\/spb_raw_html] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Da Svend Auken<\/span><\/span><\/strong> i sin sidste tale p\u00e5 K\u00f8benhavns R\u00e5dhus sagde, at politik i sidste ende ikke handler om love og paragraffer, men om barmhjertighed, formulerede han et normativt ideal for demokratisk magtud\u00f8velse. Pointen var ikke, at politik skal v\u00e6re bl\u00f8d, men at den altid m\u00e5 forholde sig til mennesket bag uenigheden. Barmhjertighed fungerede her som et korrektiv til magtens tilb\u00f8jelighed til at reducere komplekse konflikter til regler, tal og positioner.<\/p>\n Set i det lys bliver nutidens konflikter illustrative. N\u00e5r Frederik Vad<\/span><\/span><\/strong> betegner Zimmermann som l\u00f8gner, flyttes uenigheden fra politiske handlinger til personlig karakter. Zimmermanns efterf\u00f8lgende svar \u2013 hvor han kalder Vad ford\u00e6kt og l\u00f8gnagtig \u2013 opst\u00e5r som et forsvar mod en allerede personaliseret anklage. Her afspejler Vads metode en politisk praksis, hvor sproglig delegitimering erstatter refleksion. Netop d\u00e9r bliver Svends ord aktuelle: Barmhjertighed er ikke frav\u00e6r af konflikt, men evnen til at f\u00f8re den uden at g\u00f8re modpartens person til slagmark.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n N\u00e5r Isam sp\u00f8rger, om vi er bange for forandring, peger han indirekte p\u00e5 et historisk faktum: Danmark har tidligere \u00e6ndret sin religi\u00f8se og kulturelle grundstruktur. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er derfor ikke, om<\/em> forandring sker, men hvordan<\/em> den h\u00e5ndteres \u2013 med frygt eller med barmhjertighed.<\/p>\n Konflikten mellem Vad og Isam opst\u00e5r ikke prim\u00e6rt om fakta, men om rammes\u00e6tningen af problemerne. Isam insisterer gentagne gange p\u00e5, at sociale udfordringer \u2013 herunder vold og kriminalitet \u2013 b\u00f8r h\u00e5ndteres professionelt og fagligt, ikke religi\u00f8st. Han understreger, at s\u00e5danne problemer skal gribes an med de samme redskaber, som anvendes i resten af samfundet: gennem psykologer, sociologer, antropologer og andre fagfolk. Pointen er klar: udfordringerne har ikke noget med islam som religion at g\u00f8re og b\u00f8r derfor heller ikke forklares eller l\u00f8ses med religi\u00f8se begreber eller tekster.<\/p>\n N\u00e5r Isam taler om en \u201cminoritet i minoriteten\u201d, henviser han til, at de mest ekstreme handlinger udf\u00f8res af en meget lille gruppe inden for en allerede lille gruppe. Hans kritik er, at disse tilf\u00e6lde ofte l\u00f8ftes op som repr\u00e6sentative og dermed forvanskes til at fremst\u00e5 som et generelt problem. Det, han kalder en forfalskning, best\u00e5r i, at noget marginalt g\u00f8res alment og dermed pr\u00e6ger den offentlige fort\u00e6lling.<\/p>\n Vad v\u00e6lger imidlertid en anden tilgang. Han introducerer problemstillinger som sharia, religi\u00f8s ekstremisme og religi\u00f8st motiveret vold og fastholder, at der er tale om f\u00e6nomener, som ikke er opst\u00e5et i Danmark, men er kommet udefra. Da studiev\u00e6rten sp\u00f8rger, hvordan man b\u00f8r h\u00e5ndtere eksempelvis religi\u00f8st motiverede drab, fastholder Vad, at Isam ikke forholder sig til statistikker og unders\u00f8gelser, der pr\u00e6senteres for ham.<\/p>\n Her opst\u00e5r et afg\u00f8rende brud i samtalen. For mens Vad efterf\u00f8lgende over for studiev\u00e6rten h\u00e6vder, at Isam svarer udenom og taler i \u00f8st og vest, opleves det i selve dialogen, at Isams svar netop adresserer problemets karakter: at vold og kriminalitet ikke skal forst\u00e5s religi\u00f8st, men behandles som sociale og menneskelige problemer. Sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver derfor ikke blot, hvilke tal der findes, men hvem der reelt forholder sig til det, der bliver sagt \u2013 og hvem der fastholder sin egen ramme, uanset svaret.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Denne artikel har ikke handlet om at afg\u00f8re, hvem der har ret i en konkret debat, men om at afd\u00e6kke den dybere \u00e5rsag til, at samtalen bryder sammen. P\u00e5 tv\u00e6rs af historiske eksempler, politiske udtalelser og nutidige konflikter peger analysen p\u00e5 \u00e9n gennemg\u00e5ende faktor: frav\u00e6ret af barmhjertighed som politisk praksis.<\/p>\n Hos Svend Auken var barmhjertighed ikke et moralsk appendiks, men et grundvilk\u00e5r for demokratiet \u2013 evnen til at lytte, forst\u00e5 og fastholde mennesket bag uenigheden. N\u00e5r denne dimension forsvinder, reduceres politisk dialog til positioner, tal og trusler, og komplekse problemer bliver til symboler i stedet for udfordringer, der skal l\u00f8ses.<\/p>\n Root cause i den beskrevne konflikt er derfor ikke religion, statistik eller forandring, men m\u00e5den magt ud\u00f8ves p\u00e5. Barmhjertighed viser sig her ikke som svaghed, men som en foruds\u00e6tning for, at uenighed kan h\u00e5ndteres uden at blive til frygt, d\u00e6monisering eller tavshed. Det er i dette sp\u00e6ndingsfelt mellem magt og menneskesyn, at politisk ansvar i sidste ende m\u00e5 vurderes.<\/p>\n [\/spb_text_block]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”] HVAD HANDLER DENNE ARTIKEL OM? Denne artikel analyserer barmhjertighed som politisk praksis \u2013 ikke som f\u00f8lelse, men som metode i demokrati, magt og offentlig debat. Med afs\u00e6t i Svend Aukens sidste tale og nutidige konflikter unders\u00f8ges, hvordan politisk retorik bev\u00e6ger sig fra jura og […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1884,2625],"tags":[2527,2770,2774,2771,2769,2536,2772,2773,2775],"class_list":["post-58827","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-embedsvaerk-under-luppen","category-viden","tag-barmhjertighed","tag-demokrati","tag-margrete-auken","tag-moral-i-politik","tag-politisk-etik","tag-politisk-retorik","tag-sprog-og-magt","tag-sven-auken","tag-vaerdier-i-demokratiet"],"yoast_head":"\nBARMHJERTIGHED MELLEM JURA OG MORAL<\/h2>\n
N\u00c5R POLITISK RETORIK BLIVER H\u00c5RD<\/h3>\n
N\u00c5R BARMHJERTIGHED BLIVER TIL BEKYMRING<\/h3>\n
EN PERSONLIG KONFLIKT I ET POLITISK FELT<\/h2>\n
N\u00c5R UENIGHED BLIVER PERSONLIG<\/h3>\n
INTERN KRITIK OG METODESP\u00c6NDINGER<\/h3>\n
BARMHJERTIGHED SOM POLITISK PRAKSIS \u2013 FRA SVEND AUKEN TIL NUTIDENS DEBAT<\/h2>\n
N\u00c5R LYTNING BLIVER ET ETISK SP\u00d8RGSM\u00c5L<\/h3>\n
BARMHJERTIGHED SOM M\u00c5LESTOK FOR POLITISK MAGT<\/h2>\n
FRA SVEND AUKENS ORD TIL NUTIDENS METODER<\/h3>\n
\u201cER MAN BANGE FOR FORANDRING?\u201d \u2013 ET SP\u00d8RGSM\u00c5L, DER AFSL\u00d8RER MEGET<\/h3>\n
N\u00c5R DIALOG BLIVER TIL PARALLELLE SAMTALER<\/h3>\n
AFRUNDING: BARMHJERTIGHED SOM ROD\u00c5RSAG<\/h2>\n