[spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
Hvem bestemmer, hvem der repr\u00e6senterer ytringsfriheden i Danmark?<\/strong><\/p>\n N\u00e5r Berlingskes l\u00e6sere uddeler Fonsmark-prisen, fremstilles det som en hyldest til mod, debat og frihed. Men ser man n\u00e6rmere p\u00e5, hvem der h\u00e6dres \u2013 og hvem der konsekvent udelades \u2013 tegner der sig et tydeligt m\u00f8nster.<\/p>\n Tom Jensen, chefredakt\u00f8r for Berlingske, fremst\u00e5r ofte som en kompromisl\u00f8s forsvarer af ytringsfriheden. I praksis spiller han imidlertid en central rolle i en kulturkamp, hvor ytringsfrihed anvendes selektivt og strategisk.<\/p>\n Det er ikke tilf\u00e6ldigt, hvem der f\u00e5r taletid, priser og legitimitet. Fonsmark-prisen gives igen og igen til stemmer, der passer ind i Berlingskes borgerlige v\u00e6rdikamp, mens kritik af vestlige magtstrukturer, NATO, kapitalisme eller Israels rolle i international politik systematisk holdes udenfor.<\/p>\n I denne artikel gennemg\u00e5r jeg Tom Jensens egne ord og pr\u00e6sentationer for at vise, hvordan Fonsmark-prisen i praksis fungerer mindre som en pris for fri debat \u2013 og mere som et redskab til at definere, hvilke ytringer der anses for legitime.<\/p>\n Ikke som en personlig holdning. [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Jeg er ikke journalist, debatt\u00f8r eller medlem af en t\u00e6nketank. Jeg er hobby-designer og ingeni\u00f8rstuderende. Netop derfor interesserer det mig, hvordan sproget bruges til at skabe indtryk af \u00e5ben debat, n\u00e5r der i praksis ofte er tale om et velorkestreret spil.<\/em><\/p>\n N\u00e5r det sker fra et mediehus som Berlingske \u2013 med betydelig indflydelse p\u00e5 den offentlige samtale \u2013 bliver det ikke bare interessant, men n\u00f8dvendigt at se n\u00e6rmere p\u00e5.<\/p>\n Tom Jensen, chefredakt\u00f8r for Berlingske, har i \u00e5revis positioneret sig som en central forsvarer af ytringsfriheden i Danmark. Senest gennem uddelingen af Fonsmark-prisen 2025 til kunstneren Firoozeh Bazrafkan, en beslutning der igen har sat gang i debatten om ytringsfrihed, v\u00e6rdikamp og borgerlig id\u00e9politik.<\/p>\n Men bag fort\u00e6llingen om principiel frihed gemmer der sig en mere konsekvent metode. Fonsmark-prisen bruges ikke neutralt, men som et redskab i en politisk iscenesat kulturkamp, hvor bestemte stemmer fremh\u00e6ves, mens andre \u2013 s\u00e6rligt kritiske eller systemudfordrende \u2013 systematisk udelades.<\/p>\n Denne artikel viser, hvordan Tom Jensens tilgang bygger p\u00e5 velkendte greb: udv\u00e6lgelsen af de \u201crigtige\u201d symboler, en sn\u00e6ver forst\u00e5else af frihed og en indramning af ytringsfrihed som en borgerlig disciplin. Det er p\u00e5 tide at analysere Fonsmark-prisen \u2013 og Tom Jensens rolle i den \u2013 med et kritisk blik.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Fonsmark-prisen er opkaldt efter Henning Fonsmark, en central figur i den danske borgerlige id\u00e9debat. Officielt h\u00e6drer prisen personer, der bidrager til den offentlige debat. I praksis tildeles den n\u00e6sten udelukkende stemmer, der passer ind i Berlingskes ideologiske ramme.<\/p>\n Venstreorienterede, antiracistiske eller systemkritiske kunstnere og debatt\u00f8rer modtager sj\u00e6ldent prisen. Det er ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om kvalitet eller relevans, men om ideologisk kompatibilitet.<\/p>\n Tom Jensen bruger konsekvent symbolfigurer, der kan fremstilles som ytringsfrihedens legitime ansigt. Firoozeh Bazrafkan v\u00e6lges ikke kun for sin kunst, men for det signal, hun sender i den borgerlige kulturkamp: som flygtning fra Iran og kritiker af islam giver hun fort\u00e6llingen moralsk autoritet.<\/p>\n Hendes baggrund fungerer som et skjold mod kritik og g\u00f8r det muligt at fremf\u00f8re en sn\u00e6ver ytringsfrihedsforst\u00e5else, uden at den umiddelbart fremst\u00e5r ekskluderende.<\/p>\n Det afg\u00f8rende er ikke, hvem der f\u00e5r prisen \u2013 men hvem der aldrig g\u00f8r.<\/p>\n Fonsmark-prisen tildeles ikke:<\/p>\n antikapitalister<\/p>\n<\/li>\n pal\u00e6stinensiske aktivister<\/p>\n<\/li>\n kritikere af NATO og vestlig imperialisme<\/p>\n<\/li>\n klimaaktivister<\/p>\n<\/li>\n<\/ul>\n Ytringsfriheden forsvares dermed ikke universelt, men anvendes selektivt som en disciplinerende mekanisme. Den bruges til at bel\u00f8nne bestemte typer kritik, mens systemudfordrende ytringer forbliver udenfor det legitime rum.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Fonsmark-prisen 2025 blev tildelt kunstneren Firoozeh Bazrafkan, kendt for sine islamkritiske v\u00e6rker. Officielt som en hyldest til mod og ytringsfrihed. Reelt som endnu et eksempel p\u00e5, hvordan prisen bruges til at fremme en meget bestemt fort\u00e6lling om frihed.<\/p>\n Valget af Bazrafkan handler ikke kun om hendes kunst, men om dens funktion. Hendes v\u00e6rker passer pr\u00e6cist ind i det narrativ, Tom Jensen og Berlingske konsekvent fremmer: en kulturkamp, hvor ytringsfrihed defineres gennem kritik af minoriteter \u2013 ikke gennem kritik af magt.<\/p>\n Bazrafkan er ikke et tilf\u00e6ldigt valg. Som flygtning fra Iran og som kvindelig kunstner, der kritiserer islam, giver hun fort\u00e6llingen om ytringsfrihed en s\u00e6rlig legitimitet. Hendes baggrund fungerer som moralsk skjold og g\u00f8r det vanskeligt at kritisere prisen uden samtidig at blive udlagt som modstander af frihed.<\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let er derfor ikke, om hendes kunst er legitim, men hvorfor netop denne type kunst igen og igen h\u00e6dres, mens andre former for systemkritik aldrig g\u00f8r.<\/p>\n I sin tale ved prisuddelingen taler Tom Jensen om \u201cvores frihed\u201d, \u201cvores civilisation\u201d og \u201cvores v\u00e6rdier\u201d. Det lyder universelt, men rejser et centralt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvem er \u201cvi\u201d?<\/p>\n Uden at n\u00e6vne det direkte fremstilles minoriteter \u2013 s\u00e6rligt muslimer \u2013 som de implicitte udfordringer for ytringsfriheden. N\u00e5r Jensen insisterer p\u00e5, at Bazrafkan kritiserer religionen og ikke mennesker, ignorerer han, at dette skel i praksis ikke fungerer, n\u00e5r kritikken rammer en minoritet, der i forvejen er under pres.<\/p>\n
\nHVORFOR TOM JENSEN ER FARLIG<\/h2>\n
HVAD DENNE ARTIKEL VISER<\/h3>\n
Men som et dokumenteret m\u00f8nster.<\/p>\nHVORFOR TOM JENSEN OG FONSMARK-PRISEN FORTJENER ET KRITISK BLIK<\/h2>\n
\nBERLINGSKES FORSVAR FOR YTRINGSFRIHEDEN ELLER EN STYRING AF DEN BORGERLIGE KULTURKAMP?<\/h3>\n
FONSMARK-PRISEN OG DEN BORGERLIGE ID\u00c9DEBAT<\/h2>\n
EN PRIS MED POLITISK FORM\u00c5L<\/h3>\n
\nTOM JENSENS STRATEGI I KULTURKAMPEN<\/h2>\n
UDVALGELSEN AF DE RIGTIGE SYMBOLER<\/h3>\n
\nYTRINGSFRIHED SOM BORGERLIG DISCIPLIN<\/h3>\n
\n
FONSMARK-PRISEN 2025 \u2014 ET CASE-STUDY<\/h2>\n
HVAD SKETE DER I \u00c5R?<\/h3>\n
\nFIROOZEH BAZRAFKAN SOM KULTURKAMPENS SYMBOL<\/h3>\n
\nTOM JENSENS TALE \u2014 HVAD SIGES DER I VIRKELIGHEDEN?<\/h3>\n