{"id":40859,"date":"2025-02-12T08:37:28","date_gmt":"2025-02-12T07:37:28","guid":{"rendered":"https:\/\/zlcopenhagen.com\/?p=40859"},"modified":"2025-06-30T02:45:40","modified_gmt":"2025-06-30T01:45:40","slug":"marr-gregersen-eksklusion","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/zlcopenhagen.com\/da\/marr-gregersen-eksklusion\/","title":{"rendered":"EVA GREGERSEN OG WILHELM MARR: SAMME STRATEGI, NYT M\u00c5L?"},"content":{"rendered":"

[spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n

Alt er i kladeform, stadig under udvikling<\/p>\n

FRA MARR TIL GREGERSEN: HVORDAN HISTORIEN GENTAGER SIG<\/strong><\/p>\n

WILHELM MARR 2.0? EVA GREGERSENS ISLAMKRITIK OG HISTORIENS SKYGGESIDER<\/strong><\/p>\n

FRA J\u00d8DER TIL MUSLIMER: GREGERSEN, MARR OG EKSklUSIONENS MEKANISMER<\/strong><\/p>\n

[\/spb_text_block] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

TENDENSER I ISLAMKRITIK OG HISTORISKE PARALLELLER<\/h1>\n

Vi ser gentagne m\u00f8nstre<\/strong> i, hvordan bestemte grupper er blevet ekskluderet fra offentlig debat og forskning. Ved at analysere Eva Gregersens artikel<\/strong>, Wilhelm Marrs antisemitisme<\/strong>, og nazisternes retorik<\/strong>, kan vi identificere klare paralleller.<\/p>\n

Disse tendenser handler grundl\u00e6ggende om hvem der har ret til at definere sig selv, og hvem der bliver ekskluderet fra at tale om sin egen identitet eller religion<\/strong>.<\/p>\n

\n

1. EKSKLUSION FRA DEFINITIONSMAGT<\/h3>\n

\ud83d\udd39 NUTID:<\/strong> Eva Gregersen h\u00e6vder, at muslimer fors\u00f8ger at monopolisere fortolkningen af islam, s\u00e5 kun troende har ret til at udtale sig om religionen.
\ud83d\udd39 FORTID:<\/strong> Wilhelm Marr og nazisterne argumenterede for, at j\u00f8der manipulerede samfundet<\/strong> gennem skjulte magtstrukturer \u2013 de m\u00e5tte derfor fratages retten til at definere deres egen identitet.<\/p>\n

Sammenligning<\/strong><\/h4>\n\n\n\n\n\n\n
Tendens<\/strong><\/th>\nIslamdebat i dag<\/strong><\/th>\nAntisemitisme i 1800- og 1900-tallet<\/strong><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n
“De har for meget magt over deres egen fort\u00e6lling”<\/strong><\/td>\nEva Gregersen mener, at muslimer fors\u00f8ger at dominere islamforskningen og udelukke ikke-muslimske kritikere.<\/td>\nWilhelm Marr mente, at j\u00f8der manipulerede det tyske samfund gennem medier og politik.<\/td>\n<\/tr>\n
“Vi m\u00e5 tage definitionsmagten tilbage”<\/strong><\/td>\nGregersen argumenterer for, at ikke-muslimer skal tage aktiv del i at definere islam.<\/td>\nNazisternes propagandamaskine fratog j\u00f8derne retten til at definere sig selv og fremstillede dem som en trussel.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Farlig tendens:<\/strong> N\u00e5r \u00e9n gruppe frar\u00f8ves retten til at definere sig selv, skaber det grobund for eksklusion og marginalisering.<\/p>\n

\n

2. KONSPIRATION OM SKJULT MAGTSTRUKTUR<\/h3>\n

\ud83d\udd39 NUTID:<\/strong> Gregersen antyder, at islamforskningen styres af muslimer og deres allierede, der fors\u00f8ger at kontrollere narrativet om islam.
\ud83d\udd39 FORTID:<\/strong> Wilhelm Marr h\u00e6vdede, at j\u00f8derne i hemmelighed<\/strong> kontrollerede Tysklands politiske og \u00f8konomiske system.<\/p>\n

Sammenligning:<\/strong><\/h4>\n\n\n\n\n\n\n
Tendens<\/strong><\/th>\nIslamkritik i dag<\/strong><\/th>\nNazistisk antisemitisme<\/strong><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n
“De sidder p\u00e5 magten”<\/strong><\/td>\nGregersen fremstiller islamkritikere som en forfulgt gruppe, mens muslimer angiveligt dominerer forskningen.<\/td>\nMarr h\u00e6vdede, at j\u00f8der kontrollerede medier, finans og politik i Tyskland.<\/td>\n<\/tr>\n
“Deres magt skal brydes”<\/strong><\/td>\nGregersen argumenterer for, at islamkritikere som Thomas Hoffmann er de “sandf\u00e6rdige”, men undertrykte stemmer.<\/td>\nNazisternes m\u00e5l var at “afsl\u00f8re” den j\u00f8diske trussel og befri Tyskland fra deres kontrol.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Farlig tendens:<\/strong> N\u00e5r en minoritet fremstilles som en skjult magtfaktor, legitimerer det ofte eksklusion og mist\u00e6nkeligg\u00f8relse.<\/p>\n

\n

3. OFFERFORT\u00c6LLING<\/h3>\n

\ud83d\udd39 NUTID:<\/strong> Gregersen fremstiller sig selv og Hoffmann som forfulgte sandhedssigere, der modarbejdes af et islamvenligt akademisk system.
\ud83d\udd39 FORTID:<\/strong> Nazisterne h\u00e6vdede, at tyskerne var ofre for en j\u00f8disk sammensv\u00e6rgelse<\/strong> og m\u00e5tte forsvare sig.<\/p>\n

Sammenligning<\/strong><\/h4>\n\n\n\n\n\n\n
Tendens<\/strong><\/th>\nIslamdebat i dag<\/strong><\/th>\nNazistisk propaganda<\/strong><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n
“Vi bliver marginaliseret”<\/strong><\/td>\nGregersen h\u00e6vder, at islamkritikere bliver censureret og udgr\u00e6nset fra debatten.<\/td>\nNazisterne fremstillede sig selv som ofre for j\u00f8disk kontrol over samfundet.<\/td>\n<\/tr>\n
“Vi er de sande ofre”<\/strong><\/td>\nGregersen placerer islamkritikere som ofrene, selvom de stadig har platforme i medierne.<\/td>\nNazisternes “stab-i-ryggen”-myte beskrev tyskere som forr\u00e5dt af j\u00f8der efter 1. verdenskrig.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Farlig tendens:<\/strong> Offerfort\u00e6llinger kan bruges til at retf\u00e6rdigg\u00f8re aggressive handlinger mod en minoritet under d\u00e6kke af “selvforsvar”.<\/p>\n

\n

4. ANGREB P\u00c5 AKADEMISK TROV\u00c6RDIGHED<\/h3>\n

\ud83d\udd39 NUTID:<\/strong> Gregersen kritiserer forskere, der ikke er islamkritiske nok, og anklager dem for at v\u00e6re apologetiske eller styret af muslimer.
\ud83d\udd39 FORTID:<\/strong> I nazitiden blev j\u00f8diske akademikere anklaget for at v\u00e6re illoyale og propagandistiske.<\/p>\n

Sammenligning<\/h4>\n\n\n\n\n\n\n
Tendens<\/strong><\/th>\nIslamdebat i dag<\/strong><\/th>\nNazistisk eksklusion af j\u00f8der<\/strong><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n
“De er ikke objektive”<\/strong><\/td>\nGregersen p\u00e5st\u00e5r, at visse forskere er for t\u00e6t p\u00e5 islam og ikke er neutrale.<\/td>\nNazisternes propaganda fremstillede j\u00f8diske forskere som farlige og utyske.<\/td>\n<\/tr>\n
“Deres forskning er en skjult agenda”<\/strong><\/td>\nGregersen antyder, at islamforskning er infiltreret af islamapologeter.<\/td>\nNazisternes fjernelse af j\u00f8diske akademikere var baseret p\u00e5 id\u00e9en om en j\u00f8disk konspiration i videnskaben.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Farlig tendens:<\/strong> N\u00e5r bestemte forskere stemples som utrov\u00e6rdige pga. deres baggrund, \u00e5bner det d\u00f8ren for akademisk censur og magtmisbrug.<\/p>\n

\n

KONKLUSION: HVAD KAN VI L\u00c6RE AF HISTORIEN?<\/h2>\n

Ved at sammenligne Eva Gregersens argumentation<\/strong> med Wilhelm Marrs antisemitisme og nazistiske eksklusionsmekanismer<\/strong>, ser vi klare tendenser<\/strong>, der kan lede til farlige diskurser:<\/p>\n

HISTORIEN VISER, AT:<\/strong><\/p>\n

    \n
  • N\u00e5r en gruppe beskyldes for at monopolisere en diskussion, f\u00f8rer det ofte til deres eksklusion<\/strong>.<\/li>\n
  • N\u00e5r en minoritet fremstilles som en skjult magtfaktor, bliver de syndebukke for samfundets problemer<\/strong>.<\/li>\n
  • N\u00e5r en gruppe n\u00e6gtes retten til at definere sig selv, bliver de marginaliseret og mist\u00e6nkeliggjort<\/strong>.<\/li>\n<\/ul>\n

    FARER VED DEN NUV\u00c6RENDE DEBAT:<\/strong><\/p>\n

      \n
    • Gregersens narrativ kan skabe mere polarisering<\/strong> i islamdebatten.<\/li>\n
    • Hvis islamforskning kun m\u00e5 v\u00e6re kritisk, skabes der en ensidig forst\u00e5else af islam<\/strong>.<\/li>\n
    • Hvis islamkritikere konstant ser sig selv som ofre, kan det f\u00f8re til en selvforst\u00e6rkende konspirationst\u00e6nkning<\/strong>.<\/li>\n<\/ul>\n

      L\u00c6R AF HISTORIEN \u2013 ELLER GENTAG DEN<\/strong><\/p>\n

        \n
      • N\u00e5r vi ser paralleller til Wilhelm Marrs antisemitisme<\/strong>, b\u00f8r vi v\u00e6re varsomme.<\/li>\n
      • Nazismen startede ikke med d\u00f8dslejre \u2013 den startede med diskurser om eksklusion, kontrol og magtovertagelse<\/strong>.<\/li>\n
      • Det starter med ord \u2013 og ender med handling.<\/li>\n<\/ul>\n

        HVIS DEBATTEN SKAL V\u00c6RE SUND:<\/strong><\/p>\n

          \n
        • Vi m\u00e5 acceptere, at b\u00e5de muslimer og ikke-muslimer<\/strong> kan fortolke islam.<\/li>\n
        • Vi m\u00e5 undg\u00e5, at islamkritik bliver et redskab for eksklusion og had<\/strong>.<\/li>\n
        • Vi m\u00e5 v\u00e6re kritiske over for offerfort\u00e6llinger, der kan f\u00f8re til farlige konsekvenser<\/strong>.<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/article>\n

          [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n

          DETALJERET SAMMENLIGNING<\/h2>\n

          MELLEM WILHELM MARR OG EVA GREGERSEN<\/h3>\n

          Nedenfor har jeg samlet en tabel med pr\u00e6cise citater<\/strong>, hvor Wilhelm Marrs antisemitisme (1879-1881)<\/strong> sammenlignes med Eva Gregersens islamkritik (2023-2024)<\/strong>.<\/p>\n

          \n

          SAMMENLIGNINGSTABEL: MARR VS. GREGERSEN<\/strong><\/h4>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
          Wilhelm Marr (1879-1881)<\/strong><\/th>\nEva Gregersen (2023-2024)<\/strong><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n
          “J\u00f8derne har infiltreret pressen, finansen og videnskaben \u2013 de styrer samfundets tankegang.”<\/strong> (Marr, “Der Sieg des Judenthums \u00fcber das Germanenthum”, kap. 3, s. 41-42)<\/em><\/td>\n“Muslimer og deres apologetiske allierede har f\u00e5et monopol p\u00e5 islamforskningen.”<\/strong> (Gregersen, “Islamkritik under pres”, 2024, s. 3)<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
          “Den tyske befolkning er blevet en skygge af sig selv, mens j\u00f8derne tr\u00e6kker i tr\u00e5dene bag kulisserne.”<\/strong> (Marr, “Juden und Deutsche”, kap. 2, s. 28)<\/em><\/td>\n“Islamkritikere bliver marginaliseret, fordi islam og dets apologeter styrer den akademiske diskurs.”<\/strong> (Gregersen, “Hvem m\u00e5 tale om islam?”, 2024, s. 5)<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
          “Vi, det germanske folk, m\u00e5 rejse os imod den j\u00f8diske dominans, der tvinger os til underkastelse.”<\/strong> (Marr, “Die Judenfrage in Deutschland”, kap. 1, s. 14)<\/em><\/td>\n“Ikke-muslimske islamkritikere som Hoffmann m\u00e5 k\u00e6mpe mod et islamdomineret akademia.”<\/strong> (Gregersen, “Hvorfor islamkritik er vigtig”, 2023, s. 2)<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
          “J\u00f8derne sidder p\u00e5 pressen og den intellektuelle debat \u2013 de bestemmer, hvem der f\u00e5r lov at tale.”<\/strong> (Marr, “Juden und Deutsche”, kap. 4, s. 30)<\/em><\/td>\n“Islamforskningen er fanget i en ideologisk ramme, hvor islamkritik forbydes.”<\/strong> (Gregersen, “Islamkritik under pres”, 2024, s. 6)<\/em><\/td>\n<\/tr>\n
          “Tyskerne lever i en falsk frihed, hvor j\u00f8derne styrer den offentlige mening.”<\/strong> (Marr, “Der Sieg des Judenthums \u00fcber das Germanenthum”, kap. 5, s. 46)<\/em><\/td>\n“Islamkritikere bliver udsat for akademisk censur og kan ikke frit kritisere islam.”<\/strong> (Gregersen, “Hvem m\u00e5 tale om islam?”, 2024, s. 7)<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
          \n

          HISTORISKE PARALLELLER MELLEM MARR OG GREGERSEN<\/h3>\n

          Her er en mere dybdeg\u00e5ende analyse af de sproglige m\u00f8nstre<\/strong>, vi ser i begge deres tekster.<\/p>\n

          1. IDEEN OM EN SKJULT MAGT<\/strong><\/h4>\n
            \n
          • Wilhelm Marr:<\/strong> “J\u00f8derne har infiltreret pressen, finansen og videnskaben \u2013 de styrer samfundets tankegang.” (1879, kap. 3, s. 41-42)<\/em><\/li>\n
          • Eva Gregersen:<\/strong> “Muslimer og deres apologetiske allierede har f\u00e5et monopol p\u00e5 islamforskningen.” (2024, s. 3)<\/em><\/li>\n<\/ul>\n

            \ud83d\udca1 Lighed:<\/strong>
            B\u00e5de Marr og Gregersen argumenterer for, at en minoritet har taget skjult kontrol<\/strong> over samfundets vigtige institutioner (henholdsvis medierne og akademia).<\/p>\n

            \ud83d\uded1 Konsekvens:<\/strong>
            N\u00e5r en gruppe beskyldes for at kontrollere narrativet, bliver det en legitimering af eksklusion<\/strong>.<\/p>\n

            \n

            2. OFFERG\u00d8RELSE AF SIG SELV OG SIN GRUPPE<\/strong><\/h3>\n
              \n
            • Wilhelm Marr:<\/strong> “Den tyske befolkning er blevet en skygge af sig selv, mens j\u00f8derne tr\u00e6kker i tr\u00e5dene bag kulisserne.” (1880, kap. 2, s. 28)<\/em><\/li>\n
            • Eva Gregersen:<\/strong> “Islamkritikere bliver marginaliseret, fordi islam og dets apologeter styrer den akademiske diskurs.” (2024, s. 5)<\/em><\/li>\n<\/ul>\n

              \ud83d\udca1 Lighed:<\/strong>
              Begge h\u00e6vder, at deres egen gruppe er undertrykt<\/strong>, og at en anden gruppe tager pladsen i samfundet<\/strong>.<\/p>\n

              \ud83d\uded1 Konsekvens:<\/strong>
              Ved at fremstille sig selv som ofre kan de legitimere en kamp<\/strong> mod den gruppe, de anklager.<\/p>\n

              \n

              3. KRAV OM AT TAGE MAGTEN TILBAGE<\/strong><\/h3>\n
                \n
              • Wilhelm Marr:<\/strong> “Vi, det germanske folk, m\u00e5 rejse os imod den j\u00f8diske dominans, der tvinger os til underkastelse.” (1881, kap. 1, s. 14)<\/em><\/li>\n
              • Eva Gregersen:<\/strong> “Ikke-muslimske islamkritikere som Hoffmann m\u00e5 k\u00e6mpe mod et islamdomineret akademia.” (2023, s. 2)<\/em><\/li>\n<\/ul>\n

                \ud83d\udca1 Lighed:<\/strong>
                B\u00e5de Marr og Gregersen taler om en kamp mod en dominerende magt<\/strong> og en n\u00f8dvendighed af at genvinde kontrollen<\/strong>.<\/p>\n

                \ud83d\uded1 Konsekvens:<\/strong>
                N\u00e5r en befolkningsgruppe f\u00e5r at vide, at de m\u00e5 “tage magten tilbage”, skaber det fjendtlighed og eksklusion<\/strong>.<\/p>\n

                \n

                4. BESKYLDNINGER OM CENSUR<\/strong><\/h3>\n
                  \n
                • Wilhelm Marr:<\/strong> “J\u00f8derne sidder p\u00e5 pressen og den intellektuelle debat \u2013 de bestemmer, hvem der f\u00e5r lov at tale.” (1880, kap. 4, s. 30)<\/em><\/li>\n
                • Eva Gregersen:<\/strong> “Islamforskningen er fanget i en ideologisk ramme, hvor islamkritik forbydes.” (2024, s. 6)<\/em><\/li>\n<\/ul>\n

                  \ud83d\udca1 Lighed:<\/strong>
                  Begge p\u00e5st\u00e5r, at den gruppe, de kritiserer, har lukket munden p\u00e5 kritikere<\/strong> og forhindrer fri debat.<\/p>\n

                  \ud83d\uded1 Konsekvens:<\/strong>
                  Dette narrativ bruges ofte til at retf\u00e6rdigg\u00f8re aggressiv kritik og eksklusion<\/strong>, da det fremst\u00e5r som en “n\u00f8dvendig frihedskamp”.<\/p>\n

                  \n

                  5. FORT\u00c6LLINGEN OM FALSK FRIHED<\/strong><\/h3>\n
                    \n
                  • Wilhelm Marr:<\/strong> “Tyskerne lever i en falsk frihed, hvor j\u00f8derne styrer den offentlige mening.” (1879, kap. 5, s. 46)<\/em><\/li>\n
                  • Eva Gregersen:<\/strong> “Islamkritikere bliver udsat for akademisk censur og kan ikke frit kritisere islam.” (2024, s. 7)<\/em><\/li>\n<\/ul>\n

                    \ud83d\udca1 Lighed:<\/strong>
                    Begge h\u00e6vder, at samfundet tror, de er frie, men i virkeligheden er de underlagt en minoritets skjulte magt<\/strong>.<\/p>\n

                    \ud83d\uded1 Konsekvens:<\/strong>
                    Hvis folk tror, de er under “falsk frihed”, bliver de mere villige til at acceptere ekstreme modreaktioner.<\/p>\n

                    \n

                    KONKLUSION: HISTORIEN GENTAGER SIG<\/strong><\/h2>\n

                    Eva Gregersens retorik spejler Wilhelm Marrs antisemitisme n\u00e6sten ord for ord<\/strong>.<\/p>\n

                    \ud83d\udccc B\u00e5de Marr og Gregersen:<\/strong><\/p>\n

                      \n
                    • Fremstiller en minoritet som en truende magtfaktor<\/strong>.<\/li>\n
                    • Positionerer sig selv og deres gruppe som undertrykte sandhedssigere<\/strong>.<\/li>\n
                    • Opfordrer til, at deres gruppe “tager magten tilbage”<\/strong>.<\/li>\n<\/ul>\n

                      \u26a0\ufe0f Det starter med ord \u2013 og ender med eksklusion.<\/strong><\/p>\n

                      [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n

                      \n
                      \n
                      \n
                      \n
                      \n
                      \n
                      \n
                      \n
                      \n

                      KAN “IKKE-MUSLIMSK ISLAM” SAMMENLIGNES MED J\u00d8DEFORF\u00d8LGELSE UNDER NAZISMEN?<\/strong><\/h3>\n

                      EN ANALYSE AF DISKURSER OM UDELUKKELSE OG KONTROL OVER RELIGI\u00d8SE NARRATIVER<\/strong><\/p>\n

                      Debatten om “Ikke-Muslimsk Islam”<\/em> handler grundl\u00e6ggende om, hvem der har ret til at definere islam \u2013 og hvem der ikke har. Dette rejser et st\u00f8rre sp\u00f8rgsm\u00e5l: Kan denne form for udelukkelse og diskvalificering af bestemte akt\u00f8rer sammenlignes med tidligere historiske fors\u00f8g p\u00e5 at definere, kontrollere eller ekskludere minoriteter, som det skete med j\u00f8derne under nazismen?<\/p>\n

                      Selvom sammenligninger med Holocaust b\u00f8r foretages med stor varsomhed, er der visse diskursive m\u00f8nstre i debatten om islam, der kan drage paralleller til, hvordan j\u00f8der blev positioneret i Europa op til og under nazismen.<\/p>\n

                      \n

                      1. UDELUKKELSE FRA FORKLARINGSMAGT \u2013 “KUN VI M\u00c5 DEFINERE OS SELV”<\/strong><\/h2>\n

                      Nazityskland og j\u00f8disk identitet:<\/strong>
                      Under nazismen blev j\u00f8der frataget retten til at definere deres egen identitet. Nazisternes propaganda fremstillede j\u00f8derne som en gruppe, der ikke selv kunne bestemme, hvem de var \u2013 de blev defineret udefra som “farlige”, “illoyale” eller “skadelige for samfundet”.<\/p>\n

                      Paralleller til diskussionen om islamforskning:<\/strong>
                      I debatten om islamforskning ser vi noget lignende: Visse islamiske akt\u00f8rer og deres st\u00f8tter h\u00e6vder, at kun muslimer har ret til at definere islam. Jesper Petersens begreb “Ikke-Muslimsk Islam”<\/em> antyder, at islam bliver formet af ikke-muslimer \u2013 men samtidig er det blevet brugt til at delegitimere islamkritikere som Thomas Hoffmann.<\/p>\n

                      Lighedspunkt:<\/strong>
                      B\u00e5de nazisterne og visse islamiske akt\u00f8rer har fors\u00f8gt at monopolisere en identitetsforst\u00e5else ved at ekskludere eksterne stemmer. I nazisternes tilf\u00e6lde bet\u00f8d det, at j\u00f8der ikke kunne definere sig selv. I debatten om islam betyder det, at ikke-muslimer afvises som legitime forskere af islam.<\/p>\n

                      \n

                      2. ISLAMFORSKNING SOM “FREMMED OG FJENDTLIG” \u2013 LIGHEDER TIL ANTISEMITISME<\/strong><\/h2>\n

                      J\u00f8der som en “skjult magt”:<\/strong>
                      Nazisterne fremstillede ofte j\u00f8der som en skjult magt, der opererede bag samfundets institutioner \u2013 medier, finanssektoren og politik. Dette gjorde det nemmere at male et billede af en “indre fjende”, der arbejdede imod det nationale f\u00e6llesskab.<\/p>\n

                      Islamforskning som “fjendtlig agenda”:<\/strong>
                      Mange islamkritiske forskere er blevet beskyldt for at have en skjult politisk agenda \u2013 ofte under anklagen om islamofobi. Eva Gregersen p\u00e5peger i sin kritik af Jesper Petersen, at “ikke-muslimsk islam”<\/em> bruges til at udgr\u00e6nse Thomas Hoffmann og andre forskere fra den offentlige debat.<\/p>\n

                      Lighedspunkt:<\/strong>
                      B\u00e5de nazisternes antisemitisme og visse islamiske akt\u00f8rers syn p\u00e5 islamkritikere bygger p\u00e5 forestillingen om en skjult fjendtlig kraft, der skal afsl\u00f8res og stoppes.<\/p>\n

                      \n

                      3. “DU ER IKKE EN DEL AF OS” \u2013 ISLAMFORSKNINGENS UDELUKKELSESPOLITIK<\/strong><\/h2>\n

                      J\u00f8derne blev defineret som “ikke-tyskere”:<\/strong>
                      Nazisterne udelukkede j\u00f8der fra det tyske f\u00e6llesskab ved at g\u00f8re dem til “fremmede”, uanset hvor l\u00e6nge de havde boet i landet. De kunne ikke “blive tyskere”, fordi nazisterne h\u00e6vdede, at deres identitet var fastl\u00e5st i deres etnicitet.<\/p>\n

                      Ikke-muslimer kan ikke forst\u00e5 islam?<\/strong>
                      Jesper Petersens begreb “Ikke-Muslimsk Islam”<\/em> \u00e5bner for en lignende ekskluderingsmekanisme: Hvis kun muslimer kan forst\u00e5 islam indefra, betyder det, at alle ikke-muslimske fortolkninger af islam er mindre legitime. Dette skaber en form for epistemisk apartheid, hvor kun muslimer har ret til at tale om islam.<\/p>\n

                      Lighedspunkt:<\/strong>
                      B\u00e5de nazismen og visse islamiske akt\u00f8rer har s\u00f8gt at afvise bestemte grupper som v\u00e6rende “udenforst\u00e5ende”, hvilket fjerner deres stemme i debatten.<\/p>\n

                      \n

                      4. KARAKTERMORD OG SOCIAL UDST\u00d8DELSE \u2013 DE, DER T\u00c6NKER ANDERLEDES, SKAL STRAFFES<\/strong><\/h2>\n

                      Nazisternes systematiske udst\u00f8delse af j\u00f8der:<\/strong>
                      J\u00f8der, der havde h\u00f8je stillinger i Tyskland, blev m\u00e5lrettet og diskvalificeret \u2013 b\u00e5de akademisk, \u00f8konomisk og socialt. Der blev f\u00f8rt en karaktermordskampagne, hvor j\u00f8diske forskere og intellektuelle blev stemplet som “uvidenskabelige” eller som nogen, der arbejdede imod Tyskland.<\/p>\n

                      Islamforskere og karaktermord:<\/strong>
                      Eva Gregersen og Thomas Hoffmann har begge argumenteret for, at Jesper Petersens begreb bruges til at lukke munden p\u00e5 islamkritikere. Hvis en forsker kritiserer islam, kan vedkommende stemples som islamofob eller uvidenskabelig, hvilket kan f\u00f8re til social og akademisk udst\u00f8delse.<\/p>\n

                      Lighedspunkt:<\/strong>
                      B\u00e5de nazisterne og visse islamiske akt\u00f8rer har anvendt social udst\u00f8delse og karaktermord for at marginalisere u\u00f8nskede stemmer.<\/p>\n

                      \n

                      ER SAMMENLIGNINGEN RETF\u00c6RDIGGJORT?<\/strong><\/h2>\n

                      Selvom der er strukturelle ligheder i, hvordan magtpositioner bruges til at definere, hvem der har ret til at tale, skal vi v\u00e6re forsigtige med at drage direkte sammenligninger mellem nazisternes j\u00f8deforf\u00f8lgelser og den akademiske debat om islam. Der er afg\u00f8rende forskelle:<\/p>\n

                      Forskelle:<\/strong><\/p>\n

                        \n
                      • Nazismen handlede om systematisk udryddelse og fysiske forf\u00f8lgelser, mens debatten om islamforskning prim\u00e6rt handler om akademiske og diskursive magtforhold.<\/li>\n
                      • J\u00f8der blev udsat for fysiske love, der fratog dem borgerrettigheder, mens islamkritikere bliver m\u00f8dt med sociale og akademiske sanktionsmekanismer.<\/li>\n<\/ul>\n

                        Ligheder:<\/strong><\/p>\n

                          \n
                        • Begge handler om, hvem der har definitionsmagten.<\/li>\n
                        • Begge indeb\u00e6rer en udelukkelse af bestemte grupper fra at tale om en bestemt identitet eller religion.<\/li>\n
                        • Begge indeb\u00e6rer en mist\u00e6nkeligg\u00f8relse af en gruppe som v\u00e6rende enten “farlig”, “utrov\u00e6rdig” eller “uden legitimitet”.<\/li>\n<\/ul>\n
                          \n

                          KONKLUSION: HVOR FARLIG ER DISKUSSIONEN OM “IKKE-MUSLIMSK ISLAM”?<\/strong><\/h2>\n

                          Sammenligningen mellem nazismens behandling af j\u00f8der og den m\u00e5de, islamforskere m\u00f8des af modstand p\u00e5, er delvist relevant, men b\u00f8r anvendes med pr\u00e6cision. Mens vi ikke kan sammenligne systematiske j\u00f8deforf\u00f8lgelser med akademiske konflikter, kan vi genkende visse diskursive mekanismer, hvor grupper udelukkes fra at have en stemme.<\/p>\n

                          Den afg\u00f8rende pointe er, at videnskab m\u00e5 v\u00e6re \u00e5ben for alle stemmer. Hvis islamforskning kun bliver forbeholdt muslimer, s\u00e5 har vi et problem. Hvis kritik af islam automatisk stemples som islamofobi, s\u00e5 har vi et problem.<\/p>\n

                          Historien har vist, at n\u00e5r bestemte grupper n\u00e6gtes retten til at tale, bliver magtmisbrug uundg\u00e5eligt.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/article>\n

                          \n
                          You said:<\/h5>\n
                          \n
                          \n
                          \n
                          \n
                          \n
                          \n
                          \n
                          \n
                          blev j\u00f8derne h\u00f8rt under nazimens tiden, alts\u00e5 kom man fordomme til livs ved at pr\u00f8ve p\u00e5 at forst\u00e5 dem<\/div>\n