[spb_raw_html width=”1\/1″ el_position=”first last”]JTNDZGl2JTIwY2xhc3MlM0QlMjJyZXNwb25zaXZlLXZpZGVvJTIyJTNFJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwJTNDaWZyYW1lJTIwJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwc3JjJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cueW91dHViZS5jb20lMkZlbWJlZCUyRldfNE10ejVESkVnJTNGc2klM0RvbzZwRTFhU2Ztb3d2ZmtGJTI2YW1wJTNCY2xpcCUzRFVna3hCYVVLZVRTS0tfaXZnUXd2ME5TNlVyaTYyNkVXNXRoQyUyNmFtcCUzQmNsaXB0JTNERUtMOElCaUMwU1ElMjIlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjAlMjAlMjAlMjAlMjB0aXRsZSUzRCUyMllvdVR1YmUlMjB2aWRlbyUyMHBsYXllciUyMiUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMGZyYW1lYm9yZGVyJTNEJTIyMCUyMiUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMCUyMGFsbG93JTNEJTIyYWNjZWxlcm9tZXRlciUzQiUyMGF1dG9wbGF5JTNCJTIwY2xpcGJvYXJkLXdyaXRlJTNCJTIwZW5jcnlwdGVkLW1lZGlhJTNCJTIwZ3lyb3Njb3BlJTNCJTIwcGljdHVyZS1pbi1waWN0dXJlJTNCJTIwd2ViLXNoYXJlJTIyJTIwJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwcmVmZXJyZXJwb2xpY3klM0QlMjJzdHJpY3Qtb3JpZ2luLXdoZW4tY3Jvc3Mtb3JpZ2luJTIyJTIwJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwJTIwYWxsb3dmdWxsc2NyZWVuJTNFJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwJTNDJTJGaWZyYW1lJTNFJTBBJTNDJTJGZGl2JTNFJTBBJTBBJTNDc3R5bGUlM0UlMEEucmVzcG9uc2l2ZS12aWRlbyUyMCU3QiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHBvc2l0aW9uJTNBJTIwcmVsYXRpdmUlM0IlMEElMjAlMjAlMjAlMjB3aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHBhZGRpbmctYm90dG9tJTNBJTIwNTYuMjUlMjUlM0IlMjAlMkYlMkElMjAxNiUzQTklMjByYXRpbyUyMCUyQSUyRiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGhlaWdodCUzQSUyMDAlM0IlMEElN0QlMEElMEEucmVzcG9uc2l2ZS12aWRlbyUyMGlmcmFtZSUyMCU3QiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHBvc2l0aW9uJTNBJTIwYWJzb2x1dGUlM0IlMEElMjAlMjAlMjAlMjB0b3AlM0ElMjAwJTNCJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwbGVmdCUzQSUyMDAlM0IlMEElMjAlMjAlMjAlMjB3aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGhlaWdodCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGJvcmRlciUzQSUyMDAlM0IlMEElN0QlMEElM0MlMkZzdHlsZSUzRQ==[\/spb_raw_html] [spb_raw_html width=”1\/1″ el_position=”first last”]JTNDZGl2JTIwc3R5bGUlM0QlMjJwb3NpdGlvbiUzQSUyMHJlbGF0aXZlJTNCJTIwd2lkdGglM0ElMjAxMDAlMjUlM0IlMjBwYWRkaW5nLWJvdHRvbSUzQSUyMDU2LjI1JTI1JTNCJTIyJTNFJTBBJTIwJTIwJTNDaWZyYW1lJTIwJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwc3JjJTNEJTIyaHR0cHMlM0ElMkYlMkZ3d3cueW91dHViZS5jb20lMkZlbWJlZCUyRkF0dnJGWElseWFRJTNGc3RhcnQlM0QyMDQlMjZlbmQlM0QyNDAlMjIlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjB0aXRsZSUzRCUyMlNqJUMzJUJBciVDMyVCMHVyJTIwU2thYWxlJTI3cyUyMHNwZWVjaCUyMGNsaXAlMjIlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjBmcmFtZWJvcmRlciUzRCUyMjAlMjIlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjBhbGxvdyUzRCUyMmFjY2VsZXJvbWV0ZXIlM0IlMjBhdXRvcGxheSUzQiUyMGNsaXBib2FyZC13cml0ZSUzQiUyMGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYSUzQiUyMGd5cm9zY29wZSUzQiUyMHBpY3R1cmUtaW4tcGljdHVyZSUzQiUyMHdlYi1zaGFyZSUyMiUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbiUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHN0eWxlJTNEJTIycG9zaXRpb24lM0ElMjBhYnNvbHV0ZSUzQiUyMHRvcCUzQSUyMDAlM0IlMjBsZWZ0JTNBJTIwMCUzQiUyMHdpZHRoJTNBJTIwMTAwJTI1JTNCJTIwaGVpZ2h0JTNBJTIwMTAwJTI1JTNCJTIyJTNFJTBBJTIwJTIwJTNDJTJGaWZyYW1lJTNFJTBBJTNDJTJGZGl2JTNFJTBBJTBBJTNDc3R5bGUlM0UlMEEucmVzcG9uc2l2ZS12aWRlbyUyMCU3QiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHBvc2l0aW9uJTNBJTIwcmVsYXRpdmUlM0IlMEElMjAlMjAlMjAlMjB3aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHBhZGRpbmctYm90dG9tJTNBJTIwNTYuMjUlMjUlM0IlMjAlMkYlMkElMjAxNiUzQTklMjByYXRpbyUyMCUyQSUyRiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGhlaWdodCUzQSUyMDAlM0IlMEElN0QlMEElMEEucmVzcG9uc2l2ZS12aWRlbyUyMGlmcmFtZSUyMCU3QiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHBvc2l0aW9uJTNBJTIwYWJzb2x1dGUlM0IlMEElMjAlMjAlMjAlMjB0b3AlM0ElMjAwJTNCJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwbGVmdCUzQSUyMDAlM0IlMEElMjAlMjAlMjAlMjB3aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGhlaWdodCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGJvcmRlciUzQSUyMDAlM0IlMEElN0QlMEElM0MlMkZzdHlsZSUzRQ==[\/spb_raw_html] [spb_raw_html width=”1\/1″ el_position=”first last”]JTNDZGl2JTIwc3R5bGUlM0QlMjJwb3NpdGlvbiUzQSUyMHJlbGF0aXZlJTNCJTIwcGFkZGluZy1ib3R0b20lM0ElMjA1Ni4yNSUyNSUzQiUyMGhlaWdodCUzQSUyMDAlM0IlMjBvdmVyZmxvdyUzQSUyMGhpZGRlbiUzQiUyMG1heC13aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUyMGhlaWdodCUzQSUyMGF1dG8lM0IlMjIlM0UlMEElMjAlMjAlM0NpZnJhbWUlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjBzcmMlM0QlMjJodHRwcyUzQSUyRiUyRnd3dy55b3V0dWJlLmNvbSUyRmVtYmVkJTJGdmZOUDZ6ZTN4c1klM0ZzdGFydCUzRDAlMjZlbmQlM0Q4NyUyMiUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHRpdGxlJTNEJTIySXNyYWVsJTIwZXIlMjBTYWxtYW4lMjBSdXNoZGllJTIwYmxhbnQlMjBzdGF0ZXIlMjAtJTIwU2olQzMlQkFyJUMzJUIwdXIlMjBTa2FhbGVzJTIwZmFudGFzdGlza2UlMjB0YWxlJTIwaSUyMEZvbGtldGluZ2V0JTIyJTIwJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwc3R5bGUlM0QlMjJwb3NpdGlvbiUzQSUyMGFic29sdXRlJTNCJTIwdG9wJTNBJTIwMCUzQiUyMGxlZnQlM0ElMjAwJTNCJTIwd2lkdGglM0ElMjAxMDAlMjUlM0IlMjBoZWlnaHQlM0ElMjAxMDAlMjUlM0IlMjIlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjBmcmFtZWJvcmRlciUzRCUyMjAlMjIlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjBhbGxvdyUzRCUyMmFjY2VsZXJvbWV0ZXIlM0IlMjBhdXRvcGxheSUzQiUyMGNsaXBib2FyZC13cml0ZSUzQiUyMGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYSUzQiUyMGd5cm9zY29wZSUzQiUyMHBpY3R1cmUtaW4tcGljdHVyZSUzQiUyMHdlYi1zaGFyZSUyMiUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHJlZmVycmVycG9saWN5JTNEJTIyc3RyaWN0LW9yaWdpbi13aGVuLWNyb3NzLW9yaWdpbiUyMiUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbiUzRSUwQSUyMCUyMCUzQyUyRmlmcmFtZSUzRSUwQSUzQyUyRmRpdiUzRSUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHdpZHRoJTNBJTIwMTAwJTI1JTNCJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwcGFkZGluZy1ib3R0b20lM0ElMjA1Ni4yNSUyNSUzQiUyMCUyRiUyQSUyMDE2JTNBOSUyMHJhdGlvJTIwJTJBJTJGJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwaGVpZ2h0JTNBJTIwMCUzQiUwQSU3RCUwQSUwQS5yZXNwb25zaXZlLXZpZGVvJTIwaWZyYW1lJTIwJTdCJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwcG9zaXRpb24lM0ElMjBhYnNvbHV0ZSUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHRvcCUzQSUyMDAlM0IlMEElMjAlMjAlMjAlMjBsZWZ0JTNBJTIwMCUzQiUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHdpZHRoJTNBJTIwMTAwJTI1JTNCJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwaGVpZ2h0JTNBJTIwMTAwJTI1JTNCJTBBJTIwJTIwJTIwJTIwYm9yZGVyJTNBJTIwMCUzQiUwQSU3RCUwQSUzQyUyRnN0eWxlJTNF[\/spb_raw_html] [spb_raw_html width=”1\/1″ el_position=”first last”]JTNDZGl2JTIwc3R5bGUlM0QlMjJwb3NpdGlvbiUzQSUyMHJlbGF0aXZlJTNCJTIwcGFkZGluZy1ib3R0b20lM0ElMjA1Ni4yNSUyNSUzQiUyMGhlaWdodCUzQSUyMDAlM0IlMjBvdmVyZmxvdyUzQSUyMGhpZGRlbiUzQiUyMG1heC13aWR0aCUzQSUyMDEwMCUyNSUzQiUyMGhlaWdodCUzQSUyMGF1dG8lM0IlMjIlM0UlMEElMjAlMjAlM0NpZnJhbWUlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjBzcmMlM0QlMjJodHRwcyUzQSUyRiUyRnd3dy55b3V0dWJlLmNvbSUyRmVtYmVkJTJGMW03MEo1Xzl2eEUlMjIlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjB0aXRsZSUzRCUyMkRyb25uaW5nZW5zJTIwTnl0JUMzJUE1cnN0YWxlJTIwZnJhJTIwMTk4NCUyMCUyOCUyNnF1b3QlM0JkdW1zbWFydGUlMjBiZW0lQzMlQTZya25pbmdlciUyNnF1b3QlM0IlMjklMjIlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjBmcmFtZWJvcmRlciUzRCUyMjAlMjIlMjAlMEElMjAlMjAlMjAlMjBhbGxvdyUzRCUyMmFjY2VsZXJvbWV0ZXIlM0IlMjBhdXRvcGxheSUzQiUyMGNsaXBib2FyZC13cml0ZSUzQiUyMGVuY3J5cHRlZC1tZWRpYSUzQiUyMGd5cm9zY29wZSUzQiUyMHBpY3R1cmUtaW4tcGljdHVyZSUzQiUyMHdlYi1zaGFyZSUyMiUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHJlZmVycmVycG9saWN5JTNEJTIyc3RyaWN0LW9yaWdpbi13aGVuLWNyb3NzLW9yaWdpbiUyMiUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMGFsbG93ZnVsbHNjcmVlbiUyMCUwQSUyMCUyMCUyMCUyMHN0eWxlJTNEJTIycG9zaXRpb24lM0ElMjBhYnNvbHV0ZSUzQiUyMHRvcCUzQSUyMDAlM0IlMjBsZWZ0JTNBJTIwMCUzQiUyMHdpZHRoJTNBJTIwMTAwJTI1JTNCJTIwaGVpZ2h0JTNBJTIwMTAwJTI1JTNCJTIyJTNFJTBBJTIwJTIwJTNDJTJGaWZyYW1lJTNFJTBBJTNDJTJGZGl2JTNF[\/spb_raw_html] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
“Min far mistede to fingre p\u00e5 jobbet for Danmark. Kollegaernes dumsmarte bem\u00e6rkning? ‘S\u00e5 kan du tage hjem til Pakistan.’ En smertefuld arv.”<\/p>\n
<\/p>\n
HERR JUDO SK\u00c5LE OG DEN DANKE NATIONALSPORT: SELVFEDME<\/strong><\/p>\n Herr Judo Sk\u00e5le (eller Sj\u00far\u00f0ur Skaale, som han foretr\u00e6kker at kalde sig uden for dojoen) tog talerstolen som den sidste \u2013 og lad os v\u00e6re \u00e6rlige, ingen forventede noget s\u00e6rligt. Vi danskere er jo eksperter i at v\u00e6re behageligt middelm\u00e5dige og klappe hinanden p\u00e5 ryggen for selv de mest halvhjertede pr\u00e6stationer. Men hvad sker der? Sk\u00e5le overrasker!<\/p>\n I en folketingssamling, hvor taleniveauet normalt ligger et sted mellem et kedeligt for\u00e6ldrem\u00f8de og en meget lang togforsinkelse, bryder herr Judo Sk\u00e5le igennem. Han leverer den bedste tale \u2013 ikke bare i dag, men i hele samlingen. En tale s\u00e5 god, at folk faktisk lyttede og ikke kun tjekkede deres TikTok eller holdt pause ved kaffemaskinen.<\/p>\n HUMOREN ER P\u00c5 PENSION, MEN KLOGSKABEN ER P\u00c5 ARBEJDE<\/strong><\/p>\n Normalt bliver Folketinget betaget af sproglige finurligheder, litter\u00e6re referencer og skaml\u00f8s humor. Vi elsker en god gammel “dansk selvironi,” hvor alle er enige om at v\u00e6re lidt sm\u00e5dumme og dog alligevel ret overlegne. Men nej, i dag tager Sk\u00e5le en helt anden drejning: Han leverer kl\u00f8gt, viden og indsigt! Han insisterer p\u00e5 balance og nuance \u2013 noget, vi danskere ikke er vant til, fordi vi hellere vil sk\u00e6ndes om frikadelleopskrifter og broafgifter.<\/p>\n Han minder os om historien<\/em>. Ikke som i “dengang vi byggede en bro,” men som i verdenshistorien \u2013 det store billede. Han bruger store ord og store tanker, og selv om vi hellere vil se videoer med dansende katte p\u00e5 TikTok, kan vi ikke lade v\u00e6re med at lytte.<\/p>\n DANSK SELVSMAG OG TIKTOK-IMPULSER<\/strong><\/p>\n Og nu det bedste: Sk\u00e5le f\u00e5r endda flettet TikTok og overspringshandlinger ind i talen \u2013 og g\u00f8r det p\u00e5 en m\u00e5de, der f\u00e5r os til at f\u00f8le os lidt dumme. For vi ved jo godt, at vi lever p\u00e5 impulser. Scroll, klik, like \u2013 repeat. Herr Judo Sk\u00e5le ruller os ud som en gammel tr\u00e6ningsm\u00e5tte og siger: “Se p\u00e5 jer selv, I er ikke bedre end det n\u00e6ste opslag!” Han udstiller os med kirurgisk pr\u00e6cision.<\/p>\n Og s\u00e5 Mettes kommentarer. Selvf\u00f8lgelig kommer statsministerens guldkorn ogs\u00e5 lige med. Danmark ville ikke v\u00e6re Danmark uden lidt regeringsst\u00f8vet humor, der f\u00e5r os til at glemme, hvor ringe vi egentlig er til at tage kritik alvorligt.<\/p>\n ET SPEJL FOR DANSKERNE \u2013 OG VI KAN IKKE LIDE, HVAD VI SER<\/strong><\/p>\n S\u00e5 ja, Sk\u00e5le holdt en tale, der fik os til at grine, t\u00e6nke og f\u00f8le os en smule dumme \u2013 men det er vel det, vi danskere er bedst til. Vi elsker at f\u00f8le os kloge, men vi ved godt, at vi i sidste ende bare er et land af overspringshandlinger og TikTok-impulser. S\u00e5 tak, herr Judo Sk\u00e5le, fordi du gav os noget at t\u00e6nke over, mens vi venter p\u00e5 n\u00e6ste afsnit af “Bagedysten.”<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Sj\u00far\u00f0ur Skaale slutter sin takketale med en dybt alvorlig pointe: “Det er i sk\u00f8nlitteraturen, vi finder kilden til v\u00e6rdierne \u2013 og derfor m\u00e5 vi aldrig lade os opsluge af impulser, men s\u00f8ge viden og indsigt.”<\/em><\/p>\n Men lad os lige tage et \u00f8jeblik til at bem\u00e6rke, at denne selvsamme mand \u2013 midt i al sin oph\u00f8jede tale om indsigt \u2013 indr\u00f8mmede at tage en lille overspringshandling undervejs. For hvad g\u00f8r han? Han smider alt, der hedder struktur og fornuft, og bladrer lige til sidste kapitel i bogen Knife<\/em>. En handling, der mildest talt kunne kaldes en TikTok-impuls i bogform!<\/p>\n Er det genial taktikkeri eller bare menneskelig dobbeltmoral? M\u00e5ske begge dele! Men \u00e9n ting er sikkert: Skaale er en mester i at holde spejlet op for os alle \u2013 ogs\u00e5 sig selv. \ud83d\udc40\ud83d\udcda<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Jeg er s\u00f8n af en g\u00e6stearbejder. Min far kom til Danmark for at bygge en fremtid for sin familie. Men jeg husker, da jeg som lille kn\u00e6gt oplevede noget, jeg aldrig vil glemme. Min far fik sk\u00e5ret to fingre af p\u00e5 sin arbejdsplads. Hans kolleger, i stedet for at vise medf\u00f8lelse, sagde: “N\u00e5, s\u00e5 kan du jo tage hjem til Pakistan igen.”<\/em><\/p>\n Det kan man simpelthen ikke v\u00e6re bekendt.<\/p>\n Min mor greb fat i livet og ville ud p\u00e5 arbejdsmarkedet for at k\u00e6mpe for sine b\u00f8rn. Men hun blev m\u00f8dt med de groveste beskyldninger og den mest grimme racisme. Hun k\u00e6mpede, hun holdt hovedet h\u00f8jt, men hun m\u00e5tte b\u00e6re byrden af et samfund, der ikke s\u00e5 hende som ligestillet.<\/p>\n Nu er min mor borte. Den 7. oktober 2023 blev min verden vendt op og ned. P\u00e5 denne dag, hvor lidelser blev udbredt i Gaza, og hvor Frederik Vads udtalelser gjorde mig klar over noget dybt inde i mig:<\/p>\n Det var min \u00e5benbaringsdag.<\/p>\n Jeg erkendte, at jeg ikke l\u00e6ngere kan b\u00e6re titlen “dansker.” Jeg er s\u00f8n af en g\u00e6stearbejder, og jeg er en stolt muslim og pakistaner. Jeg bliver her i Danmark, ikke fordi jeg har glemt de s\u00e5r, der blev givet til mine for\u00e6ldre og min familie, men fordi jeg vil k\u00e6mpe for, at deres historie bliver h\u00f8rt og husket. Jeg bliver her for at h\u00e6vne deres smerte \u2013 ikke med vold, men med vedholdenhed, retf\u00e6rdighed og krav om forandring. Til min d\u00f8d.<\/p>\n Dronning Margrethes ord fra 1984 giver stadig genklang i dag: “Det kan vi ikke v\u00e6re bekendt.”<\/em> Hvordan kan vi, som et samfund, der praler af lighed og frihed, stadig tillade os at m\u00f8de g\u00e6stearbejdere, flygtninge og deres b\u00f8rn med k\u00f8lighed, chikane og fordomme?<\/p>\n N\u00e5r Sj\u00far\u00f0ur Skaale i sine taler kritiserer impulser og TikTok-drevne meninger, og n\u00e5r Frederik Vad fors\u00f8ger at nuancere sin erkendelse af den danske identitet, glemmer de \u00e9n ting: Vores historie \u2013 og dens s\u00e5r. De overser det mod og den kamp, som g\u00e6stearbejdernes generation m\u00e5tte vise for at overleve, og den pris, deres b\u00f8rn stadig betaler i dag.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n TAK FOR HVAD? EN OPSANG TIL METTE FREDERIKSEN<\/strong><\/p>\n Mette Frederiksen, din appel til “taknemmelighed” er ikke bare arrogant, men ogs\u00e5 en h\u00e5n mod dem, der allerede har ofret og bidraget til det danske samfund \u2013 ofte under vilk\u00e5r, du n\u00e6ppe selv ville acceptere. At stille krav om taknemmelighed, som om det er en foruds\u00e6tning for accept i det danske f\u00e6llesskab, afsl\u00f8rer en skadelig os-og-dem-retorik, der splitter frem for at samle.<\/p>\n Du g\u00f8r taknemmelighed til en pligt \u2013 ikke en gestus. Som om man skal bukke og neje for retten til at bo her. Det er en sindelagskontrol, der ikke h\u00f8rer hjemme i et demokrati. Hvad med at fokusere p\u00e5 de rettigheder og muligheder, Danmark skylder dem, der har knoklet og lidt for landets fremgang?<\/p>\n F\u00f8r du kr\u00e6ver taknemmelighed, b\u00f8r du anerkende, at mange af os allerede har givet meget mere, end vi nogensinde har modtaget. Vi har b\u00e5ret dette land p\u00e5 vores skuldre, ofte uden tak \u2013 og nu kr\u00e6ver du, at vi ogs\u00e5 skal smile imens?<\/p>\n Nej, Mette Frederiksen. Taknemmelighed g\u00e5r begge veje. Hvis du vil have respekt og loyalitet, m\u00e5 du f\u00f8rst give os lighed og v\u00e6rdighed. Indtil da, vil jeg hellere takke mine for\u00e6ldre for at have l\u00e6rt mig at k\u00e6mpe \u2013 ikke for dig, men imod din h\u00e5nlige retorik.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Danmark har l\u00e6nge pralet af sin status som en lysende lygtep\u00e6l for retf\u00e6rdighed og demokratiske v\u00e6rdier. Men i lyset af b\u00e5de historiske og nutidige handlinger fremst\u00e5r denne lygtep\u00e6l ofte sl\u00f8ret \u2013 t\u00e6ndt for nogle, men slukket for andre. Fra samarbejdspolitikken under nazismen til selektiv st\u00f8tte i Israel-Pal\u00e6stina konflikten afsl\u00f8res en dobbeltmoral, der kalder p\u00e5 \u00e6rlig refleksion.<\/p>\n Denne dobbeltstandard afspejles tydeligt i Sj\u00far\u00f0ur Skaales tale fra 2024. Med en skarp retorik fremh\u00e6ver han Israels ret til selvforsvar, mens han ford\u00f8mmer pal\u00e6stinensisk modstand som irrationel fanatisme. Skaales ord v\u00e6kker genklang i en global diskurs, hvor sproget bruges som et v\u00e5ben til at fordreje komplekse konflikter og underminere legitime krav om rettigheder.<\/p>\n N\u00e5r Hamas\u2019 kamp omtales som en \u201cd\u00f8dskultur,\u201d uden at der n\u00e6vnes den desperation og uretf\u00e6rdighed, der driver modstanden, skabes et narrativ, der ikke blot er ufuldst\u00e6ndigt, men ogs\u00e5 farligt. Kan vi kalde andre fanatikere, mens vi ignorerer historiske paralleller til Danmarks egen modstandsbev\u00e6gelse? Hvorfor v\u00e6lger vi at lukke \u00f8jnene for de omst\u00e6ndigheder, der skaber konfliktens dynamik?<\/p>\n Denne artikel analyserer Sj\u00far\u00f0ur Skaales tale gennem n\u00f8glebegreber som retorisk manipulation<\/strong>, selektiv narrativkonstruktion og dobbeltmoral. Ved at dykke ned i de f\u00f8rste fem s\u00e6tninger udforsker vi ikke blot Skaales position, men ogs\u00e5 den ironiske ubalance i Danmarks moralske st\u00e5sted.<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Danmark har ofte pralet af sin moralske styrke, men n\u00e5r vi ser p\u00e5 Sj\u00far\u00f0ur Skaales tale i Folketinget den 29. maj 2024, st\u00e5r denne p\u00e5stand i skarp kontrast. Talen er et skoleeksempel p\u00e5, hvordan retorik kan bruges som v\u00e5ben til at skabe splittelse og had. Skaale beskrev Hamas som en \u201cd\u00f8dskult,\u201d trak p\u00e5 Hadith-citater og fremstillede pal\u00e6stinensisk modstand som en irrationel trussel mod vestlige v\u00e6rdier. Denne tilgang spejler tidligere farlige diskurser i historien, hvor ord blev brugt som v\u00e6rkt\u00f8jer til polarisering.<\/p>\n Som muslim, f\u00f8dt og opvokset i Danmark, blev jeg dybt rystet over Skaales selektive brug af Hadith-citater. Disse tekster, som jeg aldrig selv har forst\u00e5et fuldt ud i deres historiske og teologiske kontekst, bruges ofte til at skabe frygt og mistro. Men hvad f\u00e5r en ikke-muslim som Skaale til at bruge s\u00e5danne citater? Denne strategi minder skr\u00e6mmende meget om Benjamin Netanyahus referencer til Amalek i Bibelen, hvor han retf\u00e6rdiggjorde fjendskab mod Israels modstandere. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er: Skal vi virkelig begynde at handle p\u00e5 disse tekster, som om de er konkrete manualer til konflikt? Skal vi nu myrde l\u00f8s p\u00e5 hinanden i religionens navn?<\/p>\n Historien giver os dystre eksempler p\u00e5, hvor farligt denne retorik kan v\u00e6re. Adolf Hitlers brug af hadefuld propaganda mod j\u00f8derne lagde fundamentet for Holocaust, hvor ord blev til handling. P\u00e5 samme m\u00e5de blev folkedrabet i Rwanda i 1994 drevet af nationalistisk retorik, der d\u00e6moniserede tutsierne som \u201ckakerlakker.\u201d N\u00e5r Skaale bruger ord som \u201cd\u00f8dskult\u201d og udpeger bestemte grupper som trusler, skaber han en lignende farlig dynamik \u2013 en, der kan f\u00f8re til eskalering snarere end forst\u00e5else.<\/p>\n Skaales paralleller mellem Salman Rushdies situation og Hamas\u2019 handlinger f\u00f8les ikke blot ude af kontekst, men som et bevidst fors\u00f8g p\u00e5 at d\u00e6monisere en hel gruppe. Denne retorik, der bruger udvalgte religi\u00f8se citater og referencer til at male en sort-hvid fort\u00e6lling, minder om de v\u00e6rkt\u00f8jer, Hitler brugte til at retf\u00e6rdigg\u00f8re frygt og vold mod j\u00f8derne. Historien har vist os, at had begynder med ord, og vi m\u00e5 tage ansvar for, hvordan disse ord p\u00e5virker verden.<\/p>\n P\u00e5 trods af at Danmark er mit hjem, har denne tale efterladt mig med en f\u00f8lelse af fremmedg\u00f8relse. Mine r\u00f8dder og min tro bliver taget som gidsel i en retorik, der ikke bygger bro, men forst\u00e6rker splittelsen. Skal vi acceptere, at ord, der burde skabe forst\u00e5else, bruges til at opildne til had og konflikt?<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n“DET KAN VI SIMPELTHEN IKKE V\u00c6RE BEKENDT” \u2013 EN S\u00d8NS HISTORIE OM STOLTHED OG KAMP<\/h3>\n
\nEN KOBLING TIL TIDENS DEBAT<\/h3>\n
Hvad skal vi v\u00e6re taknemmelige for?<\/strong><\/h3>\n
\n
Taknemmelighedens tyranni<\/strong><\/h3>\n
Opsang til dig, Mette<\/strong><\/h3>\n
SJ\u00daR\u00d0UR SKAALE OG D\u00d8DSKULTEN<\/h2>\n
HVORDAN SKAALES RETORIK BLINDT ST\u00d8TTER ISRAEL OG D\u00c6MONISERER PAL\u00c6STINENSISK MODSTAND<\/h3>\n
SJ\u00daR\u00d0UR SKAALE: FRA DOBBELTMORAL TIL FARLIG RETORIK<\/h3>\n
HADITH OG AMALEK<\/h2>\n
FARLIGE REFERENCER TIL KONFLIKT<\/h3>\n
SJ\u00daR\u00d0UR SKAALES TALE<\/h2>\n
SAMMENLIGNET MED HITLERS TALE<\/h2>\n