[spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
M\u00f8rket l\u00e5 t\u00e6t over landsbyen Nabi Pura. Kun et svagt sk\u00e6r fra en ensom h\u00e6ngelampe oplyste det lille rum. Lyset var skarpt og bart \u2013 en n\u00f8gen p\u00e6re, der svajede let fra loftet, uden nogen sk\u00e6rm til at bl\u00f8dg\u00f8re dens kolde gl\u00f8d. Det f\u00f8ltes som en scene fra en anden verden, og her stod jeg, en lille dreng fra Danmark, alene og fortvivlet midt i det hele.<\/p>\n
I Danmark var toiletterne lyse og rene, altid med en toiletrulle og bl\u00f8dt toiletpapir ved h\u00e5nden. Det var en selvf\u00f8lge, noget man aldrig t\u00e6nkte over. Her i min fars landsby var det en helt anden virkelighed. Rummet var n\u00e6sten tomt, men alt f\u00f8ltes fremmed og overv\u00e6ldende. En gammel fluevifte summede svagt fra hj\u00f8rnet, og skyggerne fra fluerne dansede op ad v\u00e6ggene, hvilket gjorde stilheden endnu mere intens.<\/p>\n
Jeg stod der, lidt skr\u00e6mt og forvirret, og fors\u00f8gte at finde ud af, hvad jeg overhovedet skulle g\u00f8re. Der var ingen toiletpapirholder, ingen flisebelagte v\u00e6gge, ingen almindelig toiletrulle. I stedet var der et lavt hul i hj\u00f8rnet af rummet og en lille vandkande \u2013 en \u201clota\u201d \u2013 placeret ved siden af. Panikken voksede i maven. Skulle jeg virkelig sidde p\u00e5 hug over dette hul og bruge vandkanden?<\/p>\n
Min nerv\u00f8sitet steg. Lyden fra flueviften og den svage lampe fik rummet til at f\u00f8les klaustrofobisk. Her stod jeg, en lille dreng langt hjemmefra \u2013 uden nogen at sp\u00f8rge til r\u00e5ds. Det eneste, jeg \u00f8nskede, var noget velkendt. Men her var ingen tryghed, ingen velkendt toiletrulle \u2013 kun mig, fluerne og dette ukendte hul i gulvet.<\/p>\n
S\u00e5 kom min onkels kone, min tante, og bem\u00e6rkede min forvirring. Midt om natten, mens alle andre sov udenfor p\u00e5 \u201cmanji\u201d-senge, kom hun til unds\u00e6tning. Hun rev en gammel klud i sm\u00e5 stykker og skabte min \u201ctoiletrulle\u201d for natten. Det, der kunne have v\u00e6ret en katastrofe, blev pludselig til en sjov oplevelse og en lettelse. Fra den nat l\u00e6rte jeg, hvordan man bruger en lota, og livet fortsatte.<\/p>\n
Denne oplevelse l\u00e6rte mig, at man kan tilpasse sig, uanset hvor man er. Som 7-\u00e5rig dreng, vant til bambi-bl\u00f8dt toiletpapir og varme toilets\u00e6der, m\u00e5tte jeg l\u00e6re det mest basale i Pakistan. Det var ikke for sent at \u00e6ndre sig, og oplevelsen blev noget, jeg aldrig glemmer.<\/p>\n
[\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
At leve mellem to verdener kan f\u00f8les som at st\u00e5 p\u00e5 en bro og kigge ud over to vidt forskellige landskaber \u2013 hver med sine farver, lyde og m\u00e5der at v\u00e6re p\u00e5. Mit liv har altid haft denne bro som sin midte. P\u00e5 den ene side har jeg det Danmark, jeg er vokset op i, med r\u00f8de murstenshuse, cykelstier og lyden af dansk regn mod vinduerne. P\u00e5 den anden side er der Pakistan, hvor min fars r\u00f8dder ligger dybt i jorden, omgivet af lerhuse, intense farver og lugten af krydderier og st\u00f8v. To steder, der begge er mine \u2013 men som ogs\u00e5 kan f\u00f8les som to forskellige verdener.<\/p>\n
Da jeg var barn, var det ikke altid nemt at navigere mellem de to. I Danmark var jeg \u201cden pakistanske dreng,\u201d ham med de anderledes madpakker, de anderledes traditioner, og nogle gange de anderledes tanker. Men n\u00e5r vi tog til Pakistan, \u00e6ndrede det sig \u2013 her blev jeg pludselig \u201cden danske dreng,\u201d ham, der ikke helt kendte skikkene, ikke talte sproget perfekt og altid spurgte til ting, som var helt normale der.<\/p>\n
Det var som om, jeg havde et ben i hver lejr, men aldrig rigtig h\u00f8rte helt hjemme i nogen af dem. Alligevel l\u00e6rte jeg tidligt at tilpasse mig. Jeg vidste, hvordan jeg skulle opf\u00f8re mig i skoleg\u00e5rden i Danmark, og jeg l\u00e6rte hurtigt de vigtigste s\u00e6tninger p\u00e5 urdu til vores bes\u00f8g i Pakistan. Jeg l\u00e6rte, hvordan man hilser respektfuldt i en pakistansk familie og hvordan man taler om vind og vejr p\u00e5 dansk \u2013 det var som at have en hemmelig superkraft, som jeg kunne t\u00e6nde og slukke efter behov.<\/p>\n
En af de sjoveste og mest sigende oplevelser i denne dobbeltverden var min f\u00f8rste tur til Pakistan som barn. Jeg var omkring 7 \u00e5r, og min familie og jeg skulle bo i min fars landsby. Hjemme i Danmark var jeg vant til toiletpapir, rent badev\u00e6relse og velkendte rutiner. Men i landsbyen m\u00f8dte jeg noget helt andet: her var badev\u00e6relset en lille m\u00f8rk hytte, kun oplyst af en svag lampe. Der var ingen toiletpapirholder, ingen rulle med bl\u00f8dt papir. I stedet stod der en vandkande \u2013 en \u201clota.\u201d Det f\u00f8ltes som et kulturchok, men det l\u00e6rte mig ogs\u00e5 at s\u00e6tte pris p\u00e5 noget s\u00e5 simpelt som toiletpapir og de sm\u00e5 bekvemmeligheder, jeg kendte hjemmefra.<\/p>\n
Men det l\u00e6rte mig ogs\u00e5 noget andet: at leve mellem to kulturer betyder ogs\u00e5 at kunne finde sig til rette i begge. Jeg l\u00e6rte at bruge vandkanden i Pakistan og var taknemmelig for toiletpapiret i Danmark \u2013 og jeg s\u00e5 pludselig, hvordan disse sm\u00e5 ting kunne f\u00f8les som b\u00e5de en luksus og en udfordring, afh\u00e6ngigt af hvor jeg befandt mig.<\/p>\n
At have to kulturer betyder ogs\u00e5 at have dobbelt s\u00e5 meget at v\u00e6rds\u00e6tte. Jeg har altid kunnet nyde b\u00e5de danske og pakistanske h\u00f8jtider: julelys og familietraditioner i Danmark og den festlige stemning og varme g\u00e6stfrihed under Eid i Pakistan. I Danmark har vi hygge og lange sommeraftener, og i Pakistan er der storfamilien, g\u00e6stfriheden og den smukke duft af krydderier, der h\u00e6nger i luften.<\/p>\n
Men nogle gange er der ogs\u00e5 udfordringer. N\u00e5r man lever mellem to kulturer, kan man let f\u00f8le sig som en outsider \u2013 b\u00e5de i Danmark og i Pakistan. N\u00e5r jeg er i Danmark, bliver jeg mindet om de traditioner og m\u00e5der at v\u00e6re p\u00e5, som min familie har taget med sig fra Pakistan. N\u00e5r jeg er i Pakistan, m\u00e6rker jeg den danske del af mig, der elsker cykelture og skandinavisk enkelhed. Der er tider, hvor man kan f\u00f8le sig splittet, men samtidig er det netop denne blanding, der g\u00f8r livet rigere.<\/p>\n
I dag ser jeg denne bro mellem to verdener som min styrke. Jeg kan se Danmark med et perspektiv fra Pakistan og omvendt. Jeg ved, hvordan man bygger broer mellem forskellige mennesker og kulturer, fordi jeg selv har levet p\u00e5 den bro hele mit liv. At leve mellem to verdener har givet mig en forst\u00e5else for, at forskelle kan v\u00e6re en rigdom og ikke en barriere.<\/p>\n
For selvom jeg altid vil v\u00e6re b\u00e5de dansk og pakistansk, har jeg fundet en m\u00e5de at samle de to sider i mig selv. Det handler om at omfavne begge verdener, at tage det bedste med sig fra begge steder og at vide, at det at st\u00e5 med et ben i hver lejr ogs\u00e5 betyder, at man kan bygge sin egen vej midt imellem.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
[\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
Toiletpapirets historie er langt mere kompleks, end de fleste t\u00e6nker over, og starter helt tilbage i Kina i \u00e5r 589. I vesten er toiletpapir blevet en hverdagsluksus, men for mig blev det et kulturchok, da jeg som 7-\u00e5rig flyttede fra Danmark til Pakistan for en tid. Her var der ingen bl\u00f8de 3-lags ruller, ingen lukkede badev\u00e6relser \u2013 kun en simpel vandkande og et lavt hul i gulvet. Mit f\u00f8rste m\u00f8de med disse anderledes toiletvaner var skr\u00e6mmende, men det l\u00e6rte mig en vigtig lektion: man kan v\u00e6nne sig til alt.<\/p>\n
Midt om natten en af de f\u00f8rste dage i landsbyen var min onkels kone, min tante, min redning. Hun bem\u00e6rkede min usikkerhed og rev en gammel klud i stykker for at skabe en improviseret “toiletrulle.” Den nat gik fra at v\u00e6re et lille mareridt til en uforglemmelig oplevelse. Jeg l\u00e6rte at bruge vandkanden \u2013 den s\u00e5kaldte “lota” \u2013 og klarede mig uden alt det velkendte.<\/p>\n
I dag minder denne oplevelse mig om at tage ansvar for vores ressourceforbrug. I gennemsnit bruger hver dansker 1-2 ruller toiletpapir om ugen, hvilket l\u00f8ber op i omkring 100 ruller om \u00e5ret. Sm\u00e5 \u00e6ndringer i vores forbrug kan have stor betydning for milj\u00f8et. Genbrugspapir eller mindre papirforbrug er sm\u00e5 skridt mod en gr\u00f8nnere fremtid.<\/p>\n
Selv de mindste ting, som toiletpapir, kan g\u00f8re en forskel, n\u00e5r vi t\u00e6nker b\u00e6redygtigt. Hos ZLCOPENHAGEN ser vi b\u00e6redygtighed som en del af hverdagen \u2013 en m\u00e5de at tr\u00e6ffe valg, der b\u00e5de ser godt ud og g\u00f8r godt.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/p>\n