[spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
Jeg kan stadig h\u00f8re min mors stemme. Hun sagde ofte: “Danmark er en Kuti Goum.”<\/strong> Dengang forstod jeg ikke, hvad hun mente. For mig var Danmark et land med muligheder, et sted, hvor brobygning mellem kulturer var mulig. Men hun s\u00e5 noget, jeg ikke kunne se.<\/p>\n “Kuti,”<\/strong> forklarede hun engang, er punjabi slang for noget u\u00e6rligt eller falsk \u2013 ordet betyder direkte oversat “hunhund” ellere “bitch”. Og “goum”<\/strong>? Det betyder land eller samfund. N\u00e5r hun sagde “Kuti Goum” mente hun, at Danmark som samfund var hyklerisk \u2013 et sted, der tog, men aldrig gav tilbage.<\/p>\n Hun sagde ogs\u00e5: “\u062c\u06c1\u0648\u062f\u06cc\u0648\u06ba \u06a9\u0648\u0644\u06be \u0628\u062c \u06a9\u06d2 \u0631\u06c1”<\/strong> \u2013 sid aldrig ved samme bord som hyklerne. Jeg rystede p\u00e5 hovedet af hendes ord. Som ung, optimistisk og h\u00e5befuld diskuterede jeg med hende. Jeg troede p\u00e5 Danmark. Jeg troede p\u00e5, at retf\u00e6rdighed var mulig.<\/p>\n Men efter den 7\/10, en dag, der \u00e6ndrede alt, ser jeg nu, hvad hun s\u00e5 l\u00e6nge f\u00f8r mig. Hun s\u00e5 et samfund, der tog min fars og hans generations h\u00e5rde arbejde for givet. Hun s\u00e5 en nation, der kun v\u00e6rdsatte os, n\u00e5r det passede ind i dens behov.<\/p>\n Et flashback til hendes ord fylder mig nu med b\u00e5de sorg og klarhed. K\u00e6re mor, \u0627\u0644\u0644\u06c1 \u062c\u0646\u062a \u0646\u0635\u06cc\u0628 \u06a9\u0631\u06d2\u06d4 M\u00e5 Allah give dig paradis. Du havde ret hele tiden. Og nu forst\u00e5r jeg, hvad du mente. Og alle de kampe, du m\u00e5tte k\u00e6mpe igennem.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n [\/spb_text_block] [spb_image image=”37139″ image_size=”full” frame=”noframe” caption_pos=”hover” remove_rounded=”yes” fullwidth=”no” overflow_mode=”none” link_target=”_self” lightbox=”no” intro_animation=”none” animation_delay=”200″ width=”1\/1″ el_position=”first last”][\/spb_image] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Jeg har ofte t\u00e6nkt over, hvordan Danmark blev det land, vi kender i dag. N\u00e5r jeg h\u00f8rer ord som “taknemmelighed,” og hvordan vi skal v\u00e6rds\u00e6tte vores plads i samfundet, bliver jeg mindet om de m\u00f8rke kapitler, vi sj\u00e6ldent taler om. Fra slaverne, der arbejdede p\u00e5 sukkerplantagerne i Caribien, til min egen far, der sled p\u00e5 danske fabrikker som g\u00e6stearbejder \u2013 udnyttelsen har altid v\u00e6ret en del af historien.<\/p>\n Da jeg var yngre, vidste jeg ikke, hvad min far bar p\u00e5 sine skuldre. Men jo \u00e6ldre jeg blev, desto tydeligere blev det, at hans historie ikke er unik. Danmark har gennem \u00e5rhundreder brugt ressourcer \u2013 menneskelige og materielle \u2013 fra andre, ofte uden at anerkende deres bidrag. Sukkeret, der s\u00f8dede danskernes te og kaffe, kom fra plantager, hvor slaverne knoklede sig selv til d\u00f8de.<\/p>\n Og det stopper ikke der. I dag ser jeg p\u00e5 Gr\u00f8nland og t\u00e6nker: Er vi virkelig kommet s\u00e5 langt? Ressourcerne er anderledes \u2013 nu er det fisk, mineraler og strategiske positioner \u2013 men m\u00f8nstret er det samme. De, der giver, f\u00e5r sj\u00e6ldent noget igen.<\/p>\n Min fars h\u00e6nder byggede fabrikkerne, der holdt industrien i live. Jeg kan stadig huske hans slidte fingre, hans tr\u00e6tte blik, n\u00e5r han kom hjem. Han talte sj\u00e6ldent om arbejdet, men jeg kunne se, at han bar noget tungere end blot de lange arbejdsdage. Det var v\u00e6gten af at v\u00e6re en “fremmed,” selv i et land han havde viet sit liv til.<\/p>\n N\u00e5r jeg ser tilbage, kan jeg ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke: Har noget virkelig \u00e6ndret sig? Danmark har en historie med at udnytte ressourcer og mennesker for egen vindings skyld, og vi, g\u00e6stearbejdernes b\u00f8rn, lever stadig med skyggerne fra den fortid.<\/p>\n Som s\u00f8n af en g\u00e6stearbejder, hvis historie er flettet sammen med Danmarks industrialisering, f\u00f8ler jeg, at det er p\u00e5 tide at tage et opg\u00f8r. Hvis vi kan se tilbage p\u00e5 slaveriet og sukkerplantagerne med skam, hvorfor er vi s\u00e5 ikke villige til at konfrontere de moderne versioner af den udnyttelse? Gr\u00f8nland, g\u00e6stearbejderne, migranterne \u2013 det er den samme historie med nye ansigter.<\/p>\n Jeg er tr\u00e6t af at h\u00f8re om, hvordan vi skal v\u00e6re taknemmelige. Taknemmeligheden burde g\u00e5 begge veje. Hvis Danmark er bygget p\u00e5 ryggen af slaver, g\u00e6stearbejdere og ressourcer fra andre lande, er det ikke for meget at forvente en smule respekt og anerkendelse. Vi skal ikke kun se fremad, men ogs\u00e5 se tilbage og l\u00e6re af fortiden.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n For mig har religion altid v\u00e6ret en privat sag. Min tro er mellem mig og min Gud, og det burde v\u00e6re nok. Men i dagens Danmark f\u00f8les det ofte, som om politikere og medier g\u00f8r alt for at udstille vores tro og kultur. De bruger ord som “jihad,” “sharia,” og “intifada” som v\u00e6rkt\u00f8jer til at skabe frygt og mistillid. Samtidig forventer de, at vi, som g\u00e6stearbejdernes b\u00f8rn, konstant forklarer og forsvarer os \u2013 vores tro, vores baggrund, og selv vores privatliv.<\/p>\n Jeg er opvokset med v\u00e6rdier om at acceptere andre, uanset forskelle, og jeg fors\u00f8ger at leve mit liv som et \u00e5bent og rummeligt menneske. S\u00e5 hvorfor f\u00f8les det, som om jeg bliver reduceret til et stereotypebillede i den politiske debat? For mig er min tro ikke en politisk diskussion, og jeg forst\u00e5r ikke, hvorfor politikere og debatt\u00f8rer er s\u00e5 optagede af at kontrollere vores identiteter, som om det var deres ret.<\/p>\n N\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 min far og hans generation \u2013 g\u00e6stearbejderne, der kom hertil for at bygge fabrikker og skabe en fremtid \u2013 husker jeg, at de heller aldrig bad om at blive defineret af andre. De arbejdede h\u00e5rdt, lagde fundamentet for Danmarks industrialisering, og forventede blot respekt og anerkendelse. Men i stedet blev de mist\u00e6nkeliggjort, ligesom vi bliver det i dag.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n 7. oktober 2023 var en m\u00e6rkedag. Ikke en officiel helligdag (endnu), men en dag, hvor jeg personligt fejrede min egen frihed \u2013 fra at pr\u00f8ve at forst\u00e5 et land, der aldrig rigtig har forst\u00e5et mig. Jeg har t\u00e6ndt ild til broen, jeg selv byggede. Ja, den bro, der skulle forene mig som g\u00e6stearbejderens s\u00f8n med Danmark. Og ved I hvad? Det er den bedste gave, jeg har f\u00e5et i mit liv.<\/p>\n Velkommen til mit opr\u00f8r \u2013 eller som jeg nu ynder at kalde det, min intifada<\/em>. Ikke den slags, der kommer med fakler og marchtrommer, men den slags, der kommer med ord og en sund portion ironi. Danmark, tak for ingenting. I fik vores arbejdskraft, vores slid, og endda vores gode hum\u00f8r, og vi fik\u2026 et mist\u00e6nksomt blik og et “kan I ikke bare v\u00e6re lidt mere taknemmelige?” Hykleri, thy name is Denmark.<\/p>\n Jeg er g\u00e6stearbejderens s\u00f8n, men i stedet for at give jer den s\u00f8de historie om h\u00e5rdt arbejde og h\u00e5b, lad mig bare sige det, som det er: Min arv er nu at stille jer til ansvar. I kender m\u00e5ske ikke ordet intifada<\/em>, men lad mig overs\u00e6tte det: Det betyder, “vi har f\u00e5et nok.” Jeg tager det dog p\u00e5 dansk man\u00e9r \u2013 ingen r\u00e5ben, ingen vold. Bare nogle velplacerede jokes og en det-kan-vi-da-ikke-v\u00e6re-bekendt<\/em>-attitude.<\/p>\n Og ja, jeg ved godt, hvad der kommer nu. Der vil sidde en flok islamofober derude, klar til at skrive:<\/p>\n Men nej, jeg bliver lige her. Ikke fordi jeg elsker at blive mist\u00e6nkeliggjort \u2013 hvem g\u00f8r det? \u2013 men fordi jeg er her for at tage min h\u00e6vn til den bitre ende.<\/p>\n Min kamp handler ikke om vrede r\u00e5b eller had. Nej, min kamp er at udstille Danmarks hykleri \u2013 ikke med floskler, men med min kreativitet. Det er min m\u00e5de at vende bordet p\u00e5. Jeg bruger ordene, kunsten og humoren som mine v\u00e5ben i en kamp for retf\u00e6rdighed, anerkendelse og sandhed.<\/p>\n S\u00e5 nej, jeg skrider ikke. Jeg bliver her og bruger min stemme til at sige det, I helst vil undg\u00e5 at h\u00f8re: Danmark blev bygget p\u00e5 ryggen af os, og det skal I aldrig glemme. Hvad er jeg her for? For at minde jer om det \u2013 kreativt, skarpt og med en smule humor.<\/p>\n Kampen er ikke slut, og jeg har lige begyndt mit mesterv\u00e6rk.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n [\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n Min mors liv var en kamp, som jeg f\u00f8rst forst\u00e5r nu. Hun blev lovet v\u00e6k som en del af et system, der lokkede med guld og gr\u00f8nne skove \u2013 en f\u00e6lde, b\u00e5de skabt af mine bedstefor\u00e6ldres h\u00e5b og Vestens l\u00f8fter om et bedre liv. Men det, hun fandt, var ikke en dr\u00f8m. Det var racisme, sorg, splittelse og en konstant afstand til alt det, hun holdt af.<\/p>\n Jeg ser det tydeligere nu. Hendes l\u00e6ngsel efter det, hun havde forladt. Hendes smerte over det, hun blev m\u00f8dt med. Og hendes kamp for at beskytte os, selvom hun bar v\u00e6gten af en verden, der ikke s\u00e5 hendes v\u00e6rdi. Alt det var gemt bag hendes h\u00e5rde ord, som jeg f\u00f8rst kan forst\u00e5 nu.<\/p>\n Og hvad med mig? Jeg lever i det land, der bryster sig af at v\u00e6re blandt de lykkeligste i verden \u2013 Danmark. Men ironisk nok tager jeg lykke piller for at finde en balance i alt det, der burde v\u00e6re enkelt. M\u00e5ske er det landets egentlige arv: En facade af lykke, der skjuler de uforl\u00f8ste s\u00e5r.<\/p>\n Min mor s\u00e5 det hele f\u00f8r mig. Hendes ord, “Danmark er en Kuti Goum,”<\/strong> var ikke blot kritik, men en p\u00e5mindelse om den splittelse, der ligger under overfladen. Hun k\u00e6mpede mod den l\u00f8gn, der lokkede hende v\u00e6k fra det, hun elskede. Nu st\u00e5r jeg her, hendes s\u00f8n, og fors\u00f8ger at samle stumperne af den arv, hun efterlod \u2013 en arv, der nu ogs\u00e5 er blevet min kamp.<\/p>\n “\u0627\u0644\u0644\u06c1 \u062c\u0646\u062a \u0646\u0635\u06cc\u0628 \u06a9\u0631\u06d2\u06d4”<\/strong> M\u00e5 Allah give dig paradis, mor. Din kamp var ikke forg\u00e6ves, og din sandhed lever videre i mig, selvom den stadig g\u00f8r ondt. Jeg forst\u00e5r det hele nu \u2013 smerten, l\u00f8fterne, og hvorfor du aldrig kunne glemme, hvad du mistede. Jeg ser det hele nu.<\/p>\n Hvis du vil dykke mere ned i lignende emner om magt, systemer og uretf\u00e6rdighed, s\u00e5 l\u00e6s mere her:<\/p>\n [\/spb_text_block] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”] [spb_image image=”40572″ image_size=”full” frame=”noframe” caption_pos=”hover” remove_rounded=”yes” fullwidth=”no” overflow_mode=”none” link_target=”_self” lightbox=”no” intro_animation=”none” animation_delay=”200″ width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n [\/spb_image] [spb_blank_spacer height=”30px” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”] KUTI GOUM \u2013 MIN MOR HAVDE RET Jeg kan stadig h\u00f8re min mors stemme. Hun sagde ofte: “Danmark er en Kuti Goum.” Dengang forstod jeg ikke, hvad hun mente. For mig var Danmark et land med muligheder, et sted, hvor brobygning mellem kulturer var […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":40168,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1638,1640,1576],"tags":[3194,3195,3197,3196,3199,3198],"class_list":["post-19320","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-cultur-clash-da","category-geopolitics-da","category-islamofobi","tag-arbejdskraft","tag-gaestearbejder","tag-kuti-goam","tag-lorte-samfund","tag-slaveri","tag-taknemmelighed"],"yoast_head":"\nTAKNEMMELIGHED?<\/h2>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
DANMARKS M\u00d8RKE HISTORIE<\/h2>\n
FRA SLAVERI TIL INDUSTRIALISERING<\/h3>\n
PERSONLIGT PERSPEKTIV<\/h2>\n
G\u00c6STEARBEJDERENS S\u00d8N<\/h3>\n
DANMARKS ANSVAR: EN REFLEKSION<\/h2>\n
TAKNEMMELIGHED MY ASS<\/h2>\n
RELIGION OG IDENTITET \u2013 EN PRIVAT SAG<\/h2>\n
DEN BR\u00c6NDENDE BRO<\/h2>\n
INTIFADA MOD DANMARKS HYKLERI<\/h2>\n
G\u00c6STEARBEJDERENS S\u00d8N, DANMARKS INTIFADA<\/h3>\n
MIT DANMARK ER BR\u00c6NDT NED<\/h2>\n
\n
skrid dog hjem!<\/h3>\n<\/blockquote>\n
AFSLUTNING \u2013 MIN MORS UFORST\u00c5EDE KAMP<\/h2>\n
JEG SAVNER MIN MOR<\/h2>\n
\n
EVA SHARIA-CHOK GREGERNSEN<\/span><\/a><\/h1>\n