[spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
Gr\u00f8nland var tidligere en dansk koloni, og forholdet mellem Danmark og Gr\u00f8nland kan derfor ikke forst\u00e5s uden den koloniale historie. Gr\u00f8nlands status blev \u00e6ndret i 1953, og senere fulgte hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009.<\/p>\n
I dag har Gr\u00f8nland omfattende selvstyre, men Danmark har fortsat ansvar og kompetencer p\u00e5 centrale omr\u00e5der, blandt andet udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken.<\/p>\n
Det rejser et grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvorn\u00e5r oph\u00f8rer en kolonial relation reelt \u2013 n\u00e5r den formelle status \u00e6ndres, eller f\u00f8rst n\u00e5r et folk selv har fuld kontrol over sin politiske fremtid?<\/p>\n
Rigsf\u00e6llesskabet kan derfor analyseres b\u00e5de som en moderne forfatningsm\u00e6ssig ordning og i lyset af den historiske magtrelation mellem Danmark og Gr\u00f8nland.<\/p>\n
Det betyder ikke, at nutidens Gr\u00f8nland juridisk kan sidestilles direkte med den tidligere koloni. Men kolonihistorien er relevant, n\u00e5r man diskuterer magt, selvbestemmelse og muligheden for gr\u00f8nlandsk selvst\u00e6ndighed.<\/p>\n
[\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
Gr\u00f8nlands selvstyre giver omfattende politisk kompetence, men \u00f8konomien er fortsat t\u00e6t forbundet med Danmark. Det \u00e5rlige bloktilskud fra den danske stat udg\u00f8r en v\u00e6sentlig del af finansieringen af den gr\u00f8nlandske offentlige sektor.<\/p>\n
\u00d8konomisk afh\u00e6ngighed er ikke det samme som politisk underkastelse. Men \u00f8konomien har betydning for, hvor hurtigt og p\u00e5 hvilke vilk\u00e5r Gr\u00f8nland kan bev\u00e6ge sig mod st\u00f8rre selvst\u00e6ndighed.<\/p>\n
En debat om gr\u00f8nlandsk selvst\u00e6ndighed handler derfor ikke kun om identitet og retten til selvbestemmelse. Den handler ogs\u00e5 om \u00f8konomi, offentlige institutioner, handel, arbejdskraft, infrastruktur og Gr\u00f8nlands mulighed for selv at finansiere statens funktioner.<\/p>\n
Samtidig har Gr\u00f8nland betydelige naturressourcer og en strategisk placering i Arktis. Det betyder, at sp\u00f8rgsm\u00e5let om \u00f8konomisk selvst\u00e6ndighed ogs\u00e5 h\u00e6nger sammen med, hvem der f\u00e5r indflydelse p\u00e5 Gr\u00f8nlands ressourcer og fremtidige udvikling.<\/p>\n
Det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l er derfor ikke blot, om Gr\u00f8nland modtager \u00f8konomisk st\u00f8tte fra Danmark, men hvilke \u00f8konomiske foruds\u00e6tninger der skal v\u00e6re til stede, for at gr\u00f8nl\u00e6nderne frit kan v\u00e6lge deres egen politiske fremtid.<\/p>\n
[\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
Hvis Gr\u00f8nland \u00f8nsker selvst\u00e6ndighed, er sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke kun politisk. Selvstyreloven anerkender det gr\u00f8nlandske folk som et folk med ret til selvbestemmelse efter folkeretten og beskriver samtidig en proces, hvis Gr\u00f8nlands befolkning tr\u00e6ffer beslutning om selvst\u00e6ndighed.<\/p>\n
Det betyder, at vejen mod selvst\u00e6ndighed kan foreg\u00e5 gennem demokratiske og juridiske processer frem for et ensidigt brud med Danmark.<\/p>\n
En beslutning om selvst\u00e6ndighed vil kr\u00e6ve mere end en politisk erkl\u00e6ring. Der skal forhandles om de praktiske og juridiske konsekvenser af at etablere en selvst\u00e6ndig stat.<\/p>\n
Det kan blandt andet omfatte \u00f8konomi, statsborgerskab, internationale aftaler, forsvar, udenrigspolitik og forholdet mellem Danmark og Gr\u00f8nland efter en l\u00f8srivelse.<\/p>\n
En folkeafstemning er derfor ikke n\u00f8dvendigvis afslutningen p\u00e5 processen. Den kan v\u00e6re begyndelsen p\u00e5 en l\u00e6ngere demokratisk og juridisk overgang fra selvstyre til selvst\u00e6ndighed.<\/p>\n
[\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
Selvst\u00e6ndighed handler ikke kun om forholdet mellem Gr\u00f8nland og Danmark. Et selvst\u00e6ndigt Gr\u00f8nland skal ogs\u00e5 kunne fungere som stat i det internationale samfund og etablere sine egne relationer til andre lande og internationale organisationer.<\/p>\n
International anerkendelse har derfor stor praktisk betydning. Den g\u00f8r det muligt at opbygge diplomatiske forbindelser, indg\u00e5 internationale aftaler og s\u00f8ge medlemskab af internationale organisationer.<\/p>\n
En ny stat skal kunne varetage funktioner, som i dag helt eller delvist h\u00e5ndteres inden for rigsf\u00e6llesskabet. Det g\u00e6lder blandt andet udenrigspolitik, internationale aftaler og dele af sikkerheds- og forsvarspolitikken.<\/p>\n
Gr\u00f8nlands geografiske placering g\u00f8r samtidig sp\u00f8rgsm\u00e5let s\u00e6rligt interessant. Arktis har f\u00e5et stigende strategisk betydning, og b\u00e5de USA, europ\u00e6iske lande og andre internationale akt\u00f8rer har interesser i regionen.<\/p>\n
Selvst\u00e6ndighed vil derfor ikke betyde isolation. Tv\u00e6rtimod vil Gr\u00f8nland skulle definere sine egne internationale partnerskaber og beslutte, hvordan landet \u00f8nsker at placere sig politisk, \u00f8konomisk og sikkerhedspolitisk.<\/p>\n
Det afg\u00f8rende princip er, at disse valg i sidste ende tr\u00e6ffes af Gr\u00f8nlands befolkning.<\/p>\n
[\/spb_text_block] [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”]<\/p>\n
Et selvst\u00e6ndigt Gr\u00f8nland vil betyde en grundl\u00e6ggende \u00e6ndring af forholdet til Danmark. Omr\u00e5der, som i dag helt eller delvist varetages inden for rigsf\u00e6llesskabet, skal enten overtages af Gr\u00f8nland eller reguleres gennem nye aftaler mellem de to lande.<\/p>\n
Det g\u00e6lder blandt andet udenrigspolitik, forsvar, statsborgerskab, \u00f8konomiske relationer og internationale aftaler.<\/p>\n
Selvst\u00e6ndighed beh\u00f8ver ikke betyde, at forbindelsen mellem Gr\u00f8nland og Danmark forsvinder. Den kan i stedet \u00e6ndre karakter.<\/p>\n
Danmark og Gr\u00f8nland vil fortsat kunne samarbejde om eksempelvis handel, uddannelse, forskning, sikkerhed og mobilitet, men samarbejdet vil i s\u00e5 fald skulle bygge p\u00e5 aftaler mellem selvst\u00e6ndige politiske enheder.<\/p>\n
Det centrale skifte er derfor ikke n\u00f8dvendigvis fra samarbejde til adskillelse, men fra en f\u00e6lles forfatningsm\u00e6ssig struktur til et forhold, hvor Gr\u00f8nland selv tr\u00e6ffer de endelige beslutninger om sin politiske fremtid.<\/p>\n
Debatten om gr\u00f8nlandsk selvst\u00e6ndighed indeholder en r\u00e6kke tilbagevendende argumenter. Et af de mest centrale handler om \u00f8konomi: Kan Gr\u00f8nland finansiere en selvst\u00e6ndig stat uden det danske bloktilskud?<\/p>\n
Andre sp\u00f8rgsm\u00e5l handler om befolkningens st\u00f8rrelse, adgang til kvalificeret arbejdskraft, offentlige institutioner, forsvar og Gr\u00f8nlands sikkerhedspolitiske placering i Arktis.<\/p>\n
Det er reelle sp\u00f8rgsm\u00e5l, som en proces mod selvst\u00e6ndighed m\u00e5 forholde sig til. Men praktiske udfordringer afg\u00f8r ikke i sig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let om retten til selvbestemmelse.<\/p>\n
Diskussionen b\u00f8r derfor skelne mellem to sp\u00f8rgsm\u00e5l: Har det gr\u00f8nlandske folk ret til selv at bestemme sin politiske fremtid \u2013 og hvilke \u00f8konomiske og institutionelle l\u00f8sninger vil v\u00e6re n\u00f8dvendige, hvis befolkningen v\u00e6lger selvst\u00e6ndighed?<\/p>\n
Det f\u00f8rste handler om selvbestemmelse. Det andet handler om, hvordan en eventuel selvst\u00e6ndig stat skal fungere.<\/p>\n
Ord former den m\u00e5de, politiske relationer bliver forst\u00e5et p\u00e5. Begrebet “rigsf\u00e6llesskabet” fremh\u00e6ver f\u00e6llesskab, mens ord som selvstyre, suver\u00e6nitet, kolonialisme og selvbestemmelse fremh\u00e6ver andre dele af relationen.<\/p>\n
Derfor er det relevant at unders\u00f8ge ikke kun de juridiske strukturer, men ogs\u00e5 det sprog, vi bruger til at beskrive dem.<\/p>\n
At stille kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l til rigsf\u00e6llesskabet betyder ikke, at forholdet mellem Danmark, Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne kan reduceres til \u00e9n enkel fort\u00e6lling. Historie, kultur, \u00f8konomi og politiske interesser g\u00f8r relationerne komplekse.<\/p>\n
Men kompleksitet b\u00f8r ikke forhindre en diskussion om, hvem der i sidste ende har retten til at tr\u00e6ffe beslutninger om et folks fremtid.<\/p>\n
Gr\u00f8nland har gennem \u00e5rtier bev\u00e6get sig fra kolonistatus til hjemmestyre og videre til selvstyre. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om fuld selvst\u00e6ndighed er n\u00e6ste mulige \u2013 men ikke n\u00f8dvendige \u2013 skridt i denne udvikling.<\/p>\n
Det afg\u00f8rende er, at beslutningen ikke b\u00f8r tr\u00e6ffes i K\u00f8benhavn p\u00e5 vegne af Gr\u00f8nland.<\/p>\n
Hvis gr\u00f8nl\u00e6nderne \u00f8nsker at forblive en del af rigsf\u00e6llesskabet, er det et demokratisk valg. Hvis et flertal \u00f8nsker selvst\u00e6ndighed, findes der en politisk og juridisk vej til at forhandle den fremtid.<\/p>\n
Selvbestemmelse handler netop om retten til selv at tr\u00e6ffe dette valg.<\/p>\n
Rigsf\u00e6llesskabet er mere end et historisk og kulturelt f\u00e6llesskab mellem Danmark, Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne. Det er ogs\u00e5 en politisk og forfatningsm\u00e6ssig konstruktion, hvor kompetencer er fordelt mellem forskellige myndigheder.<\/p>\n
For Gr\u00f8nland har udviklingen bev\u00e6get sig fra koloni over hjemmestyre til omfattende selvstyre. Samtidig eksisterer der fortsat omr\u00e5der, hvor den danske stat har centrale kompetencer.<\/p>\n
Derfor handler debatten om rigsf\u00e6llesskabets fremtid ikke kun om, hvorvidt Gr\u00f8nland kan blive selvst\u00e6ndigt. Den handler om et mere grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n
Hvem skal have retten til at bestemme Gr\u00f8nlands fremtid?<\/strong><\/p>\n Et seri\u00f8st svar m\u00e5 tage b\u00e5de historie, \u00f8konomi, jura og internationale relationer med i analysen. Men udgangspunktet m\u00e5 v\u00e6re retten til selvbestemmelse og befolkningens demokratiske valg.<\/p>\n [\/spb_text_block]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" [spb_text_block animation=”none” animation_delay=”0″ simplified_controls=”yes” custom_css_percentage=”no” padding_vertical=”0″ padding_horizontal=”0″ margin_vertical=”0″ custom_css=”margin-top: 0px;margin-bottom: 0px;” border_size=”0″ border_styling_global=”default” width=”1\/1″ el_position=”first last”] ER RIGSF\u00c6LLESSKABET EN KOLONIAL STRUKTUR? Gr\u00f8nland var tidligere en dansk koloni, og forholdet mellem Danmark og Gr\u00f8nland kan derfor ikke forst\u00e5s uden den koloniale historie. Gr\u00f8nlands status blev \u00e6ndret i 1953, og senere fulgte hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009. I dag har […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-58936","page","type-page","status-publish","hentry"],"yoast_head":"\n