Danmark har historisk set været tæt allieret med USA, men spørgsmålet rejser sig: Hvor længe kan vi forsvare denne alliance, når den så ofte står i modsætning til vores værdier? Fra blokeringer i FN, der forhindrer våbenhviler, til støtte af Israels handlinger i Gaza – USA’s udenrigspolitik fremmer ikke nødvendigvis de demokratiske idealer, som Danmark hævder at værne om. Danmark skal tage et valg: Skal vi forblive en lydig allieret, eller skal vi kræve en politik, der bedre afspejler vores egne idealer om retfærdighed og menneskerettigheder? Jeg ved, det lyder kontroversielt. Hvordan kan nogen støtte Rusland, især når Danmark og resten af Vesten ser dem som en trussel? Og lad mig være ærlig – Rusland ønsker ikke Danmark noget godt. De har deres egne interesser, ligesom alle andre stormagter. Så hvorfor gør vi det? Lad mig forklare: Det handler ikke om, at Rusland er en perfekt nation eller en moralsk vogter. Det handler om, at de tør sige det, som ingen andre tør. De tør stå op og kalde folkemordet i Gaza, hvad det er. De tager ord som “retfærdighed” og “humanitet” i munden, mens lande som Danmark står tavse. Og det er netop derfor, jeg spørger dig: Hvornår blev vi så bange for Rusland, at vi glemte at være modige? Mette Frederiksen og vores ledere fortæller os konstant, at Rusland er fjenden. Der bliver talt om sikkerhed, trusler, og behovet for at være på USA’s side. Men hvor er frygten for det, der sker lige nu? Hvor er frygten for at være på den forkerte side af historien? Hvorfor tør vi ikke kritisere USA’s blokeringer i FN, deres vetoer mod våbenhvile, og deres støtte til en besættelse, der dagligt koster uskyldige liv? Hvad er det, vi håber på? At Mette Frederiksen skal tage ansvar? At hun vil udfordre USA og stå op for menneskerettigheder? Lad os være ærlige: Det kommer ikke til at ske. Frygten for Rusland er blevet en belejlig undskyldning for at ignorere vores moralske ansvar. Rusland taler ikke for Danmarks skyld. De taler for Palæstina, for dem, der bliver glemt. De kræver en våbenhvile, de kalder det et folkemord, og de holder USA ansvarlige for at blokere enhver handling, der kunne redde liv i Gaza. Samtidig sidder Danmark i tavshed. Eller endnu værre, vi vælger aktivt at støtte den side, der blokerer retfærdighed. Danmark følger blindt USA, uden at stille spørgsmål. Og hvorfor? Frygt for Rusland? Håbet om, at vi kan skjule os bag stormagternes spil og undgå at tage stilling? Så jeg spørger dig: Vil du fortsætte med at lade Mette Frederiksen og andre danske ledere gemme sig bag frygten for Rusland? Eller vil du kræve, at de tager ansvar? For mig er valget klart. Jeg støtter Rusland i denne sammenhæng, ikke fordi de er en modelnation, men fordi de taler, mens vi andre er tavse. Jeg vælger at støtte dem, der tør sige, at et folkemord er et folkemord. Jeg vælger at kritisere dem, der bruger vetoer til at blokere fred, og dem, der bruger tavshed som en undskyldning for at undgå ansvar. Danmark, vi er bedre end det her. Det er på tide, vi også tør tale. Frygten for Rusland må ikke overskygge vores menneskelighed. RT (Russia Today) er en statsstyret mediekanal, der præsenterer nyheder og perspektiver, der flugter med den russiske regerings interesser. Den møder ofte kritik for at være et propagandaapparat, men det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvor meget adskiller det sig egentlig fra andre medier? Ligesom RT repræsenterer russiske interesser, ser vi også, hvordan medier som DR1 og TV2 i Danmark er påvirket af vestlige og zionistiske synspunkter. Dette viser, at mediekontrol ikke er begrænset til én nation eller ideologi – det er en global dynamik, hvor magtstrukturer former de historier, vi hører. Udfordringen er klar: Kritisk tænkning er nødvendig, uanset hvor vi får vores information fra. Vi skal altid spørge: Hvem ejer fortællingen, og hvad forsøger de at få os til at tro?HVORDAN KAN DANMARK VÆRE ALLIERET MED USA?
VI STØTTER RUSLAND: HVAD SKER DER?
METTE FREDERIKSENS FRYGT FOR RUSLAND
RUSLANDS ORD MOD DANMARKS TAVSHED
LÆSEREN: HVAD VIL DU VÆLGE?
LIVE NEWS FROM RUSSIAN TELEVISION RT
RT (RUSSIA TODAY) OG MEDIEKONTROL
HVAD KAN VI LÆRE?
