TOM JENSEN, BERLINGSKE OG FONSMARK-PRISEN: EN SKJULT STRATEGI FOR AT SPLITTE OG STYRE YTRINGSFRIHEDEN

HVORFOR TOM JENSEN ER FARLIG

OG FONSMARK-PRISEN ER EN RIGTIG RACIST-PRIS

Tom Jensen, chefredaktør for Berlingske, er ikke bare en “forsvarer af ytringsfriheden”, som han så ofte fremstiller sig selv som. Han er en nøglespiller i en kulturkamp, der i virkeligheden undergraver det danske demokrati og bruger ytringsfriheden som skalkeskjul.

I virkeligheden er Tom Jensen farlig, fordi han giver taletid, priser og platforme til aktører, som bidrager til at splitte, stigmatisere og gøre minoriteter til fjender i offentligheden. Han driver en avis, som hylder mennesker som Firoozeh Bazrafkan for at angribe muslimer, mens kritikere af vestlige magtstrukturer, kapitalisme, NATO eller — ja — Israel, aldrig tildeles hæder.

Det er ikke en tilfældighed, det er en strategi. En strategi som Berlingske systematisk har forfulgt gennem sin rolle i den borgerlige kulturkamp. Og det er netop derfor, at Fonsmark-prisen i dag mest ligner en ren propagandapris, hvor ytringsfrihed kun gælder, når den kan bruges som våben mod minoriteter.

I denne artikel vil jeg vise, hvordan Tom Jensens egne ord bekræfter dette. Ikke fordi jeg synes det — men fordi han selv siger det. Det er her, maskineriet afslører sig.

HVORFOR TOM JENSEN OG FONSMARK-PRISEN FORTJENER ET KRITISK BLIK

PS: Jeg er slet ikke journalist, debattør eller medlem af en tænketank. Jeg er bare hobby-designer og ingeniørstuderende — men måske netop derfor bliver jeg nysgerrig på, hvordan sproget bruges i offentligheden. Det fascinerer mig, hvordan man med få, velvalgte ord kan lede sin læserskare til at tro, de er vidne til en åben debat, når det i virkeligheden er et velorkestreret spil. Og så er det kun endnu mere interessant, når det kommer fra et mediehus som Berlingske — med tråde, vi senere skal se, som også rækker ud over Danmarks grænser.

BERLINGSKES FORSVAR FOR YTRINGSFRIHEDEN ELLER EN STYRING AF DEN BORGERLIGE KULTURKAMP?

Tom Jensen, chefredaktør for Berlingske, har gennem flere år positioneret sig som en af de mest indflydelsesrige stemmer i den danske kulturkamp. Senest med uddelingen af Fonsmark-prisen 2025 til kunstneren Firoozeh Bazrafkan, der igen har skabt debat om ytringsfrihed, værdikamp og den borgerlige idédebat. Men bag Jensens forsvar for ytringsfriheden gemmer der sig en klar strategi: At bruge Fonsmark-prisen som våben i en politisk iscenesat kamp, hvor minoriteter og kritiske stemmer systematisk gøres til fjender i debatten om Danmarks værdier.

Denne artikel viser, hvordan Tom Jensens metode er langt fra neutral, men i stedet en del af en målrettet strategi, der trækker på kulturkampens klassiske værktøjer: udvælgelsen af de “rigtige” ofre, ensidig forståelse af frihed, og et konstant forsøg på at indramme ytringsfrihed som en borgerlig disciplin. Det er tid til at analysere Fonsmark-prisen — og Tom Jensens rolle i den.

FONSMARK-PRISEN OG DEN BORGERLIGE IDÉDEBAT

EN PRIS MED POLITISK FORMÅL

Fonsmark-prisen er navngivet efter Henning Fonsmark, en central skikkelse i den danske borgerlige idédebat. Prisen hædrer personer, der bidrager til denne debat — men spørgsmålet er, hvilke idéer der præcist menes. I praksis er det sjældent, at venstreorienterede, antiracistiske eller kritiske kunstnere modtager prisen. Den går derimod oftest til dem, der passer ind i Berlingskes ideologiske ramme.

TOM JENSENS STRATEGI I KULTURKAMPEN

UDVALGELSEN AF DE RIGTIGE SYMBOLER

Tom Jensen bruger konsekvent personer som Bazrafkan, der har en stærk baggrund som flygtning fra Iran og som ytringsfrihedens “officielle” kunstner. Men hun vælges ikke blot for sin kunst, men for det signal hun sender i den borgerlige kulturkamp.

YTRINGSFRIHED SOM BORGERLIG DISCIPLIN

Det interessante er, hvem der aldrig får prisen:

Antikapitalister

Palæstinensiske aktivister

Kritikere af NATO og vestlig imperialisme

Klimaaktivister

Ytringsfriheden forsvares ikke universelt — men som en disciplin til at slå bestemte grupper ned.

FONSMARK-PRISEN 2025 — ET CASE-STUDY

HVAD SKETE DER I ÅR?

Prisen går i år til Firoozeh Bazrafkan, kendt for sine islamkritiske værker. Men hvorfor fremhæves netop hende igen og igen? Ikke alene fordi hun har noget på hjerte, men fordi hendes kunst passer perfekt ind i det narrativ Tom Jensen ønsker at fremme — kulturkampens, ikke kunstens frihed. Tom kalder det en kamp for ytringsfrihed, men ignorerer helt, hvordan minoriteter konstant er dem, der rammes.

BERLINGSKE, ISRAEL OG DE INTERNATIONALE RELATIONER

Berlingskes historiske relationer til pro-israelske kredse gør det endnu mere komplekst. Er det tilfældigt, at ytringsfrihed i denne kontekst næsten aldrig bruges til at kritisere Israel, vestlige magtforhold eller økonomisk ulighed? Det er værd at spørge, om Fonsmark-prisen fungerer som en pris, der sikrer ytringsfrihed — eller som en pris, der sikrer den rette politiske retning. Samtidig er det tankevækkende, at når Berlingske i andre sammenhænge dækker ytringsfrihed, fylder kritik af Israel sjældent, om nogensinde, noget i dækningen.

FONSMARK-PRISEN 2025 — ET CASE-STUDY

FIROOZEH BAZRAFKAN SOM KULTURKAMPENS SYMBOL

Firoozeh Bazrafkan er langt fra et tilfældigt valg som modtager af Fonsmark-prisen. Som flygtning fra Iran og som kvindelig kunstner, der åbent kritiserer islam, passer hun perfekt ind i Berlingskes borgerlige fortælling om ytringsfrihed. Hendes baggrund giver en stærk personlig autoritet, og hendes kunst rammer præcis det, der skaber konflikt i offentligheden: islam og minoriteters rolle i samfundet.

Men spørgsmålet er, om prisen gives for kunsten alene — eller fordi Bazrafkan er den perfekte symbolfigur for en bestemt type ytringsfrihed, hvor visse samfundsgrupper udpeges som modstandere.

TOM JENSENS EGEN TALE — HVAD SIGES DER I VIRKELIGHEDEN?

Når man læser Tom Jensens præsentation ved prisuddelingen, fremstår det umiddelbart som en klassisk hyldest til kunst og mod. Han taler om vigtige kampe for “vores frihed”, “vores nation” og “vores civilisation”. Men hvem er “vores”?

Uden at nævne det direkte, er der gennemgående en linje i talen, hvor minoriteter — særligt muslimer — fremstår som implicitte trusler mod ytringsfrihed og vestlige værdier. Når Tom Jensen taler om, at Bazrafkan “ikke angriber muslimer som gruppe, men religionen”, ved han udmærket, at dette skel ikke fungerer i praksis, når muslimer netop er en minoritet, som i forvejen er under massivt pres.

Tom Jensen benytter desuden Bazrafkans værk “Vantro”, hvor antallet af ordet “vantro” i Koranen fremhæves som et problem. Dette er ikke blot en kunstkritik — det er en retorisk taktik til at fremstille islam som i sin kerne intolerant og dermed som det ideelle modsatte af den danske, vestlige, ytringsfrihedselskende civilisation.

FONSMARK-PRISEN SOM KULTURKAMPENS REDSKAB

Når prisen igen og igen gives til stemmer som Bazrafkan, må vi spørge:
Er det ytringsfrihed i sig selv, der belønnes — eller ytringer, der passer ind i en bestemt værdikamp?

Ingen kunstnere, der kritiserer vestlige magtstrukturer, NATO, Danmarks udenrigspolitik, kolonialisme, eller som beskæftiger sig med ulighed og klima, modtager Fonsmark-prisen. Prisen gives til dem, der slår nedad i magthierarkiet.
Frihed forstås her som retten til at kritisere minoriteter — men ikke som retten til at udfordre det økonomiske, politiske eller militære system, som Danmark selv er en del af.

Og samtidig må det nævnes:
Berlingskes historiske relationer til pro-israelske kredse spiller muligvis også en rolle i, hvordan ytringsfrihed defineres. Mens islamkritik hædres, synes kritik af Israel sjældent at fylde i de borgerlige mediers frihedsfortælling.

INDLEDNING TIL ANALYSEDELEN (før fold-ud)

DEN SKJULTE STRATEGI BAG TOM JENSENS YTRINGSFRIHED

Når man første gang læser Tom Jensens tale i forbindelse med Fonsmark-prisen 2025, fremstår den som en klassisk hyldest til ytringsfriheden og til den borgerlige idédebat. Men ser man nærmere på detaljerne, viser der sig et mønster, hvor kampen for friheden i praksis handler om noget langt snævrere.

I det følgende har jeg samlet 60 citater fra Tom Jensens egne formuleringer, som gennemgås tema for tema. Målet er ikke blot at finde enkelte fejl eller uheldige formuleringer — men at vise, hvordan der systematisk bygges en fortælling, hvor:

Friheden gøres til en borgerlig kamp

Minoriteter og kulturforskelle indrammes som trusler

Prisen bruges som et redskab i en værdipolitisk strategi

Kun bestemte stemmer får plads i den såkaldte idédebat

Analysen er opdelt i 5 temaer, som du kan folde ud enkeltvis nedenfor.

INDLEDNING TIL TEMA 1

Tom Jensens tale og artikel åbner med en stærk opbygning af en national kampfortælling. Fra første sætning gøres ytringsfriheden til en kamp for Danmark, for vores kultur og for vores grænser. Men hvad der fremstår som en universel frihedskamp, viser sig hurtigt at være en del af den borgerlige kulturkamp. Dette tema analyserer, hvordan retorikken iscenesætter debatten som en kamp mellem “os” og “de andre”.

INDLEDNING TIL TEMA 2

Fonsmark-prisen fremstår udadtil som en hæder til personer, der bidrager til den offentlige idédebat. Men ser man nærmere på Tom Jensens egne ord, bliver det tydeligt, at det ikke er enhver debat, der belønnes — det er den borgerlige idédebat. Dette tema viser, hvordan prisen bruges til at cementere en bestemt ideologisk dagsorden under dække af pluralisme.

INDLEDNING TIL TEMA 3

Under overfladen i Tom Jensens fortælling finder vi et gennemgående mønster: Minoriteter fremstilles ikke direkte som fjenden, men indirekte som kilden til de kampe, Danmark må tage. Ved at bruge religiøse, kulturelle og demografiske referencer skaber Jensen et billede af, at det netop er minoriteterne, der truer ytringsfriheden og den danske sammenhængskraft. Dette tema viser, hvordan minoriteter systematisk indrammes som problem — uden nogensinde at blive nævnt som fjende med navn.

INDLEDNING TIL TEMA 4

TOM JENSENS METODE

Bag ordene gemmer der sig mere end blot holdninger. Tom Jensen bruger en række velkendte retoriske teknikker, der i praksis styrer, hvordan læseren opfatter både prisen og debatten om ytringsfrihed. Offerretorik, udvælgelse af symbolske personer og en kontrolleret pluralisme er blandt de greb, der sikrer, at kun bestemte stemmer fremstår som legitime. Dette tema viser præcist, hvordan metoden fungerer — og hvorfor det sjældent handler om frihed, men om magt over debattens rammer.

INDLEDNING TIL TEMA 5

CASE: BAZRAFKAN OG PRISUDELINGEN

Bazrafkan fremstår som en modig kunstner, der kæmper for ytringsfriheden. Men hvorfor netop hende — og hvorfor netop nu? Når man ser på Fonsmark-prisen 2025 som case, bliver det tydeligt, hvordan symboler, personlig baggrund og en helt bestemt type kritik spiller ind. Bazrafkan vælges ikke kun for sin kunst, men fordi hun passer ind i kulturkampens strategi. Dette tema viser, hvordan Tom Jensen bruger prisen til mere end blot at hædre en kunstner — det er en iscenesættelse, der støtter den borgerlige værdikamp.

FRIHED TIL HVEM — OG TIL HVAD?

Tom Jensen fremstår i offentligheden som ytringsfrihedens garant, men spørgsmålet er ikke, om han forsvarer ytringsfriheden — spørgsmålet er: hvis frihed? Er det en frihed til alle? Eller kun en frihed, der forsvarer bestemte ytringer, der passer ind i Berlingskes og det borgerlige Danmarks værdikamp?

Når minoriteter, venstreorienterede stemmer, antiracistiske bevægelser eller kritikere af Vestens magt aldrig modtager Fonsmark-prisen, men prisen konsekvent gives til dem, der rammer islam, indvandrere eller normkritiske grupper, så er det ikke længere en pris for ytringsfrihed — men en pris for ideologisk loyalitet.

Det mest interessante er måske ikke, hvem der modtager prisen. Det mest afslørende er dem, der aldrig engang er i betragtning. Hvem der aldrig bliver kaldt modige. Hvem der aldrig inviteres ind i det gode selskab.

For mig som hobby-designer og ingeniørstuderende står det lysende klart:
Dette handler ikke blot om kunst og frihed. Det handler om magt — og om, hvem der definerer den.

This is a text block. Click the edit button to change this text.

This is a text block. Click the edit button to change this text.

This is a text block. Click the edit button to change this text.

🟣 AFSNIT 1

(“Det kræver mod at stille sig…”)

Antal citater: 23

🟣 AFSNIT 2

(“Kampe for at reformere velfærdsstaten…”)

Antal citater: 18

🟣 AFSNIT 3

(“Du og din familie flygtede fra det islamiske præstestyre…”)

Antal citater: 19

This is a text block. Click the edit button to change this text.