OMBUDSMANDEN SERVERER PARAGRAFPORNO

under opbygning

HVEM ER OMBUDSMANDEN – NÅR SYSTEMET LUKKER NED?

Når en borger beder om svar, får han ikke hjælp – han får juridisk jargon og trusler fra kontorchef Vibeke Lundmark. Velkommen til paragrafporno 2025. Når man stiller for mange spørgsmål, bliver man først ignoreret – og derefter stemplet.
Først af politiet. Så af embedsværket. Og til sidst af dem, der burde være borgerens sikkerhedsnet: Folketingets Ombudsmand

Den næste afgørende vending i sagen kommer nemlig ikke fra Pernille Bjørn Jørgensen – men fra hendes overordnede, kontorchef Vibeke Lundmark, som den 14. juli 2025 truer med at stoppe behandlingen af mine klager i op til 2 år.

Altså:
Når borgeren dokumenterer for meget, lukker systemet munden på ham.

Herunder får du hele forløbet – kronologisk og dokumenteret.

INTRODUKTION

Velkommen til Danmark 2025. Hvor systemet – inklusive Folketingets Ombudsmand – enten taler til dig som var du juraprofessor, eller stemmer dig ude som “psykisk uligevægtig”. Jeg hedder Zahid Latif, og det her er ikke bare min personlige historie. Det er en dokumentation af, hvordan systemet lukker sig om sig selv, når man stiller for mange spørgsmål.

Den 4. maj 2025 ringede jeg til politiet kl. ca. 08:00 – før min fredelige deltagelse i 80-års markeringen i Mindelunden. Svaret jeg fik? En betjent, der kaldte mig “psykisk uligevægtig”. Og da jeg senere skrev til Ombudsmanden for at få svar på de mange brud på mine rettigheder, fik jeg serveret et formelt standardbrev, der hverken anerkendte, forstod eller mødte mit indhold. Bare kolde paragraffer.

Herunder gengiver jeg i fuld ordlyd mit svar til Ombudsmanden, sendt til sagsbehandler Pernille Bjørn Jørgensen som reaktion på hendes skrivelse af 7. maj 2025:

BREV STARTER HER

Til: Folketingets Ombudsmand
Att.: Pernille Bjørn Jørgensen
Dok.nr.: 25/00882-13/PBJ

VEDRØRENDE JERES BREV AF 7. MAJ 2025 – OG SYSTEMETS TOVEJS-GREB PÅ BORGEREN

Kære Pernille Bjørn Jørgensen,

Tak for jeres svar dateret 7. maj 2025. Jeg har læst det grundigt, flere gange, og må desværre konstatere, at det bekræfter præcis det mønster, jeg i forvejen prøver at rejse kritik af.

Når man som borger ringer til politiet – som jeg gjorde den 4. maj 2025 kl. ca. 08.00, før 80-års markeringen i Mindelunden – bliver man mødt med mistænksomhed og nedladende etiketter. En betjent, der tydeligvis følte sig hævet over både sund fornuft og faglig etik, valgte at kalde mig “psykisk uligevægtig” gentagne gange – uden at kende min baggrund, uden helbredsfaglig vurdering og uden nogen form for hjemmel.

Samme dag blev jeg fotograferet af en anden betjent – midt i en fredelig markering – uden nogen forklaring. Jeg kontaktede politiet på forhånd netop for at sikre, at alt foregik lovligt og transparent. Det blev ikke gengældt.

Jeg nævner dette her, fordi det illustrerer en skarp kontrast, som jeres svar også bekræfter:

Når jeg kontakter politiet, bliver jeg sygeliggjort.
Når jeg kontakter ombudsmanden, bliver jeg juridificeret.

I det første tilfælde bliver jeg kaldt syg. I det andet forventes jeg at tale som jurist.

Spørgsmål: Hvor går man hen som borger, når staten enten psykiatriserer én – eller koder én ud med paragrafporno?

Jeg henvender mig til jer, fordi jeg tror (eller troede), at ombudsmanden er borgerens sidste værn.
Men jeres brev lægger vægt på form frem for substans, dokumentationsdatoer frem for menneskeretlig realitet – og det bliver efterladt som en evaluering, ikke en undersøgelse.

Når jeg bliver bedt om at rykke ministerierne og vente “lidt længere”, og samtidig bliver varslet om, at jeg måske ikke vil få svar fremover pga. for mange henvendelser – ja, så virker det som en indirekte straf for at være for opmærksom.

HVAD ER JURIDISK SET PROBLEMET?

1. I ignorerer proportionalitetsprincippet:
   Jeg har aldrig ønsket andet end gennemsigtighed og svar – men bliver mødt med en mur.
2. I forsømmer forvaltningsretlig vejledningspligt (§ 7 i forvaltningsloven):
   Det kræver mere end standardfraser og afslagsformuleringer at sikre reel adgang til klage.
3. I udhuler borgerens tillid til systemet:
   Når kommunikationen bliver en prøvelse i dekodning af embedsmandsretorik, fremmer det ikke klarsyn – det skaber mistillid.

TIL SIDST – HVAD SIGER DET OM SYSTEMET?

At en borger, som kontakter jer på demokratisk vis, enten bliver mistænkeliggjort af politiet eller afvist med teknikaliteter af ombudsmanden.

Og ja – jeg siger fra.
Jeg skriver ikke for at være venlig. Jeg skriver for at blive behandlet som et menneske.

Med venlig hilsen
Zahid Latif

Tak fordi du læste med.
Hvis du har oplevet lignende mønstre i systemet – så del, skriv eller dokumentér.
Vi er mange, der ikke vil tie stille længere.

NB: Brevet, jeg svarer på her, er underskrevet af sagsbehandler Pernille Bjørn Jørgensen den 7. maj 2025 – og ikke Vibeke Lundmark, som senere skriver til mig 14. juli med en endnu mere alvorlig besked. Mere om det nedenfor.

TIDSLINJE FOR MIN KLAGESAG MOD SYSTEMET

1. 4. maj 2025 – Politiets stempling i Mindelunden
   → Politiet kalder mig “psykisk uligevægtig” før en fredelig mindehøjtidelighed.

2. 7. maj 2025 – Svar fra Folketingets Ombudsmand (Pernille Bjørn Jørgensen)
   → Juridisk svar uden reelt indhold – paragrafporno i stedet for vejledning.

3. 14. maj – Anmodning om indsigt og sagsfremskridt
   → Jeg forsøger selv at skabe overblik og rydde op i sagsforløbene.

4. 1. maj – Anmodning om aktindsigt i Indsamlingsnævnet
   → Jeg beder om adgang til interne dokumenter, som nægtes.

5. 6. maj – Afgørelse fra Indsamlingsnævnet: afslag på aktindsigt
   → Henviser til interne dokumenter uden specifikation.

6. 4. juni – Klage og genoptagelsesanmodning
   → Jeg skriver et detaljeret, dokumenteret brev til Civilstyrelsen og Indsamlingsnævnet.

7. 11. juni – Mathias Olsen svarer fra Civilstyrelsen
   → Bevarer afvisningen uden konkret vurdering.

8. 14. juli 2025 – Brev fra Vibeke Lundmark: mulig afvisning i 2 år
   → Folketingets Ombudsmand truer med at lukke for svar pga. “for mange henvendelser”.

OVERSIGT OVER MINE SAGER HOS FOLKETINGETS OMBUDSMAND

Dato: 23. juni 2025
Modtaget efter min egen anmodning den 16. juni 2025

1) Sagsnr. 25/03297
Indsamlingsnævnet – afslag på aktindsigt
(Hovedsag – verserende)

2) Sagsnr. 25/02427
Uklar henvendelse vedrørende Børne- og Undervisningsministeriet, herunder aktindsigt

3) Sagsnr. 25/02332
Klage over forhold relateret til administrativ frihedsberøvelse, indbragt for retten
(Følgesag til 25/00882)

4) Sagsnr. 25/02055
Fornyet klage over Indsamlingsnævnets sagsbehandling vedr. indsamlingstilladelse

5) Sagsnr. 25/01962
Indsamlingsnævnets sagsbehandling i sag om crowdfunding til retssag mod statsministeren
(Følgesag til 25/01897)

6) Sagsnr. 25/01897
Indsamlingsnævnets sagsbehandlingstid i sag om retssagscrowdfunding
(Ansøgning indgivet ultimo 2024)

7) Sagsnr. 25/01354
Uklar henvendelse om aktindsigt og svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
(Vedr. medlem af Det Nationale Integrationsråd)

8) Sagsnr. 25/01144
Klage over Justitsministeriets og justitsministerens manglende svar angående Danmarks politik i forhold til Gaza

9) Sagsnr. 25/01083
Klage over manglende svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
(Også vedr. Det Nationale Integrationsråd)

10) Sagsnr. 25/00882
Klage over Statsministeriets manglende svar på spørgsmål om Danmarks politik i forhold til Gaza

11) Sagsnr. 25/00320
Henvendelse til orientering (ikke klage)

12) Sagsnr. 24/05530
Tidligere henvendelse til orientering

13) Sagsnr. 24/04413
Klage oprindeligt stilet til Statsministeriet – fejlagtigt sendt til Ombudsmanden, videresendt

Bemærkning fra Ombudsmanden:
Sagerne 25/02332 og 25/01962 er følgesager, oprettet af journaltekniske og statistiske grunde. De har ikke selvstændigt indhold.

Til: Vibeke Lundmark, Folketingets Ombudsmand
Vedr.: Supplerende bemærkninger til j.nr. 25/03297-6/MJK
Fra: Zahid Latif
Dato: [indsæt dagens dato]

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE OMBUDSMANDENS BREVE OG VURDERINGER

Jeg fremsender hermed et tillæg til min tidligere mail og bemærkninger i sagen. På baggrund af jeres egne dokumenter finder jeg det nødvendigt at gøre følgende præciseringer:

1. JEG HAR HANDLET FOR AT SKABE OVERBLIK – IKKE FOR AT OVERBELASTE

Den 16. juni 2025 bad jeg jer telefonisk om en samlet oversigt over mine verserende sager, hvilket I venligt imødekom i brevet af 23. juni 2025 (j.nr. 25/03394-2/MAH).
Dette var netop en reaktion på jeres bemærkninger i brevet af 7. maj 2025, hvor I opfordrede mig til at præcisere fremtidige henvendelser og begrænse bilag.

Jeg fulgte opfordringen. Jeg handlede ikke i strid med jeres vejledning – tværtimod.

At dette nu bruges som argument for mulig tavshed i to år, er både selvmodsigende og usagligt.

2. JEG HAR IKKE SENDT GENTAGELSER – MIN KLAGE ER KONKRET OG ENKELTSTÅENDE

Min klage af 4. juni 2025 vedrører Indsamlingsnævnets afslag på aktindsigt og deres efterfølgende behandling. Klagen er ikke et udtryk for gentagelser eller ukontrolleret frekvens, men for en velbegrundet kritik af dokumentafvisning, manglende vurdering og alvorlige GDPR-spørgsmål.

Den 11. juni 2025 fik jeg svar fra nævnet, hvori de påstår, at kun ét internt referatark er undtaget. Min klage dokumenterer, at der er langt flere forhold – herunder systematisk skjult overvågning og intern arkivering uden underretning – som slet ikke behandles.

Jeres vurdering i brevet af 14. juli 2025 bygger dermed på en faktuelt ukorrekt gengivelse af min klage.

3. JEG ER BLEVET VEJLEDNINGSMÆSSIGT BEKRÆFTET I AT MØDE OP – IKKE AFVIST

Da jeg ringede den 10. juli, fik jeg en venlig og imødekommende samtale med jeres medarbejder, der konkret vejledte mig om, hvilken bygning jeg skulle gå ind i.
Dette viser, at mit fremmøde var både varslet og accepteret – og at jeg handlede i god tro.

Jeg blev ikke afvist. Jeg blev hjulpet.

Det gør det meningsløst, at I i jeres brev pludselig betragter det som “grundløst” eller irrelevant, at jeg anmoder om møde og opkald. Især fordi sagen, på det tidspunkt, stadig var i partshøring.

4. INDSAMLINGSNÆVNET HAR HANDLET I STRID MED FORVALTNINGSREGLER

Jeg fastholder, at Indsamlingsnævnet har:

• Undladt konkret vurdering af dokumenter

• Undladt at oplyse fuldt om sagsbehandling og aktindsigt

• Ignoreret min anmodning om metadata, behandlingslog og screenshots

• Fortsat arkivering af mit materiale uden hjemmel – også efter jeg pauserede min godkendte indsamling

Dette er ikke afsluttet. Det er ikke uvæsentligt. Det er et klart retsligt anliggende.

AFSLUTNING

Jeg opfordrer jer til:

1. At tage min dokumentation til efterretning og undlade beslutning om tavshed

2. At genoverveje sagen 25/03297 ud fra det samlede indhold

3. At bekræfte, at fremmøde og skriftlig kontakt fortsat er åben for mig som part

Jeg står naturligvis til rådighed for enhver opfølgende dialog – gerne mundtligt – og forventer, at mit svar behandles med den saglighed og åbenhed, som Folketingets Ombudsmand må være garant for.

Med venlig hilsen
Zahid Latif
Slangerupgade 13, st. th
2200 København N
latif.zahid@gmail.com

Efterfølgende modtog jeg endnu et brev – denne gang fra Vibeke Lundmark – hvor jeg nu trues med ikke at få svar i to år, fordi jeg har skrevet for mange gange.

Men den kritik jeg fremlagde i svaret til Pernille, gælder stadig. Nu er den bare endnu mere aktuel.

EFTERSKRIFT – HVOR STÅR JEG NU?

Siden jeg skrev ovenstående, har jeg modtaget endnu et brev fra Ombudsmanden – denne gang fra Vibeke Lundmark, dateret 14. juli 2025. Her overvejer man nu at nægte mig svar i op til 2 år, med henvisning til at jeg har skrevet for meget.

Men lad os være helt ærlige:
Det, jeg har skrevet, er ikke spam. Det er dokumentation.
Det er ikke forvirring. Det er forsøg på at forstå.
Det er ikke chikane. Det er sårbar retssikkerhed i praksis.

Jeg har endda selv bedt om en oversigt over mine henvendelser, netop for at få styr på tingene. Det blev imødekommet – og nu bruges min oprydning som argument for tavshed. En slags administrativ selvmordslogik: jo mere du prøver at spille efter reglerne, desto lettere bliver det at lukke dig ned.

Vibeke Lundmark henviser til ressourcer og prioritering. Men hvad er det for et demokrati, hvor borgerens stemme vejes op mod institutionens tålmodighed? Hvem bestemmer, hvornår man har skrevet “for meget”, hvis det man skriver er sandt, dokumenteret og relevant?

HVAD GØR JEG?

Jeg fortsætter.
Jeg møder op.
Jeg dokumenterer.
Og jeg nægter at tage imod den tavshed, de forsøger at trække ned over mit hoved som en hætte.

For det her handler ikke kun om mig.

Det handler om, at borgerens ret til at blive hørt aldrig må blive betinget af embedsmænds tolmodighedsniveau. At systemkritik ikke må forveksles med psykisk ubalance. At når du siger fra – på skrift, med dokumentation – så skal systemet lytte, ikke lukke dig ude.

HVAD KAN DU GØRE?

📌 Del indlægget.
📌 Send mig din egen historie, hvis du har oplevet lignende.
📌 Brug stemme, papir, mikrofon – men lad være med at tie.

For hvis vi lader dem omdefinere uro som sygdom, kritik som chikane og ihærdighed som overbelastning – så mister vi det, der burde være umisteligt: tillid, retssikkerhed og mod til at sige fra.

Læs også vores artikel: Er du også blevet røvrendt af Indsamlingsnævnet?