Frafalden Genfandt Islam er Danmarks første fællesskab for frafaldne muslimer, der valgte Islam igen.
Her deler vi erfaringer, refleksioner og vejledning til dig, der søger ro, identitet og en ærlig vej tilbage til troen.
Alt indhold er personligt og redaktionelt — ikke en offentlig forening i juridisk forstand.
Hvordan vi opstod?
Hvorfor vi findes
Frafalden Genfandt Islam blev til, fordi vi savnede et sted til dem, der har været frafaldne, men som ønsker at finde hjem igen. Jeg har selv prøvet tvivlen og friheden væk fra troen – og også tomrummet, der kom bagefter. Da jeg fandt tilbage, fandt jeg ikke tvang, men mening.
Derfor skabte vi et fællesskab uden råben, uden pres og uden politiske agendaer. Her er der plads til spørgsmål, refleksion og en ærlig vej til at genfinde Islam – i dit eget tempo.
Hvem er fællesskabet for?
Fællesskabet er for dig, der:
-
har været frafalden muslim, men ønsker at finde tilbage til Islam igen
-
står midt i tvivl og søger ro, retning og ærlige svar
-
har genfundet troen, men savner nogen at spejle dig i
-
ønsker et sted uden råben, uden pres og uden politiske agendaer
-
vil forstå din egen rejse med respekt for både tro, familie og identitet
Her er plads til dem, der er langt væk, dem der er på vej hjem, og dem der allerede er tilbage — men stadig har spørgsmål. Vores udgangspunkt er, at søgen ikke gør dig svag. Den gør dig menneskelig.
Frafalden – men ikke fortabt
Frafalden, men fandt hjem igen
At være frafalden betyder ikke, at man har givet slip på alt – men at man har stillet spørgsmål, mærket afstanden og måske endda mistet fodfæstet i et stykke tid. Men det betyder også, at man har lyttet. Søgt. Genopdaget.
Jeg fandt troen igen – ikke som byrde, men som befrielse. Jeg fandt Islam – ikke presset ned over mig, men som noget, der blev mit eget valg. Og jeg fandt mig selv – ikke som nogen forventede jeg skulle være, men som jeg egentlig er.
Det handler ikke om at vælge ideologi. Det handler om at turde være ærlig i sin søgen – og at troen kan genfindes, når man søger den med åbent hjerte.
FRAFALD, FORTRYDELSE – OG FÆLLESSKAB
Vi lever i en tid, hvor mange bliver presset til at vælge side. Enten er du troende – eller frafalden. Enten er du med – eller imod. Men virkeligheden er mere nuanceret end det.
Nogle har taget afstand fra troen. Andre forsøger at finde tilbage. Og så er der dem midt imellem – dem der tvivler, søger, og som stadig har spørgsmål. Her i vores fællesskab er der plads til dem alle.
For jeg tror ikke på, at sand styrke kommer af at tage afstand.
Jeg tror, den kommer af at finde sig selv – med ærlighed og åbenhed.
DISCLAIMER
NB: Dette er ikke en offentlig forening i juridisk forstand.
Alt indhold på denne side er redaktionelt, personligt og satirisk.
Støtte gives kun via frivillig reward – fx adgang til nyhedsmails og særlige artikler – ikke som offentlig indsamling.
Velkommen til Frafalden Genfandt Islam – et sted for dem, der har søgt, tvivlet og fundet vej tilbage til troen. Her deler vi erfaringer, refleksioner og vejledning til dem, der ønsker at forstå, finde ro og genopdage deres iman.
Læs Hvordan vi opstod lige her
FRAFALD FRA ISLAM – NÅR FRAFALDNE MUSLIMER VÆLGER AT GENFINDE TROEN
ET ALTERNATIV TIL “FORENINGEN FRAFALDEN”: FRAFALDEN GENFANDT ISLAM
Mange forestillinger om islam og frafald bygger i dag på én bestemt fortælling – ofte fremført af aktører med en klar dagsorden.
Bag ordene “frihed” og “frigørelse” gemmer der sig ofte en anden virkelighed: frygt for tro, angst for normer og ikke mindst et vestligt blik på religion, som noget man enten bryder ud af – eller blindt underkaster sig.
Se hvordan Foreningen Frafalden beskriver frafaldsprocessen – og vurder selv, hvor nuanceret billedet egentlig er.
FRAFALD I ISLAM – HVAD KORANEN FAKTISK SIGER
På Frafalden.dk står der, at frafald er “den eneste synd der ikke kan tilgives” og at Koranen kræver, at frafaldne dræbes. Det lyder hårdt. Men det er ikke sådan Koranen beskriver frafald.
Koranen nævner frafald flere steder – men konsekvensen beskrives som åndelig og i det hinsides, ikke som en jordisk straf. I Koranen 2:217 beskrives frafald som et ansvar mellem mennesket og Gud, ikke som en menneskelig henrettelse.
Og samtidig slår Koranen en hovedregel fast: der er ingen tvang i religion (Koranen 2:256). Tro giver kun mening, hvis den vælges frit.
Så hvis nogen siger “Koranen beordrer drab for frafald”, så er det simpelthen ikke det, der står i teksten.
HADITHEN “WHOEVER CHANGES HIS RELIGION, KILL HIM” – HVORDAN DEN FORSTÅS
Ja, hadithen findes, blandt andet i Sunan an-Nasa’i 4059. Men spørgsmålet er hvordan den er blevet forstået i historien.
Mange klassiske jurister læste den ind i en tid, hvor “at skifte religion” ofte betød politisk desertion og krig mod fællesskabet – ikke bare personlig tvivl eller et stille farvel. Derfor læses den meget forskelligt i dag.
HVAD VIRKELIGHEDEN VISER I DAG
Hvis påstanden på Frafalden.dk var selve islams kerne, så ville millioner af muslimer leve efter én brutal automat-regel. Det gør de ikke.
MIN EGEN ERFARING
Jeg bruger ikke det her som teori. Jeg bruger mit eget liv. Jeg har været på afstand af troen. Jeg er homoseksuel. Jeg har familie, jeg rejser i Pakistan, og jeg lever stadig. Hvis “drab på frafaldne” var den eneste ægte islamiske reaktion, så var jeg ikke her.
Det betyder ikke, at der ikke findes mennesker og regimer, der misbruger religion til kontrol. Men det er en politisk og juridisk debat – ikke en simpel “Koran-regel”.
Så virkeligheden er mere nuanceret end Mustafas intro. Frafald handler ikke kun om brud. For nogle er det en fase. For andre en lang søgen. Og for nogle – som mig – ender det med at man finder hjem igen.
DAGENS DAGBOG
Det hele startede en aften den 22. marts 2025. Eva Gregersen delte et opslag, hvor hun stillede et konkret spørgsmål – og det fangede min opmærksomhed. Ikke fordi vi var enige, men fordi hun stillede det åbent. Det var ikke en provokation, men en reel undren.
Hun beskrev tørklædet som en “uniform” og brugte et billede af to piger – en med rødt tørklæde, en med grønt. Hun så sig selv i den grønne pige, som repræsenterede frihed, selvstændighed og sekularisme. Den røde pige stod, i hendes optik, for tilpasning og underkastelse.
Men jeg læste det med andre øjne.
Jeg er ikke den røde pige – men jeg forstår hende. Jeg deler hendes værdier. Ikke fordi nogen har påtvunget mig dem, men fordi de er vokset frem naturligt gennem min opvækst. Mine forældre lærte mig om sprog, kultur og tro – ikke med magt, men med nærvær. Vi boede i Aabenraa, men mit barndomsblik blev præget af Bollywood. Jeg lærte, at tørklædet ikke nødvendigvis betyder undertrykkelse – det kan også være et udtryk for værdighed, skønhed og valg.
Jeg blev derfor nødt til at svare Eva. Ikke for at vinde en debat, men for at vise, at virkeligheden er mere nuanceret, end det billede mange vokser op med.
Det førte til en række samtaler – også med andre. Nogle spurgte, om Profeten slog Aisha. Andre problematiserede hadith, tørklædet, kvindesyn og islam generelt. Og herfra tog samtalen en dybere drejning: Hvad er egentlig sandhed? Hvad kan vi stole på? Og hvordan læser vi kilder med åbenhed i stedet for forudindtagethed?
Jeg endte med at skrive mit eget svar – med kilder, refleksion og personlige erfaringer. Ikke for at overbevise nogen. Men for at skabe plads til en stemme, der ofte ikke bliver hørt.
Det hele startede med et opslag.
Et spørgsmål.
En nysgerrighed.
Og det bekræftede mig i noget vigtigt: Sandheden findes sjældent i overskrifter. Den ligger i nuancerne.
Zahid Latif
Formand for Frafalden Genfandt Islam

Støt fællesskabet (reward-baseret)
Når du støtter os, sker det som frivillig reward med konkret modydelse
(fx nyhedsmails, artikler og særligt indhold). Det er
ikke en donation eller offentlig indsamling.
- 10er.com – Reward-baseret støtte til ZLC med adgang til eksklusivt indhold
- Buy Me a Coffee – Få eksklusivt indhold som tak for din støtte
Er du i tvivl om reglerne, er du altid velkommen til at kontakte Indsamlingsnævnet.
10er.com – Reward-baseret støtte til ZLC
Buy Me a Coffee – Få eksklusivt indhold


