VENNER DRÆBT I GASKAMRE!
MAX MEYERS VENNER DØDE I GASKAMRE
MEN HVORFOR STRAFFES PALÆSTINENSERNE?
Hitlers grusomheder er ikke palæstinensernes arv. Det er ikke palæstinenserne og de omkringliggende lande, men vesten du skal være ond over for. At vende ondskab mod uskyldige beviser en dobbelt standard. Har vi virkelig intet lært af historien? Ondskab kan aldrig retfærdiggøres af tidligere lidelser – og slet ikke på bekostning af et andet folk.
HVEM FYLDTE GASKAMRENE?
Hitlers grusomheder tilhører ikke palæstinensernes arv. Hvorfor rettes hadet og ondskaben mod dem? Det var ikke Palæstina eller de omkringliggende lande, der fyldte gaskamrene – det var Vesten. At straffe et uskyldigt folk for andres forbrydelser er ikke blot forkasteligt, det er hykleri af værste skuffe.
Panelet på Christiansborg, 14/1/2025, hvor antisemitisme skulle diskuteres, bød på en bemærkelsesværdig sammensætning: fra uerfarne politikere som Mads Olsen til højtråbende figurer som Sussie Jessen, Mikkel Bjørn og Frederik Vad. Det slående? Mange af dem, der talte om tolerance og respekt, var de samme, der piskede en stemning af had og splittelse.
@stigjoergensen Frederik Vad som er FT medlem har ikke villet kommentere på X, at han har deltaget i en påvirkningsrejse til Israel med tilskud fra Dansk Zionistforbund der får penge fra Israelske World Zionist Organization. Vi forsøgte at spørge ham inde ved Christiansborg da vi traf ham, men det var ikke meget dialog vi blev tildelt. Isr@el køber sig til indflydelse i dansk politik via Dansk Zionistforbund(DZF). De arrangerer betalte rejser til danske (ungdoms)politikere mhp. at påvirke modtagerne af gaverejser til at støtte dem. DZF er selv meget tilfredse med udbyttet. Ud fra deltagernes egne opslag på SoMe er mange af rejsedeltagerne kendt. DSUs forretningsudvalg og en stribe ledende personer fra borgerlige ungdomspartier. Som DZF praler af, er flere af disse nu FT/byråds-medlemmer eller har andre indflydelsesrige poster. I 2019 tog de DSU medlemmer på tur. I 2022 var det en stribe borgerlige ungdomspolitikere. Man kan se at mange af deltagerne i rejserne er voldsomt aktive i debatten til forsvar for Isr@el, DZF og relaterede emner. Det er ikke en rar tanke hvis lobbyisme for fremmede stater så let konverteres til indflydelse, slet ikke når der er et folkemord i gang. Der kommer der penge til rejserne fra Isr@el via World Zionist Organisation. Kan man være sikker på at Mossad eller andre efterretningstjenester ikke er involveret, og at §108 i str.loven “Påvirkningsloven” ikke er relevant? Kan de politiske partier virkelig acceptere denne ikke særligt subtile betalte påvirkningskampagne fra en stat, og i særdelseshed fra en stat der er en ulovlig besættelsesmagt, en apartheidstat som udfører etnisk udrensning?
♬ original sound - stigstigstig
UNDSKYLD MAX
GAS-KAMRE ER IKKE PALÆSTINENSERNES ANSVAR
Hitlers forbrydelser er et tragisk kapitel i historien, men det giver ikke nogen ret til at vende ondskaben mod uskyldige palæstinensere. Dobbeltstandarderne er tydelige – hvorfor lærer vi ikke af fortiden? Ondskab kan ikke retfærdiggøres af tidligere lidelser.
MAX MEYERS VENNER DØDE I GASKAMRE, OG DET ER PALÆSTINENSERNES SKYLD?
Vesten, ikke Palæstina, samarbejdede med nazisterne. Det var ikke palæstinensere, der fyldte gaskamrene – det var Vesten, der svigtede. Og nu, i stedet for at tage ansvar, retfærdiggør vi ny ondskab mod uskyldige.
Det er hykleri af værste skuffe Max. Danmark, et land der engang selv svigtede, burde vide bedre. Hvordan kan vi have lært så lidt af historien? Ondskab kan aldrig undskyldes med tidligere lidelser – og det er en grotesk dobbeltstandard at bruge Holocaust som retfærdiggørelse for nutidens overgreb mod palæstinenserne.
From refugees to brutal occupiers, denying our existence while our grandparents hosted them, fed them and welcomed them with open arms and they stabbed them in the back….
Palestine is for the Palestinians, it was and will always be.
SKAALE: INSPIRERET AF MAX MEYER
FOLKEDRABETS SKYGGE
DEMOKRATIETS LYGTEPÆL OG VESTENS SYND
Som Skåle siger i sin tale: “Demokratiets lygtepæl, men mørket i Iran, Teheran, Kabul – symbolerne på jeres visioner”. Men hvorfor placerer I jeres synd i Mellemøsten? Hvorfor bliver resultatet af jeres egne grusomheder plantet blandt andre folk? Ukrudtet, I har dyrket, hører hjemme dér, hvor det blev skabt: i Vesten. Ikke i Mellemøsten. Det er og bliver vestens ansvar.
Danmark, et land der bryster sig af humanisme og menneskerettigheder, er med til at støtte et folkedrab på palæstinenserne. Og så undrer vi os over, at antisemitismen stiger? Hvordan kan vi stå på den rigtige side af historien, hvis vi aktivt bidrager til uretfærdighed? Det, vi ser udfolde sig, er intet mindre end noget af det grimmeste, vi som samfund har været vidne til.
Hitlers forbrydelser må aldrig blive et våben til at undertrykke andre. Palæstinenserne er ikke ansvarlige for Europas fortid – og de må heller ikke betale prisen for vores svigt og hykleri. Det er på tide, at vi erkender vores ansvar og stopper denne ondskab. Stik den op et vist sted hen Frederik.
HISTORIELÆREN SUSSIE JESSEN
FRA GRUPPEVOLDTÆGTS NARRATIVER TIL NAZI-TENDENSER
LÆS MERE: SUSSIE, SANDHEDENS VOGTER
SUSSIE, SANDHEDENS VOGTER
EN KOMISK TRAGEDIE FRA CHRISTIANSBORG
D. 14. januar 2025 gik Sussie fra Danmarksdemokraterne på talerstolen til antisemitisme-konferencen og leverede en præstation, der bedst kan beskrives som en blanding af politisk teater og utilsigtet standup. Hun startede med at udtrykke sin dybe medfølelse: “Det påvirker mig virkelig, når jeg hører om hadforbrydelser. Som for eksempel ham fra RUC, der ikke tør vise, han er jøde.” En stærk åbning, men hvad der fulgte, var et rent kaos af selvmodsigelser og skjult had.
ISRAEL OG JØDER – DET ER DET SAMME, IKKE?
Sussie erklærede med gravalvorlig mine, at “Israel og det jødiske folk hænger uløseligt sammen.” En ret kontroversiel påstand, især når man ved, at mange jøder verden over kritiserer Israels politik. Men nej, ifølge Sussie er det simpelthen antisemitisme at mene, at Israel nogensinde kunne have gjort noget forkert. Faktisk mente hun, at enhver kritik af Nakba – altså fordrivelsen af palæstinenserne i 1948 – er fake news. “Hver gang vi hører nogen sige, at deres land blev taget fra dem, så skal vi anholde den påstand,” sagde hun. Det er altså antisemitisme at tale om historiske fakta, hvis de ikke passer ind i Sussies verdensbillede.
DEN SELVERKLÆREDE HISTORIELÆRER
Hun fortsatte sin tale med at kræve, at vi “oplyser mere om Israels historie” og fortalte, at det er “vigtigt at få banket ind i hovederne” på både skoler og palæstinensere. Banket ind. Ja, det er selvfølgelig den rette strategi til at fremme forståelse og dialog – eller noget. For ifølge Sussie er det jo palæstinenserne, der mangler viden. De er tilsyneladende ikke i stand til at forstå deres egen historie. Og hvem er bedre til at fortælle den end… en dansker fra Christiansborg?
MUSLIMSKE MILJØER – KERNEN AF PROBLEMET
Og så kom det obligatoriske twist: “Vi kan ikke have berøringsangst,” erklærede hun, mens hun pegede på muslimerne som hovedårsagen til antisemitismen i Danmark. Ifølge Sussie skal problemerne “påpeges dér, hvor de er,” nemlig i “de muslimske miljøer.” Med andre ord: løsningen på antisemitisme er at skabe mere splittelse og hetze mod en anden minoritet. Publikum kvitterede med applaus – fordi hvad er vel bedre end at bekæmpe had med mere had?
EN FARCE PÅ HØJESTE PLAN
Sussies tale afslørede ikke blot hendes dybe fordomme, men også hendes manglende selvindsigt. Her sad hun til en konference mod antisemitisme og opførte sig selv som en præmieeksempel på en racistisk dobbeltmoralsk politiker. At tale om vigtigheden af at beskytte jøder, samtidig med at hun dæmoniserede muslimer, var som at se en pyroman holde en tale om brandsikkerhed.
SANDHEDEN OM SUSSIE
Hvis Sussie virkelig vil bekæmpe antisemitisme, burde hun starte med at erkende, at had ikke forsvinder ved at rette det mod en anden gruppe. Hendes tale var et tragisk paradoks – en blanding af hykleri og arrogance pakket ind i en politisk dagsorden. Og hvis hendes mål var at styrke vidensgrundlaget, opnåede hun i stedet at styrke sin egen position som et symbol på dobbeltmoral.
14. januar 2025 vil gå over i historien – ikke som dagen, hvor vi fik en bedre forståelse af antisemitisme, men som dagen, hvor Sussie satte standarden for, hvordan man ikke bekæmper had.
SAMME HADSKE TANKESÆT I NYT KOSTUME
De seneste år har vi set en farlig tendens vokse i både Danmark og Storbritannien. Narrativer om “Muslim grooming gangs” (gruppevoldtægtsbander), som blev pustet op i UK, minder skræmmende meget om de tendenser, vi ser blomstre herhjemme – bare med nye overskrifter og en anden kontekst. Disse fortællinger, som gang på gang er blevet brugt til at dæmonisere muslimske miljøer, har slående paralleller til de narrativer, nazisterne brugte til at retfærdiggøre deres forfølgelse af jøder.
DEN UKRITISKE KOBLING MELLEM RELIGION OG FORBRYDELSE
I Storbritannien blev begrebet “Muslim grooming gangs” brugt til at sætte muslimer i bås som roden til al kriminalitet og vold mod kvinder. Problemerne blev ikke set som sociale eller strukturelle – de blev gjort religiøse og kulturelle. I Danmark ser vi lignende tendenser. Nu handler det ikke om grooming gangs, men om antisemitisme i muslimske miljøer. Sussie og andre politikere sidder på Christiansborg og bruger deres platform til at puste til flammerne: muslimerne bliver igen gjort til syndebukke.
Men hvad man glemmer – eller vælger at ignorere – er, at de egentlige problemer ligger et helt andet sted. Det samme gjaldt under Nazi-Tyskland, hvor jøder blev udpeget som roden til alle problemer, mens det reelle problem var Hitlers ideologi og Vestens accept af hans had.
ISRAEL, VESTENS SKYLD OG DEN NYE SYNDER
Vi nægter stadig at anerkende, hvorfor Israel overhovedet blev dannet. Det var Vestens forfølgelse af jøder – pogromer, diskrimination og Holocaust – der drev behovet for en jødisk stat. Men i stedet for at tage ansvar for den historiske forfølgelse, valgte Vesten at placere konsekvenserne i Mellemøsten. Resultatet blev Nakba og en uløselig konflikt, der stadig bruges til at dæmonisere palæstinensere.
Nu ser vi det samme mønster gentage sig, men med muslimer som den nye syndebuk. I stedet for at se antisemitisme som et resultat af historiske strukturer og globale uretfærdigheder, peger man på muslimske miljøer som kilden til problemet. Det er den samme hadske taktik, pakket ind i et nyt narrativ.
EN FARLIG POLITISK DAGSORDEN
I Storbritannien brugte politikere og medier grooming-gangs-narrativet til at splitte samfundet og fremme en islamofobisk agenda. I Danmark ser vi politikere som Sussie og Frederik Vad gøre præcis det samme, bare med fokus på antisemitisme. De nægter at anerkende de reelle problemer og vælger i stedet at gøre muslimer til den fælles fjende.
Det minder skræmmende meget om den måde, nazisterne brugte jøder som syndebukke for alt fra økonomiske kriser til sociale problemer. I dag har man blot udskiftet jøderne med muslimer og antisemitiske myter med islamofobiske fortællinger.
HAR VI INTET LÆRT AF HISTORIEN?
Under Nazi-Tyskland var det jøderne, der blev gjort til problemet, selvom det reelle problem var Hitlers ideologi. I dag ser vi samme mønster: muslimer bliver gjort til syndebukke for alt fra antisemitisme til sociale konflikter, mens de reelle årsager – Vestens historiske fejltrin og fortsatte uretfærdigheder – ignoreres.
Det er en farlig tendens, og den kræver, at vi står imod. Hvis vi virkelig skal lære noget af historien, må vi erkende, at had ikke løser noget. Dæmonisering skaber ikke forståelse. Og at gentage fortidens fejl med en ny målgruppe er intet andet end hykleri forklædt som politik.
ER INTERNATIONAL LOV DØD?
FOLKEDRABET I GAZA OG VERDENS BLINDE ØJE
Mens jeg lytter til Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør for Palæstina og en anerkendt international jurist, dukker et uhyggeligt spørgsmål op: Er international lov virkelig død? Hendes ord afslører en skræmmende sandhed om vores moderne verden – en verden, hvor globale systemer vender det blinde øje til folkedrabet i Gaza, og hvor tavshed overdøver retfærdigheden.
Dette interview er ikke blot en diskussion; det er en gribende refleksion over menneskehedens svigt. Mens anklagerne om folkedrab fortsætter, hvordan kan vi – især dem, der hævder at være bundet af retfærdighed – acceptere den dystre realitet, at international lov muligvis ikke længere kan beskytte? Med Europas nyere historie med at udvise marginaliserede grupper kan jeg ikke lade være med at spørge: Vil Danmark en dag vende sig mod muslimer, som de engang gjorde mod jøder?
INTERNATIONAL LOVS FEJL
ER GAZA EN TEST FOR MENNESKEHEDEN?
Francesca beskriver, hvordan Gaza er blevet en “gravplads” – ikke kun for børn, men også for international lov. Hun taler om de enorme svigt i retfærdighedssystemerne og påpeger de uendelige modsætninger og forsinkelser, der forhindrer international lov i at fungere.
DE DOBBELTE STANDARDER AFSLØRET
Hun fremhæver, hvordan Den Internationale Straffedomstol (ICC) handlede hurtigt i sagen om Rusland-Ukraine, men undlod at handle i Palæstina. Ifølge Francesca er det politiske interesser, der styrer disse beslutninger, hvilket afslører et system, der beskytter visse nationer, mens det retsforfølger andre.
PARADOKSET AF TAVSHED OG UNDERTRYKKELSE
HVORFOR UNDERTRYKKES PROTESTER I VESTEN?
Francesca fortæller, hvordan fredelige protester er blevet undertrykt i vestlige lande. Denne undertrykkelse tjener til at kvæle international solidaritet med palæstinenserne og den globale kritik af det påståede folkedrab i Gaza.
ET SYSTEM TIL FORDEL FOR INTERESSER, IKKE MENNESKER
Ifølge Francesca ligger den virkelige rædsel i et system, der er bygget til at beskytte politiske alliancer frem for menneskeliv. Tragedien i Gaza har vist verden, at retfærdighed kun anvendes selektivt og bruges til at beskytte de magtfulde og straffe de marginaliserede.
FOLKEDRABSINTENTIONER OG KOLONIALISME
HAR ISRAEL FOLKEDRABSINTENTIONER I GAZA?
Francesca forklarer, hvordan handlingerne i Gaza opfylder definitionen af folkedrab under international lov. Den systematiske ødelæggelse af infrastruktur, tvungen sult og endeløs vold afspejler en intention om at udslette palæstinensisk identitet, siger hun.
Francesca beskriver Israels tilgang som en form for bosætter-kolonialisme. Dette rammeværk, siger hun, understøtter den systematiske undertrykkelse og vold, der fortsætter i Gaza og på Vestbredden, retfærdiggjort af fortællinger om “civilisation” versus “barbari.”
VESTENS TAVSHED OG MEDSKYLDIGHED
HVORFOR KALDER VESTEN DET IKKE FOLKEDRAB?
Hun dykker ned i vestlige nationers modvilje mod at anerkende begivenhederne i Gaza som folkedrab. Politikere, medier og institutioner undgår konsekvent termen og vælger i stedet at nedtone lidelsen ved at beskrive det som “krig.”
ER VI VIDNER TIL ET ANGREB PÅ FN?
Francesca bemærker, at Israels nylige angreb på FN’s infrastruktur er uden fortilfælde og svarer til et “angreb på FN selv.” Hun opfordrer til international handling for at suspendere Israels medlemskab af FN som svar på disse overtrædelser.
HVORNÅR KOMMER METTES TUR TIL HAAG
ANTISEMITISME SOM ET VÅBEN
Francesca forklarer, hvordan anklager om antisemitisme strategisk bruges til at miskreditere dem, der kritiserer Israels handlinger. Denne brug, hævder hun, er ikke kun et forsøg på at kontrollere narrativet, men også et forsøg på at undertrykke enhver solidaritet med palæstinenserne.
Francesca deler sine egne oplevelser med dødstrusler og smædekampagner og understreger, at mange kritikere mangler den beskyttelse, hun har. Trods dette nægter hun at forblive tavs og påpeger absurditeten i at sidestille legitim kritik af en stats handlinger med antisemitisme.
DE UNGES ROLLE SOM AKTIVISTER
HVORDAN KAN UNGE MENNESKER FORBLIVE AKTIVE?
Francesca taler direkte til unge muslimer og aktivister over hele verden og opmuntrer dem til at fastholde deres principper og modstå pres fra virksomheder. Dette øjeblik, siger hun, er en mulighed for at stå op for retfærdighed og undgå verdens forsøg på at købe deres tavshed.
AT FINDE HÅB I HISTORIEN
Francesca finder inspiration i tidligere kampe mod undertrykkelse og sammenligner den palæstinensiske sag med historiske frihedskampe. Hun opfordrer alle til at erkende deres rolle i at forme historien og minder os om, at tavshed over for uretfærdighed kun tjener til at opretholde status quo.
For Francesca er Gaza en test for menneskeheden. Hun beder folk om at tage stilling og advarer om, at vores manglende handling afslører en egoisme, som historien ikke vil tilgive.
Dette interview afslører de uhyggelige mangler i international lov, de politiske interesser, der styrer systemet, og den grusomme realitet af en verdensorden, der ofte værdsætter alliancer højere end menneskeliv. Francesca Albaneses ord er en skarp påmindelse om, at retfærdighed, hvis den skal have nogen betydning, skal hæve sig over politiske interesser og beskytte dem, der har mest brug for det.
KAPITEL 1: INDLEDNING OG BAGGRUND
RESUMÉ AF KAPITEL 1: INDLEDNING – “UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN MV.”
Det første kapitel i dette lovudkast giver en oversigt over den danske regerings reaktion på en nylig stigning i antisemitisme. Forslaget repræsenterer en fælles politisk aftale mellem flere danske partier, herunder Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og andre.
Lovforslaget er drevet af en akut følelse af nødvendighed efter en stigning i antisemitiske handlinger i Danmark, især i kølvandet på Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober 2023.
Kapitel 1 fastslår, at stigningen i antisemitisme er blevet vurderet som “fuldstændig uacceptabel og dybt bekymrende” af de underskrivende partier, som er enige om vigtigheden af at forhindre en gentagelse af historiske forfølgelser, trusler eller overgreb rettet mod jødiske samfund i Danmark.
Indledningen understreger således betydningen af at etablere en stærk juridisk ramme til effektivt at bekæmpe antisemitiske hadforbrydelser og sætter scenen for de specifikke lovtiltag, der skal øge beskyttelsen mod sådanne handlinger.
KAPITEL 2: SKÆRPEDE STRAFFE OG STRAFZONER
KAPITEL 2: SKÆRPEDE STRAFFE OG STRAFZONER
Dækkede sider: Kapitel 2 strækker sig sandsynligvis over siderne 6-10 baseret på dokumentets struktur.
Resumé af nøglepunkter:
- Forhøjede straffemekanismer:
Dette kapitel foreslår en ordning med skærpede straffe for hadforbrydelser, der er rettet mod bestemte grupper på baggrund af etnicitet, religion eller andre karakteristika. Fokus er især på at bekæmpe antisemitiske handlinger, men reglerne kan også anvendes på andre former for hadmotiverede forbrydelser. - Strafzoner:
Myndighederne kan udpege særlige “strafzoner” i områder, hvor der observeres en stigning i hadforbrydelser. Forbrydelser begået i disse zoner vil medføre strengere straf. - Straffeperioder og udløsende begivenheder:
I forbindelse med betydelige hændelser – som terrorangreb eller større politiske konflikter – kan myndigheder erklære specifikke tidsperioder som “straffeperioder.” I disse perioder vil hadforbrydelser, især antisemitiske handlinger, få højere straffe.
Eksemplet med Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 nævnes som en udløsende begivenhed, der førte til en stigning i antisemitiske hændelser i Danmark. - Juridiske kriterier for hadmotivation:
Skærpede straffe vil gælde, hvis gerningsmandens motivation vurderes at være baseret på fordomme eller had mod bestemte grupper, herunder religiøse, etniske eller politiske grupper afhængigt af konteksten.
Analyse og konsekvenser
- Forbindelse til Francesca Albaneses observationer:
Francesca Albanese har påpeget, hvordan begreber som “antisemitisme” nogle gange bruges til at tie kritik af Israel eller palæstinensisk solidaritet. Kapitlets fokus på skærpede straffe, strafzoner og straffeperioder kan rejse bekymringer for, om pro-palæstinensiske udtryk eller kritik af Israels politik risikerer at blive kategoriseret som hadforbrydelser. - Indvirkning på ytringsfriheden:
Den fleksible brug af strafzoner og straffeperioder kombineret med brede definitioner af hadmotivation kan skabe tvetydigheder. Selvom hensigten er at beskytte samfund, kan det blive en udfordring at sikre, at solidaritetserklæringer eller politiske holdninger (f.eks. støtte til Palæstina) ikke utilsigtet bliver straffet under de nye regler. - Risiko for virksomheder og indholdsskabere:
Sociale medieopslag, demonstrationer og offentlige udtalelser med politisk indhold kan blive genstand for øget overvågning. Dette er især relevant i straffeperioder eller strafzoner, hvor antisemitiske hændelser overvåges tættere.
Virksomheder og enkeltpersoner bør derfor være opmærksomme på, hvordan deres udtalelser eller opslag kan tolkes under de strengere regler.
Konklusion:
Kapitel 2 introducerer en juridisk ramme med det formål at skabe hurtige og strengere konsekvenser for hadforbrydelser, især antisemitiske. Selvom intentionen er beskyttende, kan brede definitioner og fleksible implementeringer utilsigtet ramme dem, der udtrykker politiske eller humanitære synspunkter i følelsesladede perioder. Dette kræver en omhyggelig balance mellem beskyttelse og sikring af ytringsfrihed.