NEW from @DropSiteNews: The BBC's Civil War Over Gaza
Mon alle i #dkmedier har læst denne vigtige undersøgelse om BBC? Hvem er mon pendent til Raffi Berg hos vores egen DR?
#dkpol
https://t.co/2XiTg6PHID
I 2014 stod Martin Krasnik i centrum af en af Danmarks Radios mest kontroversielle interviews nogensinde. Som vært på Deadline lykkedes det ham at kombinere sin rolle som journalist med en teknik, der gjorde det næsten umuligt at forstå, hvad der faktisk foregik i Gaza. Var han en objektiv interviewer? Eller var han en retorisk kamæleon, der mest af alt forsøgte at mudre billedet til? Krasniks metode kan bedst beskrives som en kombination af retoriske ninja-tricks og en evne til at trække debatten væk fra kerneemnet. Lad os se på nogle af hans mest bemærkelsesværdige greb: På det tidspunkt var Krasnik en af Danmarks Radios mest profilerede journalister, og Deadline var et flagskib for seriøs journalistik. Men denne episode illustrerer, hvordan DR – allerede dengang – kunne bruges til at mudre billedet af en konflikt, der i forvejen er kompleks. DR’s officielle forklaring på interviewet? At Krasnik blot udviste den sædvanlige kritiske journalistik. Men når seerstormen ramte med over 1.000 klager, begyndte spørgsmålene at melde sig: Dette interview fra 2014 er en påmindelse om, at journalistisk framing er magtfuld. Krasniks rolle – bevidst eller ubevidst – var at dreje fokus væk fra Israels handlinger og over på Hamas og Gilberts personlige overbevisninger. Selvom Krasnik hævder, at han blot var “kritisk og vedholdende,” ser mange det som en systematisk strategi for at skabe tvivl omkring alt, der kunne kritisere Israel. Med næsten 1.000 klager fik DR en massiv opgave med at forsvare Krasniks optræden. DR’s nyhedsdirektør forklarede, at “alle konflikter dækkes objektivt,” men dette interview beviste, at objektivitet ofte afhænger af, hvem der stiller spørgsmålene – og hvordan de stilles. 11 år senere ser vi stadig de samme teknikker blive brugt. Afbrydelser, krav om umulig dokumentation og afledningsmanøvrer er blevet standard, når Israel-Palæstina-konflikten dækkes. Måske er det tid til, at medier som DR og journalister som Krasnik begynder at tage deres ansvar for objektivitet seriøst. 2. debat: I denne udgave af Deadline på DR2 fra juli 2014, blev interviewet mellem Martin Krasnik og Michael Irving Jensen intens og højrøstet. De diskuterede den israelsk-palæstinensiske konflikt, med fokus på Hamas, raketangreb fra Gaza, og Israels politik. Her er nogle nøglepunkter: Efter interviewet blev Krasnik kritiseret for sin aggressive stil og for at afspore debatten, hvilket nogle seere opfattede som partisk. Dette understreger, hvordan komplekse emner som Mellemøstkonflikten let kan føre til stærke følelser og polariserende diskussioner. Ah, 2014. Året hvor selfies fra Oscars blev en sensation, og hvor Martin Krasnik forvandlede et seriøst interview om Gaza til en mesterklasse i retorisk tryllekunst. For selvfølgelig skulle “Ja, det mener Hamas også” blive punchlinen, vi husker. Lad os grave i, hvad der egentlig foregik bag facaden – og hvorfor vi stadig ser de samme mønstre i dag. “Selvfølgelig har vi masser af tid til, at du lige ringer til Amnesty og får sendt noget dokumentation. Indtil da? Tom snak!” “Vi behøver jo ikke tale om Israels handlinger, når vi kan bruge al tiden på at kritisere Hamas – dem er alle alligevel enige om at hade.” Krasnik formår også at plante tvivl om tallene over civile tab, fordi de kommer fra Hamas’ sundhedsmyndigheder. Og ja, Hamas har jo en lang historie med at sætte tal lidt kreativt op. Men hvorfor skal vi så stole på Israels tal? Det bliver selvfølgelig ikke nævnt. “Selvfølgelig skal vi mistro alle tal, der kommer fra Gaza. Israels tal? De er jo nærmest printet direkte på Moses’ stentavler.” Krasniks interviewstil i 2014 var en manual i, hvordan man afleder opmærksomheden fra substansen. Og selv i dag ser vi samme mønstre: Hvis journalistik handler om at afsløre sandheden, så handler Krasniks metode snarere om at dække den til i retoriske tricks. Men hey, det er jo bare 2014 – hvorfor bekymre sig? Måske er “Ja, det mener Hamas også” bare en retorisk tidslomme, vi aldrig slipper væk fra. For i en konflikt, hvor magt og narrativ betyder alt, er der altid plads til at gentage de samme greb. Spørgsmålet er bare: Hvornår fanger vi den? Skal vi tilføje flere punchlines eller holde tonen sådan her? KRASNIKS ORD: ET TILBAGEBLIK PÅ 2014 OG SANDHEDENS SEJR I 2024 I 2014 stod Martin Krasnik som journalistisk frontfigur og afviste anklager om Israels systematiske overgreb mod palæstinensere. Med retorisk skarphed og insisteren på mangel på dokumentation forsøgte han at miskreditere dem, der kritiserede Israel. Men ti år senere maler virkeligheden et helt andet billede – og Krasniks ord står tilbage som en påmindelse om, hvordan journalistisk bias kan skjule sandheden. I interviewet med Mads Gilbert i 2014 gjorde Krasnik følgende: Nutidens afsløringer viser, at Krasniks benægtelser var misvisende, og beviserne for Israels systematiske vold er nu uigendrivelige: Krasniks insistering på at miskreditere kritikere af Israel og hans gentagne spørgsmål om dokumentation fremstår nu som strategisk afledning snarere end ægte journalistisk nysgerrighed. Martin Krasniks interview fra 2014 står i dag som et advarende eksempel på journalistik, der tjener magtens interesser frem for sandheden. I 2024 ved vi, hvad han dengang nægtede at indrømme: At Israel begår systematiske overgreb, og at verdenssamfundets tavshed er medskyldig. Spørgsmålet er nu: Hvem tør tage ansvar, og hvem vil fortsat gemme sig bag undskyldninger som dem, Krasnik brugte i 2014? Hvis Israel er DR’s Gud, så må vi spørge: Hvilken bøn skal vi sige for at blive velsignet med en smule journalistisk balance? Måske noget i stil med: “Kære DR, lad dine udsendelser for evigt begynde med billeder af Hamas-raketter, mens de bombede bygninger i Gaza bliver til baggrundsdekorationer.” Eller hvad med: “Lad os for evigt høre om Israels ret til selvforsvar, mens palæstinensiske ofre bliver reduceret til en fodnote under ‘andre nyheder’.” Det lyder hårdt? Måske. Men lad os være ærlige: Når det handler om Israel-Palæstina-konflikten, har DR’s dækning en tendens til at lyde som om, manuskriptet er blevet leveret direkte fra Tel Aviv. Ingen gider selvfølgelig nævne ulovlige bosættelser, blokader eller FN-rapporter om menneskerettighedsbrud. Det er jo alt for kedeligt, og hvem har tid til at bore i fakta, når man kan lave en hurtig montage af militære raketter og eksplosioner? Det minder meget om den mediestorm, Owen Jones afslørede om BBC’s Gaza-dækning: en kæmpe kamp internt for at få bare lidt balance i rapporteringen, mens ledelsen sørgede for at holde sig på Israels gode side. Så spørgsmålet er: Hvem i DR holder fast i den samme linje? Er det Niels Kvale, udlandschefen, der sidder med hænderne foldet og venter på næste briefing? Eller Jens V. Jakobsen, specialkonsulenten, der kan svare på alt – undtagen hvorfor dækningen altid tipper i samme retning? Det er ikke kun DR’s tro på balanceret journalistik, der virker som en trosbekendelse. Det er selve måden, de håndterer kritiske stemmer på. Hvis du sender en aktindsigt eller stiller spørgsmål, er svaret ofte pakket ind i diplomatiske formuleringer, som: “Vi bestræber os på objektivitet.” Men hvordan de “bestræbelser” altid ender med at ligne PR for Israels regering, ja, det må stå hen i det uvisse. Så, kære læser: Spørgsmålet er ikke længere, om DR har bias. Spørgsmålet er, hvilken gud de tilbeder – og om vi skal starte vores nyhedsudsendelser med et Fadervor for Tel Aviv. Den 5. juli 2024 bragte DR en historie om Israel, der “overtager” 12,7 kvadratkilometer land på Vestbredden. “Overtager” lyder jo næsten som en venlig overdragelse af jord, ikke? Som om begge parter sad ved et bord og udvekslede ejerskab med et smil. Men udenlandske medier som CNN og The Guardian brugte præcise og sylespidse ord som “land grab” og “land seizure” – ord, der peger direkte på ulovlighederne. DR valgte derimod at pakke handlingen ind som noget, der hører hjemme i boligsektionen. Ikke et ord om, at dette er et brud på FN’s konsensus eller den fjerde Genevekonvention, der kalder bosættelser en krigsforbrydelse. Forestil dig redaktionsmødet hos DR. En tænkt situation, måske, men man kan næsten høre samtalen: Og sådan bliver en brutal handling, fordømt af både EU og FN, omformuleret til noget, der lyder som en ejendomspolitik. Det er sprogets magi i aktion – og DR’s bidrag til en behagelig narrativ. Hvis det lyder bekendt, er det, fordi Owen Jones beskrev nøjagtigt det samme mønster i sin afsløring af BBC’s dækning af Gaza. Her blev journalistisk sprog brugt til at polere sandheden og minimere kritik af Israel. BBC og DR kunne uden problemer lave en fælles håndbog: “Sådan gør du krigsforbrydelser mindre farlige – en praktisk guide til framing.” Hvad DR også glemmer at nævne: Men hvorfor nævne det? Det ville bare komplicere tingene. DR’s dækning er jo allerede “strammet til,” så den passer ind i et lettilgængeligt narrativ. Hvis DR ønsker at bevare sit ry som et troværdigt medie, bør de begynde at kalde tingene ved deres rette navn. Det er ikke en “overtagelse.” Det er et land grab. Det er ikke “selvforsvar.” Det er besættelse. Så næste gang du ser DR rapportere om Israel, kan du passende stille dig selv spørgsmålet: Er det journalistik, jeg ser – eller blot en bøn til Tel Aviv? Efter at have gennemgået dokumentationen fra både BBC og danske medier som DR, fremstår en klar tendens: Denne skævhed i dækningen er ikke tilfældig. Når medier vælger at fremhæve én sides forbrydelser og minimere den andens, bidrager de til en ubalanceret forståelse af konflikten. Det er ikke bare en journalistisk fejl – det former den offentlige mening og skaber en falsk fortælling om konfliktens dynamik. Hvis vi som læsere og seere ønsker sandhed og retfærdighed, skal vi stille kritiske spørgsmål til mediernes valg: Bias i mediedækningen er ikke blot en akademisk bekymring – det har reelle konsekvenser for, hvordan vi forstår og handler på verdens konflikter. Fra: Jens V. Jakobsen, DR Jura, Dato: 7. november 2024 Kære Zahid Latif, DR takker for dine yderligere bemærkninger og fastholder den tidligere fremsendte afgørelse. Med venlig hilsen Jens V. Jakobsen DR Fra: Zahid Latif <[email protected]> Dato: 5. november 2024 Kære Jens V. Jakobsen, DR Jura, Jeg anerkender modtagelsen af DR’s svar på min aktindsigtsanmodning vedrørende kommunikationen med udenlandske aktører. I lyset af DR’s funktion som public service-medie og det juridiske grundlag, der eksisterer på både dansk og europæisk niveau, indvender jeg hermed imod afvisningen af aktindsigt. Ifølge artikel 11 i EU-CHARTERET OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER har borgerne ret til at modtage oplysninger uden indgreb fra offentlige myndigheder. For institutioner, som er finansieret af offentlige midler, herunder licensmidler, medfører dette en pligt til transparens og uafhængighed. Når DR’s dækning omfatter udenlandske aktører, bør institutionen således kunne dokumentere, at de ikke er underlagt skjult påvirkning. Offentligheden har ret til at få indsigt i oplysninger, som kan understøtte DR’s uafhængighed og opretholde tilliden til en objektiv public service-dækning. Ifølge AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTE DIREKTIV (AVMSD), som kan tilgås via EUR-Lex, er det afgørende for public service-medier at operere uden skjulte økonomiske eller politiske interesser. Medlemsstater skal sikre, at medietjenester, der modtager offentlig finansiering, opererer under vilkår, som sikrer fuld gennemsigtighed og frihed fra udenlandsk påvirkning. Denne bestemmelse understreger DR’s ansvar for at imødekomme anmodninger om aktindsigt i tilfælde, hvor det kan afklare, om redaktionel dækning er fri for ekstern indflydelse. DR henviser i deres afvisning til RADIO- OG FJERNSYNSLOVEN § 86, STK. 1 som grundlag for undtagelsen af aktindsigt. Jeg gør imidlertid opmærksom på, at § 86 er beregnet til at beskytte DR’s redaktionelle frihed samt forretningsmæssige og konkurrencefølsomme forhold. I denne anmodning handler det ikke om DR’s redaktionelle dispositioner eller konkurrencehensyn, men om offentlighedens ret til indsigt i eventuelle udenlandske påvirkninger, som kan have indflydelse på DR’s dækning af politisk følsomme emner. Derfor er henvisningen til § 86 i denne kontekst misvisende og uden juridisk begrundelse. (Radio- og Fjernsynsloven kan tilgås via retsinformation.dk) I overensstemmelse med EU’S TRANSPARENSFORORDNING, der også er tilgængelig via EUR-Lex, forpligtes offentligt finansierede institutioner til gennemsigtighed i offentlighedens interesse. Med afvisningen af aktindsigt risikerer DR at handle i strid med forordningen og de europæiske krav om gennemsigtighed, særligt når spørgsmålet omhandler potentielt udenlandsk indflydelse på dækningen. DR bør derfor anerkende, at offentligheden har en legitim ret til indsigt, specielt i tilfælde hvor dækningen kan være påvirket af udenlandske interesser. Offentlighedsloven i Danmark er udarbejdet for at sikre borgerne adgang til oplysninger i sager af væsentlig samfundsmæssig interesse. Når en public service-kanal som DR afviser aktindsigt med henvisning til beskyttelse af redaktionel frihed, afskæres borgerne fra information, der kan have direkte betydning for tilliden til nyhedsformidlingen. En afvisning i denne sammenhæng svækker DR’s påståede uafhængighed og kan således opfattes som et brud på den danske offentlighedslov. Det bør bemærkes, at jeg har offentliggjort hele denne korrespondance for at sikre åbenhed og imødekomme offentlighedens interesse i sagen. https://zlcopenhagen.com/da/er-israel-drs-gud/. Jeg opfordrer DR til at revurdere afvisningen af min anmodning i henhold til de nævnte principper om gennemsigtighed og offentlighedens ret til aktindsigt. Skulle DR fastholde afslaget, forbeholder jeg mig retten til at forfølge sagen videre med henvisning til de juridiske grundlag i både nationale og EU-bestemmelser om offentlighed og gennemsigtighed. Med venlig hilsen, Modtaget d. 28. oktober 2024 Kære Zahid Latif, Tak for din henvendelse af 25. oktober 2024, hvor du beder om aktindsigt på følgende måde: ”Jeg ønsker derfor indsigt i al relevant kommunikation med udenlandske interesseorganisationer, herunder israelske myndigheder, for at sikre, at DR’s linje ikke er styret af påvirkninger, som kompromitterer DR’s public service-forpligtelser og objektivitet.” Vi har nu færdigbehandlet din anmodning. Du får ikke aktindsigt i det efterspurgte materiale. Begrundelsen for afgørelsen følger nedenfor. DR er omfattet af offentlighedsloven og dermed af adgangen til aktindsigt. Retten til aktindsigt omfatter dog ikke sager og dokumenter vedrørende DR’s public service-virksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil. Det står i radio- og fjernsynsloven § 86, stk. 1. Hensynene bag radio- og fjernsynslovens § 86 er bl.a., at man fra lovgivers side vil sikre DR en så fri og uafhængig stilling som mulig, herunder særligt vedrørende programplanlægning og programudøvelse, samt vedrørende de øvrige dispositioner, der indirekte vil påvirke public service-virksomheden. Derudover agerer DR i et marked på linje med en lang række danske og internationale medier, og lovgiver har i den forbindelse ikke ønsket at stille DR ringere end de øvrige aktører, (se Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 659 ff.). Det er DR’s vurdering, at det efterspurgte materiale er undtaget fra aktindsigt efter radio- og fjernsynslovens § 86, stk. 1. Det skyldes, at materialet vedrører DR’s public service-virksomhed/forretningsmæssige forhold i tilknytning til DR’s public service-virksomhed. Meroffentlighed DR har overvejet, om der efter princippet om meroffentlighed alligevel bør gives aktindsigt i det efterspurgte materiale. Princippet om meroffentlighed står i offentlighedslovens § 14. DR har i den forbindelse lavet en afvejning mellem på den ene side hensynet til den interesse, du som borger har i, at anmodningen imødekommes og på den anden side hensynene bag radio- og fjernsynslovens § 86, stk. 1. DR’s afgørelser om aktindsigt er endelige. Det betyder, at du ikke kan klage over afgørelsen til en anden administrativ myndighed. Det står i radio- og fjernsynslovens § 17, stk. 4. DR kan dog oplyse, at DR er forpligtet til at levere upartisk, uafhængig nyhedsformidling. Det fremgår både af radio- og fjernsynsloven og public service-kontrakten. Heri ligger naturligvis også, at udenlandske organisationer og myndigheder ikke kan påvirke DR’s nyhedsformidling, for det ville kompromittere den uafhængighed, som er grundstenen under DR’s troværdighed. Med venlig hilsen, Sendt d. 25. oktober 2024 Kære Niels Kvale, Spørgsmålsreference # 240919-000037 Jeg vil præcisere, at min klage ikke blot er en “kommentar til jeres redaktionelle linje” – tværtimod retter den sig mod hele DR som organisation. Mit formål er at få aktindsigt i kommunikationen og beslutningsprocesserne på tværs af jeres organisation, som kan have indflydelse på DR’s dækning af Israel-Palæstina-konflikten. Jeg finder det yderst bekymrende, at DR’s journalistiske linje potentielt kan blive påvirket af eksterne interessenter, hvilket kan undergrave dansk lovgivning. Min klage handler altså ikke alene om den redaktionelle beslutningstagning, men om de retningslinjer og instrukser, der måtte være dikteret af påvirkninger udefra. Jeg ønsker derfor indsigt i al relevant kommunikation med udenlandske interesseorganisationer, herunder israelske myndigheder, for at sikre, at DR’s linje ikke er styret af påvirkninger, som kompromitterer DR’s public service-forpligtelser og objektivitet. Dette er et spørgsmål om gennemsigtighed og om DR’s respekt for dansk lovgivning, herunder Straffelovens § 108, der beskytter mod udenlandsk påvirkning. Hvis DR’s dækning er baseret på instruktioner fra eksterne kilder, undergraves licensbetalernes forventning om en upartisk og objektiv nyhedsdækning. Jeg forventer derfor en grundig behandling af min klage samt en hurtig opfølgning med hensyn til aktindsigt, så vi kan få klarhed over, om DR’s dækning lever op til de lovmæssige forpligtelser og ikke lader sig påvirke af eksterne, partiske kilder. Med venlig hilsen, Modtaget d. 24. oktober 2024 Kære Zahid Latif Tak for din henvendelse. Jeg opfatter derfor din henvendelse som en kommentar til vores redaktionelle linje. DR besvarer konkrete og specifikke klager over indholdet i vores produkter, men hvis din henvendelse har karakter af en kommentar, skal du ikke forvente svar, eller at den bliver behandlet som en klage. Helt generelt vil jeg dog afvise, at DR Nyheders dækning af krigen i Mellemøsten kan betegnes som “systematisk ensidig og pro-israelsk”. I øjeblikket er vi i gang med markeringen af et-årsdagen for krigens begyndelse, hvor vi gør os store anstrengelser for at levere en afbalanceret dækning, som beskriver og forklarer de modstridende narrativer, der dominerer konflikten. Se fx Mellemøst-korrespondent Puk Damsgaards status her: DR Nyheder: Stemmer fra den døde vej Venlig hilsen, Bemærkning: Sendt d. 19. september 2024 Til rette vedkommende, Jeg skriver for at indgive en formel klage over DR1’s nyhedsdækning, som jeg anser for at være i klar modstrid med de public service-forpligtelser, som DR er pålagt ifølge Radio- og Fjernsynsloven § 10, stk. 4. Dækningen af Israel/Palæstina-konflikten fremstår systematisk ensidig og pro-israelsk, hvilket underminerer den alsidighed og upartiskhed, der kræves af en licensfinansieret medievirksomhed. Jeg accepterer ikke denne form for journalistisk praksis, som jeg betragter som både utroværdig og i strid med dansk lovgivning. Dette udgør efter min opfattelse et alvorligt brud på DR’s pligt til at levere objektiv nyhedsformidling til licensbetalerne. Derudover ønsker jeg at få undersøgt, om der er grundlag for at antage, at udenlandske agenter, særligt fra israelske interesseorganisationer, har haft indflydelse på den nyhedsdækning, som DR1 leverer. Et sådant forhold ville være i strid med Straffelovens § 108, som forbyder udenlandske agenter i at påvirke danske forhold og medier. Jeg forventer en fyldestgørende skriftlig redegørelse for, hvilke tiltag der vil blive taget for at sikre en mere objektiv og lovlig dækning fremover. Med venlig hilsen, Pro-Israelism is a cult in the West. Oprigtigt spm Nina
A landmark investigation by @owenjonesjourno into BBC’s Gaza coverage. Interviews with 13 journalists and staffers reveal how senior figures skewed stories for Israel and dismissed internal objections
https://t.co/OxGysjlI9F
TIDSLINJE
TIDSLINJE
KRASNIK: DEN JOURNALISTISKE ZIONISTISKE NINJA FRA DR
EN MASTERCLASS I JOURNALISTISK TÅGE
Når Mads Gilbert fremhævede Israels systematiske bombning af civile mål som hospitaler og skoler, svarede Krasnik ikke med fakta eller modspørgsmål om Israels handlinger. I stedet skiftede han fokus:
“Men Hamas bruger jo også civile som skjold – hvorfor kritiserer du ikke det?”Resultatet? Publikummet blev præsenteret for en debat, der handlede om alt andet end Israels handlinger.
Krasnik afkrævede Gilbert konkrete beviser for påstande, som allerede var blevet rapporteret af FN og internationale medier.
“Hvor er dine beviser for, at Israel systematisk bomber skoler og hospitaler?”Dette greb er klassisk: Skab en illusion af debat ved at stille umulige krav til modparten, mens du ignorerer bredere dokumentation.
Krasnik gik endda så langt som at fremhæve Gilberts politiske baggrund for at undergrave hans troværdighed:
“Men du har jo været aktiv i venstreorienterede partier – kan vi så stole på dig?”
MUDDERKASTNING FRA DR’S STUDIE
DEN EVIGE SKYGGEBOKSNING
DANSKERNES DOM: JERNEVASK ELLER JOURNALISTIK?
EN AFSLUTTENDE TANKE
Hvad skete der?
Krasniks metoder i interviewet
Debattens kernepunkter
Kritik af Krasnik
Toggle title
NÅR JOURNALISTIKKEN BLIVER EN RETORISK KUNST
KRASNIKS RETORISKE VÅBENARSENAL
FRA HAMAS TIL PERSONLIGE ANGREB
Krasniks bemærkning “Ja, det mener Hamas også” er ikke bare en sjov oneliner. Nej, det er et strategisk skaktræk, der med ét kobler Mads Gilbert til Hamas. Det siger han jo ikke direkte, vel? Men hey, når du lyder som Hamas, må du jo være enig med dem!“Åh, Mads, det er så fint, at du er bekymret for civile tab. Men når du ikke lige nævner Hamas’ fejl, lyder du som deres pressechef.”
Krasnik kræver, at Gilbert beviser sine påstande – lige dér i studiet. Som om Gilbert havde hele FN’s databaser i sin lomme.
Ja, Mads. Har du måske en PowerPoint klar til at overbevise verden? Nej? Så lyder det altså bare som tomme ord, ikke?
Krasnik skifter elegant emnet fra Israels handlinger til Hamas’ brug af menneskelige skjold.
Som om det var det emne, vi var her for at diskutere. Det er som at skændes om klimaforandringer og insistere på at tale om vindmøllernes grimme design.
Jo, det er jo relevant. Lægen, der redder liv i Gaza, må jo i virkeligheden have en politisk agenda.Personlige stikpiller: Politisk neutral? Not so much
Når det hele bliver lidt for sagligt, hiver Krasnik den personlige historie frem.HAMAS OG DØDSTAL: DET EVIGE SPØRGSMÅL OM TROVÆRDIGHED
2014 OG 2025 SAMME METODER, SAMME SPIL
HMMM
2014: KRASNIKS STRATEGI FOR AT SKJULE SANDHEDEN
Krasnik påstod gentagne gange, at der ikke var beviser for Israels angreb på skoler, hospitaler og brugen af civile som menneskelige skjolde.
Krasnik afbrød Gilbert og skiftede emne for at bringe fokus over på Hamas’ handlinger, hvilket fjernede opmærksomheden fra Israels ansvar.
Hans retorik fokuserede på at legitimere Israels handlinger som selvforsvar og nedtone alvoren af angreb på civile.
2024: HISTORIEN HAR FORTALT OS SANHEDEN
Al Jazeera offentliggjorde i juni 2024 en video, hvor en såret palæstinenser blev bundet til fronten af et militærkøretøj i Jenin. Den israelske hær indrømmede, at dette var en overtrædelse af deres egne procedurer.
Amnesty International og FN har nu gentagne gange betegnet Israels handlinger som folkemord. Den systematiske bombning af civile mål, nægtelse af nødhjælp og tvangsforflyttelse af befolkningen er blandt de handlinger, der er klassificeret som krigsforbrydelser.
Kritikken af Israels selvfremstilling som en etisk hær er nu vokset blandt internationale eksperter og journalister. Som Anthony Loewenstein sagde i 2024:
KRASNIKS ORD I BAGKLOGSKABENS LYS
EN KONKLUSION FOR FREMTIDEN
INTRODUKTION
OVERTAGER ELLER STJÆLER?
HVAD DR IKKE FORTÆLLER DIG OM ULOVLIGE BOSÆTTELSER OG HVORDAN DE FÅR DET TIL AT LYDE SOM EN FAST EJENDOMSHANDEL
HVAD SKER PÅ REDAKTIONEN?
NÅR MAN (NÆSTEN) KAN HØRE KAFFE-KLIRREN OG DEN BLØDE REDIGERING AF KRIGSFORBRYDELSER
“Okay, hold. Vi har en historie om Israel, der udvider bosættelser. Ingen nævner ordet ‘besættelse’ – det er bare for… tungt. Vi holder os til ‘overtagelse,’ okay? Så lyder det som en retfærdig byttehandel.”ER DET BARE DR?
HVORDAN BBC OGSÅ LÆRTE AT TONE KRITIKKEN NED OG KALDE BESÆTTELSE FOR NOGET ANDET
“Sikkerhedsforanstaltninger” i stedet for “besættelse.”
“Forsvar” i stedet for “angreb.”
H2: HVAD MAN IKKE FORTÆLLER
H3: NÅR FN, EU OG FOLKERETTEN BLIVER SKJULT BAG ORDET ‘OVERTAGELSE’
H2: HVAD SKAL VI TRO?
H3: KAN VI OVERHOVEDET FÅ OBJEKTIV JOURNALISTIK ELLER ER DET EN NY FORM FOR NYHEDS-BØN TIL ISRAEL?
HVAD SIGER LOVEN
BIAS I DÆKNINGEN AF MENNESKELIGE SKJOLD
BIAS I DÆKNINGEN AF MENNESKELIGE SKJOLD
BBC og andre medier har tidligere rapporteret om Israels brug af menneskelige skjold – som i artiklerne fra 2005 og 2009. Men disse historier får sjældent samme vægt eller udbredelse som anklagerne mod Hamas. Når historier om Israels handlinger publiceres, mangler de ofte kontekst eller bliver hurtigt glemt.
Anklager om, at Hamas bruger civile som skjold, dækkes konsekvent og gentagne gange. Artikler som “Hamas using ‘human shields’ – Netanyahu” fra 2014 viser, hvordan medier som BBC giver stor plads til Israels officielle narrativer.
Danske medier som DR og TV2 følger ofte samme mønster. Historier om Hamas’ brug af civile som skjold bringes hurtigt og med stor synlighed, mens Israels handlinger enten ignoreres eller begrænses til kortfattede rapporter.
HVAD BETYDER DETTE?
HVORFOR ER DET VIGTIGT?
DATO 7/11/2024 SVAR FRA JENS V J. REF 240919-000037
Emne: Re: **FORMEL KLAGE OG ANMELDELSE: BRUD PÅ PUBLIC SERVICE-FORPLIGTELSER OG UTROVÆRDIG NYHEDSDÆKNING**
Journalnummer: 240919-000037
Seniorkonsulent, DR Jura
København – DR Byen
DK-0999 København C
T +45 3520 3040
M +45 2854 5217
[email protected]
http://www.dr.dkDATO 5/11/2024 MIT SVAR TIL JENS V J. REF 240919-000037 BRUD PÅ PUBLIC SERVICE-FORPLIGTELSER OG UTROVÆRDIG NYHEDSDÆKNING
Sendt: 5. november 2024 13:11
Til: AktindsigtiDR [FÆLLESPOSTKASSE] <[email protected]>
Emne: Re: **FORMEL KLAGE OG ANMELDELSE: BRUD PÅ PUBLIC SERVICE-FORPLIGTELSER OG UTROVÆRDIG NYHEDSDÆKNING**
Journalnummer: 240919-000037§1. GENNEMSIGTIGHEDSKRAV UNDER EU’S RETSPOLITIK: OFFENTLIGHEDS- OG INFORMATIONSFRIHED
§2. AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTE DIREKTIV (AVMSD): SIKRING AF UAFHÆNGIGHED OG FRIHED FOR PÅVIRKNING
§3. RADIO- OG FJERNSYNSLOVEN § 86, STK. 1: EN BEGRÆNSNING UDEN JURIDISK GRUNDLAG I DETTE TILFÆLDE
§4. EU’S TRANSPARENSFORORDNING OG OFFENTLIG RET TIL AKTINDSIGT
§5. OFFENTLIGHEDSLOVEN: OFFENTLIGHEDENS INTERESSE VÆGTES HØJT
AFSLUTTENDE BEMÆRKNING: OFFENTLIGGØRELSE OG FREMTIDIG KLAGEVEJ
Zahid LatifDATO 28/10/2024 SVAR FRA JENS V JAKOBSEN SENIORKONUSLENT DR JURA
DR’S SVAR PÅ ANMODNING OM AKTINDSIGT
Jens V. Jakobsen
Seniorkonsulent, DR JuraDATO 25/10/2024 MIT SVAR TIL NIELS KVALE REF 240919-000037
MIN ANMODNING OM AKTINDSIGT OG SPECIFIKATION AF KLAGE
Zahid LatifDATO 24/10/2024 FØRSTE SVAR FRA NIELS KVALE
DR’S FØRSTE SVAR PÅ ZAHID LATIFS KLAGE
Niels Kvale
Redaktionschef, DR Nyheder Udland
Hvis du ikke er tilfreds med dette svar, kan du klage til Pressenævnet, forudsat at du har retlig interesse. Din klage skal være modtaget i Pressenævnet senest 12 uger efter modtagelsen af dette svar.DATO 19/9/2024 MIN KLAGE TIL DR
MIN FØRSTE FORMELLE KLAGE
Zahid Latif
Dangerous, hypocritical, and shameful at the time an entire people is being exterminated with a mix of 21st century military technologies and evergreen genocidal sadism. https://t.co/HJBg3LHNY9
Hvorfor vinkler du det som om det er synd for de israelske hooligans og ikke de fredelige borgere hvis ejendele de angreb, som de hånede og sang skulle “kneppes” af IDF”?
Eller det spanske folk hvis tragedie de piftede af under et minuts stilhed? https://t.co/jhYHH5fmqA
4o