EN BLOG OM RETSSIKKERHED, YTRINGSFRIHED OG POLITISK ANSVAR
Velkommen til min blog, hvor jeg deler mine oplevelser, tanker og indsigter om retssikkerhed, politiets adfærd og borgernes rettigheder. Jeg står midt i flere sager, der har givet mig anledning til at reflektere over, hvordan magtforhold og gennemsigtighed fungerer i praksis. Denne blog handler ikke kun om mine egne erfaringer, men også om større principper som ytringsfrihed og ansvarlighed.
MØNSTERET JEG HAR SET I MINE SAGER
Gennem mine oplevelser har jeg bemærket gentagne mønstre i, hvordan politiets adfærd kan udfordre borgernes rettigheder. Disse mønstre inkluderer:
- Nægtelse af retten til at dokumentere
- Flere gange har jeg oplevet, at politiet har nægtet mig at optage samtaler eller hændelser, hvilket skaber en skæv magtbalance og forhindrer gennemsigtighed.
- Urimelig magtanvendelse
- Jeg har været udsat for fysisk magtanvendelse, der føltes unødvendig og uforholdsmæssig. Dette inkluderer stramme håndjern og ignorering af mine klager over smerter.
- Manglende respekt og ydmygende adfærd
- I flere situationer har jeg oplevet nedladende kommentarer, der underminerede min værdighed og forværrede min angst.
HVAD HANDLER DENNE BLOG OM?
Denne blog har til formål at skabe dialog om vigtige emner som:
- Ytringsfrihed: Hvordan retten til at udtrykke sig frit og dokumentere offentlige hændelser styrker demokratiet.
- Retssikkerhed: Hvorfor gennemsigtighed i politiets arbejde er afgørende for borgernes tillid til systemet.
- Ansvarlighed: Hvordan vi som borgere kan kræve retfærdighed og sikre, at myndighederne overholder deres egne regler.
ET STØRRE PERSPEKTIV PÅ YTRINGSFRIHED
Ytringsfrihed er en grundpille i ethvert demokrati, men den er også under pres, når det handler om retten til at dokumentere magtanvendelse. Jeg har selv oplevet at blive nægtet denne ret, hvilket har rejst spørgsmål om, hvordan vi sikrer balance mellem myndigheders ansvar og borgeres rettigheder.
Læs mere om dette i denne artikel, der sætter fokus på, hvordan ytringsfrihed og politisk ansvar hænger sammen.
HVORDAN JEG HANDLER PÅ MINE SAGER
- Indsendelse af klager til DUP
- Jeg har klaget over flere episoder til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der har til opgave at sikre en uvildig behandling af sager om politiets adfærd.
- Dokumentation og beviser
- Jeg sørger for at indsamle al relevant dokumentation, inklusive vidneudsagn og skriftlig kommunikation, som kan understøtte mine sager.
- Deltagelse i offentlig debat
- Gennem denne blog ønsker jeg at dele mine erfaringer og skabe opmærksomhed omkring de strukturelle udfordringer i retssystemet.
DIN STEMME BETYDER NOGET
Denne blog er ikke kun min historie. Den er en opfordring til alle, der har oplevet noget lignende, om at dele deres erfaringer og kræve forandring. Hvis du har oplevet uretfærdighed, opfordrer jeg dig til at kontakte DUP eller andre relevante instanser. Sammen kan vi skabe et samfund, hvor gennemsigtighed og retfærdighed er fundamentet for vores demokrati.
Tak, fordi du læser med. Del dine tanker i kommentarerne, og lad os fortsætte samtalen.
MIN OPLEVELSE MED B0873
HVORFOR VI HAR BRUG FOR GENNEMSIGTIGHED I POLITIETS ARBEJDE
Jeg vil dele en oplevelse, jeg havde med politiet, der har efterladt mig med alvorlige bekymringer om retssikkerhed, gennemsigtighed og fair behandling som borger i Danmark. Denne oplevelse handler om en specifik betjent med batchnummer B0873, og hvad der skete, da jeg forsøgte at anmelde generel racisme.
INDGANGEN TIL POLITISTATIONEN
Den 3. august 2024 ankom jeg til politistationen på Banegårdspladsen i København for at indgive en anmeldelse om racisme i Danmark. Allerede ved starten af samtalen spurgte jeg betjenten, B0873, om jeg måtte optage vores samtale for min egen sikkerhed. Det blev jeg nægtet. Allerede her opstod der en ubalance, og dette skulle vise sig at blive roden til alt det onde, der fulgte – med påstand mod påstand og uden mulighed for objektiv dokumentation.
Ved indgangen følte jeg mig mistænkeliggjort. Betjenten, som senere blev identificeret som B0873, gav mig et elevatorblik, som jeg oplevede som grænseoverskridende og respektløst. Jeg spurgte ham direkte: ”Hvorfor kigger du sådan på mig?” Han svarede koldt, at han skulle ”tjekke, om jeg havde noget på mig”. Det satte straks tonen for resten af vores interaktion.
AFVISNINGEN AF MIN MOBIL
Jeg fortalte B0873, at jeg havde konkrete eksempler på racistiske udtalelser på min telefon – blandt andet fra offentlige personer som Sussie Jensen og Frederik Vad. Jeg ville vise ham disse eksempler for at underbygge min anmeldelse. Han svarede straks, at jeg skulle lægge min telefon væk, og at det ikke var tilladt at have den fremme. Hans tone og kropssprog fik mig til at føle, at han opfattede min telefon som en trussel, snarere end som det dokumentationsredskab, det var.
Da jeg forsøgte at forklare, hvorfor jeg havde brug for telefonen, spurgte han irriteret: ”Kan du ikke huske det?” Jeg svarede bestemt: ”Nej, det kan jeg ikke.” Hans irritation eskalerede yderligere, og han rullede med øjnene, hvilket jeg opfattede som en fuldstændig respektløs gestus. Jeg sagde til ham, at han skulle opføre sig ordentligt, og det var her, han mistede besindelsen.
ESKALATIONEN OG DEN FYSISKE KONTAKT
Efter vores ordveksling beordrede han mig vredt ud af stationen. Jeg oplevede, at han blev mere og mere opfarende og ikke kunne håndtere situationen professionelt. En anden betjent, som jeg senere identificerede som Simone Maharaj Westphall, trådte frem og begyndte at skubbe mig ud gennem slusen. I processen var jeg tæt på at ramme glasdøren, der vendte ud mod Hovedbanegården. Jeg følte mig ydmyget, vred og ked af det.
LATTER OG YDERLIGERE YDMYGELSE
Mens jeg ventede udenfor, så jeg Simone Maharaj Westphall stå bagerst i lokalet og tale med en kollega, der havde sorte briller. Denne kollega kiggede på mig gennem glasvæggen og grinede, mens han talte med Simone. Det var en situation, der forstærkede min følelse af at være blevet gjort til grin og ikke taget alvorligt.
MANGLENDE GENNEMSIGTIGHED OG MINE RETTIGHEDER
Jeg har gentagne gange anmodet om adgang til videooptagelser fra episoden, men har fået afslag. Jeg oplever, at forbuddet mod at optage samtalen stillede mig i en magtesløs position. Det er netop i sager som denne, at videooptagelser kunne have været en afgørende faktor for at finde frem til sandheden.
Jeg vil her henvise til en artikel fra Bonne Zzie & Be, der tydeliggør, at det er lovligt at filme politiet i det offentlige rum. Artiklen understreger, at filming er en basal retssikkerhedsmæssig garanti, der beskytter både borgere og politibetjente. I mit tilfælde blev jeg nægtet denne ret, hvilket har gjort det umuligt for mig at bevise, hvordan situationen eskalerede på grund af B0873’s opførsel.
HVORFOR DETTE MÅ ÆNDRES
Denne oplevelse har efterladt mig med en stærk følelse af uretfærdighed. Jeg forsøgte at anmelde noget, der er alvorligt og vigtigt – racisme – men blev i stedet mødt med mistænkeliggjørelse, irritation og fysisk skubben. Jeg stillede spørgsmålstegn ved en betjents opførsel og blev afvist, som om mit perspektiv ikke betød noget.
Danmark har brug for mere gennemsigtighed i politiets arbejde. Det kan bl.a. opnås gennem kropskameraer, som mange andre lande allerede har indført. Disse kameraer ville beskytte både borgere og politiet selv, fordi de ville skabe en objektiv dokumentation af, hvad der sker under politiets arbejde.
MIN OPFORDRING
Jeg deler min historie for at gøre opmærksom på, hvordan borgere kan opleve uretfærdig behandling fra politiet, og hvordan manglen på gennemsigtighed gør det svært at opnå retfærdighed. Hvis du har oplevet lignende situationer, så del din historie. Jo flere vi er, desto større pres kan vi lægge på systemet for at forbedre det.
Vi har brug for et politi, der skaber tryghed og tillid – ikke frygt og mistillid. Det er på tide, at vi stiller krav om mere gennemsigtighed og retfærdighed i deres arbejde.
PROBLEMET MED SCREENING OG MANGEL PÅ VÆRDIGHED
Screeningens betydning:
Vidneudsagn fra politiet fremhæver, at en betjents rolle som floorwalker og screener indebærer at vurdere borgerens sindstilstand og potentielle sikkerhedsrisici. Det er en kritisk funktion, der kræver en professionel, neutral og respektfuld tilgang. Screeningen er første kontakt mellem borgeren og politiet og kan sætte tonen for hele interaktionen.
Manglende værdighed fra betjenten:
Når den ansvarlige betjent, som i dette tilfælde, ikke udviser respekt eller værdighed, undermineres screeningens formål. Hvis betjenten:
- Ruller med øjnene eller viser anden respektløs adfærd.
- Reagerer med nedladende kommentarer.
- Skaber en følelse af mistillid eller ydmygelse hos borgeren.
…så er det ikke kun en krænkelse af borgerens værdighed, men også en potentiel optrapning af konflikten, som kan skabe unødvendig modstand eller angst.
Nægtelse af dokumentation:
Når borgeren samtidig nægtes retten til at filme eller optage samtalen, opstår en alvorlig ubalance i magtforholdet. Betjentens udtalelser og handlinger står ubestridt, mens borgeren fratages muligheden for at dokumentere, hvordan situationen udviklede sig. Dette har flere konsekvenser:
- Borgerens klage kan mangle afgørende beviser, hvilket gør det svært at dokumentere uretfærdig behandling.
- Politiets version af hændelsen kan fremstå som den eneste troværdige, selv hvis den ikke er korrekt.
- Manglen på gennemsigtighed kan føre til, at borgeren føler sig magtesløs og uretfærdigt behandlet.
Et systemisk problem:
Når screening udføres uden gennemsigtighed og respekt, og når dokumentation ikke tillades, opstår der en systemisk svaghed i politiets praksis:
- Politiets egne værdighedskrav undermineres, hvis en betjent opfører sig uprofessionelt.
- Borgeren efterlades uden mulighed for retfærdighed og gennemsigtighed.
- Det underminerer tilliden til politiets evne til at udføre deres opgaver fair og objektivt.
HVORFOR DETTE SKAL ÆNDRES
- Respekt og værdighed som kerneprincip:
Betjente, der udfører screeningsopgaver, skal være bevidste om deres ansvar som første kontakt og undgå adfærd, der kan opfattes som ydmygende eller respektløs. - Retten til at dokumentere:
For at skabe en retfærdig balance skal borgere have mulighed for at optage interaktioner, især når det er deres egen sikkerhed, der er på spil. Dokumentation er afgørende for at sikre retssikkerhed. - Indførelse af kropskameraer:
Obligatoriske kropskameraer ville sikre en neutral, objektiv optagelse af alle hændelser. Dette ville beskytte både borgeren og betjenten ved at skabe gennemsigtighed og klarhed om hændelsesforløbet.
Ved at nægte dokumentation og tolerere respektløs adfærd fra betjente i screeningsroller undermineres retssikkerheden og borgernes tillid til systemet. Det er nødvendigt med klare retningslinjer og ansvarlighed for at sikre, at politiet lever op til deres egne værdighedskrav.
ANALYSE AF VIDNEUDSAGN
ABDELHAKIM EL HASNI
DATO OG JOURNALNUMMER for hans kommentar 29/102024 08:28 for 03/08/2024 – 0100-61605-10491-24
| KLAGEPUNKT | VIDNETS KOMMENTAR (CITAT) |
|---|---|
| 1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD | “Kender ikke noget til det. Har ikke personligt overværet situationen.” |
| 2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’ | “I ekspeditionen skiftes vi typisk hver time til at varetage opgaven på gulvet (floorwalker), som består i at åbne døren/slusen ved brug af fjernbetjening. Jeg kiggede på manden som del af screeningen.” |
| 3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION | “Jeg bemærkede ikke nogen rullende øjne eller irritation fra mig selv eller kollegaer. Manden blev mødt med et smil og venlig dialog.” |
| 4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE | “Manden blev vejledt om klagemuligheder og blev bedt om at følge reglerne, herunder at lægge sin mobiltelefon væk. Jeg mistede ikke fatningen.” |
| 5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN | “Jeg har ikke haft fysisk kontakt med manden. Min rolle var at guide og informere ham om reglerne.” |
| 6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD | “Jeg har ikke observeret nogen aggressiv eller truende adfærd fra mig selv eller kollegaer. Alt foregik sagligt og roligt.” |
| 7. LATTER/RESPEKTLØSHED | “Min reaktion var nok møntet på, at manden har brug for en repetition af emnet fra i går. Det plejer jeg altid at tage med et smil og lidt formel dialog.” |
LÆS HER: 1. VIDNE ABDELHAKIM EL HASNI
ANALYSE AF VIDNEUDSAGN
ABDELHAKIM EL HASNI
DATO OG JOURNALNUMMER for hans kommentar 29/102024 08:28 for 03/08/2024 – 0100-61605-10491-24
| KLAGEPUNKT | VIDNETS KOMMENTAR (CITAT) |
|---|---|
| 1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD | “Kender ikke noget til det. Har ikke personligt overværet situationen.” |
| 2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’ | “I ekspeditionen skiftes vi typisk hver time til at varetage opgaven på gulvet (floorwalker), som består i at åbne døren/slusen ved brug af fjernbetjening. Jeg kiggede på manden som del af screeningen.” |
| 3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION | “Jeg bemærkede ikke nogen rullende øjne eller irritation fra mig selv eller kollegaer. Manden blev mødt med et smil og venlig dialog.” |
| 4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE | “Manden blev vejledt om klagemuligheder og blev bedt om at følge reglerne, herunder at lægge sin mobiltelefon væk. Jeg mistede ikke fatningen.” |
| 5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN | “Jeg har ikke haft fysisk kontakt med manden. Min rolle var at guide og informere ham om reglerne.” |
| 6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD | “Jeg har ikke observeret nogen aggressiv eller truende adfærd fra mig selv eller kollegaer. Alt foregik sagligt og roligt.” |
| 7. LATTER/RESPEKTLØSHED | “Min reaktion var nok møntet på, at manden har brug for en repetition af emnet fra i går. Det plejer jeg altid at tage med et smil og lidt formel dialog.” |
LÆS HER: 2. VIDNE CARSTEN BRIX BORG B0873
CARSTEN BRIX BORG SKREVET DEN 14/10
DATO OG JOURNALNUMMER : 03/08/2024 – 0100-61605-10491-24
| KLAGEPUNKT | VIDNETS KOMMENTAR (CITAT) |
|---|---|
| 1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD | “Jeg kan slet ikke genkende det scenarie Klager opstiller i sin klage. Klager blev budt velkommen og der blev spurgt ind til hvad vi kunne hjælpe med. Klager havde derimod en meget konfronterende adfærd og ønskede fra start ikke at indordne sig under Ekspeditionens husregler heriblandt optagelse med telefonen i ekspeditionen.” |
| 2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’ | “Som Floorwalker i ekspeditionen er det en af opgaverne, at vurdere personerne i slusen inden der gives adgang til ekspeditionen, hvorfor alle uden undtagelse bliver set an for sindstilstand og evt. våben inden 2. slusedør bliver åbnet. Dette blev også forklaret for Klager på dagen.” |
| 3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION | “Jeg har på intet tidspunkt rullet øjne af Klager. Jeg forsøgte derimod at få Klager til at oplyse et konkret eksempel på den generelle rasisme han ville anmelde, sådan at han kunne blive visiteret til en skranke. Det er korrekt at jeg bad Klager om at specificere anmeldelsen uden at bruge sin telefon, i det han var meget opsat på at filme og optage i ekspeditionen. Det er en skiltet husregel, at der ikke må filmes eller optages i ekspeditionen.” |
| 4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE | “Jeg mistede på intet tidspunkt besindelsen, men bad derimod Klager om, at opføre sig ordentligt og respektere husreglerne. Dette ønskede Klager tilsyneladende ikke, da han fortsatte sin konfronterende adfærd. Klager blev derfor bedt om at gå en tur på omkring 15 minutter og så komme tilbage når han kunne opføre sig ordentligt og indordne sig under ekspeditionens husregler.” |
| 5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN | “Jeg har på intet tidspunkt haft fysisk kontakt med Klager.” |
| 6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD | “Der var ikke nogen politiansatte, der udviste unødig aggressiv eller truende adfærd.” |
| 7. LATTER/RESPEKTLØSHED | “Jeg hørte ikke nogen grine af Klager.” |
SUPPLERENDE DOKUMENTATION FRA JOURNAL:
Følgende beskrivelse blev skrevet umiddelbart efter hændelsen den 3. august 2024 kl. 13:35 anmeldelses tidspunkt:
- “PER henvendte sig i ekspeditionen i det han ville anmelde generel racisme i Danmark. PER havde sin telefon fremme og blev bedt om at slukke telefonen eller lægge den væk.”
- “PER reagerede med, hvorfor kigger du sådan på mig og havde en generel aggressiv og konfronterende attitude.”
- “PER blev bedt om at opføre sig ordentligt og ellers komme tilbage når han kunne dette. PER reagerede med at det skulle politiet også.”
- “PER vejledt om at gå en tur på omkring 15 minutter og så henvende sig påny med en anden attitude.”
- “PER fortsatte og kaldte det tilstedeværende politipersonale for racister.”
- “PER blev igen bedt om at forlade stationen og komme tilbage når han kunne opføre sig ordentligt.”
- “PER bad efterfølgende om polititjenestenummer, som han fik. PER tog herefter ophold lige foran slusen til ekspeditionen.”
ANMELDELSE AF B0873 – EPISODEN DEN 03/08/2024 KL. 16:27
DATO OG JOURNALNUMMER: 03/08/2024 – 0100-61605-10499-24
| KLAGEPUNKT | DETALJER FRA ANMELDELSEN |
|---|---|
| 1. RULLENDE ØJNE OG RESPEKTLØSHED | “Anmelder oplyser dagsdato, hvor en betjent havde rullet øjne af ham.” |
| 2. GENEREL RACISME | “Anmelder talte om, at der var en generel samfunds racisme, som politiet skulle tage sig af.” |
| 3. POLITIETS HANDLINGER | “Anmelder ville gerne klage over politiet, idet han mente at politiet var der for at han kunne føle sig tryg, og det gjorde han ikke.” |
| 4. VEJLEDNING OM KLAGEMULIGHEDER | “Anmelder vejledt i muligheden for at klage.” |
RESUMÉ:
- Anmeldelsen blev foretaget telefonisk den 3. august 2024 kl. 16:27 fra adressen Slangerupgade 013 ST. TH., 2200 København N.
- Anmelder var utilfreds med politiets adfærd og fremhævede specifikt en episode, hvor en betjent havde rullet øjne af ham.
- Klagen omhandlede generelle oplevelser af racisme i samfundet og politiets manglende opfyldelse af deres rolle som tryghedsskabende.
- Anmelderen blev vejledt i, hvordan han kunne klage over politiet.
vidne 3 CHARLOTTE HILL MØLLER-MADSEN
CHARLOTTE HILL MØLLER-MADSEN
DATO OG TIDSPUNKT FOR AFLEVERING: 14/10/2024 kl. 11:33
JOURNALNUMMER: 331-2380-24
| KLAGEPUNKT | VIDNETS KOMMENTAR (ORDRET CITAT) |
|---|---|
| 1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD | “Jeg har ikke hørt nogen tale respektløst eller nedladende til klager.” |
| 2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’ | “Det er floorwalkerens opgave at vurdere den borger, der står i slusen. Som floorwalker kigger man derfor på borgeren op og ned, af hele borgeren. Dette gør man, for at vurdere, om der er sikkerhedsmæssige årsager til, at personen ikke skal lukkes ind i ekspeditionen.” |
| 3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION | “Jeg har ikke set nogen rulle med øjnene af klager.” |
| 4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE | “Jeg har ikke hørt eller set nogen miste besindelsen mod klager.” |
| 5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN | “Jeg har ikke bemærket, at nogen har anvendt magtanvendelse over for klager.” |
| 6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD | “Der var ikke nogen politiansatte, der udviste unødvendigt truende eller aggressiv adfærd.” |
| 7. LATTER/RESPEKTLØSHED | “Jeg hørte ikke nogen grine af klager.” |
SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER:
- Vidnet bekræfter, at de fulgte standardprocedurer for sikkerhed og dialog.
- Klagerens beskyldninger om rullende øjne og respektløshed blev ikke observeret af vidnet.
VIDNE 4: KARIN NORDAHL ØER
ANALYSE AF VIDNEUDSAGN: KARIN NORDAHL ØER
DATO OG JOURNALNUMMER: 14/10/2024 – 331-2380-24
| KLAGEPUNKT | VIDNETS KOMMENTAR (ORDRET CITAT) |
|---|---|
| 1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD | “Jeg har ikke hørt nogen tale respektløst eller nedladende til klager.” |
| 2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’ | “Det er floorwalkerens opgave at vurdere den person, der står i slusen. Derfor kigger man som floorwalker op og ned af – og på – hele personen for at vurdere, om der er sikkerhedsmæssige årsager til, at personen ikke skal lukkes ind.” |
| 3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION | “Jeg har ikke set nogen rulle med øjnene af klager.” |
| 4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE | “Jeg har ikke hørt nogen miste besindelsen. Jeg hørte floorwalkeren informere klager over, at han måtte forlade ekspeditionen, hvis ikke klager respekterede forbuddet om brug af telefon. Denne information var i et sagligt tonefald.” |
| 5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN | “Jeg har ikke set nogen skubbe til klager.” |
| 6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD | “Der var ikke nogen politiansatte, der udviste unødvendigt truende eller aggressiv adfærd.” |
| 7. LATTER/RESPEKTLØSHED | “Jeg hørte ikke nogen grine af klager.” |
SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER:
- Vidnet fremhævede, at floorwalkerens opgave er sikkerhedsmæssig vurdering.
- Klagerens påstand om rullende øjne og irritation blev afvist som ikke observeret.
- Vidnet understregede, at information om mobiltelefonforbud blev givet i sagligt tonefald.
Vidne 5: SIMONE MAHARAJ WESTPHALL
ANALYSE AF VIDNEUDSAGN: SIMONE MAHARAJ WESTPHALL
DATO OG JOURNALNUMMER: 14/10/2024 – 331-2380-24
| KLAGEPUNKT | VIDNETS KOMMENTAR (ORDRET CITAT) |
|---|---|
| 1. RESPEKTLØS OG NEDLADENDE ADFÆRD | “Jeg har ikke observeret nogen, der talte respektløst eller nedladende til klager. Alle medarbejdere opførte sig professionelt.” |
| 2. MISTÆNKELIGT ‘ELEVATORBLIK’ | “Som floorwalker vurderes borgere i slusen for sikkerhedsmæssige formål. Det indebærer, at vi kigger på borgeren for at sikre, at der ikke er sikkerhedstrusler.” |
| 3. RULLENDE ØJNE OG IRRITATION | “Jeg har ikke bemærket, at nogen rullede med øjnene eller udviste irritation overfor klager.” |
| 4. TAB AF FATNING; ORDRE OM AT FORLADE | “Klager blev på intet tidspunkt behandlet respektløst. Jeg observerede, at han blev vejledt om reglerne og bedt om at komme tilbage, hvis han kunne følge disse.” |
| 5. FYSISK KONTAKT/SKUBBEN | “Jeg lagde en hånd på klagers skulder for at guide ham ud, men der var ikke tale om skubben.” |
| 6. AGGRESSIV OG TRUENDE ADFÆRD | “Jeg har ikke observeret nogen truende eller aggressiv adfærd fra politiets side.” |
| 7. LATTER/RESPEKTLØSHED | “Jeg bemærkede ikke nogen latter eller respektløshed fra medarbejdere mod klager.” |
SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER:
- Vidnet understregede, at kontakt med klager var minimal og fulgte procedurer.
- Hun bekræftede, at sikkerhedsvurderinger og vejledninger blev givet sagligt og professionelt.
- Vidnet forklarede, at fysisk kontakt var begrænset til guidning og ikke var aggressiv.
Brev 1: Hvordan skal man respektere ordensmagten, når der bliver lavet rullende øjne
Brev 1: Hvordan skal man respektere ordensmagten, når der bliver lavet rullende øjne
Afsender: Zahid Latif ([email protected])
Dato: 3. august 2024 kl. 17:19
Emne: Hvordan skal man respektere ordensmagten, når der bliver lavet rullende øjne
Til: kbh
Besked:
Jeg vil ha’ videomateriale af episoden og den optagede samtale under politimandens samtale i dag til Anklagemyndigheden. Det er hermed bekræftet, at politiet er en flok racister, der kun er ude på at optrappe konflikter og skider på os indvandrere og muslimer.
Click to toggle
Brev 2: Klage over politibetjent B0873 for “rullende øjne”
Afsender: Zahid Latif ([email protected])
Dato: 16. august 2024 kl. 14:34
Emne: Anmodning om aktindsigt og klage over politibetjent B0873
Til rette myndighed,
Jeg skriver hermed for at anmode om aktindsigt i oplysningerne om mig, som er blevet noteret af politiet i forbindelse med min henvendelse den 3. august 2023 på Hovedbanegården, hvor jeg forsøgte at anmelde en sag om racisme. Jeg ønsker specifikt at få udleveret oplysningerne, der er blevet registreret af politibetjent B0873, samt hvad der generelt er blevet noteret om mig internt i politiets systemer i relation til denne sag.
Denne anmodning er i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Databeskyttelsesloven, som giver mig ret til indsigt i de personoplysninger, som behandles om mig. Jeg ønsker at bruge disse oplysninger i min klage over betjentens adfærd, da jeg mener, at der er tegn på diskrimination og racisme også internt i politiet, og at min sag ikke er blevet håndteret korrekt.
Derudover vil jeg gerne vide, hvorfor jeg ikke måtte optage min samtale med politibetjent B0873 under min henvendelse på politistationen. Jeg blev informeret om, at det ikke var tilladt at optage samtalen, men det er min forståelse, at dansk lovgivning ikke forbyder borgere at optage samtaler, hvor de selv deltager. Jeg ønsker derfor en klar redegørelse for, hvilke regler der gælder for optagelse af samtaler på politistationer, og hvorfor der gælder forskellige regler, når politiet selv optager telefonsamtaler med borgere.
Dette er særligt relevant, da jeg i min samtale med politibetjent B0873 blev mødt med en nedladende og uværdig opførsel, hvor han rullede med øjnene og svarede mig på en respektløs måde. Jeg anser dette som en overtrædelse af de værdighedskrav, som politiet er underlagt ifølge Politilovens § 1, stk. 1, som fastslår, at politiet skal udføre deres arbejde med respekt for borgernes værdighed og retssikkerhed.
Jeg ser frem til at modtage en skriftlig bekræftelse på modtagelsen af denne henvendelse samt svar på mine spørgsmål om optagelsesregler og mine rettigheder i denne forbindelse. Jeg forventer også at modtage de ønskede oplysninger i henhold til min anmodning om aktindsigt inden for rimelig tid.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
CPR-nr.: 3110751663
Brev 3: Anmodning om undersøgelse af hændelse på Hovedbanegården
Brev 3: Anmodning om undersøgelse af hændelse på Hovedbanegården
Afsender: Zahid Latif ([email protected])
Dato: 3. september 2024 kl. 14:30
Emne: Anmodning om yderligere undersøgelse af hændelse med politibetjent B0873
Til rette myndighed,
Jeg skriver for at anmode om yderligere handling og en grundig undersøgelse i forbindelse med en hændelse, der fandt sted den 3. august 2023 på Hovedbanegården. Jeg mødte op på politistationen for at anmelde den stigende racisme, jeg oplever. Fra starten af min henvendelse blev jeg mødt med en respektløs og nedladende opførsel fra politibetjent B0873.
Da jeg trådte ind på stationen, lagde jeg mærke til, at betjent B0873 gav mig elevatorblikke, hvor han så mig op og ned, som om han vurderede mig på en mistænksom måde. Jeg spurgte ham direkte, om der var noget galt, men i stedet for at svare sagligt, antydede han, at jeg så mistænkelig ud og ville tjekke, om jeg havde noget på mig.
Jeg forklarede ham, at jeg var kommet for at anmelde den stigende racisme, jeg oplever, og nævnte, at jeg havde flere eksempler gemt på min telefon. Da jeg forsøgte at tage min telefon frem for at vise disse eksempler, beordrede han mig irriteret til at lægge telefonen tilbage i lommen. Da jeg gjorde som instrueret, bad han mig herefter om at komme med konkrete eksempler, hvilket jeg fandt frustrerende. Jeg gjorde ham opmærksom på dette, men han svarede blot, om jeg ikke kunne huske eksemplerne uden at bruge min telefon. Hans reaktion var at rulle med øjnene og udvise tydelig irritation.
Da jeg bad ham om at opføre sig ordentligt, mistede han næsten besindelsen og beordrede mig til at forlade stationen i 15 minutter. Kort efter blev jeg mødt af fem betjente, hvor en, ved navn Simone, fysisk skubbede mig mod glasdøren, som jeg næsten ramte. Dette skabte en yderst utryg situation.
Jeg kræver en redegørelse for, hvorfor jeg ikke måtte optage min samtale med politibetjent B0873, da dansk lovgivning tillader borgere at optage samtaler, hvor de selv deltager. Jeg anmoder også om adgang til overvågningsmateriale fra episoden.
Jeg forventer en hurtig og grundig undersøgelse af denne sag samt en officiel undskyldning fra de involverede betjente.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
CPR-nr.: 3110751663
Brev 4: Udvidelse af klage over frihedsberøvelse og magtanvendelse
Brev 4: Udvidelse af klage over frihedsberøvelse og magtanvendelse
Afsender: Zahid Latif ([email protected])
Dato: 8. oktober 2024
Emne: Udvikling af klage over frihedsberøvelse, magtanvendelse, organisatoriske mangler og ansøgning om erstatning
Til: Københavns Politi, Juridisk Afdeling
Kære Københavns Politi, Juridisk Afdeling,
Mit navn er Zahid Latif, og jeg ønsker hermed at udvide og supplere min klage fra den 7. oktober 2024. Jeg blev udsat for mistænkeliggørelse, overdrevet magtanvendelse og krænkelse af mine rettigheder i forbindelse med hændelserne den 5. og 7. oktober 2024, hvilket har haft en negativ indvirkning på min psykiske tilstand. Jeg søger en formel begrundelse for frihedsberøvelsen, magtanvendelsen og ønsker erstatning for de fysiske og psykiske følger af forløbet.
HÅNDTERING AF PSYKISK SÅRBARHED
Jeg er på antidepressiver og i behandling for angst, hvilket politiet var opmærksomme på under hændelsen den 7. oktober. Trods dette valgte betjentene at stille spørgsmål, der forværrede min angst. En af betjentene spurgte mig direkte, om jeg havde tænkt på at “begå terror mod mig selv”. Dette spørgsmål skabte frygt og mistænkeliggjorde mig på grund af min mentale sårbarhed. Ifølge Retsplejelovens § 108 skal borgerne under frihedsberøvelse behandles på en respektfuld måde, og dette spørgsmål var både uprofessionelt og skadende for min mentale tilstand.
Jeg ønsker en forklaring på, hvorfor politiet, velvidende om min psykiske tilstand, ikke tog skridt til at håndtere situationen på en mere skånsom og respektfuld måde.
SPØRGSMÅL OM HELBRED OG PERSONLIGE OPLYSNINGER
Under hændelsen blev jeg gentagne gange spurgt om mit helbred og eventuelle sygdomme, hvilket satte mig i en ubehagelig og akavet situation. Jeg følte mig presset til at udlevere private helbredsoplysninger til tre unge betjente, som ikke havde nogen berettigelse til at spørge ind til disse oplysninger. Dette var både krænkende og irrelevant for sagen.
Samtidig var jeg i fysisk smerte, da håndjernene var stramt spændt bag ryggen, hvilket forårsagede smerter i mine håndled og skuldre. Jeg blev hverken informeret om, hvorfor håndjernene var nødvendige, eller hvorfor jeg blev behandlet på denne måde. Ifølge Forvaltningsloven § 27 skal personlige oplysninger behandles med respekt og omhu, hvilket tydeligvis ikke skete i denne situation. En af betjentene svarede, nedladende, om det er i skulderen, eller ved håndledet det gør ondt? Men jeg var i en akavet låst stilling og sad i bilen meget dårligt.
DOKUMENTATION OG KOORDINERING
Jeg sendte en besked til nummeret 51281834, vedlagt som screenshot da det var det eneste kontaktoplysning, jeg havde, efter at jeg modtog en opringning fra dette nummer lørdag den 5. oktober. De to personer fra politiet oplyste, at de var på vej ud til mig, og jeg så ud af mit vindue, at flere politibetjente befandt sig udenfor på Godthåbsvænget.
Men inden da, under samtalen, introducerede den kvindelige person sig muligvis som “Ditte” (hvis jeg husker korrekt) og fortalte, at de var på vej til min bopæl. Jeg informerede hende om, at jeg ikke var hjemme i Slangerupgade, men opholdt mig på Godthåbsvænget 9 hos min kæreste. Hun stillede herefter spørgsmål ved, hvorfor jeg opholdt mig der og påpegede, at jeg ikke boede der fast. Jeg undrede mig over denne bemærkning, da det ikke burde vedrøre politiet, hvor jeg vælger at opholde mig i landet, som om jeg skulle være klar til at modtage dem hjemme. De kom dog forbi, mens jeg vr ved at lave mad i køkkenet, hvilket man kan høre i lydbeskeden.
Det virkede usædvanligt, at man blot kan troppe op uden yderligere forvarsel til en afhøring, og at man forventer, at jeg skal være på min bopæl, selvom jeg på forhånd havde informeret dem om min placering.
Jeg undrede mig også over, hvorfor de virkede så overraskede, da jeg benægtede at have truet statsministeren. De kunne ikke give mig klare svar på mine spørgsmål, og jeg efterspurgte en verifikation fra Statsministeriets båndede optagelser. I den vedlagte lydfil kan man høre, at en mandlig betjent spurgte mig, om jeg selv havde optaget samtalen. Dette fandt jeg underligt, da det er Statsministeriets politik, at alle samtaler optages. Jeg plejer ikke at optage mine samtaler, når jeg ringer ud, og det bør være politiets ansvar at verificere denne information.
Jeg anmoder derfor om aktindsigt i politiets håndtering af disse oplysninger samt en forklaring på, hvorfor samtalen ikke blev verificeret via Statsministeriets egne optagelser, jf. Offentlighedslovens § 7 om ret til aktindsigt i offentlige myndigheders dokumenter og Forvaltningslovens § 9 om borgernes ret til indsigt i oplysninger, der vedrører deres sag.
HVORFOR ESKALEREDE SITUATIONEN?
Jeg ønsker at forstå, hvorfor situationen den 7. oktober eskalerede, selvom jeg flere gange havde informeret både Statsministeriet og politiet om min ankomst på forhånd. Min hensigt var at filme med min selfie-stang og mikrofon til en v-blog for Danish Pølsesnak News, og jeg havde gjort det klart, at min tilstedeværelse var fredelig og gennemsigtig.
Da jeg talte med Martin fra Statsministeriet den 7. oktober, underrettede jeg ham om min ankomst og forklarede mine planer. Jeg gjorde det også klart, at jeg ville bevæge mig i det offentlige rum, hvilket jeg har fuld ret til. Af hensyn til gennemsigtighed bad jeg også om en kopi af vores samtale. Trods disse foranstaltninger og min klare intention om at samarbejde, blev jeg mødt med spørgsmål fra politiet om min mentale tilstand og sikkerhed, hvilket virkede ude af proportioner med min faktiske hensigt.
Hvis politiet virkelig var bekymret for min sikkerhed, undrer jeg mig over, hvorfor der ikke blev taget skridt til at håndtere situationen mere skånsomt og hensynsfuldt. I stedet blev jeg udsat for unødvendig stress, som kun forværrede min angst, selvom jeg hele tiden forsøgte at handle åbent og gennemsigtigt. Det undrer mig derfor, hvilke grundlag politiet havde for at anholde mig, da jeg tydeligt havde kommunikeret mine planer og hensigter.
OVERVÅGNING OG OPTAGELSE AF SAMTALER
Under hændelsen blev jeg nægtet muligheden for at optage samtalen, selvom jeg flere gange anmodede om tilladelse. Jeg ønsker en forklaring på, hvorfor jeg ikke måtte optage. Som ingeniør er det en del af min faglige træning at indsamle kvantitative data og udføre research baseret på dokumentation og solide beviser. Jeg bruger denne tilgang både som beklædningsdesigner, billedkunstner og autodidakt freelance journalist med satireelementer.
I et frit og demokratisk samfund, som Danmark, er det afgørende, at borgeres ret til at dokumentere hændelser, der vedrører deres egen sikkerhed og frihed, bliver respekteret. Ifølge Retsplejelovens § 746 har borgerne ret til at indsamle dokumentation, især når det gælder deres egen beskyttelse. At nægte mig retten til at optage samtalen sætter mig i en sårbar position, hvor jeg ikke kan dokumentere min version af hændelsen. Dette øger risikoen for, at jeg bliver misforstået eller urimeligt behandlet. Den manglende tilladelse til optagelse begrænser mine muligheder for at indsamle beviser for min egen sag og underminere mine rettigheder som borger.
Under anholdelsen forsøgte jeg at spørge, om jeg måtte tage min mobil frem og optage, men jeg blev nægtet det. En af betjentene kommenterede nedladende, at “så må du håbe, en anden optager hændelsen udefra,” hvilket både var unødvendigt og en klar demonstration af overdrevet magt. Dette udtalelse underminerede min ret til retfærdig og ligeværdig behandling, hvilket strider mod Politilovens § 4, som kræver, at politiets indgriben skal være nødvendig og proportional.
Desuden er værdighedskravet ifølge Forvaltningslovens § 9 ikke blevet overholdt, da politiet skal møde borgerne på lige fod og behandle dem med respekt. Når man som borger nægtes muligheden for at dokumentere sin egen anholdelse, og endda modtager nedladende kommentarer, underminerer det ikke kun min retssikkerhed, men det forringer også tilliden til politiets arbejde.
Dette mønster gentog sig i min sag med betjent B0873, hvor jeg også blev nægtet adgang til at optage og dokumentere hændelsen. Jeg vil offentliggøre denne sag på min platform for at fremhæve, hvordan borgeres rettigheder bliver begrænset i sådanne situationer. Hvorfor må man ikke optage, når det er afgørende for at sikre gennemsigtighed og dokumentation i et demokratisk samfund?
Jeg ønsker en præcis forklaring på, om denne politik, der nægter mig retten til at dokumentere, har til hensigt at bringe mig i fare ved at hindre mig i at sikre beviser for korrekt behandling. I et frit samfund bør både politiet og borgerne have mulighed for at sikre sig gennem dokumentation, så både min og politiets sikkerhed kan overholdes. Dette understreger behovet for solide kvantitative data, såsom lydoptagelser, for at sikre, at mine rettigheder ikke bliver undergravet.
FREMTIDIGE FORBEDRINGER OG RETTIGHEDER TIL DOKUMENTATION
Jeg ønsker at få en præcis juridisk afklaring på, hvordan jeg som borger kan sikre, at min ret til at dokumentere og beskytte mig selv bliver respekteret fremover. Under det aktuelle forløb blev jeg nægtet retten til at optage hændelsen, selvom jeg gentagne gange anmodede om det. Jeg vil gerne vide, hvilke rettigheder jeg har i sådanne situationer, og hvordan jeg kan sikre min retssikkerhed og retfærdighed gennem korrekt dokumentation, især når jeg står alene.
For at undgå en gentagelse af denne situation vil jeg gerne vide, hvilke retningslinjer der gælder for borgere, der udfører dokumentation og optagelser på offentlige steder. Hvad er mine rettigheder i forhold til at optage video og lyd i det offentlige rum, herunder når jeg deltager i offentlige debatter og laver journalistiske optrædener? Retsplejelovens § 746 sikrer, at borgerne har ret til at dokumentere hændelser, og Politilovens § 4 fastslår, at politiets magtanvendelse skal være proportional og nødvendig i forhold til situationen. Jeg ønsker en klar juridisk vejledning til, hvordan jeg kan sikre, at mine rettigheder til dokumentation overholdes i fremtidige situationer.
Da jeg planlægger at foretage lignende optrædener i fremtiden, for eksempel ved jødiske institutioner eller andre offentlige rum, hvor jeg ønsker at belyse Mette Frederiksens åbningsdebat og hendes gengivne spørgsmål, er det vigtigt for mig at vide, hvad jeg må og ikke må. Hvilke lovgivningsmæssige begrænsninger skal jeg være opmærksom på, og hvad er de præcise retningslinjer for at undgå, at en situation eskalerer, som det gjorde den 7. oktober?
Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg igen agter at lave en lignende journalistisk dokumentation med mit kamera for at kaste lys på åbningsdebatten, som er blevet gengivet i de vedlagte billeder. For at sikre, at der ikke sker yderligere misforståelser eller ubegrundede indgreb fra politiets side, anmoder jeg om klare retningslinjer for, hvordan jeg lovligt kan udføre mine aktiviteter uden risiko for unødvendige indgreb eller eskalationer, der truer min retssikkerhed.
SPØRGSMÅL TIL POLITIETS OPBYGNING OG KOMMUNIKATION
Som ingeniørstuderende, autodidakt freelance journalist og borger, er jeg dybt interesseret i at forstå, hvordan jeres organisation fungerer internt, især når det kommer til kommunikation og koordination med andre myndigheder som Statsministeriet. Jeg anser det som afgørende, at der er en effektiv informationsstrøm internt for at undgå fejl som dem, der opstod i forbindelse med hændelserne den 5. og 7. oktober 2024.
Derfor vil jeg gerne have en grundig forklaring på følgende:
- Hvor meget information havde de involverede betjente om min situation?
Hvilken præcis viden var til rådighed for de betjente, der deltog i hændelserne den 5. og 7. oktober, herunder oplysninger modtaget fra Statsministeriet? Dette er vigtigt i forhold til at vurdere, om alle relevante data blev delt korrekt og i rette tid mellem jeres enheder. - Hvordan kan jeres interne kommunikation forbedres for at undgå lignende fejl fremover?
Jeg ønsker en detaljeret forklaring på, hvilke konkrete skridt I vil tage for at forbedre kommunikationen internt, så lignende fejl og misforståelser kan undgås. Ifølge Forvaltningslovens § 9 har borgere ret til at få indsigt i de oplysninger, der vedrører deres sag, og jeg ønsker at sikre, at informationer deles og behandles korrekt. - Hvilke procedurer følges, når politiet modtager information om en borger fra en anden myndighed?
Det er vigtigt for mig at forstå, hvilke standardprocedurer der er for at behandle oplysninger modtaget fra andre myndigheder som Statsministeriet, og hvordan disse oplysninger bliver distribueret og behandlet i jeres organisation. I henhold til Offentlighedslovens § 7 har jeg ret til at anmode om aktindsigt i, hvordan disse oplysninger er blevet behandlet i min sag.
En forbedret kommunikationsstruktur vil ikke blot reducere risikoen for fejl og eskalering af sager, men også nedsætte de ressourcemæssige omkostninger for politiet. Jeg vil gerne vide, om jeres organisation opererer med en flad eller hierarkisk struktur, og hvordan oplysninger fordeles i en sådan struktur. Hvordan sikres det fremover, at alle involverede parter har adgang til de nødvendige oplysninger i en sag, så borgernes rettigheder respekteres, og unødvendige konflikter undgås?
Jeg ser frem til at få en detaljeret besvarelse og en præcis forklaring på, hvordan I vil sikre, at lignende situationer ikke opstår igen, og hvordan jeg kan være sikker på, at relevante oplysninger bliver kommunikeret korrekt fremover.
RACISTISKE YTRINGER OG MISTÆNKELIGGØRELSE
I disse dage ser vi flere politikere fremsætte racistiske ytringer fra talerstolen. Desværre oplever jeg, at denne form for diskrimination også afspejler sig i mine møder med politiet. Jeg er blevet mødt med mistænkeliggørelse og overdrevet magtanvendelse, hvilket ikke er acceptabelt.
Et tidligere eksempel på dette er min sag med politibetjent B0873, hvor jeg blev nægtet adgang og oplevede problemer med at dokumentere hændelsen. Den type behandling gentager sig her, hvor mine rettigheder som borger bliver overset, og jeg føler mig unødvendigt diskrimineret. Jeg arbejder på en formel sag mod B0873, hvor han fremsatte vildledende oplysninger, nægtede mig at optage samtalen, og tvistede mine ord for at skabe en forvrænget opfattelse af hændelsen.
Jeg vedhæfter en lydbesked fra den begivenhed som dokumentation, hvor betjentens uprofessionelle adfærd tydeligt fremgår.
Anmodning om yderligere handling i sag med politibetjent B0873
Til rette myndighed,
Jeg skriver for at anmode om en grundig undersøgelse og yderligere handling i forbindelse med en hændelse, der fandt sted den 3. august 2024 på Hovedbanegården. Jeg ankom til politistationen for at anmelde den stigende racisme, jeg oplever, men blev mødt med respektløs og nedladende opførsel fra politibetjent B0873.
Ved min ankomst bemærkede jeg straks, at betjent B0873 gav mig elevatorblikke og vurderede mig på en mistænkelig måde. Da jeg spurgte ham, om der var noget galt, antydede han, at jeg så mistænkelig ud, og at han ville tjekke, om jeg havde noget på mig. Da jeg forklarede, at jeg var kommet for at anmelde den stigende racisme, og nævnte, at jeg havde flere eksempler gemt på min telefon, beordrede han mig til at lægge telefonen væk, trods mine forsøg på at vise disse eksempler. Da jeg efterfølgende blev bedt om konkrete eksempler, og han samtidig nægtede mig adgang til at bruge min telefon til at vise dem, fremstod hans adfærd som provokerende og inkonsekvent.
Da jeg bad ham om at opføre sig ordentligt, mistede han næsten besindelsen og beordrede mig til at forlade stationen i 15 minutter. Hans opførsel eskalerede yderligere, da flere betjente, herunder en ved navn Simone, fysisk skubbede mig ud mod glasdøren, hvilket skabte en yderst utryg situation for mig.
Efter at jeg var blevet skubbet ud, bad jeg om betjentens nummer og blev mødt med yderligere respektløs opførsel fra en anden betjent, som grinede og talte nedladende om mig med sine kolleger.
Jeg har optaget en lydfil umiddelbart efter hændelsen som dokumentation for min oplevelse, og jeg henviser til videoovervågningsmateriale fra området som bevis for hændelsen. Desuden anmoder jeg om en undersøgelse af, hvorfor jeg ikke måtte optage samtalen med politibetjent B0873, når dansk lovgivning tillader borgere at optage samtaler, de selv deltager i, jf. Straffelovens § 263. Politiet selv informerer borgerne om, at samtaler optages via deres telefonsystemer. Jeg kræver en klar forklaring på, hvilke regler der gælder for optagelse af samtaler på politistationer, og hvorfor der tilsyneladende er forskellige regler for politiet og borgerne.
Jeg forventer en hurtig og grundig undersøgelse af sagen samt en officiel undskyldning fra de involverede betjente, herunder politibetjent B0873 og betjenten Simone. Jeg kræver en redegørelse for de foranstaltninger, der vil blive taget for at sikre, at lignende hændelser ikke gentager sig.
Jeg ser frem til en skriftlig bekræftelse på modtagelsen af denne henvendelse samt en detaljeret redegørelse for sagen.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
HÆNDELSEN I 2015 (SVÆRTEGADE)
Jeg ønsker også at fremhæve en tidligere hændelse fra 2015 i forbindelse med Krudttønden, hvor jeg blev udsat for uforholdsmæssig vold og mistænkeliggørelse fra politiets side. Jeg var på vej fra Adelgade til Mødrehjælpen og blev stoppet af politiet i Sværtegade. Uden nogen som helst gyldig grund blev jeg mistænkeliggjort og behandlet som en potentiel terrorist. Situationen udviklede sig hurtigt, og jeg blev brutalt væltet omkuld, hvilket resulterede i, at min sportstaske – som indeholdt personlige genstande, herunder trusser og andet privat tøj – blev spredt ud over asfalten.
Denne ydmygende behandling, som fandt sted i fuld offentlighed, var ikke kun fysisk voldsom, men også psykisk belastende. At blive mistænkt for terrorisme uden nogen konkret årsag er ikke bare krænkende, men skaber en dyb følelse af uretfærdighed. Episoden fra 2015 har i høj grad påvirket min tillid til politiet negativt. Trods mine gentagne forsøg på at forklare situationen og samarbejde, blev jeg behandlet på en måde, der ikke afspejlede proportionalitet eller respekt.
Denne tidligere episode er yderst relevant, da jeg i det aktuelle forløb oplever samme form for mistænkeliggørelse og magtmisbrug. Desværre er det kun blevet værre siden da. Den behandling, jeg blev udsat for den 7. oktober 2024, hvor jeg blev anholdt med håndjern bundet bag ryggen, er endnu et eksempel på uforholdsmæssig og unødvendig magtanvendelse. Politiet var velvidende om, at jeg er på antidepressiv medicin og lider af angst, men alligevel blev der ikke taget nogen form for hensyn. Tværtimod forværrede politiets behandling min psykiske tilstand, hvilket skabte yderligere frygt og mistillid til myndighederne.
Det er vigtigt at påpege, at sådanne hændelser kunne være blevet håndteret langt mere skånsomt og proportionalt. Velvidende at jeg ikke udgjorde nogen reel trussel, og at jeg har en sårbar psykisk tilstand, burde politiet have valgt en mildere tilgang. At blive bundet med håndjern bag ryggen og ført væk på denne måde føles som en gentagelse af den ydmygelse, jeg oplevede i 2015. Det er et mønster af systematisk mistænkeliggørelse og uforholdsmæssig magtanvendelse, som har haft alvorlige konsekvenser for min tillid til politiet.
Denne form for overgreb på borgerens værdighed er i strid med Politilovens § 4, der foreskriver, at politiets indgriben skal være nødvendig og proportional i forhold til situationen. Det er også et brud på mine rettigheder som borger ifølge Forvaltningslovens § 19, som sikrer, at borgeren skal behandles med respekt og retfærdighed. Den behandling, jeg blev udsat for i både 2015 og 2024, er langt fra disse principper og har efterladt mig i en tilstand af frygt og mistro.
Jeg anmoder derfor om en grundig undersøgelse af begge hændelser for at fastslå, hvordan politiet har undladt at handle i overensstemmelse med loven, og hvilke foranstaltninger der vil blive taget for at forhindre, at jeg og andre borgere udsættes for lignende overgreb i fremtiden.
OPSUMMERING
Jeg kræver en grundig undersøgelse af de gentagne episoder, hvor jeg er blevet udsat for mistænkeliggørelse, uforholdsmæssig vold og nedladende behandling af politiet. Det er tydeligt, at politiets adfærd over for mig både i 2015 og i de seneste hændelser viser et systematisk mønster af magtmisbrug og diskrimination, som jeg ikke vil acceptere. Der er en klar mangel på proportionalitet og respekt i politiets indgriben, som hverken tager hensyn til min psykiske sårbarhed eller mine rettigheder som borger.
Jeg ønsker ikke kun en redegørelse, men også handling. Politiet skal holdes ansvarlige for deres manglende respekt for borgernes værdighed og deres overtrædelser af lovgivningen, som har resulteret i alvorlige krænkelser af mine rettigheder. Jeg vil ikke tillade, at disse hændelser bliver fejet ind under gulvtæppet.
For fuld gennemsigtighed og åbenhed vil jeg offentliggøre hele dette forløb på min blog: https://zlcopenhagen.com/do-i-
En kopi af dette brev er også sendt til min advokat for at sikre en juridisk gennemgang og opfølgning på sagen.
Jeg forventer en hurtig og professionel behandling af denne sag, og at der tages de nødvendige skridt for at sikre, at lignende hændelser ikke gentager sig.
Med venlig hilsen,
Zahid Latif
SAMLET ANALYSE: VIDNEUDSAGN, LOYALITET OG NEUTRALITET
INDLEDNING: Denne analyse har til formål at gennemgå vidneudsagnene fra de involverede politibetjente i sagen den 3. august 2024. Fokus er på, hvordan vidnerne reagerer over for klageren og deres kollega (B0873), samt hvorvidt der er indikationer på en skadelig loyalitet, der kompromitterer neutralitet og objektivitet. Derudover ser vi på konsekvenserne af, at klageren ikke fik lov til at optage samtalen og blev nægtet adgang til videooptagelser.
VIDNERNES REAKTIONER:
- Respektløs og nedladende adfærd: Alle vidner afviser at have observeret respektløs eller nedladende adfærd fra B0873 eller andre politibetjente. Vidnernes enslydende forklaringer kan indikere en intern solidaritet, der minimerer muligheden for kritik af en kollega.
- Mistænkeligt ‘elevatorblik’: Vidnerne beskriver elevatorblikket som en del af deres sikkerhedsprocedurer og ikke rettet specifikt mod klageren. Forklaringerne er enslydende og forsvarer praksissen som nødvendig, hvilket kan signalere en kollektiv tilgang til at beskytte arbejdsgangen.
- Rullende øjne og irritation: Ingen af vidnerne bekræfter klagerens oplevelse af rullende øjne eller irritation. Det skaber et billede af, at klagerens subjektive oplevelse bliver undermineret af et samlet modspil fra politiet.
- Tab af fatning og ordre om at forlade: Vidnerne fremstiller situationen som rolig og professionel, hvor klageren blev vejledt om husregler og bedt om at komme tilbage efter 15 minutter. Ingen vidner anfører tab af fatning fra B0873, men vidneudsagnene mangler detaljer om, hvordan situationen eskalerede.
- Fysisk kontakt/skubben: Simone Maharaj Westphall bekræfter fysisk kontakt, men beskriver det som en guidning uden aggression. Andre vidner afviser enhver fysisk kontakt, hvilket kan indikere, at Simone’s beskrivelse er ment til at minimere situationens alvor.
- Aggressiv og truende adfærd: Vidnerne afviser enstemmigt enhver truende eller aggressiv adfærd fra politiet. Dette kan tolkes som en kollektiv beskyttelse af politiets image.
- Latter og respektløshed: Ingen vidner indrømmer, at der blev grinet eller udvist respektløshed over for klageren. Denne konsensus kan afspejle en prioritet om at undgå kritik af politiets kultur.
LOYALITET VS. NEUTRALITET: Vidnernes forklaringer peger på en tydelig loyalitet over for kollegaen B0873. Loyalitet kan være naturlig i en arbejdskontekst, men når alle vidneudsagn er ensrettede og beskytter kollegaen, risikerer neutraliteten at forsvinde. Dette stiller spørgsmålstegn ved, om de faktiske omstændigheder kan afdækkes objektivt.
KLAGERENS POSITION: Klageren står uden vidner eller mulighed for selv at dokumentere hændelsen, da optagelse blev nægtet. Fraværet af videooptagelser og den manglende adgang til stationens overvågning gør det svært at bevise klagerens version af begivenhederne. Dette skaber en asymmetrisk magtbalance mellem politiet og klageren.
KONSEKVENSER OG ANBEFALINGER:
- Manglende videooptagelser:
- Fraværet af videooptagelser forværrer klagerens mulighed for retfærdighed.
- Anbefaling: Politiet bør implementere kropskameraer for at sikre objektiv dokumentation.
- Ensartethed i vidneudsagn:
- Vidnernes enslydende forklaringer kan indikere en intern bias.
- Anbefaling: Uafhængige observatører eller tredjepartsvurderinger kan styrke troværdigheden.
- Klagerens muligheder:
- Klageren bør overveje juridisk bistand og fortsat anmode om adgang til videooptagelser.
- Anbefaling: En grundig undersøgelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) med fokus på eventuelle skævheder i sagsbehandlingen.
AFSLUTNING: Denne sag viser, hvordan manglende dokumentation og intern loyalitet kan skabe udfordringer for retssikkerheden. Klagerens ret til at dokumentere interaktioner med politiet bør styrkes, og gennemsigtighed i politiarbejdet er essentielt for at opretholde offentlig tillid.
EPISODEN DEN 7. OKTOBER 2024
Den 7. oktober 2024 indgav jeg en klage over politiets adfærd i forbindelse med en hændelse i København. Min klage, registreret under journalnummer 331-2421-24, beskriver flere problematiske aspekter ved episoden, men især en specifik hændelse understreger den manglende gennemsigtighed i politiets arbejde.
Jeg spurgte gentagne gange politiet, om jeg måtte optage vores interaktion for min egen sikkerhed. Svaret var et klart nej. Kort efter kom den nedladende kommentar fra en politiansat: “Så må du håbe, en anden optager hændelsen udefra.” Dette svar var ikke bare respektløst, men understregede også, hvordan jeg som borger blev frataget muligheden for at dokumentere, hvad der skete. Situationen eskalerede yderligere, da jeg blev pågrebet og tvunget ind i en bil under ubehagelige omstændigheder omkring kl. 14:00.
KLAGEPUNKTER FRA HÆNDELSEN
Ud over nægtelsen af at filme indgav jeg klager over:
- Urimelig magtanvendelse:
- Håndjern blev spændt så stramt, at det forårsagede smerter i mine håndled og skuldre.
- Forværring af angst:
- Politiet stillede spørgsmål som: “Har du tænkt dig at begå terror mod dig selv?”, der forværrede min mentale tilstand.
- Pres for at udlevere private helbredsoplysninger:
- Jeg følte mig presset til at afsløre personfølsomme oplysninger under ubehagelige omstændigheder.
- Ignorerede klager over smerter:
- Gentagne klager om håndjernenes stramhed blev fuldstændigt ignoreret.
- Fysisk ubehagelig position:
- Jeg blev tvunget til at sidde i en smertefuld og akavet stilling med hænderne bundet bag ryggen.
- Nedladende kommentarer:
- En politiansat hånede mig ved at spørge, om det gjorde ondt i håndleddet eller skulderen.
BETYDNINGEN AF RETTEN TIL AT FILME
Denne hændelse understreger, hvorfor retten til at dokumentere interaktioner med politiet er afgørende. Uden mulighed for at optage står borgere ofte uden beviser i sager, hvor deres version af hændelsen stilles op mod politiets. Manglende dokumentation kan føre til ensidige beslutninger, hvor borgerens oplevelse bliver tilsidesat.
Jeg henviser til en artikel fra Bonne Zzie & Be, der påpeger, at retten til at filme politiet i det offentlige rum er en basal retssikkerhedsmæssig garanti. Denne ret beskytter både borgere og politiet selv ved at sikre, at der findes objektiv dokumentation for, hvad der sker under sådanne episoder.
EN OPFORDRING TIL FORANDRING
Danmark har brug for et mere gennemsigtigt politiarbejde. Et afgørende skridt mod dette kunne være indførelsen af obligatoriske kropskameraer, som mange andre lande allerede har implementeret. Disse kameraer kan fungere som en neutral observatør, der sikrer, at både borgere og politi bliver beskyttet.
Jeg deler denne oplevelse for at skabe opmærksomhed om, hvordan manglende gennemsigtighed i politiets arbejde kan påvirke borgernes retssikkerhed. Hvis du har oplevet lignende hændelser, opfordrer jeg dig til at stå frem og dele din historie. Sammen kan vi arbejde for en fremtid med større ansvarlighed og retfærdighed.
MIN KAMP MOD POLITIVOLD
Har du oplevet politivold, brutalitet eller magtmisbrug? Jeg er her for at informere dig om, hvordan du kan handle og tage de rette skridt. Det er vigtigt at rette sin opmærksomhed mod offentlige instanser som Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der er ansvarlig for at håndtere sager om politivold og magtmisbrug. Jeg vil forklare, hvordan du kan klage og sikre, at din sag bliver behandlet retfærdigt.
SÅDAN KLAGER DU OVER POLITIET
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er den instans, du skal kontakte, hvis du mener, at politiet har brugt unødvendig vold eller opført sig uretfærdigt. DUP er uafhængig af politiet og Justitsministeriet, hvilket sikrer, at din sag bliver behandlet neutralt.
- Indsamling af beviser:
- Hvis du har oplevet politivold, skal du sørge for straks at dokumentere skaderne ved at tage billeder og søge lægehjælp. Disse dokumenter er afgørende for din klage.
- Hvis der er vidner, skal du bede om deres kontaktoplysninger, så de kan bekræfte din version af episoden.
- Videooptagelser er en af de mest effektive måder at dokumentere politiets handlinger på. Hvis det er muligt, skal du sikre, at optagelserne gemmes sikkert.
- Indgiv din klage:
- Send din klage til DUP med en beskrivelse af, hvad der skete, og inkluder al relevant dokumentation.
- Hvis din klage vurderes alvorlig nok, kan DUP iværksætte en efterforskning.
- I nogle tilfælde kan du være berettiget til en statsbetalt advokat, der kan hjælpe dig gennem processen.
VIDEOOPTAGELSER OG DIN RET
Det er lovligt at filme politiet i det offentlige rum, og flere sager har vist, hvor vigtigt det er ikke at forhindre borgere i at optage politiets magtanvendelse. En artikel fra Bo Elkjær i Information fremhæver, hvordan videooptagelser har spillet en afgørende rolle i at afdække unødvendig vold fra politiets side. Et eksempel er sagen fra Aalborg i 2022, hvor videooptagelser dokumenterede, hvordan en psykisk syg mand blev slået gentagne gange med knippel, hvilket førte til kritik fra DUP.
Disse optagelser er ofte det eneste bevis, der kan sikre retfærdighed i sager om politivold. Politiforbundet har tidligere argumenteret for restriktioner mod optagelser, men offentlig adgang til at filme er afgørende for gennemsigtighed og retssikkerhed.
HANDLINGSPUNKTER
- Hvis du oplever politivold, sørg for at handle hurtigt:
- Dokumenter episoden gennem billeder, video og vidner.
- Sørg for at sikre, at alt materiale opbevares sikkert.
- Kontakt DUP og indsend en detaljeret klage.
- Søg juridisk hjælp, hvis det er nødvendigt. Mange advokater har erfaring med at håndtere sager om politivold.
MIN OPFORDRING
Jeg deler denne information, fordi det er vigtigt, at borgere kender deres rettigheder og ved, hvordan de kan handle, hvis de oplever magtmisbrug. Retssikkerhed afhænger af gennemsigtighed og muligheden for at stille magthavere til ansvar. Hvis du har oplevet noget lignende, så kontakt DUP og brug de ressourcer, der er tilgængelige for at sikre retfærdighed.
Vi har brug for et system, hvor alle, borgere såvel som politifolk, er ansvarlige for deres handlinger. Gennemsigtighed er nøglen til et retfærdigt samfund.