HVAD KOSTER 26 PDF-SIDER? 26 LUSSINGER?

26 VERBALE LUSSINGER

LEVERET MED ØKSEHUG OG PDF-STEMPEL

– og nej, det er ikke Bollywood. Det er bare Civilstyrelsen

Velkommen til endnu et kapitel i den danske forvaltningsfarce, hvor samtale er afløst af tavshed, og dokumentation er den nye dialogform. Når Civilstyrelsen reagerer på en blog som min, sker det ikke med opkald eller mail – men med 26 sider printet afstraffelse.

Der blev ikke ringet. Der blev ikke spurgt. Der blev ikke spurgt: “Har du rettet det?”
Der blev screenet. Dokumenteret. Udskrevet. Arkiveret.

Ja, det lyder som en Bollywood-scene, men det er desværre bare embedsværket i PDF-uniform.

Og hvis du tror det stopper der – så tro om.
Læs hvordan Sisse Joy Kristensen og hendes PDF-trykkeri blev aktiveret, og hvordan satire pludselig blev behandlet som et sikkerhedshul.
Få også styr på dine egne rettigheder – må du filme politiet? Må du dokumentere dem? Det finder du ud af her.

I DENNE ARTIKEL DOKUMENTERER VI:

#1 Hvad kostede det – 26 PDF-sider forklaret
Hvem gjorde hvad – og hvor mange skattekroner gik der på at trykke screenshots af satire?

#2 Civilstyrelsen: Fra dialog til PDF-afstraffelse
Hvordan en borger gik fra “Du er velkommen til at ringe” til “Vi besvarer kun skriftligt”.

#3 Brevskift og embedsmagt: Citater analyseret
Vi nærstuderer embedsværkets sprog, og hvordan “du har ret” blev til “du kræver for meget”.

#4 Trustpilot & borgernes stemme
Folkets dom: 100 % 1-stjernede anmeldelser og ingen svar fra systemet.

#5 Konklusion: Sådan dokumenterer du selv – og søger aktindsigt uden at blive rundtosset
En praktisk guide – med humor, jura og digitale knytnæver.

🎤 Så spænd sikkerhedsbæltet.
📑 Det her er ikke bare en klage – det er en scene.
🌈 Og hvis Civilstyrelsen kan trykke 26 sider af min blog…
…så kan du trykke del og give den gas.

Velkommen til Melodi Grand Bureaukrati.

J’AIME LA VIE

C’EST COMME J’ADORE JIHADT

RELAX & JIHADTISERE DIG SELV FRI, DANS VIDERE

Og ja – det gælder stadig. Også når Civilstyrelsen forsøger at stivne dit smil med paragraffer. Så bare ryst det af dig, jihadtisere dig selv

For nogen er Sandra Kim bare 80’er-nostalgi og ungdomskulør.
For mig? En reminder: Elsk livet – selv når PDF’erne flyver som granatsplinter i din indbakke. Men hey… jeg smiler stadig.
Og jeg danser stadig. In high heels. Nogen trykker screenshots. Jeg trykker play. Og hvis de vil kopiere dig også, så del min indslag videre. Tak.

LÆN DIG TILBAGE, & HUSK ELSK LIVET MED HELE ARMEN

FORVALTNING ELLER FARCE?

HVAD KOSTER 26 SIDER AF ET BLOGINDSLAG?

Som ingeniørstuderende stiller jeg et simpelt spørgsmål:

Hvad har det kostet samfundet at producere 26 sider embedsdokumentation baseret på en satirisk blog?

Hvor mange timer sad en embedsmand og klippede screenshots ud?
Hvor mange interne mails fløj rundt, blot fordi jeg skrev ordet “forening” i en overskrift? Hvilket budget dækker den slags?

Hver PDF-side er ikke bare et dokument – det er tid, løn, drift, papirspor og spild.

Når systemet vælger at overvåge en kritisk borger med PDF’er i stedet for dialog –
er det så god forvaltning? Eller bare dyr satire?

Denne artikel handler ikke kun om min sag. Den handler om noget større: Et embedsværk, hvor bureaukratiet har fortrængt sund fornuft, og hvor satire og kreativitet forveksles med ulovlighed.

Jeg frygter, at hvis dette er normalen – så er spørgsmålet ikke “hvad koster det?” Men: Hvad er vi som samfund villige til at betale for at undgå at blive udfordret?

AKTINDSIGTSBREV INDSENDT DEN 1. MAJ 2025:

Jeg anmoder hermed om aktindsigt i baggrunden for Civilstyrelsens registrering og vurdering af mit indhold under “Frafalden Genfandt Islam – Danmarks Første og Eneste Forening”.
Jeg ønsker særlig indsigt i:

Antal ansatte involveret i sagen

Samlet ressourceforbrug (timer, løn, eksterne konsulenter)

Kopi af screenshots og interne mails

Juridisk grundlag for vurderingen på baggrund af dynamisk side

Forklaring på hvordan én formulering i en kreativ, løbende blog kan udløse 26 siders dokumentation og overvågning

Med venlig hilsen,
Zahid Latif
Produktionsingeniørstuderende, DTU
Stifter af Frafalden Genfandt Islam og alt mulig andet også.

HVAD BETYDER SVARET FRA INDSAMLINGSNÆVNET 15/5?

1. De anerkender, at jeg har søgt aktindsigt.
– De bekræfter modtagelse af min anmodning fra 1. maj.

2. De deler ikke de 26 PDF-sider med det samme.
– De nævner, at “dele af sagen” udleveres, men det fremgår ikke tydeligt, hvad der tilbageholdes.

3. De indrømmer ikke nogen fejl eller forsinkelse.
– Selvom svaret kommer efter svarfristen, nævner de ikke, at fristen er overskredet.

4. De henviser til “sagens omfang” som årsag til forsinkelse.
– Det bruges som en vag begrundelse for ikke at overholde offentlighedslovens 7-dages regel.

5. De undgår at svare på mine præcise spørgsmål.
– Der svares ikke klart på ressourceforbrug, internt ansvar eller juraen bag vurderingen.

6. De fastholder den oprindelige sagsvinkel.
– Trods mine præciseringer om forskellen mellem min godkendte indsamling og satire-bloggen, fastholder de behandlingen som én samlet sag.

MIN VURDERING & KONKLUSION

Svaret er uklart, defensivt og reelt uden ny information. Det forstærker indtrykket af embedsværkets bureaukrati og modvilje mod transparens – et nøglepunkt i min kritik og blogdækning.

ji

(laves om..)

NÅR SYSTEMET BESVARER EN PDF – MEN IKKE ET SPØRGSMÅL

Mens jeg som borger prøver at få indsigt i, hvordan og hvorfor mit webindhold er blevet til PDF-dokumentation hos Civilstyrelsen, står én ting klart:

Det er lettere at få lavet 26 sider skærmbilleder – end at få svar på 6 spørgsmål.

Jeg bad om:

Tidsforbrug

Navne og roller

Juridisk grundlag

Screeningsmetode

Begrundelse for vurdering af en dynamisk side som statisk

Hvorfor jeg ikke blev kontaktet

Som trøst fik jeg dog et henvisningslink til en gammel mail og en tavshed forklædt som afgørelse.

FRA DIALOG TIL DIGITAL MONOLOG

På fire dage gik vi fra:

“Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe…”

til

“Vi har besluttet, at dine henvendelser besvares skriftligt.”

Et skift i tone. Et skift i tillid. Et skift i, hvordan staten taler med sine borgere.

Det er ikke bare dårlig stil – det er en forvaltningsform, hvor borgeren bliver sendt rundt i cirkler uden svar. Ikke fordi systemet ikke ved noget, men fordi det har besluttet ikke at sige noget.

HVAD KOSTEDE DET – HVEM BLEV INVOLVERET?

Når Civilstyrelsen kan allokere tid og medarbejdere til PDF-screenshots, men ikke til at forklare, hvem der gjorde det – så er der noget galt med prioriteringen.

Hvor mange skattekroner koster det at dokumentere en dynamisk blog med 26 sider skærmbilleder, uden borgerkontakt og uden retssikkerhed?

Og hvem godkendte det? Ja. Det får jeg stadig ikke at vide.

MAAR DIYA JAYE..YA CHOD DIYA JAYE

Bollywood-brud – “Maar Diya Jaye…”

“Maar diya jaye… ya chhod diya jaye?”
(Skal han slås ned… eller blot efterlades?)

Denne ikoniske linje fra filmen Mera Gaon Mera Desh (1971) udtrykker ikke blot et dramatisk skæbnevalg – men en følelsesmæssig spænding mellem systemets vold og tavshed.

Og det er præcis den stemning, mange oplever, når de konfronteres med et embedsværk, der reagerer hårdt – men nægter at forklare sig. Når jeg bruger klippet i min artikel, er det ikke for melodramaets skyld alene – men fordi det stiller det spørgsmål, som Civilstyrelsen synes at balancere imellem:

Skal borgeren “slås ned” med PDF’er, paragraffer og afvisninger?
Eller bare ignoreres, efterladt i den administrative ørken?

Hvad koster bureaukrati? Svaret er (mindst) 26 PDF-sider

Mens Danmark stemte i glitter og palietter til Melodi Grand Prix, trykkede Civilstyrelsen på send med deres svar: en afvisning forklædt som afgørelse. Datoen var 6. maj, men brevet landede først den 15. – dagen efter min rykker den 14. maj.
Det var svar på min aktindsigtsanmodning af 1. maj. Eller… det burde det have været.

Men i stedet for at svare på mine konkrete spørgsmål om tidsforbrug, embedsansvar og vurderingsmetoder, henviste Civilstyrelsen til et helt andet brev – skrevet før jeg overhovedet havde bedt om aktindsigt.

En klassiker i den moderne forvaltningssatire:
Du spørger “hvem slukkede lyset?” – og får tilsendt en brochure om elpærer fra 1993.

HVAD ER DER SKET – OG HVORNÅR?

Herunder finder du en kort opsummering af forløbet. Du kan klikke dig videre til alle relevante dokumenter, mails og afgørelser.

SAGSFORLØB – HVEM GJORDE HVAD, OG HVAD GIK GALT?

(skal opdateres)

HVAD SIGER BORGERNE OM CIVILSTYRELSEN?

Hvis man skal tro Civilstyrelsens egne mails, fungerer alt “efter gældende regler”.

Men hvis man i stedet klikker ind på Trustpilot, ser billedet anderledes ud.

TrustScore: 2,2 ud af 5

100 % 1-stjernede anmeldelser

Ingen reaktion på borgerklager

Kritik af ukorrekte afgørelser, langsom behandling og lukket kommunikation

Man kunne kalde det tilfældigt. Eller man kunne kalde det symptomatisk.

Borgerne oplever præcis det, jeg har dokumenteret:

En forvaltning, der ignorerer henvendelser

Et embedsværk, der undgår ansvar

En kultur, hvor skrift er skjold – og sagsbehandling er cirkulær selvdialog

HVAD GØR JEG NU?

Jeg har sendt mit svarbrev. Offentliggjort hele forløbet. Lagt det frem for alle at se – også for jer i Civilstyrelsen.

Og hvis nogen derude – ja, selv Indsamlingsnævnet – skulle få lyst til at støtte det arbejde, jeg gør for gennemsigtighed, satire og retssikkerhed:

Du kan støtte her – med en kop kaffe

HVAD BØR DU GØRE?

Del artiklen med andre, der kæmper med systemet
Læs hele aktindsigtsforløbet her: zlcopenhagen.com/da/bureaukrati-indsamlingsnaevnet
Dokumentér, hvis du oplever noget lignende – og del det
Og kontakt Folketingets Ombudsmand, hvis du selv oplever sager som denne

EMBEDSMÆND I PDF-PANIK

Det begyndte med noget helt andet. Jeg havde indsendt en ansøgning om forlængelse af en allerede godkendt indsamling – en sag vedrørende en retssag mod Mette Frederiksen, hvor jeg blot ønskede at ændre startdatoen, så jeg kunne bruge de 265 dage jeg har betalt for. Intet nyt. Ingen ny forening.

Men i stedet for at få svar på dét, modtager jeg den 31. marts 2025 en mail fra Sisse Joy Kristensen fra Civilstyrelsen. Her skriver hun, at de er “blevet gjort opmærksomme på”, at jeg har oprettet en ny forening.

Og hvad sigter hun til?

Et satirisk blogindlæg, hvor jeg omtaler en fiktiv modforening til Mustafa Musse Sayeghs “Foreningen Frafalden”. Min “forening” er et kreativt indslag, et sprogligt modsvar, der parodierer ideen om, at ingen skulle kunne vende tilbage til Islam.

Men det bliver ikke læst som satire. Det bliver læst som noget farligt.

Uden nogen form for dialog eller opkald, begynder Sisse at gennemgå min side. Hun registrerer hele 26 sider som PDF-dokumentation – ikke af en aktiv indsamling, men af et blog-univers i udvikling. Det, der blot var ment som en ironisk reference, bliver behandlet som et juridisk brud. Og pludselig står jeg med 26 sider af min hjemmeside stemplet og arkiveret af embedsværket.

Det undrer mig virkelig, hvordan man kan bruge så meget tid og så mange ressourcer på dette – i stedet for blot at ringe direkte til mig, som jeg allerede havde opfordret til. En enkel samtale kunne have afklaret det hele og sparet betydelig sagsbehandlingstid. Det virker ekstra paradoksalt, når man samtidig ser, at andre borgere må vente måneder – ja, nogle gange år – på afgørelser, hvis man skal tro Trustpilot.

VELKOMMEN TIL EMBEDSVÆRKETS ØKSE

OVERVÅGNING FORKLÆDT SOM FORVALTNING

PDF’ER SOM VÅBEN – OG SATIRE SOM FORSVARSVÆRK

En morgen vågner jeg op og opdager, at min blog – en satirisk refleksion over tro, identitet og frihed – er blevet stemplet som foreningsmistanke af Civilstyrelsen. Ikke på grund af misinformation. Ikke på grund af hvidvask. Men fordi jeg – i et blogindlæg – brugte ordet “forening”.

Så skete det:
De tog et screenshot. De gemte det som PDF. De mobiliserede embedsværket.

Og jeg? Jeg tænkte:

“Hvis dét er kriteriet for overvågning, så står hele internettet for skud.”

Det, der burde være en del af en levende og kreativ debat, blev pludselig anset som en potentiel trussel. I dette indlæg gennemgår jeg, hvordan én sætning – skrevet på en dynamisk side ( altså en sidende der r i konstant forandring) – blev udgangspunkt for en tung sagsbehandling,
som om der var tale om organiseret kriminalitet og ikke en blog, skrevet med både humor og alvor.

ØJEBLIKKET DER BLEV LOV

“Vi er blevet gjort opmærksomme på…”
– SISSE JOY KRISTENSEN, Civilstyrelsen, 31. marts 2025, København N

Denne ene sætning blev gnisten. Og fra det øjeblik blev min side vurderet, stemplet og arkiveret. Et digitalt øjebliksbillede blev behandlet som et statisk bevis. Endnu mere forvirrende er kontrasten i tonen i deres egne breve:
Først denne opfordring:

“Hvis du har spørgsmål til dette brev, er du velkommen til at ringe til os på telefon 33 92 33 34…”
– SISSE JOY KRISTENSEN, 31. marts 2025

Men blot fire dage senere – en ny besked fra en ny embedsmand:

“Vi har besluttet, at dine henvendelser for nuværende besvares skriftligt.”
– SANNE HJORTH, 4. april 2025

Fra samtale til tavshed. Fra blog til bureaukrati. Fra ord til overvågning.

KUNSTNERE, DESIGNERE & PARAGRAF-POLITI

DESIGN PROCESS

KAN MAN ANKLAGE ET LÆRRED FOR AT VÆRE UAFSLUTTET?

På billedet ovenfor ser du mit arbejdsbord – direkte fra Danmarks Designskole. Dengang. Her opstår idéer. Her prøver jeg farver, former, linjer. Her tegnes, sys, pille op og rettes til. En kollektion bliver aldrig født færdig – den bliver skabt. Over tid. I lag.

Præcis som en blog. Præcis som satire. Præcis som et menneskes holdninger. En kunstner maler ikke sandheden i ét strøg. En designer justerer, finpudser og lærer. Og idag er jeg gået ingeniørns nysgerrige veje.  En produktionsingeniør arbejder med optimering, iteration – og det vigtigste af alt: at forstå processen.

Men hvad med embedsværket?

Hvordan kan en myndighed tage ét snapshot – ét “øjebliksbillede” – og gøre det til retsligt grundlag? Hvordan kan man overse, at blogs, satire og kreativ journalistik netop lever af forandring?

Er det impressionisme som i Monets åkander – hvor detaljen er sløret, men helheden står stærkt? Eller er det som J.P. Jacobsens skovsti – bugtende som tigerskind gennem natur og poesi, uden en klar slutning?

Impressionisme – i både billedkunst, litteratur og journalistik – handler om øjeblikket, lyset, følelsen.

Men når man blogger med farver, fejl og frihed – skal det så registreres med en PDF og en juridisk hammer? Claude Monet slap ikke uden om kritik. Men slap han uden om embedsværkets stempler?

NÅR TRANSPARENS BLIVER KALDT ET “KRAV”

Civilstyrelsen vælger at kalde mit ønske om dialog for et “krav”.
Men når én embedsmand siger “ring endelig” og en anden lukker ned få dage senere – er det så borgeren, der er krævende?

Dette stiller ikke kun spørgsmål om kommunikation – men om borgernes retssikkerhed i et digitalt samfund, hvor satire, kreativitet og foreningsdannelse bliver forvekslet med forbrydelse.

(laves om og trustpilot laves færdig)

CITATANALYSE: FRA “DU ER VELKOMMEN” TIL “DU KRÆVER!”

I Indsamlingsnævnets kommunikation ser vi et bemærkelsesværdigt tone-skift:

Den 31. marts 2025 skriver Sisse Joy Kristensen følgende:

“Hvis du har spørgsmål til dette brev, er du velkommen til at ringe til os på telefon 33 92 33 34…”

Fire dage senere – den 4. april 2025 – overgår sagen til Sanne Hjorth, som nu formulerer sig sådan:

“Det fremgår af din henvendelse, at du kræver svar på…”

Ordet “kræver” er ikke neutralt. Det antyder konfrontation, pres og urimelighed – på trods af, at jeg som borger blot henviste til mine lovsikrede rettigheder og ønskede opklaring.

Det er ikke bare dårlig stil – det er embedskommunikation, der forsøger at delegitimere borgerens spørgsmål, og skjule embedsansvaret bag sproglige nedtakter.

Samtidig skifter fokus:

• Sisse inviterer til dialog.

• Sanne afviser og sprogligt marginaliserer.

• Hanne Sønderby Mikkelsen, som underskriver godkendelsen, nævner hverken fejl eller ansvar.

Denne koordinerede embedsdynamik får det til at ligne et lukket kredsløb, hvor borgeren glider fra velkomst til afvisning – uden reelt at få lov at tale med nogen. g det er ligepræcis det samme mønster man ser på de dårlige klager civilstyrelsen får.

TRUSTPILOT

Sagskritik og aktindsigt – Journalnr. 25-78-00431 (26 PDF-sider og ressourceforbrug)

TIL: CIVILSTYRELSEN / INDSAMLINGSNÆVNET
Att: Sisse Joy Kristensen, Sanne Hjorth Pedersen og Mathias Olsen
Fra: Zahid Latif
Dato: 17. maj 2025
Vedrørende: Aktindsigtssag – Offentliggørelse og nyt spørgsmål om ressourceforbrug og sagsprioritering

EMNE: SKRIVEMØNSTER, SCREENING OG SAGSBEHANDLING I CIVILSTYRELSEN

Jeg skriver dette brev den 17. maj 2025 – mens jeg, med ørene halvt rettet mod Melodi Grand Prix og med palietter på skærmen, lige fik kradset det hele ned. Jeg håber også, at I i Civilstyrelsen får en god aften med farver, glitter og fest – og at der bliver lige så meget dokumentation for showet, som der er blevet lavet af min hjemmeside. For lidt fest og lidt gennemsigtighed kunne måske også klæde embedsværket.

Kære Sisse Joy Kristensen, Sanne Hjorth Pedersen og Mathias Olsen,
(Civilstyrelsen / Indsamlingsnævnet – Viborg, Danmark)

Efter at have modtaget jeres afvisning på min aktindsigtsanmodning (dokument dateret 6. maj 2025, modtaget 15. maj 2025), og efter at have gransket jeres henvisninger til brevet af 31. marts 2025, må jeg konstatere:

• Ingen af mine konkrete spørgsmål er blevet besvaret
• Jeres afgørelse er hverken transparent eller juridisk konkret
• Jeres metode er mere egnet til en komedie end en forvaltning

Jeg har derfor valgt at offentliggøre hele sagen – inklusive embedsværkets svar og mine egne analyser – så offentligheden kan “blive gjort opmærksom på”, hvordan sagsbehandling i Civilstyrelsen reelt udspiller sig. Det sker blandt andet i mit dokumentationsarkiv med titlen HVAD KOSTER 26 PDF-SIDER?, som kan tilgås her: https://zlcopenhagen.com/da/bureaukrati-indsamlingsnaevnet/. Her offentliggøres løbende nye indsigter, bilag og reaktioner – i den åbenhedens ånd, der ellers lader vente på sig fra jeres side.

JEG VIL GERNE FORSTÅ JERES PRIORITERINGER:

Samtidig med at mange danskere må vente måneder og år på at deres sager behandles, har jeres enhed:

• gennemgået og gemt 26 sider fra min dynamiske hjemmeside – dvs. en side, der er i konstant udvikling, hvor tekster, billeder og indhold justeres, slettes og tilføjes dagligt. Det er en platform under opbygning – en slags digital kladdebog – ikke et statisk dokument. Når I foretager en PDF-screening af den slags materiale, svarer det til at tage et øjebliksbillede af et impressionistisk maleri, mens kunstneren stadig maler. Det er både meningsløst og fejlagtigt at bruge sådan et snapshot som juridisk vurderingsgrundlag.,
• uden kontakt til mig, hverken telefonisk eller personligt – på trods af, at jeg gentagne gange har efterspurgt muligheden for en mundtlig samtale for at afklare misforståelser og fremme retssikkerheden. Jeres valg om udelukkende at kommunikere via e-mail og afvise telefonisk kontakt rejser ikke bare praktiske problemer, men også principielle spørgsmål: Er dette en teknokratisk lukkethed, et effektivitetstrick – eller en moderne form for administrativ censur, hvor borgerens stemme filtreres gennem siloen af tavs embedsformalisme?
• uden procedurer – der findes ingen offentligt tilgængelig eller udleveret standard for, hvordan jeres medarbejdere foretager vurdering af hjemmesider, hvad kriterierne er, eller hvordan dokumentation gemmes eller evalueres,
• uden hjemmel – intet sted er der i jeres svar henvist til den præcise lovbestemmelse, der skulle give jer ret til at kopiere og registrere indhold fra en dynamisk platform uden varsel, og uden at dette vurderes som indgreb i ytringsfriheden eller retten til beskyttelse af personlige oplysninger,
• uden hjemmel – dvs. uden at henvise til en lovbestemmelse, forvaltningspraksis eller offentlig retsanvendelse, der legitimerer jeres valg om at screene, kopiere og vurdere mit webindhold uden forudgående kontakt, uden samtykke, og uden at give mig mulighed for at udtale mig. Denne mangel på hjemmel udfordrer både princippet om forudsigelighed i forvaltningen og retten til borgerinddragelse i vurderinger, der kan have konsekvens for offentlig synlighed og tillid.
• og uden mulighed for indsigt i, hvem der stod bag vurderingerne.

Alt dette er sket uden at oplyse tidsforbrug, uden at registrere arbejdsgange og uden at give adgang til det juridiske grundlag bag screeningen.

Og I har endda givet mig svaret:

“Vi er blevet gjort opmærksomme på hjemmesiden…”

Samtidig nægter I mig at kontakte jer telefonisk – en mulighed, jeg ellers specifikt har efterspurgt for netop at rydde misforståelser og sikre korrekt forståelse. Denne ensidige lukning af kommunikation og tvungne mailskriveri rejser spørgsmålet:

Er det en form for administrativ censur – eller blot en effektiv metode til at fremme sagsbehandlingstid og nedbringe kvaliteten i embedsførsel?

Dermed står det klart, at der er ressourcer til at PDF-registrere kreative hjemmesider, men ikke til at tage telefonen eller møde borgeren i øjenhøjde.

HVORDAN KAN DET RETFÆRDIGGØRES?

CIVILSTYRELSENS OFFENTLIGE BILLEDE – ELLER MANGLEN PÅ SAMME

Jeres Trustpilot-profil viser:

• TrustScore på 2,2 ud af 5
• 100 % af anmeldelserne er 1-stjernede
• Ingen negativ anmeldelse er blevet besvaret

Mens borgerne venter på svar i årevis, prioriteres det at tage snapshots af hjemmesider, som ændres fra dag til dag – hvilket gør hele jeres PDF-dokumentation meningsløs som retsgrundlag. Det er et absurd ressourceforbrug, som intet sted i jeres forvaltning bliver dokumenteret eller evalueret.

Og når jeg beder om indsigt i denne screening, får jeg intet. Når jeg beder om dokumentation, får jeg §12. Når jeg spørger om hjemmel, får jeg et brev, som ikke omtaler sagen.

DOBBELTMORAL I EMBEDSROLLEN

Sisse Joy Kristensen screenede mit website uden kontakt. Sanne Hjorth (fulde navn: Sanne Hjorth Pedersen) bad mig samtidig fjerne hendes navn fra min blog.

Når embedsfolk kræver anonymitet, men samtidig kortlægger borgeres hjemmesider i detaljer og uden varsel, så er det ikke forvaltning – det er asymmetrisk magtanvendelse.

DETTE HANDLER IKKE KUN OM MIG – DET HANDLER OM OFFENTLIG TILLID

Jeg noterer i øvrigt, at denne aktindsigtssag er oprettet under et nyt journalnummer (25-78-00431), hvilket adskiller den fra sagen om min tidligere anmeldte og siden pauserede indsamling (24-700-08863). Det er vigtigt, også med henblik på min advokats gennemgang, at denne forespørgsel vurderes som en selvstændig aktindsigt og analyse, og ikke blandes sammen med en indsamling, der nu håndteres særskilt. At de to sager alligevel krydser hinanden tematisk – bl.a. gennem de samme embedsmænd og vurderingsmetoder – forstærker behovet for skarp adskillelse og korrekt journalføring.

Jeg har dokumenteret hele forløbet i detaljer:

• https://zlcopenhagen.com/da/bureaukrati-indsamlingsnaevnet/
• https://zlcopenhagen.com/da/foreningen-for-roevrendte-af-civilstyrelsen/

Dette handler ikke kun om min sag, men om en embedsførelse, som ingen længere forstår – og som ingen kan få indsigt i.

Jeg forventer:

1. En reel besvarelse af mine oprindelige aktindsigtsspørgsmål
2. Forklaring på jeres prioritering af PDF-screening frem for borgerdialog
3. Indblik i hvem der traf beslutningen, og hvordan den blev dokumenteret

Jeg forventer svar inden for 7 arbejdsdage. Hvis ikke, vil sagen blive sendt til Folketingets Ombudsmand med bilag og dokumentation.

Med venlig hilsen
Zahid Latif
latif.zahid@gmail.com
www.zlcopenhagen.com

PS: Hvis nogen i Civilstyrelsen – ja, selv Indsamlingsnævnet – skulle få lyst til at støtte mit fortsatte journalistiske arbejde (nu hvor I alligevel har brugt ressourcer på at studere min hjemmeside i 26 sider), så modtager jeg gerne en kop kaffe som moralsk støtte her:
👉 https://zlcopenhagen.com/da/indsamlingsnaevnet-retssag/

Det er et lille blink i øjet – men også en påmindelse om, at borgerdrevne undersøgelser fortjener opbakning, ikke modarbejdelse.

DU ER NU I DEL 1 – PDF’ERNE, STILHEDEN OG STARTEN PÅ NOGET STØRRE

Dette er begyndelsen. Her dokumenterer jeg første kontakt – eller snarere manglen på kontakt – med Civilstyrelsen og Indsamlingsnævnet.

Du finder her:

Mine første breve

Embedsværkets første svar (eller tavshed)

De 26 PDF’er, der kickstartede det hele

Men pas på: Det bliver kun vildere herfra…

Læs fortsættelsen i Del 2 – Zakat, forvaltningskaos og metadata-mani

…hvor Indsamlingsnævnet trykker PDF i rakettempo og Melody Grand Prix-glimmer stadig hænger i luften.

Relaterede emner og søgeord

Bureaukrati i Danmark, embedsansvar, aktindsigt, forvaltningsret, overvågning af foreninger, digital dokumentation, PDF-registrering, Sisse Joy Kristensen, Sanne Hjorth Pedersen, Civilstyrelsen behandlingstid, 26 PDF-sider, satirisk journalistik, ytringsfrihed, embedsfejl, Lean i det offentlige