(næste opdatering 17/5)
JEG SER DE DANSKE VÆRDIER SOM EN TRUSSEL NU
De brugte deres system.
De brugte deres medier.
De brugte deres stillinger.
Og de brugte deres version af ytringsfrihed – kun til dem selv.
Så nu bruger jeg deres metoder.
Offentliggørelse. Navngivning. Dokumentation.
Jeg tager kampen op – med deres egne redskaber.
DERES METODER – MINE MIDLER
For jeg har boet her i 50 år.
Og hvis man ikke længere må sørge uden at blive stemplet som ekstrem,
så er det ikke mig, der er problemet.
Det er Danmark, der er blevet farligt.
Et billede blev delt: Anders Winnerskjold – smilende, tryg – med sin nyfødte i armene.
Samtidig roste Mette Frederiksen åbent den færøske politiker Skaale, der sagde at “døde børn er win-win for Hamas.”
Win-win?
Hvad er det for et sprog? Hvad er det for en menneskelighed?
Anders står dér og krammer sit barn, mens han samtidig er med til at terrorisere Simon El-Zenaib for at føle sorg over dræbte børn i Gaza.
Der er noget dybt råddent i den forskel.
Min mor sagde det for længe siden:
“Det her land smiler, men det slår dig, når du ikke bukker dig lavt nok.”
Jeg bukker mig ikke mere.
Jeg svarer igen – med deres egne våben.
ANDERS WINNERSKJOLD: MANDEN DER MISTÆNKELIGGJORDE EN HEL RELIGION
DA BREVET KOM FRA RIGSPOLITIET
Da jeg åbnede brevet fra Rigspolitiet, mærkede jeg det med det samme.
Ikke vrede. Ikke lettelse. Angst. Den voksede i mig som en kold tåge, der kravlede op ad ryggen og satte sig fast i nakken.
Brevet var underskrevet af specialanklager Dorthe Lysgaard.
Journalnummer: 4200-83979-00335-24
Dato: 16. april 2025
Emne: Min anmeldelse af Anders Winnerskjold.
Konklusionen?
Sagen henlægges.
Ordene var kolde og tekniske.
Men for mig lød de som én lang sætning:
“Du har ingen ret. Du har ingen stemme. Du bliver ikke hørt.”
25 ÅRS ARBEJDE KNUST AF ÉT FACEBOOK-OPSLAG
Det hele startede ikke med vold. Ikke med ekstremisme.
Det startede med én sætning skrevet af en mand, der havde viet sit liv til fred: Simon El-Zenaib.
Han skrev en kondolence over en afdød leder – Ismail Haniyeh.
En kontroversiel mand, ja. En Hamas-leder. Men det var ikke støtte – det var sorg. Sorg over døde børn. Over konsekvenserne. Over krigen.
Dagen efter slog Anders Winnerskjold til. Han skrev offentligt, at medarbejdere skulle sikkerhedsgodkendes. Uden at nævne navn – men alle vidste, det var Simon. Han blev stemplet. Som illoyal. Som ekstrem. Som muslim.
Simon blev hjemsendt, isoleret, fyret. 25 års brobyggerarbejde i Aarhus – smadret af én Facebook-kommentar.
DET ANDERS WINNERSKJOLD SELV SKREV
“Vi har besluttet at gennemføre en øget sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere, som arbejder med kriminalitet. Både så vi ansætter ‘de rigtige’ og man ikke kan udsættes for pres.” – Anders Winnerskjold
JEG GØR DET SAMME NU
Derfor skriver jeg det her. Offentligt. Bevidst. Sort på hvidt.
Jeg kondolerer Ismail Haniyeh. Fordi sorg ikke kan kriminaliseres.
POLITIANMELDELSE – OG SÅ KOM NÆSTE SLAG
Jeg anmeldte Anders Winnerskjold den 2. august 2024.
Jeg skrev:
“Det er uacceptabelt, at Anders Winnerskjold mener, at det at udtrykke sorg over en Hamas-leder bør føre til en fyring.”
Dagen efter – lørdag 3. august 2024 – mødte jeg op fysisk på politistationen. Jeg ville anmelde ham ansigt til ansigt. Men jeg blev mødt af racisme.
En betjent med nummer B0873 nægtede mig retten til at dokumentere samtalen. Jeg blev behandlet som en trussel. Ikke en borger. Jeg bad om videooptagelser. Intet blev udleveret.
Sagsbehandler Anna Rørstrøm fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) undlod at hente bevismateriale.
Jeg dokumenterede det hele i en artikel her:
🔗 zlcopenhagen.com/politibetjent-b0873-anna-roerstroem-ignorerede-videoanmodning
NÅR LIV ER VÆRDIFULDE – MEN KUN NOGLE
Anders Winnerskjold og Ane Edslev Jacobsen fik for nylig et barn.
Et nyt liv. Et nyt håb. Men hvordan kan en mand, der kender følelsen af ubetinget kærlighed, straffe en anden for at sørge over døde børn?
Gælder værdighed kun for børn med den rigtige hudfarve?
Eller den rigtige religion?
SIMON VS. ANDERS: TO MÆND FRA TO VERDENER
I 1992 kom Simon El-Zenaib til Aarhus fra en flygtningelejr i Libanon.
Han kom med sår og styrke. Samme år blev Anders Winnerskjold født i tryghed. Et barn af velfærd. Hvid. Naiv. Skærmet.
I dag har den ene mistet sit arbejde for at ytre sorg.
Den anden sidder med magt til at bestemme, hvem der er rigtig dansk.
MINE ORD – OG HVORFOR JEG SKRIVER
“Aarhus Kommune bør stå for retfærdighed og støtte retten til at udtrykke meninger og følelser – selv når de er kontroversielle.”
“Hvis det handler om ytringsfrihed, så er Simons blevet slukket. Hvis det handler om loyalitet, så har han givet 25 år. Hvad har Anders givet?”
HVAD NU?
Nu er det her offentligt. Søgbart. Uudsletteligt.
Hver gang nogen googler:
👉 Anders Winnerskjold
👉 Simon El-Zenaib
👉 Hamas
👉 Ismail Haniyeh
👉 Dorthe Lysgaard
👉 B0873
…vil de finde dette.
JEG STOPPER IKKE HER.
Del. Kommentér. Råb. Dokumentér.
For hvis de kunne gøre det mod Simon – så kan de gøre det mod os alle. Det er dem der er en trussel mod os.
(over skrift og billede her)
Da jeg åbnede brevet fra Rigspolitiet, mærkede jeg det med det samme.
Ikke vrede. Ikke lettelse. Angst.
Den voksede i mig som en kold tåge, der kravlede op ad ryggen og satte sig fast i nakken.
Afgørelsen var underskrevet af specialanklager Dorthe Lysgaard.
Emne: Anmeldelse mod Anders Winnerskjold.
Journalnr.: 4200-83979-00335-24
Dato: 16. april 2025. Konklusionen? Sagen henlægges. Ordene var kolde, tekniske. Men for mig lød de som én lang sætning:
“Du har ingen ret. Du har ingen stemme. Du bliver ikke hørt.”
25 ÅRS ARBEJDE KNUST AF EN FACEBOOK-KOMMENTAR
MANDEN DER ØDELAGDE SIMON EL-ZENAIBS LIV FOR AT KONDOLE EN DØD MODSTANDSMAND
Det hele startede ikke med en bombe. Ikke med en trussel.
Det startede med et opslag.
En enkelt sætning skrevet af en mand, der havde viet sit liv til fred: Simon El-Zenaib.
Han skrev det på sin private Facebook-profil.
En kondolence over en død mand: Hamas-leder Ismail Haniyeh.
Ikke en hyldest. Ikke en støtte. Bare et menneske, der udtrykte sorg.
Men dagen efter kom slaget.
Ikke fra en fremmed – men fra rådmand Anders Winnerskjold.
Offentligt. Bevidst. Strategisk. Han skrev, at man fremover ville “sikkerhedsgodkende medarbejdere” – en klar besked:
Simon skulle stemples.
Som utroværdig. Som farlig. Som den forkerte slags muslim.
Simon El-Zenaib havde i 25 år arbejdet loyalt i Aarhus Kommune med at bygge broer mellem samfundets udsatte og det offentlige system. Ét opslag. Én sætning. En menneskelig kondolence over en død palæstinensisk leder – og det hele blev knust.
Anders Winnerskjold, rådmand i Aarhus, valgte at gøre det til en sag. En politisk handling. En personlig hetz.
DET ANDERS WINNERSKJOLD SKREV – OG HVORDAN HAN ØDELAGDE EN ANDEN MANDS LIV
På Facebook skrev Anders Winnerskjold:
“Vi har besluttet at gennemføre en øget sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere, som arbejder med kriminalitet. Både så vi ansætter ‘de rigtige’ og man ikke kan udsættes for pres.”
Han refererede direkte til Simon El-Zenaib, som havde udtrykt sorg over drabet på Hamas-leder Ismail Haniyeh.
HVAD SIGER SIMON – OG HVAD SIGER ANDERS?
Simon El-Zenaib har selv forklaret, at han trak sig frivilligt fra sit arbejde, fordi han ikke ville skade den indsats, han havde været med til at opbygge:
“Jeg trak mig for at sikre, at rådets vigtige arbejde kunne fortsætte uden distraktioner relateret til min person.” – Simon El-Zenaib
Men rådmand Anders Winnerskjold så det anderledes.
Til TV2 Østjylland udtalte han:
“Man skal have lov til at ytre sig, det mener jeg også er helt afgørende – men der er også spørgsmålet om, om man kan arbejde i den vestlige del af Aarhus og samtidig støtte en nu afdød Hamas-leder, der er på EUs terrorliste.”
Han fortsatte:
“Opslaget var dybt problematisk.”
DET DANSKE REGIME
Han siger EUs terrorliste? Hvad hjælper det når EU selv er på de ikke vestlige landes terrorliste. Danmark er også på en terrorliste. Den danske regime og med alle de krige bag sig.
POLITIANMELDELSE – OG xx DAG SIDEN HENLÆGGELSE
(sæt billede af original brevet)
Jeg anmeldte Anders Winnerskjold for at mistænkeliggøre 2 augusr 2024 muslimer og misbruge sin magt til at fremme religiøs diskrimination.
Dato for henlæggelse: 16. april 2025
I dag: 17. april 2025
Antal dage uden retfærdighed: 1 – og tælleren tikker.
MINE EGNE ORD – OG HVORFOR JEG SKRIVER DET HER
“Det er uacceptabelt, at Anders Winnerskjold mener, at det at udtrykke sorg over en Hamas-leder, der støtter palæstinensernes kamp for frihed, bør føre til en fyring.”
“Det viser en tydelig dobbeltmoral og en skæv prioritering i forhold til, hvad der anses for passende adfærd og ytringsfrihed.”
“Aarhus Kommune bør stå for retfærdighed og støtte retten til at udtrykke meninger og følelser, selv når de er kontroversielle.”
“Det er tid til at handle og sikre, at sådan uretfærdighed ikke finder sted. Lad os stå sammen for retfærdighed, ytringsfrihed og menneskerettigheder.”
HVAD NU?
Nu ligger det her. Offentligt. Søgbart. Hver gang nogen googler Anders Winnerskjold, Simon El-Zenaib, Ismail Haniyeh eller Hamas, vil de finde dette.
Og jeg stopper ikke her.
Del. Kommenter. Skriv. Råb. Stil krav.
For hvis de kunne gøre det mod Simon – så kan de gøre det mod os alle.
Udstrakt ytringsfrihed er sundt for vores samfund. Men jeg synes det er uforeneligt, at man kan have så ekstreme holdninger også arbejde i vores udsatte boligområder – Anders Winnerskjold (S), rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune
NÅR LIV ER VÆRDIFULDE – MEN KUN NOGLE
Anders Winnerskjold og Ane Edslev Jacobsen fejrede for nylig fødslen af deres barn. Og det er smukt. Et nyt liv. En ny begyndelse. En far, der nu ved, hvad ubetinget kærlighed og sårbarhed betyder.
Men alligevel var det Anders, der så sig kaldet til at terrorisere Simon El-Zenaib for at udtrykke sorg over andres børn. Døde børn. Palæstinensiske børn. Børn, der ikke fik lov til at græde sig ind i deres fars trygge arme.
Hvordan kan man blive far – og samtidig kalde andres sorg mistænkelig?
Hvordan kan man glæde sig over sit eget barns første åndedrag, mens man straffer en anden for at sørge over et barns sidste?
Er det fordi barnet, der døde, havde brun hud? En forkert tro? Eller fordi Anders mener, at kun nogle børn er værd at elske, sørge over – og beskytte?
DET HANDLER IKKE OM HAMAS – DET HANDLER OM DANMARK
Når Mette Frederiksen kan kalde Hamas’ politiske ledere for “hardcore terrorister”, uden at skelne mellem politisk modstand og væbnet kamp, siger det mere om Danmark end om Mellemøsten. For mig er det ikke Hamas, der truer vores samfund – det er de danske værdier, der i dag terroriserer vores kamp for eksistens og tilhør i det her land.
For hvad betyder det egentlig?
Betyder det, at man som muslim ikke længere kan udtrykke sorg?
At man ikke kan kondolere uden at blive overvåget, udskammet – og fyret?
Betyder det, at man ikke længere kan arbejde i det offentlige, hvis man ikke sørger på statens præmisser?
Hvis dét er virkeligheden i Danmark – så er det ikke Hamas, vi skal frygte.
Så er det os selv.
NÅR DET IKKE LÆNGERE HANDLER OM SIKKERHED – MEN OM STILHED
I et langt interview med TRT World den 10. september 2024 sagde Ashish Prashar, tidligere politisk strateg i Storbritannien, noget afgørende:
“Du kan ikke opnå fred med nogen, du nægter at tale med. Det var en fejl ikke at engagere Hamas.”
Han kaldte det en historisk og strategisk fejltagelse, at Vesten – anført af USA, EU og også Danmark – konsekvent nægter at anerkende Hamas som en lovlig, politisk modstandsbevægelse, født af besættelse og undertrykkelse.
Prashar beskriver, hvordan Hamas – ligesom ANC i Sydafrika eller IRA i Irland – har både en militær og politisk gren, og at det vestlige mediebillede er bygget på et narrativ, der gør al palæstinensisk modstand ulovlig.
“Det er ikke Hamas, der terroriserer. Det er Vesten, der nægter folk deres eksistens.”
Han fortæller, hvordan hans egen artikel – der netop beskrev Hamas som en legitim politisk aktør – blev afvist af et stort amerikansk medie, fordi den nuancerede noget, man ikke må nuancere:
“Du må ikke vise menneskelighed, når det gælder dem, vi har besluttet er terrorister.”
Præcis det samme skete for Simon El-Zenaib.
Han viste menneskelighed.
Han kondolerede.
Han blev stemplet.
Og det er her, vores kamp bliver meget større end én sag i Aarhus.
For hvis det er forbudt at skrive én sætning – hvis det koster dig dit job, din ære, din sikkerhed og dit livs arbejde –
så er det ikke Hamas, vi skal frygte.
Det er den systematiske kriminalisering af empati.
DØDE BØRN ER WIN WIN FOR HAMAS
Ord fra Skaale i 2024, fra talerstolen i den danske regime talerstol.
I 1992 fandt Simon El-Zenaib hjem i Aarhus. Han kom fra en flygtningelejr i Libanon – med erfaringer, smerte og styrke i bagagen.
Samme år, i en tryg dansk virkelighed, blev Anders Winnerskjold født. Et uvidende, hvidt barn i verdens tryggeste velfærdssystem.
Naiv. Beskyttet. Langt fra virkelighedens konsekvenser.
Men med tiden – bevæbnet med embedsmagt og selvsikkerhed – fik han lov at dømme mænd som Simon.
Mænd, han aldrig ville kunne måle sig med i erfaring, offervilje eller ansvar.
(stadig under opbygning….Har du selv været udsat for systemsvigt, embedsmisbrug, så kontakt mig gene på 50156010)
klage til Ligebehandlingsnævnet
Modtager:
Ligebehandlingsnævnet
c/o Nævnenes Hus
Toldboden 2, 8800 Viborg
Dato: 17. april 2025
Emne: Klage over indirekte religiøs diskrimination af Simon El-Zenaib i Aarhus Kommune, foranlediget af udtalelser og handlinger fra borgmester Anders Winnerskjold
Jeg indgiver hermed klage til Ligebehandlingsnævnet, da jeg mener, at Simon El-Zenaib er blevet udsat for indirekte diskrimination på grund af sin religion (islam) i forbindelse med sin offentlige ansættelse i Aarhus Kommune.
Simon El-Zenaib delte den 31. juli 2024 et opslag på sin private Facebook-profil, hvor han kondolerede over drabet på Hamas-lederen Ismail Haniyeh. Opslaget var skrevet på hans modersmål, uden opfordring til vold eller ekstremisme. Han udtrykte blot menneskelig sorg og bekymring over krigens konsekvenser.
Dagen efter, den 1. august 2024, skrev daværende rådmand – nu fungerende borgmester – Anders Winnerskjold offentligt, at Aarhus Kommune ville indføre “øget sikkerhedsgodkendelse” af ansatte. Dette blev bredt opfattet som en direkte reference til Simon El-Zenaib. Samme dag blev Simon hjemsendt.
Efterfølgende blev der indledt en intern undersøgelse, som ikke fandt grundlag for sanktioner mod Simon. Han blev derfor officielt genindsat i sin stilling. Men i realiteten blev han sat uden funktion – ingen opgaver, ingen dialog, ingen kontakt. Hans stillingsbeskrivelse blev ændret uden inddragelse. Han blev usynliggjort.
Det hele fremstod som et spil for galleriet, hvor hans tilbagevenden blot var en formalitet. Få måneder senere blev hele hans afdeling nedlagt, og Simon blev tilbudt en ny funktion, der lå langt fra hans kvalifikationer og kernekompetencer. Da han afslog, blev han fyret den 3. december 2024 – kun to dage efter hans planlagte 25-års jubilæum.
Dette mønster viser en tydelig sammenhæng mellem:
- Simons ytring som muslim,
- Kommunens efterfølgende behandling af ham,
- Og en forskelsbehandling baseret på religiøs og politisk kontekst.
Sagen udstiller et strukturelt problem: at ytringsfrihed tilsyneladende ikke gælder ens for alle. Hadfulde eller politiske udtalelser fra ikke-muslimske embedsmænd tolereres, mens en muslims sorg over et dødsfald tolkes som en potentiel sikkerhedstrussel.
Jeg indgav politianmeldelse mod Anders Winnerskjold den 2. august 2024. Afgørelsen om henlæggelse blev truffet den 16. april 2025. I dag er det den 17. april 2025 – præcis 259 dage uden retfærdighed.
Jeg mener, at denne sag falder ind under diskriminationsforbuddet i Ligebehandlingsloven, navnlig:
- Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., §2 og §3
Jeg anmoder derfor Ligebehandlingsnævnet om at:
- Vurdere om Simon El-Zenaib er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling.
- Tage stilling til, om borgmesterens og kommunens handlinger udgør indirekte diskrimination på grund af religion.
Jeg er parat til at uddybe klagen og fremlægge supplerende dokumentation.
Med venlig hilsen
Zahid Latif
Supplerende bemærkning: Fungerende borgmester Anders Winnerskjold bærer et direkte ansvar for at have ødelagt Simon El-Zenaibs livsværk. Det var ikke bare en embedsmæssig beslutning – det var et bevidst valg, som fratog en mand æren, arbejdet og den tillid, han havde opbygget gennem 25 år i Aarhus Kommune. Dette ansvar bør ikke forsvinde i systemets tåger. Det bør undersøges, synliggøres – og stilles til ansvar.
Klage til Rigspolitiet – Genoptag sagen mod Anders Winnerskjold
Klage til Rigspolitiet – Genoptag sagen mod Anders Winnerskjold
Modtager:
Rigspolitiet / Anklagemyndigheden
Att: Specialanklager Dorthe Lysgaard (anklager, embedsmand, jurist)
Dato: 17. april 2025
Vedr.: Genoptagelse af henlagt sag – Simon El-Zenaib og den juridiske frifindelse af Anders Winnerskjold
259 dage uden retfærdighed.
Dorthe Lysgaard – De valgte den 16. april 2025 at henlægge sagen mod Anders Winnerskjold. Det var ikke blot en juridisk afgørelse. Det var en værdierklæring. Et signal. En blåstempling af, at det er i orden at mistænkeliggøre muslimer, hvis de udviser sorg.
Simon El-Zenaib blev ikke fyret for dårlig opførsel. Han blev knust for én ting: At han som muslim kondolerede en palæstinensisk leder. Han sagde ikke noget hadefuldt. Han truede ingen. Han udtrykte sorg – og dét blev brugt imod ham af Anders Winnerskjold, som offentligt iværksatte en sikkerhedsrensning mod folk som Simon. Muslimer.
Simon blev hjemsendt. Ignoreret. Udelukket. Og til sidst: fyret.
Du, Dorthe Lysgaard – jurist, embedsmand og anklager – valgte ikke at gå efter sandheden. Du valgte at beskytte borgmesteren. Det er tydeligt. Du frikendte ikke kun ham. De fordømte Simon. Og tusindvis af andre som ham. Som mig. (skriv den del om, kludret)
For jeg anmeldte Anders. Den 2. august 2024. Jeg stod fysisk på Hovedbanegården den 3. august og blev mødt med racistisk foragt af betjent B0873. Jeg klagede. Dokumenterede. Rykkede. Skreg. Intet skete.
Nu sidder vi med to sager:
- En embedsmand (Winnerskjold), der har ødelagt en muslims liv
- Et system (politiet og DUP), der ignorerer alle beviser, lydbeskeder og frister
Og Du, Dorthe, sidder i midten. Og vælger at lade sagen falde.
Men her falder intet. Jeg kræver, at sagen mod Anders Winnerskjold genoptages. Ikke som en formalitet. Ikke som en ny mappe i jeres system. Men som det, den er: En test af, om Danmark stadig har en retstilstand.
Jeg kræver:
- Genoptagelse under §266 b (forhånelse og diskrimination på baggrund af religion)
- Vurdering af embedsmisbrug (§157)
- Undersøgelse af offentlig æreskrænkelse og skade på privatliv
Og jeg kræver, at Du – Dorthe Lysgaard – som specialanklager, lever op til Deres embedsløfte. At De ikke kun repræsenterer systemet. Men retfærdigheden.
Jeg vil forfølge sagen – med offentlighed, presse og om nødvendigt internationalt.
Denne mail, og mit navn, vil være søgbare sammen med jeres.
Anders Winnerskjold. Simon El-Zenaib. B0873. Dorthe Lysgaard.
Jeg stopper ikke.
Med uforbeholden alvor,
Zahid Latif
Politisk klage: Anders Winnerskjold – Borgmester, embedsmand og systemskaber af diskrimination
Politisk klage: Anders Winnerskjold – Borgmester, embedsmand og systemskaber af diskrimination
Modtager:
Aarhus Byråd
v/ Borgmesterkontoret, Aarhus Kommune
Socialdemokratiets byrådsgruppe, Aarhus
Folketingets Retsudvalg og Udlændinge- og Integrationsudvalg
Dato: 17. april 2025
Vedr.: Politisk vurdering af Anders Winnerskjold – hans rolle i diskrimination mod Simon El-Zenaib og borgmesterpostens legitimitet
Jeg indgiver hermed en åben politisk klage mod Anders Winnerskjold, nuværende borgmester i Aarhus Kommune, tidligere rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, og den embedsmand, der offentligt og politisk mistænkeliggjorde Simon El-Zenaib – en muslimsk ansat – for at kondolere Hamas-leder Ismail Haniyeh.
Denne sag handler ikke kun om én embedsmand. Den handler om magt, ytringsfrihed og den systemiske mistillid og forskelsbehandling, som mange borgere i Danmark oplever – særligt muslimer. Den handler om Aarhus. Den handler om vores fremtid.
KONTEKSTEN: AARHUS, 2024
Simon El-Zenaib, ansat i Aarhus Kommune i 25 år, kendt som brobygger i Gellerup og mentor for unge, skrev en privat kondolence på Facebook – på sit modersmål – over drabet på Hamas-leder Ismail Haniyeh.
Det var ikke en hyldest. Det var ikke en trussel. Det var menneskelig sorg.
Alligevel valgte Anders Winnerskjold den 1. august 2024 at skrive offentligt, at “øget sikkerhedsgodkendelse” skulle indføres for kommunale ansatte – et signal, som udpegede Simon som sikkerhedsrisiko.
KONSEKVENSER: FYRING, ISOLATION OG ØDELAGT LIV
- Simon blev hjemsendt uden forudgående samtale.
- Han fik ingen opgaver ved sin tilbagevenden.
- Hans afdeling blev nedlagt.
- Den 3. december 2024 blev han fyret – to dage efter sit planlagte jubilæum.
Det var et politisk signal sendt af borgmesteren. Det var diskrimination forklædt som personalepolitik.
HVORFOR DETTE IKKE MÅ IGNORERES
Anders Winnerskjold er nu borgmester i Aarhus. Han sidder som byens ansigt, mens det stadig ikke er anerkendt offentligt, at han medvirkede til at ødelægge en ansat og marginalisere en hel religion.
Dette må bringes frem i lyset:
- Simon El-Zenaib nævnes i sagen
- Ismail Haniyeh bruges til at vurdere loyalitet
- Hamas nævnes – men konteksten fjernes
- Og nu står Anders Winnerskjold i spidsen for Aarhus
MINE ANMODNINGER
- At Aarhus Byråd og Folketingets relevante udvalg foretager en politisk vurdering af Anders Winnerskjolds handlinger i rollen som rådmand
- At borgmesterens fortid med religiøst betinget forskelsbehandling tages alvorligt
- At sagen diskuteres åbent – og at Simon El-Zenaibs navn renses offentligt
Denne sag vedrører også:
- Diskrimination
- Embedsmisbrug
- Systemisk racisme
- Og den danske stats behandling af minoriteter i det offentlige
SEO / GEO RELEVANS (søgeord):
- Anders Winnerskjold, Aarhus, borgmester, Hamas, Simon El-Zenaib, diskrimination, Hamas-leder Ismail Haniyeh, systemfejl, ytringsfrihed, kommune, muslim, embedsmand, Danmark, Gellerup, Aarhus Kommune
Jeg beder jer, som beslutningstagere, om at vise, at Aarhus er bedre end det her. At Danmark stadig har politisk samvittighed.
Med uforbeholden alvor og vilje til at dokumentere hvert trin,
Zahid Latif
Klage til Folketingets Ombudsmand over systemisk diskrimination, embedsmisbrug og manglende ligebehandling i offentlig sagsbehandling
Klage til Folketingets Ombudsmand over systemisk diskrimination, embedsmisbrug og manglende ligebehandling i offentlig sagsbehandling
Modtager:
Folketingets Ombudsmand
post@ombudsmanden.dk
Dato: 17. april 2025
Vedr.: Systemisk diskrimination, manglende opfølgning på anmeldelser og embedsmisbrug – Sagen om Simon El-Zenaib, Anders Winnerskjold, Rigspolitiet og DUP
Jeg anmoder hermed Ombudsmanden om at tage stilling til et omfattende mønster af offentlig forskelsbehandling og systemisk svigt, der – efter min opfattelse – krænker grundlæggende forvaltningsretlige og menneskeretlige principper.
BAGGRUND
Sagen udspringer af Aarhus Kommune, hvor Simon El-Zenaib – en anerkendt kommunal medarbejder med 25 års anciennitet – i juli 2024 blev hjemsendt og senere reelt fyret, efter han offentligt kondolerede drabet på Hamas-lederen Ismail Haniyeh.
Denne ytring skete på hans private Facebook-profil og var skrevet på hans modersmål. Den indeholdt ingen trusler, ingen opfordring til vold – kun sorg.
Dagen efter kommenterede daværende rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Anders Winnerskjold, offentligt, at Aarhus Kommune ville øge sikkerhedsgodkendelser af ansatte. Dette blev af mange, inkl. medier, opfattet som en direkte reference til Simon El-Zenaib – som i praksis blev isoleret, frataget funktioner og til sidst opsagt.
Simon udtalte selv: “Det føltes som om jeg blev fremstillet som noget, jeg aldrig har været.”
Anders Winnerskjold udtalte om ytringen: “Man skal have lov til at ytre sig, men det er dybt problematisk, hvis man arbejder i Gellerup og støtter en Hamas-leder på EUs terrorliste.”
Disse udtalelser og efterfølgende forløb fremstår som en offentlig politisk hetz mod en muslimsk ansat, der ikke blev vurderet sagligt, men ud fra religiøs og politisk kontekst.
MIN EGEN SAG
Jeg anmeldte Anders Winnerskjold den 2. august 2024.
Dagen efter, den 3. august, mødte jeg fysisk op på Hovedbanegården i København for at indgive anmeldelsen personligt. Her blev jeg mødt af politibetjent B0873, som udviste åbenlys racisme, nægtede mig ordentlig behandling og afviste min videoanmodning.
Denne oplevelse anmeldte jeg til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), men sagen blev præget af:
- Manglende sikring af bevismateriale (video/lyd)
- Uklarhed om sagsbehandler og vidner
- Systematisk afvisning af rettidige aktindsigtsanmodninger
- Sletning eller ignorerede beviser
Jeg har dokumenteret denne sag i flere offentlige kilder:
- https://zlcopenhagen.com/da/politibetjent-b0873-anna-roerstroem-ignorerede-videoanmodning/
- https://zlcopenhagen.com/da/maa-jeg-filme-politi/
ANKLAGEMYNDIGHEDENS SVIGT
Den 16. april 2025 – 259 dage efter min anmeldelse – blev sagen mod Anders Winnerskjold henlagt af specialanklager Dorthe Lysgaard.
Der blev aldrig foretaget afhøringer. Der blev aldrig stillet krav om forklaring. Henlæggelsen var kold og tavs – og efterlader det klare indtryk, at borgere med minoritetsbaggrund ikke nyder samme retssikkerhed.
JEG ANMODER OMBUDSMANDEN OM:
- At undersøge Aarhus Kommunes og Anders Winnerskjolds embedsførelse ifm. fyringen af Simon El-Zenaib.
- At tage stilling til anklagemyndighedens og Rigspolitiets behandling af sagen – navnlig v. specialanklager Dorthe Lysgaard.
- At undersøge DUP’s praksis i sagen mod politibetjent B0873 og deres tilsidesættelse af video- og lydmateriale.
- At vurdere, om dette tilsammen udgør et mønster af systemisk diskrimination og retssikkerhedsbrud.
RELEVANTE SØGEORD (SEO/GEO-OPTIMERET):
- Anders Winnerskjold, Simon El-Zenaib, Hamas, Ismail Haniyeh, Aarhus Kommune, diskrimination, Gellerup, ytringsfrihed, B0873, DUP, Dorthe Lysgaard, politianmeldelse, embedsmisbrug, forvaltningsfejl, Racisme, København, Rigspolitiet
Jeg ønsker ikke tavshed. Jeg ønsker svar. Og jeg ønsker, at Ombudsmanden griber ind – for hvis en sag som denne ikke undersøges, er der intet til at beskytte os længere.
Med respekt og alvor
Zahid Latif
