En undervisningsplan uden oprindelse. “Hvis du vil vaccinere en generation mod had – så lær dem at forstå det. Der findes én ting, der er farligere end had: I Danmark bliver unge i dag undervist i antisemitisme gennem officielle kildesamlinger – Men der mangler noget. Noget vigtigt. Noget med vilje. For selvom materialet taler om antisemitisme i billeder, citater og fordomme – Denne artikel er ikke en benægtelse. At søge sandheden og forstå oprindelsen af antisemitisme er ikke antisemitisme – det er intellektuel redelighed. – ZLCOPENHAGEN 2025 Janus Møller Jensen – direktør for Dansk Jødisk Museum De siger, de vil bekæmpe antisemitisme. Hvorfor opstod den? Fordi antisemitisme aldrig opstår ud af det blå. Allerede i 1600-tallet blev jøder inviteret til Danmark. Men du finder det ikke i undervisningsmaterialet. Ikke ét citat fra Talmud. Bare følelser. Billeder. Og censur. I Danmark undervises skoleelever nu obligatorisk i Holocaust og antisemitisme. Hvorfor opstod antisemitisme? For det spørgsmål er fjernet. De bestemmer, hvilke kilder der må bruges. Hvorfor ser vi ikke ét eneste citat fra Talmud, Ezra eller Nehemias? I denne artikel dokumenterer vi, hvad de har valgt at udelade. Vi viser: Og vi stiller det spørgsmål, som ingen i undervisningssystemet tør stille højt: Hvordan kan man undervise i had – uden at nævne, hvad der fødte det? Vi bruger jødiske kilder. Ikke for at dømme – men for at forstå. Antisemitisme opstår ikke ud af ingenting. Og hvis du er i tvivl om, hvad der er tilladt at sige i dag – I maj 2024 læste MF Sjúrður Skaale højt fra en hadith, Og hvordan reagerede statsminister Mette Frederiksen? Hun kaldte det “kløgt, vid og indsigt”. Så hvis dét kan siges i oplysningens navn – Vi går samme vej. Den officielle undervisning i antisemitisme i Danmark er i dag udviklet og redigeret af Sara Fredfeldt Stanger, og forsvaret offentligt af direktør Janus Møller Jensen fra Dansk Jødisk Museum. Materialet bruges i danske folkeskoler og ungdomsuddannelser. Hvorfor opstod antisemitisme? De spørgsmål bliver ikke stillet – og de svar bliver ikke givet. Denne serie gør det, museet og undervisningen undlader: Vi spørger ikke “hvem der hader jøder” – vi spørger: Hvordan har jødedommen historisk forstået sig selv i forhold til andre? Vi gennemgår skrift for skrift – og dokumenterer hvordan idéen om adskillelse, udvælgelse og eksklusivitet ikke blev påtvunget jøderne udefra – men blev formuleret af deres egne ledere, præster og jurister. Ikke som ofre. Denne serie er ikke en anklage. En mangel på oprigtig historisk undervisning. Første afsnit tager dig med helt tilbage: Vi begynder dér, hvor idéen om særstatus blev født – i egne ord, egne skrifter og egne love. “Dette er ikke antisemitisme. Det er dokumentation. Hver gang antisemitisme nævnes i Danmark, følger samme mønster: “Jøderne er truet.” Sådan lød det fra Mette Frederiksen i Folketinget – mens hun med tårevædet stemme beskrev, hvordan jødiske børn må gå i skole under politibeskyttelse. Men her er spørgsmålet: Hvornår må vi spørge til særstatus – uden at få at vide, at vi puster til had? Hvornår må vi nævne, at jøderne faktisk blev inviteret hertil af økonomiske grunde – og fik privilegier, andre aldrig fik? Hvornår må vi, ligesom Skaale gjorde, citere historiske kilder – ikke for at hade, men for at forklare? Hvis Mette Frederiksen roser hans citater fra islamiske skrifter som “kløgt, vid og indsigt” – Politikere som Mette Frederiksen, Peter Hummelgaard og Frederik Vad gentager igen og igen: “Israel har ret til at forsvare sig selv.” Men det, der fremlægges som selvforsvar, er historisk og juridisk set noget ganske andet. I juni 1967 angreb Israel nabolandene Egypten, Jordan og Syrien – FN kaldte krigen og besættelsen for ulovlig. Det svarer til, at USA invaderer Grønland, vinder – og 50 år senere siger: Ifølge FN’s charter (art. 51) og Den Internationale Domstol (ICJ): En stat må ikke bruge begrebet “selvforsvar” over for et folk, den selv holder under kontrol En besættelsesmagt har pligt til at beskytte civilbefolkningen – ikke angribe den FN og Den Internationale Røde Kors-Komité anerkender Gaza og Vestbredden som besatte områder, Så taler hun ikke på vegne af folkeretten. Det er ikke kløgt, vid eller indsigt. KOMMER DET FRA JØDER FRA JUDEAR FRA GUDEN FRA BIBLEN Ordet “jøde” (fra engelsk Jew) kommer fra “Judean” = en person fra Juda – én af de 12 stammer. Før Juda var et territorium, fandtes der ingen “jøder”. Abraham, Isak og Jakob var ikke jøder – de var hebræere, ikke israelitter engang endnu. Først da Israel blev delt i Nordriget (Israel) og Sydriget (Juda), opstår betegnelsen “Judeer”, senere “Jews”. KILDE: Jewish Almanac (1980): “Israel” betegner hele folket: 12 stammer, alle sønner af Jakob (som Gud gav navnet Israel). “Jøder” = kun én af disse stammer: Juda – og måske lidt Benjamin. Det betyder, at de fleste bibelske personer ikke var jøder: Moses = fra Levi Samson = fra Dan Gideon = fra Manasse Elias = fra Gad Altså: “Bibelen handler ikke om jøder” – den handler om israelitter! Pga. diaspora, omvendelser (som Khazarerne), intermarriage, og assimilation, kan nutidige jøder ikke spore deres linje tilbage til Israels 12 stammer. De fleste moderne jøder er askenaziske, sefardiske eller konvertitter – ikke bibelske israelitter. KILDE: Arthur Koestler – The Thirteenth Tribe At kalde dagens jøder for “Guds udvalgte” baseret på løfter givet til Abraham og Israel er historisk, sprogligt og teologisk usandt. Så når man siger: “Jøder har ret til Israel pga. Bibelen” Vi går nu ind i detaljerne, ikke overskrifterne. Hvad materialet siger: Faktuelt mangler: Eksempel på, hvad de undlader: Hvad materialet siger: Faktuelt mangler: Historisk faktum: Materialet nævner: De udelader: Citat fra Ezra 10:11: Materialet viser: De udelader: Faktuelt eksempel: Materialet siger: Faktuelt udeladt: Citat fra Talmud, Kiddushin 68b: Materialet siger: Faktuelt korrekt – men udeladelse: Historisk kontekst: Materialet nævner: Faktuelt udeladt: Eleverne får ikke adgang til historiske årsager til had. Sanhedrin 54b (Talmud): Bestemmer, hvem jødisk lov gælder for – og hvad grænserne er for samliv, moral og afstraffelse. Kiddushin 68b: En jøde må ikke gifte sig med ikke-jøder. Avodah Zarah 20a: Forbyder sociale og kommercielle relationer med ikke-jøder på helligdage. Ezra og Nehemias: Udøver direkte religiøs og politisk magt for at rense den jødiske befolkning for “fremmed” blod. Josephus: En af de vigtigste jødiske historikere fra antikken – øjenvidne til templets fald. Frankiske optegnelser: Dokumentation for jøders rolle som skatteopkrævere og kongeligt beskyttede minoriteter i Vesten. Dette er ikke kristne, ikke romere, ikke fjender, der beskriver jødernes særstatus. “For du er et helligt folk for Herren din Gud. Herren din Gud har udvalgt dig til at være hans ejendomsfolk frem for alle folk på jorden.” “Thi du er et folk, der er helliget Herren din Gud, og Herren har udvalgt dig til at være hans ejendomsfolk frem for alle folk på jorden.” “I har været troløse og har giftet jer med fremmede kvinder… Gør nu bekendelse… og skil jer fra de fremmede kvinder.” “Jeg skældte dem ud, slog nogle af dem og rev dem i håret. Jeg tog dem i ed ved Gud… du må ikke tage fremmede kvinder til hustru.” “En jøde må ikke indgå ægteskab med en ikke-jøde.” “En jøde bør ikke være alene med en ikke-jøde… og bør ikke deltage i deres festdage.” Indeholder diskussioner om hvem loven gælder for (jøder vs. ikke-jøder), herunder seksuel moral og straffe. Josephus dokumenterer jødernes afvisning af kejserdyrkelse og beskriver konflikten med Rom, som fører til templets ødelæggelse i år 70 e.v.t. Jøder får tildelt privilegier som pengeudlånere og skatteopkrævere – mens kristne nægtes disse funktioner Alle disse kilder er: Dokumenterbare Fra jødiske forfattere, rabbinere eller skrifter Retter sig mod deres eget folk Underbygger særstatus og afgrænsning internt, ikke pålagt udefra
Officielt undervisningsmateriale redigeret af Sara Fredfeldt Stadager, brugt i danske klasselokaler.
Dette dokument udgør en del af det censurerede indhold, der analyseres i denne artikel.
Selvom vi nu har afdækket rødderne til jødisk særstatus – fra Moseloven og Ezra til middelalderens adskillelse – er vi langt fra færdige. Den officielle undervisning tør ikke spørge: Derfor fortsætter vi. I næste afsnit dækker vi perioden fra år 1000 til slutningen af 1800-tallet. Hvad var den faktiske årsag til hadet? Ikke for at angribe. I denne gennemgang har vi dokumenteret, hvordan undervisningsmaterialet om antisemitisme i Danmark ikke alene ignorerer årsagerne – men aktivt undgår dem. Der vises billeder, karikaturer og hadske citater – men ikke én eneste gang spørges der hvorfor. Hvorfor blev jøder isoleret? Disse spørgsmål bliver ikke bare undgået. Og samtidig – på talerstolen i Folketinget – sker der det stik modsatte: Den 30. maj 2024 citerer Sjúrður Skaale direkte fra en voldelig hadith i Folketinget: “Dommedag kommer ikke før muslimerne bekæmper jøderne og dræber dem…” Og hvad sker der? Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, reagerer direkte efter talen – og siger: “Det var – indtil nu – absolut dagens bedste tale.” Hun fortsætter: “…og hvor det plejer at være sådan, at det er humoren, det sproglige finurligheder, og de litterære eller kunstneriske referencer, der betager Folketinget, når Skaale går på talerstolen…” Men lige præcis denne gang, roser hun ikke for latter eller stil. Hun roser for noget andet: “…så var det i dag: kløgt, og vid, og indsigt… og en insisteren på balance og nuance…” Og hun slutter: “Jeg bifalder alle dem, der har sagt tak.” Vi har lige gennemgået et skolemateriale, som forbyder analyse af årsager til had mod jøder, Ikke med foragt. Ikke med fordømmelse. Hvis det er klogt, vidende og indsigtsfuldt at citere hadiths, Når man fra Folketingets talerstol kan læse op af en tekst, hvor jøder skal dræbes – og statsministeren kalder det “dagens bedste tale” – HVORFOR STILLER DANSK UNDERVISNINGSMATERIALE ALDRIG SPØRGSMÅLET “HVORFOR”? ER DET FARLIGT AT FORKLARE ANTISEMITISME I EN DANSK KONTEKST? HVORFOR ER DET OFFICIELLE MATERIALE OM ANTISEMITISME I DANMARK SÅ SVÆRT AT FINDE? HVEM HAR BESLUTTET, HVAD DANSKE ELEVER MÅ VIDE – OG IKKE VIDE – OM ANTISEMITISME? ER DET ANTISEMITISK AT STILLE KRITISKE SPØRGSMÅL TIL UNDERVISNINGEN? HVORFOR MÅ MAN CITERE HADITH I FOLKETINGET – MEN IKKE PASSAGER FRA TORAEN I KLASSEN? HVEM EJER RETTEN TIL ORDET “ANTISEMITISME” I DEN OFFENTLIGE DEBAT? ER AL KRITIK AF ISRAEL AUTOMATISK ANTISEMITISK I DANMARK? HVAD ER PRISEN FOR AT UNDLADE HISTORISK KONTEKST I UNDERVISNING OM ANTISEMITISME? HVORFOR ER ANTISEMITISME BLEVET ET TABU – I STEDET FOR ET UNDERVISNINGSEMNE? HVAD SKER DER, HVIS DANSK UNDERVISNING ALDRIG SPØRGER HVORFOR ANTISEMITISME OPSTOD? HVORFOR MÅ MAN KRITISERE MUSLIMER OG KRISTNE – MEN IKKE JØDER? HVAD ER FAREN VED AT BLANDE RELIGION OG IDENTITETSPOLITIK? HVORFOR SKAL VI KUN HUSKE, MEN IKKE FORSTÅ? HVORFOR BLIVER KRITIKERE STEMPLER SOM EKSTREMISTER? ER DET IKKE BARE GOD STIL AT VÆRE FORSIGTIG? HVAD ER KONSEKVENSEN AF SELVCENSUR I UNDERVISNING? KAN VI BESKYTTE MINORITETER UDEN AT CENSURERE DE FLESTE? ER DET IKKE NOK, AT INTENTIONEN ER GOD? HVAD BETYDER DET, AT EN HISTORIE KUN BLIVER FORTALT HALVT? HVOR GÅR GRÆNSEN MELLEM OPLYSNING OG PROPAGANDA? HVAD VAR SANHEDRIN – OG HVORFOR VAR DET MAGTFULDT? HVAD ER HALAKHA – OG HVORDAN STYREDE DEN LIVET? HVORFOR VAR JØDERNE ORGANISERET I ADGRENSEDE SAMFUND? HVAD VAR TORAENS OG TALMUDS ROLLE I DETTE? HVAD BETØD DET, AT JØDER VAR “GUDS UDVALGTE FOLK”? HVAD VAR JØDERNES ROLLE UNDER DET ROMERSKE RIGE? HVORFOR BLEVE TEMPLET ØDELAGT – OG AF HVEM? HVAD SKETE DER MED JØDERNE EFTER TEMPLETS ØDELÆGGELSE? HVAD ER BAGGRUNDEN FOR DET TIDLIGE HAD MOD JØDER? HVORDAN BLIVER DISSE HISTORISKE FORHOLD FORKERT FREMSTILLET I DAG? HVAD ER SANHEDRIN 54B? STÅR DER, AT EN JØDE MÅ HAVE SEX MED BØRN? HVAD ER DEN HISTORISKE KONTEKST? HVORFOR ER DETTE RELEVANT I UNDERVISNINGEN? KAN PASSAGER SOM DENNE MISBRUGES? HVAD SIGER MODERNE JØDISKE LÆRDE SELV? HVOR KAN JEG SELV TJEKKE KILDERNE? 🔗 Sanhedrin 54b på Sefaria.org HVAD SKAL LÆRERE HUSKE? Brug altid originale, verificerbare kilder Giv kontekst: Hvem sagde hvad? I hvilken periode? Vær ærlig om forskelle mellem “hvad der står” og “hvad der praktiseres” Undervis ikke for at dømme, men for at give eleverne værktøjer til at tænke selv Det er vigtigt at forstå, at hadithen fra Sahih Muslim 2922, som Sjúrður Skaale citerede, har en specifik kontekst i islamisk eskatologi. Den beskriver en fremtidig begivenhed forbundet med Dommedag og er ikke et generelt påbud om vold mod jøder. Hadithens ordlyd og kontekst: Hadithen lyder: “Dommedag vil ikke komme, før muslimer bekæmper jøder, og jøderne gemmer sig bag sten og træer. Stenene og træerne vil sige: ‘Muslim, Allahs tjener, der er en jøde bag mig; kom og dræb ham.’ Men Gharqad-træet vil ikke sige noget, for det er jødernes træ.” Denne hadith er en del af islams eskatologiske tradition, der omhandler begivenhederne før Dommedag. Den beskriver en fremtidig konflikt, hvor muslimer vil kæmpe mod jøder, og naturen vil støtte muslimerne i denne kamp. Fortolkning og anvendelse: Hadithen refererer til en apokalyptisk kamp mellem muslimer og jøder, som nogle fortolkere knytter til den endelige kamp mod Dajjal (Antikrist). I denne kontekst ses jøderne som allierede med Dajjal, og konflikten er en del af de tegn, der varsler verdens ende. Det er vigtigt at bemærke, at denne hadith ikke er et generelt påbud om at dræbe jøder, men snarere en beskrivelse af en specifik fremtidig begivenhed i islams eskatologi. Hadithen blev indskrevet i Hamas’ oprindelige charter fra 1988 som en del af bevægelsens ideologiske fundament. Charteret brugte hadithen til at understrege en religiøs forpligtelse til at kæmpe mod jøder i konteksten af konflikten om Palæstina. I 2017 udgav Hamas et nyt politisk dokument, der fjernede den tidligere hadith og distancerede sig fra antisemitisk retorik. Det nye dokument fokuserer på konflikten med zionismen og den israelske besættelse, snarere end på jøder som folk eller religion. Konklusion: Hadithen fra Sahih Muslim 2922 er en eskatologisk tekst, der beskriver en fremtidig konflikt mellem muslimer og jøder som en del af tegnene før Dommedag. Den blev brugt i Hamas’ oprindelige charter fra 1988 til at retfærdiggøre kampen mod jøder i konteksten af Palæstina-konflikten. I 2017 fjernede Hamas hadithen fra deres officielle dokumenter og ændrede deres retorik til at fokusere på konflikten med zionismen og den israelske besættelse, snarere end på jøder som folk eller religion. Sanhedrin 57a (om ikke-jøders status) Sanhedrin 58b (om ejerskab og “liv”) Abodah Zarah (om samkvem med ikke-jøder) Yebamoth / Gittin / Baba Metzia (fx juridiske forskelle) Gennemgang: år -1500 til 1000 e.Kr. (før middelalder) Forklaringer med årstal, begreber, historiske konflikter Evt. i tabelformat med kolonner: Tid / Begreb / Forklaring / Konsekvens Del 2: Årsager til had mod jøder 1000–1300 Del 3: Fra middelalder til moderne antisemitisme Del 4: Moderne censur og magt (1900–2025) Evt. kontaktudkast til Dansk Jødisk Museum eller undervisningsministeriet PDF-rapport version (til download eller fysisk deling) Kildebibliotek med links (verificerbare, autoriserede oversættelser) TITEL: HVORFOR SKAL JEG TRO PÅ 6 MILLIONER DØDE UNDER 2. VERDENSKRIG, NÅR METTE FREDERIKSEN SIGER, AT ISRAEL HAR RET TIL AT FORSVARE SIG SELV? Af [Dit navn] Jeg skriver ikke dette som en benægtelse. Jeg skriver det som en borger, der stiller spørgsmål. Som et menneske, der føler sig klemt mellem historie og nutid. For hvordan skal jeg forholde mig til de officielle sandheder, når nutidens ledere bruger historien politisk? Holocaust er et af de bedst dokumenterede folkedrab i verdenshistorien. Over 6 millioner jøder blev myrdet af nazisterne. Det er fastslået gennem tusindvis af vidnesbyrd, nazistiske arkiver, fotografier, retssager og demografisk analyse. Jeg benægter det ikke. Jeg spørger bare: Hvorfor må jeg ikke tvivle på tallet, hvis jeg gør det ærligt og med et ønske om indsigt, ikke had? Vi lever i en tid, hvor statsledere som Mette Frederiksen siger, at “Israel har ret til at forsvare sig selv”. En sætning der umiddelbart lyder fair, men i praksis ofte bruges til at dække over voldsomme, asymmetriske konflikter, hvor civile palæstinensere betaler prisen. Det gør mig utryg. Ikke fordi jeg hader Israel. Ikke fordi jeg forstår Hamas. Men fordi jeg mærker, at det menneskelige bliver sekundært, når politiske narrativer dominerer. Jeg vil have hele historien. Ikke bare den halve. Jeg vil kende sandheden bag Holocaust – med åbenhed for fakta og fejlmarginer. Og jeg vil forstå, hvordan den historie bruges i dag, når Israel bombesikrer sine handlinger med fortiden som skjold. Er det forkert? Er det antisemitisk? Nej. Det er nysgerrighed. Det er kritisk tænkning. Det er at insistere på, at historien ikke skal være et våben – men en åbning. Jeg tror ikke mindre på Holocaust, fordi jeg kritiserer Israel. Jeg bliver bare mere opmærksom på, hvordan historien bruges. Og det må vi kunne tale om. Også i Danmark. For ellers står vi kun med den halve sandhed. Og det har aldrig ført til noget godt. 
AFSLØRING: JANUS MØLLER JENSEN & SARA FREDFELDT STADAGER BAG CENSURERET ANTISEMITISME-UNDERVISNING I DANMARK
En fortælling uden forklaring.
Og to redaktører, der gjorde det til politik.HVAD DANSK JØDISK MUSEUM IKKE FORTÆLLER DINE BØRN
Ikke med frygt. Men med fakta.
Ikke med skam. Men med sandhed.”
– ZLCOPENHAGEN 2025
En historie, der kun bliver fortalt halvt.
udviklet og godkendt af Dansk Jødisk Museum.
så nævner det ikke, hvorfor den overhovedet opstod.
Det er en udfordring.
En opgørelse med tavshed forklædt som undervisning.
TO NAVNE. ÉT MUSEUM. EN HEL NATIONS HISTORIELØSE UNDERVISNING.
Sara Fredfeldt Stanger – undervisningsredaktør og kildeansvarlig
Men de har selv fjernet det vigtigste spørgsmål:
Den opstår, hvor religion bliver til privilegium.
Hvor adskillelse bliver et ideal – og hvor særstatus håndhæves som guddommelig ret.
Ikke for deres tro, men for deres kapital, netværk og rolle som økonomiske nøglefigurer.
De fik særregler, skattefordele, lov til at leve adskilt – ikke som ofre,
men som ønskede aktører i en kongelig strategi.
Ikke ét ord fra Ezra.
Ikke én linje om de love, der beordrede adskillelse fra “de andre”.
HVEM BESLUTTER, HVAD DINE BØRN MÅ VIDE?
Men hvad de ikke undervises i, er det spørgsmål, der kunne gøre undervisningen til forståelse – og ikke bare følelsesstyring:
Og det er fjernet med navn, med vilje og med ansvar.
De beslutter, hvilke fortællinger der skal videreformidles.
Og de har aktivt fravalgt de interne jødiske skrifter, som i årtusinder har formet en selvforståelse bygget på udvælgelse, adskillelse og lovmæssig særstatus.
Hvorfor nævnes det ikke, at jødedommen selv har formuleret regler for, hvem man må gifte sig med, omgås og handle med?
Ikke hadske pamfletter – men jødiske stemmer, jødiske regler, jødiske historikere.
DET HER ER IKKE ANTISEMITISME. DET HER ER SANDHEDEN DE IKKE SELV TØR SIGE
Jødiske navne.
Jødiske stemmer.
Ikke af had – men af respekt for historien.
Men den danske undervisning lader som om, den gør.
så se mod Folketingets talerstol.
hvor jøder beskrives som nogen, muslimer bør dræbe på dommedag.
Det var ikke et angreb – det var en kilde, brugt i kontekst.
Hun sagde, det var “dagens bedste tale”.
så kan dette også.
Vi bruger deres egne tekster.
Og vi spørger, hvorfor de er fjernet fra undervisningen.HVORFOR DENNE SERIE SKRIVES
Det præsenterer antisemitisme som et irrationelt fænomen – et had uden forklaring.
Men der er noget, der mangler. Noget de har valgt at fjerne.
Hvad var de sociale, religiøse og kulturelle spændinger bag det?
For de kræver, at man tør se indad. Ikke kun på forfølgelse, men på den selvopfattelse og religiøse særstatus, som jødedommen selv har formuleret i årtusinder.
HVAD VI GØR I STEDET
Vi går til kilderne. De interne. De originale. De ærlige.
Men som dem, der definerede “os” og “dem”.
HVAD LÆSEREN KAN FORVENTE
Den er ikke drevet af had – den er drevet af mangel.
En mangel på kilder, elever burde kende.
En mangel på mod i en tid, hvor alt skal forsvares – undtagen sandheden.
DERFOR STARTER VI HER
Før Holocaust. Før antisemitisme som begreb.
Før kristendommens anklager og nazismens ideologi.
Det, du læser her, kommer ikke fra hadere – men fra jøder selv.
Ikke som ofre. Men som ophav.”HVORNÅR BLEV HISTORIEN ERSTATTET AF REFLEKS?
Statsministeren går på talerstolen. Ministeren citerer de sikre fraser. Kommentatorerne gentager det, de altid siger.
“Jøderne er vores venner.”
“De har været her siden 1600-tallet.”
“Israel har ret til at forsvare sig.”
Peter Hummelgaard kalder angreb på jøder “et angreb på os alle”.
Frederik Vad advarer mod “antisemitisk retorik” – uden at definere, hvad det er. Tavs om hans propaganda betalte rejser fra Israelske Interesse organisationer.
Hvornår må vi tale om årsagerne, uden at blive kaldt noget?
så håber jeg, hun vil sige det samme om dette.FAKTABOKS: SELVFORSVAR? ELLER SYSTEMATISK BESÆTTELSE?
1967: ISRAEL ERKLÆRER KRIG – OG BESÆTTER TRE OMRÅDER
og besatte derefter Gazastriben, Vestbredden og Golanhøjderne.
Det skete uden FN-mandat og uden provokation i form af et direkte angreb, ifølge FN’s arkiver.
Alligevel har Israel nægtet at trække sig tilbage.
“Vi har ret til at forsvare os dér.”
FOLKERET: SELVFORSVAR GÆLDER IKKE MOD BESAT BEFOLKNING
og har gjort det konsekvent siden 1967.
NÅR METTE FREDERIKSEN SIGER “ISRAEL HAR RET TIL AT FORSVARE SIG”
Hun forvansker historien – og overskriver jura med politik.
Det er støtte til en besættelsesmagt, forklædt som principfasthed.HVAD ER ANTISEMIT? HVORNÅR BLEV DET BRUGT? HVORFOR BLEV DET DANNET?
JØDE = IKKE ISRAELIT
1. BEGREBET “JØDE” KOM LANGT SENERE
“Strictly speaking, it is incorrect to call an ancient Israelite a Jew or to call a contemporary Jew an Israelite or a Hebrew.”2. ISRAEL = FOLKET, JØDER = ÉN STAMME
🧬 3. MODERNE “JØDER” ER IKKE ETNISK DEFINERBARE
(dokumenterer Khazarernes omvendelse til jødedommen i det 8. århundrede)
KONKLUSION: JØDE ≠ ISRAELIT
er det et spind – hverken historisk eller teologisk gyldigt.
EMNE
FAKTA & PUNCHLINE
KILDE
JØDE ≠ ISRAELIT
Abraham, Isak, Jakob og Moses var HEBRÆERE – ikke jøder. “Jøde” opstod med Juda-stammen lang tid senere.
Jewish Almanac (1980), 1. Mos 12–50, 2. Mos 1–6
JØDER ≠ GUDS FOLK
Moderne jøder er konvertitter (Khazarer, Edomitter) – ikke genetisk Israel.
Arthur Koestler – The Thirteenth Tribe, Josephus
ISRAEL HAR INGEN LANDRET
Løftet til Abraham blev opfyldt under Josva og Salomo. Intet “løfte” tilbage.
Josva 21:43–45, 1 Kong 4:21
ISRAEL = POLITISK PROJEKT
Staten Israel blev skabt af zionistiske ateister med britisk støtte og bankpenge.
Balfour-deklarationen, Herzl, Rothschild-arkiver
ZIONISME ≠ TRO
Herzl troede ikke på Gud. Zionisme handler om magt, ikke om religion.
Herzls dagbøger, Pew Research: “Religion in Israel”
“ANTI-SEMIT” = FUPBEGREB
“Semit” = også arabere. Kritik af Israel = ikke had. Bruges til at stoppe debat.
Genesis 10:21, E. Michael Jones
TALMUD ≠ TORAH
Talmud tillader pædofili og goyim-foragt. Det modsiger Bibelen.
Talmud Yoma 39b, Sanhedrin 54b, M. Hoffman
JESUS: “I ER AF DJÆVELEN”
Jesus sagde: “I er af jeres fader, Djævelen.” Det er TRO – ikke stamtavle – der gør dig til Guds folk.
Johannes 8:44, Rom 9:6, Gal 3:29
Toggle title
SIDE 2 – INTRODUKTION
Det lover, at eleverne skal “forstå antisemitismens karakter og udtryk”.
Ingen steder nævnes det, at antisemitisme i store dele af historien er en reaktion på oplevelsen af jøders særstatus, skatteopkrævning, embedsroller og selvisolering – ikke blot religiøs forskel.
Jøder blev brugt af kongemagten i Vesteuropa til at opkræve skatter og renter fra den kristne befolkning (dokumenteret fx i Monumenta Germaniae Historica, 800–1200 e.v.t.). Det skabte en strukturel folkelig modvilje – ikke ud af det blå, men ud fra oplevet uretfærdighed.
SIDE 3 – BEGREBER
Definerer antisemitisme som fordom, had og stereotyper.
Ingen forklaring på, at mange af de stereotype billeder (grådighed, dobbeltloyalitet, kontrol) opstod fordi jøder reelt havde finansiel funktion, ofte i kongers og fyrsters tjeneste, netop fordi de var undtaget fra kirkens renteregler.
Kirkens forbud mod rente → jøder fik monopol på udlån → blev strukturelt rige og upopulære blandt befolkningen. Kilde: The Jews in Medieval Europe (Jacob Katz).
SIDE 5–6 – MIDDELALDEREN
Jøder boede i ghettoer, bar særlige mærker og blev betragtet som fremmede.
At dette var dels selvvalgt, dels religiøst motiveret. Ezra og Nehemias pågiver det jødiske folk at leve adskilt, afvise integration og udvise fremmede koner. Det står direkte i Ezra 10 og Nehemias 13.
“Skil jer fra de fremmede kvinder og deres børn.”
Dette var ikke påtvunget af samfundet – det var internt påbudt af jødiske religiøse ledere.
SIDE 9 – JØDEFEJDERNE
Uroligheder i København 1819 – vold, plyndring og propaganda mod jøder.
At jøder på dette tidspunkt sad på nøgleposter i finans, handel og administration i Danmark. De blev set som en beskyttet elite – og det skabte folkelig vrede.
Ifølge Dansk Jødehistorie (Bent Blüdnikow), havde jøder i 1700–1800-tallet adgang til privilegier som var forbeholdt særlige familier – fx fri rejseret, borgerskab og skattefrihed.
SIDE 12–15 – KARIKATURER
Jøder blev tegnet som rotter, blodsugere og bankfolk.
Karikaturerne byggede ikke kun på opspind – men på en følelse af, at jøder kontrollerede dele af det økonomiske system, havde egne love, og var immune over for kritik.
“En jøde må ikke gifte sig med en ikke-jøde.” – det skaber social isolation og “indre klanstruktur”, som ikke-jøder historisk oplevede som lukket og magtfuld.
SIDE 14 – ZIONS VISES PROTOKOLLER
Dokumentet er falsk – antisemitisk propaganda.
Dokumentet er opdigtet – ja.
Men at det fandt publikum i store befolkninger skyldes, at mange oplevede jøder med konkret finansiel, mediemæssig og kulturel magt. Hvis virkeligheden ikke stemte, havde “falsummet” ikke haft effekt.
Jødiske familier som Rothschild, Warburg og Oppenheim havde reelt stor indflydelse i banker og statsobligationer i 1800-tallets Europa.
SIDE 18 – MELLEMØSTEN
Moderne antisemitisme i den muslimske verden.
Ingen nævner zionisme, bosættelser, militær magt eller Palæstinas fordrivelse. Ingen nævner begivenheder som Deir Yassin-massakren (1948) eller etnisk udrensning.
🧨 KONKLUSION: DETTE ER IKKE FORKERT – DET ER UFULDSTÆNDIGT
De får vist reaktioner – men aldrig det, der skabte dem.
Det er ikke antisemitisme at spørge:
HVORFOR opstod hadet? HVAD triggede modstanden? HVEM skabte kløften?TABEL: JØDER OM SIG SELV – PÅBUD, SÆRSTATUS OG AFVISNING AF ANDRE
TID
AFSENDER & MÅLGRUPPE
UDTALELSE / HANDLING
KILDE
ca. 1300 f.v.t.
Gud via Moses → hele Israels folk
“Herren har udvalgt dig til at være hans ejendomsfolk frem for alle andre folk…”
5. Mosebog 7:6, 14:2
ca. 450 f.v.t.
Ezra (ypperstepræst) → jødiske mænd i Jerusalem
“Skil jer fra de fremmede kvinder… denne synd må vi tage afstand fra.”
Ezra 10:3–11
ca. 430 f.v.t.
Nehemias (guvernør) → jødiske ledere og præster
“Jeg jog dem bort og rensede dem for alt fremmed… Jeg beordrede dem til ikke at gifte sig med fremmede.”
Nehemias 13:23–30
63–70 e.v.t.
Farisæere / zeloter → jøder i Judæa
Nægter kejserdyrkelse – kræver troskab til Jahve over imperiet
Josephus, *The Jewish War*, bog 2–6
ca. 100–500 e.v.t.
Rabbinere i Mishnah og Talmud → diaspora-jøder
“En jøde må ikke gifte sig med en ikke-jøde.” / “Undgå omgang med gojim”
Kiddushin 68b, Avodah Zarah 20a, Sanhedrin 54b
800–1000 e.v.t.
Jødiske rådsmænd & rabbinere → jødiske samfund + kongemagter
Tilbyder skatteopkrævning, bankfunktioner – roller kristne ikke må have
Kongelige privilegiebreve (fx Karl den Store)
PÅSTAND
FAKTA & KILDE
Jøder = Israels folk
NEJ. Abraham, Isak og Jakob var hebraere – ikke jøder. “Jøde” opstår først med Juda-stammen længe senere.
Kilde: Jewish Almanac (1980), 1. Mosebog 14:13
Jøder er Guds udvalgte folk
Moderne “jøder” stammer bl.a. fra khazarer og edomitter – ikke fra Israels 12 stammer.
Kilde: Arthur Koestler – The Thirteenth Tribe, Josephus
Israel har krav på landet pga. Guds løfte
Løftet til Abraham blev FULDFØRT under Josva og Salomo. Der er ikke et “stående løfte” i dag.
Kilde: Josva 21:43–45, 1 Kong 4:21
Zionisme = jødisk tro
Zionismen blev skabt af ateister som Theodor Herzl. Målet var politisk magt – ikke tro.
Kilde: Herzls dagbøger, Rothschild-arkiver
Anti-semit = jødehader
“Semit” dækker også arabere, babylonere, aramæere m.fl. Begrebet er misbrugt politisk.
Kilde: Genesis 10:21, E. Michael Jones
Jøder følger Bibelen
De fleste følger Talmud – en traditionsbaseret tekst, som modsiger Bibelen på centrale punkter.
Kilde: Talmud Sanhedrin 54b, Yoma 39b, Hoffman
Jesus var jøde
Jesus var Israelit fra Juda – men han kaldte sin samtids “jøder” for “djævlens børn”.
Kilde: Johannes 8:44, Galaterne 3:29
PÅSTAND
HVORFOR FORKERT
KILDER
“Antisemitisme” = had mod jøder
“Semitisk” omfatter også arabere, aramæere og assyrere – ikke eksklusivt jøder. Begrebet bruges fejlagtigt som forsvar mod politisk kritik.
Oxford Dictionary, Genesis 10:21, Encyclopaedia Britannica
Jøder = israelitter
Ordet “jøde” stammer fra Juda-stammen. Patriarkerne Abraham, Isak og Jakob var hebræere, ikke jøder.
Jewish Almanac (1980), 1 Mos 14:13, 2 Mos 6:14
Moderne jøder nedstammer fra Israel
De fleste askenaziske jøder stammer fra khazarisk omvendelse, ikke fra bibelsk Israel.
Arthur Koestler: “The Thirteenth Tribe”, Shlomo Sand: “The Invention of the Jewish People”
Staten Israel er opfyldelse af Guds løfte
Landløftet blev opfyldt under Josva og Salomo. Der findes intet bibelsk løfte om genetablering.
Josva 21:43–45, 1 Kong 4:21, ApG 7:17
Antisemit er et gammelt begreb
Opfundet i 1879 af Wilhelm Marr som politisk begreb – ikke religiøst, og ikke bibelsk.
Wilhelm Marr: “Der Sieg des Judenthums”, JPost (2018)
Talmud = jødisk Bibel
Talmud er rabbinernes fortolkning, fyldt med modsigelser og blasfemi. Ikke det samme som Torah.
Talmud Yoma 39b, Sanhedrin 54b, M. Hoffman
Jøder er stadig Guds udvalgte
Bibelen siger troen, ikke afstamning, definerer Guds folk. “Ikke alle, der er af Israel, er Israel.”
Rom 9:6–8, Gal 3:29, Joh 8:44
UDVALGTE OG TJEKKEDE KILDER
VIGTIGT:
Det er jødiske ledere, jurister, profeter og præster, der pålægger egne folk at holde afstand, afvise integration, og betragte sig som udvalgte.REFERENCELISTE – KILDER FRA TORA, TANAKH, TALMUD OG HISTORIKERE
1. 5. Mosebog 7:6
Kilde: Den hebraiske bibel (Tanakh), Toraen, 5. Mosebog, kap. 7, vers 6
Afsender: Gud (via Moses) til det israelitiske folk
2. 5. Mosebog 14:2
Kilde: Toraen, 5. Mosebog, kap. 14, vers 2
Afsender: Gud (via Moses)
3. Ezra 10:10–11
Kilde: Ezra, kap. 10, vers 10–11
Afsender: Ezra – præst og skriftlærd, taler til jødiske mænd i Jerusalem
Bemærkning: Ezra gennemfører en folkebeslutning om kollektiv skilsmisse fra ikke-jødiske koner
4. Nehemias 13:23–30
Kilde: Nehemias, kap. 13, vers 23–30
Afsender: Nehemias, guvernør af Juda under persisk styre
Bemærkning: Handling rettet mod jødiske familier, der havde giftet sig med kvinder fra Ashdod, Ammon og Moab
5. Talmud – Kiddushin 68b
Kilde: Babylonisk Talmud, Traktat Kiddushin, blad 68b
Afsender: Rabbinere, diskuterer gyldigheden af ægteskab med gojim
Konsekvens: Ikke-jøder er uden for den juridiske ramme for ægteskab i Halakha
6. Talmud – Avodah Zarah 20a
Kilde: Babylonisk Talmud, Traktat Avodah Zarah, blad 20a
Afsender: Rabbinere, beskæftiger sig med hedenske skikke og afgrænsning
7. Talmud – Sanhedrin 54b
Kilde: Babylonisk Talmud, Traktat Sanhedrin, blad 54b
Afsender: Rabbinere, juridiske drøftelser
Bemærkning: Viser forskellige retslige standarder for jøder og ikke-jøder
8. Josephus – The Jewish War
Kilde: The Jewish War, bøger II–VI
Forfatter: Flavius Josephus – jødisk general og historiker, ca. år 75 e.v.t.
Afsender: Josephus, øjenvidne og jøde, der taler om sine egne
9. Karolingiske kongebreve (eksempler fra Karl den Store, ca. 800–820)
Kilde: Historiske breve og privilegier udstedt af Karl den Store (f.eks. Capitulare de Judaeis)
Arkiv: Monumenta Germaniae Historica; Roth, The Jews in the Middle Ages
Download dokumentation
FRA SÆRSTATUS TIL FOLKETS VREDE: VEJEN MOD 1800-TALLET
Hvorfor blev jøder forfulgt? Hvad var det, der gjorde dem forhadt – igen og igen – på tværs af lande, kulturer og århundreder?
Vi stiller spørgsmålet, som materialet aldrig tør:
Hvilke sociale, religiøse og økonomiske konflikter udløste vreden?
Hvilken rolle spillede jøderne selv – i egne ord og egne handlinger?
Men for at afbryde tavsheden og trække fakta frem i lyset.AFSLUTNING: NÅR HAD MÅ CITERES – BARE DET ER DE RIGTIGE, DER GØR DET
Hvorfor opstod modstanden?
Hvorfor blev de opfattet som urørlige?
Hvorfor kom vreden – og fra hvem?
De bliver forbudt.
DET, DER SKER I FOLKETINGET: FAKTISK CITAT
“…Sten og træer vil råbe: ’O muslim, en jøde gemmer sig bag mig, kom og dræb ham.’”
“…Døden for Allahs sag er det største, man kan eftertragte.”
🎙️ HVAD MENER METTE FREDERIKSEN?
“…og et opråb om at huske historien for at forstå, hvad det er, vi står i.”
📌 HVAD DET BETYDER FOR DENNE ARTIKEL
samtidig med, at landets øverste leder offentligt bifalder en tale, hvor religiøse drabscitater mod jøder bliver læst op.
Men med ros.
Men med ordene:
“Kløgt. Vid. Indsigt.”
❗️DERFOR MÅ VI SPØRGE
hvorfor er det så antisemitisk at citere Toraen?
Hvis den ene religion må dokumenteres – hvorfor må den anden ikke?
🔴 MIN SLUTSÆTNING:
så nægter jeg at gå i tavshed, når jeg blot læser op af jøders egne ord.FAQ: HVAD BETØD DET AT VÆRE JØDE FØR ÅR 1000?
FAQ: HVORFOR MÅ DU IKKE VIDE, HVORFOR ANTISEMITISME FINDES?
Fordi det ville kræve at forklare sociale, politiske og økonomiske forhold – og det er sværere end at vise billeder af had. Det er nemmere at vise symptomer end at gå i dybden med årsager.
Kun hvis man frygter, hvad der bliver opdaget. En forklaring er ikke en undskyldning – det er et forsøg på at forstå, så vi ikke gentager historien. Men i dag tolkes spørgsmål som trusler.
Fordi det er gemt væk på hjemmesiden, uden menu-links eller introduktion. Det kan ligne tilfældighed, men føles som strategi: Undervisning må gerne eksistere – så længe den ikke diskuteres.
Det har en lille, udvalgt gruppe med tætte forbindelser til museer og jødiske interessegrupper. Det er ikke had at spørge, hvem der bestemmer pensum. Det er sund demokrati.
Nej. Det er kritisk tænkning. Når vi forbyder at undersøge motiver, årsager og historiske spændinger – så forveksler vi tavshed med tolerance.
Fordi vi har opbygget et skjold om én gruppe, men ingen beskyttelse om en anden. Når det er “kløgt og vid” at læse op fra en hadith, men antisemitisk at citere Nehemias – så har vi skabt en etisk ubalance.
Ingen. Og netop derfor skal vi passe på, at begrebet ikke bliver brugt som våben mod kritik, men som beskyttelse mod ægte had.
Nej. At mene at Israel som stat bør kritiseres for sine handlinger er ikke antisemitisk. Men begrebet bruges i stigende grad til at lukke munden på kritikere – også dem med saglige argumenter.
Elever lærer ikke, hvad antisemitisme er – de lærer, at man ikke må tale om den. Uden forklaring bliver had til et mystisk fænomen. Og mystik skaber frygt. Ikke forståelse.
Fordi det er lettere at vise moralsk afstand end historisk indsigt. Men hvis vi ikke tør gå til roden, bliver vi ved med at slå på grenene – uden at forstå træet.
Så risikerer vi at gentage. Tavshed skaber ikke fred – det skaber spændinger, undertrykkelse og modreaktioner. Det gælder i klasseværelset. Det gælder i historien. Det gælder nu.FAQ: HVORFOR ER NOGLE STEMMER HELLIGE – OG ANDRE STILLEDE TIL REGNSKAB?
Fordi visse grupper har opnået en særlig beskyttelse i offentlig debat. Når kritik af én religion kaldes “ytringsfrihed”, og kritik af en anden kaldes “had”, så har vi skabt et ulige debatklima.
Det skaber et rum, hvor ideer ikke længere kan kritiseres, fordi de er blevet til “mennesker”. Når religion bliver en beskyttet identitet, bliver kritik af indhold automatisk personlig – og dermed forbudt.
Fordi “hukommelse” kan styres. Det handler om hvilke dele af historien, man vælger at fremhæve. Hvis forståelse blev målet, ville det kræve åbenhed. Og åbenhed truer den etablerede fortælling.
Fordi det er lettere at miskreditere end at imødegå argumenter. Når man først har stemplet nogen som “hadefuld”, behøver man ikke længere lytte. Så dør samtalen – og magten består.
Nej. Det er god stil at være præcis, ærlig og balanceret. Forsigtighed bliver et problem, når den gør viden til tabu og meninger til risici. Sandhed kræver mod – ikke pæne vendinger.
Elever begynder at lære, hvad de må sige – i stedet for hvad de bør tænke. De trænes i at tilpasse sig moral, ikke at forstå virkelighed. Det er ikke dannelse. Det er styring.
Ja. Men kun hvis vi tør have tillid til samtalen. Ytringsfrihed er ikke en trussel mod beskyttelse – den er forudsætningen for ægte beskyttelse.
Nej. Historien er fyldt med mennesker, der mente det godt – men skjulte sandheder for at “beskytte” andre. Resultatet var altid det samme: mistro, vrede og undertrykkelse.
At nogen har valgt, hvad du må vide. Når man kun hører den ene side, mister man evnen til at stille spørgsmål. Og når spørgsmål bliver farlige, er det ikke længere undervisning – men ideologi.
Ved valget af, hvad der udelades. Det, der ikke bliver nævnt, fortæller ofte mere end det, der bliver sagt. Når der kun findes én version af virkeligheden i klasselokalet – så undervises der ikke. Der indprentes.FAQ: FORSTÅ JØDERNES SÆRSTATUS OG KONFLIKTER FØR ÅR 1000
Sanhedrin var jødernes religiøse højesteret, men også et politisk råd. Det kunne dømme folk, fortolke loven og vejlede hele samfundet – ofte uafhængigt af den verdslige magt. Derfor blev det også opfattet som en stat i staten.
Halakha er den jødiske lov, som dækker alt fra kost, samliv og økonomi til ritualer og straf. Den er baseret på både Toraen og Talmud, og den satte jøder uden for mange fælles samfundsnormer. Det gjorde dem synlige og adskilte – og derfor ofte udskældte.
Fordi deres religiøse regler ofte forbød fællesskab med ikke-jøder: ingen blandede ægteskaber, ingen deling af mad, intet fælles gudshus. Det var ikke nødvendigvis fjendtligt – men det blev opfattet sådan af omverdenen.
Toraen var den hellige tekst, men Talmud blev læremesternes tolkning – og her stod mange af de mere kontroversielle regler. Eksempel: at man ikke må hjælpe en ikke-jøde på sabbat. Det skabte opfattelsen af, at jøder satte sig selv over andre.
For jøder var det et religiøst ansvar. For andre lød det som overlegenhed. Når man siger, man er udvalgt – og samtidig lever adskilt – opstår hurtigt forestillinger om skjulte dagsordener eller arrogance.
De fik ofte særstatus, måtte følge egne love og undslap visse skattepligter. Nogle romere så det som privilegier – og det førte til jalousi, had og senere opstande, som fx i Jerusalem i år 70.
Templet i Jerusalem blev ødelagt af romerne i år 70 e.Kr., som svar på et jødisk oprør. For romerne var det militær nødvendighed. For jøderne blev det et traume. For resten af befolkningen var det tegn på, at jøder ikke kunne indordne sig.
De blev spredt (diaspora) og bosatte sig i mange lande – ofte med egen retspraksis, egne skoler og egne råd. Det skabte uundgåeligt mistillid: hvordan kan man høre til et samfund, man nægter at være en del af?
Ikke race – men rolle. Jødernes særstatus, adskilte livsstil og religiøse overbevisning blev ofte opfattet som samfundsforagt. Derfra var der kort vej til forfølgelse, især når økonomiske eller politiske kriser opstod.
De bliver enten udeladt eller reduceret til “blindt had”. Men had uden årsag findes sjældent. Det gør misforståelser, ulighed og afmagt. Derfor er forklaring ikke det samme som forsvar – det er vejen til ærlig læring.FAQ: HVAD STÅR DER I SANHEDRIN 54B – OG HVORFOR ER DET PROBLEMATISK?
Det er en passage fra den babylonske Talmud – en samling af juridiske og religiøse diskussioner mellem jødiske rabbinere, der dækker straffe, etik og religiøse regler. Sanhedrin 54b omhandler strafbarhed for homoseksuelle handlinger ifølge den gamle jødiske lov.
Nej, ikke som et “tilladt bud”. Passagen diskuterer juridisk ansvar og strafudmåling – og det nævnes, at en mand ikke bliver straffet med døden, hvis den anden part er under en vis alder. Det er ikke det samme som en tilladelse. Det er en teknisk formulering i jødisk strafferet.
I oldtidens jødiske lov (Halakha) blev ansvaret og strafudmåling afgjort af modenhed. En person under 9 år blev ikke regnet for “seksuelt ansvarlig”, hverken som gerningsmand eller offer i juridisk forstand. Det kan virke dybt stødende i dag, men var en del af datidens juridiske logik – ikke en moralsk godkendelse.
Fordi hvis vi henviser til jødiske skrifter i undervisningen, må vi være ærlige om, hvad der står – ikke for at dømme, men for at forklare. Tavshed eller forvanskning skaber ikke læring, men mistillid.
Ja. Og det bliver de. Mange sider online gengiver citater fra Talmud løsrevet og fordrejet – ofte som hadpropaganda. Men det betyder ikke, at vi skal tie om indholdet. Det betyder, at vi skal forklare det nøgternt og retfærdigt.
De fleste ortodokse og liberale rabbinere i dag er enige om, at sådanne passager ikke er moralsk bindende i nutiden, og mange forklarer dem som juridiske scenarier snarere end regler, man lever efter. De bruges sjældent – hvis nogensinde – i aktiv undervisning.
Du kan læse den originale tekst med engelske oversættelser og kommentarer her:
🔗 Responsa Literature (rabbinisk juridisk diskussion)
🔗 Jewish Virtual Library – Talmud Overview
Når man underviser i antisemitisme, jødedom eller nogen religion:
HADITHEN OM JØDERNES DØD – FULDT OVERBLIK
HVAD VI MANGLER / NÆSTE SKRIDT
🔸 DYBDEANALYSER I FAQ-FORM
🔸 TIDSLINJE OG HISTORISK OVERBLIK
🔸 NÆSTE ARTIKLER / SERIER
🔸 Ekstra:
