DANSK DESIGN? TAK FOR INGENTING
Jeg startede ZLCOPENHAGEN med stolthed. “Vi er en af verdens førende brugere af økologisk og genanvendt bomuld,” skrev jeg i vores CSR-manifest. Jeg troede, jeg byggede en bro mellem mig selv, mit navn, og Danmark – en hyldest til “Dansk Design” og alt, hvad jeg dengang troede, det stod for. Men i dag ser jeg tilbage på disse ord med en bitter smag i munden. Efter den 7/10 og Frederik Skaales tale i Folketinget (5. oktober 2023), hvor han slyngede gloser som “intifada,” “jihad” og “Hamas” mod os muslimer, er broen brændt, og jeg står på en ruinhob af de værdier, jeg engang troede på.
DANSK DESIGN TIL DANSK GENOCIDE DESIGN
Min mor kaldte Danmark en “Kuti Gom” – et hyklerisk samfund, der tog uden at give. Dengang forstod jeg ikke, hvad hun mente. Jeg skrev stolt: “Vores topprioritet er din personlige tilfredshed og velvære samt beskyttelsen af vores miljø.” Men hvad med beskyttelsen af mennesker? Hvad med de gæstearbejdere som min far, der sled hele sit liv på danske fabrikker, for et land, der kun tog og aldrig gav tilbage?
I dag ser jeg klart, hvad jeg ikke så dengang: Dansk Design var aldrig andet end en facade. En overflade for et system, der kræver taknemmelighed fra os, men nægter at vise respekt tilbage. Så i dag kalder jeg det, hvad det er: Dansk Genocide Design.
HÅNDTRYK OG HOVMODIGHED
Jeg hilser mine venner fra Indien med et “Namaste.” Det er en simpel gestus, der viser respekt for deres kultur. Men hvad med Ida Auken? Hvad med hendes frustration over håndtryk? Hvis jeg kan vise respekt for mine venners værdier, hvorfor kan hun eller nogen anden ikke gøre det samme for os? Hvorfor skal vi altid være dem, der bøjer os?
FRA CSR TIL OPRØR
Jeg skrev engang: “Ved at genanvende materialer som gamle fiskernet, PET-flasker og tekstilaffald skaber vi bæredygtige produkter og beskytter miljøet.” Det var min måde at tro på, at jeg gjorde en forskel. Men hvad er bæredygtighed værd i et land, der stadig udnytter mennesker, som de gjorde med min far og hans generation? Min rejse er ikke længere kun om genbrugsmaterialer. Den handler om at genbruge sandheden, om at afsløre hykleriet og kæmpe for retfærdighed.
EN KAMP FOR MIN MOR OG MIN FAR
Min mors ord “Kuti Gom” giver nu mere mening end nogensinde. Min fars hænder byggede fabrikkerne, der holdt industrien i live, men han blev aldrig anerkendt. Jeg troede, jeg kunne skabe noget bedre med ZLCOPENHAGEN, men nu ser jeg, at jeg kun byggede videre på den samme facade.
INTIFADA FOR SANDHED
Frederik Skaale lærte mig ord som “intifada” og “jihad.” Ikke engang mine forældre brugte disse ord, men nu bruger jeg dem som symboler på min kamp. Ikke for vold, men for sandhed. Min intifada er ikke med sten eller våben – det er med ord, kreativitet og mod.
AFSLUTNING: EN NY BRO
Jeg er færdig med at bygge broer til et land, der aldrig byggede en for mig. Men jeg bygger en ny bro – ikke af tillid til Danmark, men af sandhed og ærlighed. “Recycling er at give ressourcer et nyt liv,” skrev jeg engang. Nu genbruger jeg denne sandhed til at genopbygge min egen identitet, fri fra hykleriet.
Læs mere om min rejse og vores kamp for retfærdighed:
VI UDTRYKKER VORES VÆRDIER GENNEM TØJ.
Da jeg voksede op, var tøj en måde at vise stolthed og identitet på. Jeg så, hvordan folk brugte mode til at definere, hvem de var. Men i dag ser jeg, hvordan modeindustrien har omdannet noget meningsfuldt til et system bygget på materialisme og udnyttelse.
EN INDUSTRI BYGGET PÅ GRÅDIGHED.
Globaliseringens løfte var, at det ville være en win-win: billige varer til rige lande og job til fattigere nationer, der kunne løfte dem ud af fattigdom. Men gang på gang ser vi tragedier—fabrikker, der kollapser, arbejdere, der strejker, og liv, der går tabt i flammer—alt sammen for billig mode. Min mor sagde ofte: “Hvis noget ser for godt ud, er det fordi nogen andre betaler prisen.”
EN PRIS, VI IKKE KAN IGNORERE.
Når jeg tænker på min far, som sled hele sit liv, kan jeg ikke lade være med at tænke på de millioner, der arbejder under umenneskelige forhold for at overleve. Hvordan kan en industri med så store overskud undlade at give sine arbejdere den mest basale værdighed? Den samme grådighed, der skabte systemet, forhindrer nu enhver forandring.
HVAD KOSTER DET AT SKABE FORANDRING?
Dette system, der kun fokuserer på profit, overser arbejdernes rettigheder, menneskelig værdighed og miljøet. Hvis det fortsætter, ændres intet. Som én, der engang troede på fremskridtets løfter, ser jeg nu sandheden—en facade. Hvis vi ikke anerkender de reelle omkostninger, hvordan kan vi påstå at være civiliserede?
EN OPFORDRING TIL HANDLING.
Når jeg ser på denne situation, bliver jeg mindet om, hvor vigtigt ansvarlighed er—ikke kun som forbruger, men som én, der stræber efter at gøre en forskel. “Vi kan gøre det bedre,” plejede min far at sige, og nu er det min tid til at ære de ord.
EN REJSE FRA ARV TIL FORANDRING
Min mors kærlighed til perler, især ferskvandsperler, var ikke bare en passion – det var en kunst. Jeg husker, hvordan hun arbejdede med dem, skabte smykker, der var både delikate og fyldt med betydning. Hendes samarbejde med Royal Copenhagen og hendes forbindelser til Danmarks Designskole (nu KADK) var en inspiration. Hun viste mig, at design kunne være både traditionelt og nyskabende – en balance mellem det gamle og det moderne.
FRA TRADITION TIL BÆREDYGTIGHED
I dag er bæredygtighed ikke bare et valg – det er en nødvendighed. Hos ZLC Copenhagen har vi bevæget os væk fra konventionelle materialer som silke til fordel for mere bæredygtige alternativer som polyester og nylon. Gennem avanceret teknologi, som termovævet materiale, kan engangsprodukter nu omformes til plastgranulat og få et nyt liv. Måske som en flaske, måske som fiskenet, eller måske tilbage som tekstil til vores kollektion af badebukser.
SAMARBEJDE MED ECONYL: ET KREDSLØB UDEN AFFALD
Vores partnerskab med Econyl er et skridt mod en fremtid uden spild. Econyl genbruger gamle fiskenet, herunder ghost nets, der ellers ville ende i havet som dødsfælder for marinelivet. Disse materialer bliver renset, genanvendt og transformeret til højkvalitets tekstil. Det er en cirkulær proces, der gør det muligt at tage noget destruktivt og gøre det til noget smukt og funktionelt – som vores badebukserkollektion.
DESIGN OG FORANDRING GÅR HÅND I HÅND
Denne rejse handler om mere end tøj – den handler om værdier. Det er ikke kun mødet med materialer og teknologier, men også mennesker og omgivelser, der har ændret mit perspektiv. Det har lært mig, at vi kan skabe bedre løsninger, når vi vælger at tænke anderledes. Det handler ikke om at blive indoktrineret med lorteholdninger, som Frederik Vad så flot udtrykker det, men om at tage ansvar og tænke selvstændigt.
LINK BUILDING TIL INSPIRATION
- Læs mere om vores samarbejde med Econyl og cirkulær mode her.
- Hvordan KADK skaber fremtidens bæredygtige designere her.
- Royal Copenhagen’s kunsthåndværk og arv her.
- Hvordan ghost nets forvandles til bæredygtige tekstiler her.
EN ARV, DER FØRER VIDERE
Min mors værdier, hendes hænder, hendes kunst – alt dette har skabt et fundament, der har ført mig til dette sted. Vi kan vælge at bygge broer eller brænde dem, men vi skal altid huske, at de materialer, vi bruger, og de beslutninger, vi træffer, former vores verden. For mig er det vigtigste at efterlade den bedre, end vi fandt den.
EN FACADE AF STOLTHED – MEN EN FATTIG REALITET
Vi har længe været stolte af vores ytringsfrihed, vores stærke rettigheder og vores position som et af verdens mest robuste økonomier. Danmark praler af vækst, velstand og frihed som fundamentet for vores nationale identitet. Men når vi kigger bag facaden – bag statistikkerne, bag fortællingerne om dansk design og “danske værdier” – står sandheden klart: Hold kæft, hvor er vi fattige.
Fattige på empati.
Fattige på retfærdighed.
Fattige på forståelse for andre kulturer og mennesker.
Danmarks sande styrke burde ikke ligge i praleriet, men i evnen til at se vores egne fejl, lære af dem og tage ansvar. Vi kan ikke længere gemme os bag en facade. Vi skal bygge et samfund, der er rigt på det, der virkelig betyder noget: medmenneskelighed, respekt og en reel vilje til forandring.